Hvornår skal hannen kastreres?

[Shii]

Hvis min hund direkte led under det, så kunne jeg også godt overveje det, hvis alt andet var prøvet. Men ikke før jeg var sikker på den på alle måder var færdig modnet (tænker omkring 3-4 år), ikke så meget fordi jeg er bange for den skal hænge fast i hvalpetiden, men mere fordi jeg (ud fra hvad jeg har hørt og læst) har en fornemmelse af det ikke er unormalt at unghunde skal igennem sådan en periode, og man ikke inden hunden er færdig udviklet, kan vide om det bliver et problem senere hen..?

 

Altså ærligt har jeg aldrig mødt nogen der har "fortrudt" at deres hund blev kastreret.. Hverken når det har været tidligt eller sent.. Det eneste jeg har oplevet er at kastrationen ikke har haft den ønskede effekt og fjernet det "problem" som hunden nu havde, og de mente kunne blive fjernet ved kastration...

 

Jeg kan ikke se at man KUN skal kastrere sin hund som absolut sidste mulighed, jeg synes det er okay at sige at man f.eks. har en han der omgiver sig med tæver i løbetid som skal bruges i avl, og jamen så er det bestemt mest praktisk.. Men ja.. Praktisk! Men jeg kan ikke se noget negativt i det... Men jeg synes bare 4½ måned er alt for tidligt..

[Gæst spitZ]

Altså ærligt har jeg aldrig mødt nogen der har "fortrudt" at deres hund blev kastreret.. Hverken når det har været tidligt eller sent.. Det eneste jeg har oplevet er at kastrationen ikke har haft den ønskede effekt og fjernet det "problem" som hunden nu havde, og de mente kunne blive fjernet ved kastration...

 

Jeg kan ikke se at man KUN skal kastrere sin hund som absolut sidste mulighed, jeg synes det er okay at sige at man f.eks. har en han der omgiver sig med tæver i løbetid som skal bruges i avl, og jamen så er det bestemt mest praktisk.. Men ja.. Praktisk! Men jeg kan ikke se noget negativt i det... Men jeg synes bare 4½ måned er alt for tidligt..

 

Jeg mener nu heller ikke noget om hvad "man" bør, skriver bare hvordan jeg selv har det Dømmer ikke andre for deres valg, alle gør jo som de finder bedst.

Med fortryde mener jeg, hvis jeg gjorde det, og min hund senere fik adfærdsproblemer, ville jeg aldrig kunne slippe tanken om, om det kunne være på grund af kastrationen. Hvis den blev angst, aggressiv, fed eller underlig, eller hvis andre hunde begyndte at reagere dårligt på den.

Det er også derfor jeg ikke ville gøre det "bare fordi", fordi jeg tror ikke på det er sådan en "mirakel-løsning" som nogle dyrlæger siger, at bagefter vil hunden aldrig strinte, humpe, blive rastløs, løbe væk, hyle, gø, få adfærdsproblemer osv. (siger ikke at du siger sådan, men der er mange som har det sådan, får også ofte af vide at jeg da bør få Puma kastreret, selv af folk som aldrig eller kun en gang har mødt ham, og jeg har jo ikke engang nogen problemer med ham)...

[Gæst Golden]

Altså ærligt har jeg aldrig mødt nogen der har "fortrudt" at deres hund blev kastreret.. .

 

Fortrudt og fortrudt - det er måske så meget sagt - men jeg var utrolig ked af at måtte gøre det - og det var fisme godt nok ikke nogen ret god oplevelse!.

 

- og det er endnu uvist om jeg valgte den rigtige løsning....

 

Men jeg håber stadig

[Gæst Luke og Jack]

Altså hankatte og hingste bliver kastreret i et væk....

Hvis der er nogle der kan forklare, hvori forskellen er om man vælger at kastrere en hingst eller en hankat i forhold til en hund, så ville jeg blive glad.

Jeg kan ikke se det "frygtelige". Man vælger jo bl.a. at kastrere for at få et roligere dyr og evt. for at forhindre dårligere gener i at blive videregivet.

Min oplevelse med heste er, at man får en stabil vallak, ofte mere stabil end en hoppe. Alle hunner (pattedyr) i min verden er påvirket af hormoner der gør dem mere uforudsigelige i det daglige. Ikke at der er noget galt i det, men jeg er nok bare mere til stabilitet end til humørsvingninger

Men som hesteejere er hundeejere vel lige så forskellige, nogle vil gerne have arbejdet med en hingst og andre vil hellere have det mere rolige og forudsigelige. At neutralisere, er noget man har gjort i maaaange år. Men hunden har det ikke været brugt helt så meget på som andre dyr. Hvorfor ved jeg ikke helt. Det har faktisk undret mig i flere år, og jeg kan ikke blive helt klog på, hvorfor.

[Gæst spitZ]

Altså hankatte og hingste bliver kastreret i et væk....

Hvis der er nogle der kan forklare, hvori forskellen er om man vælger at kastrere en hingst eller en hankat i forhold til en hund, så ville jeg blive glad.

Jeg kan ikke se det "frygtelige". Man vælger jo bl.a. at kastrere for at få et roligere dyr og evt. for at forhindre dårligere gener i at blive videregivet.

Min oplevelse med heste er, at man får en stabil vallak, ofte mere stabil end en hoppe. Alle hunner (pattedyr) i min verden er påvirket af hormoner der gør dem mere uforudsigelige i det daglige. Ikke at der er noget galt i det, men jeg er nok bare mere til stabilitet end til humørsvingninger

Men som hesteejere er hundeejere vel lige så forskellige, nogle vil gerne have arbejdet med en hingst og andre vil hellere have det mere rolige og forudsigelige. At neutralisere, er noget man har gjort i maaaange år. Men hunden har det ikke været brugt helt så meget på som andre dyr. Hvorfor ved jeg ikke helt. Det har faktisk undret mig i flere år, og jeg kan ikke blive helt klog på, hvorfor.

 

Det er måske det der er forskellen, jeg ville ikke ønske mig en roligere hund... Så ville jeg da vælge en anden race

 

Men er nu ikke sikker på at hunde og heste helt kan sammelignes? Nu kender jeg ikke meget til heste, men er det ikke noget med at to hingste ikke kan stå i samme fold, helst ikke engang i nærheden af hinanden eller samme stald, hvis der er hopper som er i "løb" (ved ikke lige hvad det hedder )?

[Shii]

Jeg mener nu heller ikke noget om hvad "man" bør, skriver bare hvordan jeg selv har det Dømmer ikke andre for deres valg, alle gør jo som de finder bedst.

Med fortryde mener jeg, hvis jeg gjorde det, og min hund senere fik adfærdsproblemer, ville jeg aldrig kunne slippe tanken om, om det kunne være på grund af kastrationen. Hvis den blev angst, aggressiv, fed eller underlig, eller hvis andre hunde begyndte at reagere dårligt på den.

Det er også derfor jeg ikke ville gøre det "bare fordi", fordi jeg tror ikke på det er sådan en "mirakel-løsning" som nogle dyrlæger siger, at bagefter vil hunden aldrig strinte, humpe, blive rastløs, løbe væk, hyle, gø, få adfærdsproblemer osv. (siger ikke at du siger sådan, men der er mange som har det sådan, får også ofte af vide at jeg da bør få Puma kastreret, selv af folk som aldrig eller kun en gang har mødt ham, og jeg har jo ikke engang nogen problemer med ham)...

 

Det er jeg så også HELT enig i! Jeg ser netop ikke en kastration som en mirakel løsning, men som en "sidste udvej", eller fordi det kan være "praktisk", og jeg vil personligt helst ty til den første! Hvis vi virkelig ender med en hund som bare IKKE kan trænes væk fra at hyle efter tæver og vi virkelig har gjort alt, jamen så tror jeg da at et sidste forsøg ville være kastration.. Men jeg må indrømme at jeg bliver også lidt "meh" ved tanken om at min mors hund muligvis er i løbetid omkring jul, og det vil betyde jeg ikke kan komme der og holde jul, hvis han ikke er kastreret..

[Gæst Golden]

og det vil betyde jeg ikke kan komme der og holde jul, hvis han ikke er kastreret..

 

Behøves han med Shii?.

[Petrine]

Søde Petrine - det er altså noget gedigent prut (pardon my French).

 

Tror jeg prutter realistisk og bare har set for mange 'hovsa, hvordan er det gået til', kombineret med dovenskab, jeg orker ikke gå og passe på (selv med en papillon synes jeg det er belastende, i dag mødte vi en løs løbsk golden, som Zamzam nåede helt op på nakken af....herligt )

 

Mine forældres, der først blev kastreret som 10 årig har klart ændret sig mentalt - aggressionen er væk (før kastede han sig over ALT af hankøn) og energiniveauet er steget, som en ny hvalpetid, han vil lege, hvor han før havde damer / drab af rivaler på hjernen, har han pludselig fået leg. Samme har gjort sig gældende for tidligere hunde, der blev kastreret i ung alder.

 

Spix: Jeg anbefaler ikke at kastrere hanhunde for det mindste, men for absolut intet andet, end at undgå hvalpe og hormon-forstyrret koncentration, at der så kommer andre fordele med oveni, er kun et plus.

[Gæst Golden]

Kom lige i tanke om:

 

Da jeg undersøgte en hel masse om kast. inden jeg kastede Kalle under kniven læste jeg noget om, at hvis man kast. inden hunden var "færdigvokset" kunne man risikere at han voksede sig større...men jeg kan altså ikke lige finde linket igen - altså belæg for ovenstående...

[Gæst Buddha]

Men jeg må indrømme at jeg bliver også lidt "meh" ved tanken om at min mors hund muligvis er i løbetid omkring jul, og det vil betyde jeg ikke kan komme der og holde jul, hvis han ikke er kastreret..

 

Vi holdt jul ved min mor sidste år, og hendes pomeranier var i løbetid (og blev højløbsk dagen før vi skulle hjem), det kan man altså sagtens, man må bare hjælpes ad med at holde øje med dem.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Kom lige i tanke om:

 

Da jeg undersøgte en hel masse om kast. inden jeg kastede Kalle under kniven læste jeg noget om, at hvis man kast. inden hunden var "færdigvokset" kunne man risikere at han voksede sig større...men jeg kan altså ikke lige finde linket igen - altså belæg for ovenstående...

 

Det siges også om hingste som bliver kastreret tidligt.

[Dina]

Altså hankatte og hingste bliver kastreret i et væk....

Hvis der er nogle der kan forklare, hvori forskellen er om man vælger at kastrere en hingst eller en hankat i forhold til en hund, så ville jeg blive glad.

Jamen, jeg vil da gerne prøve, selvom jeg hverken har kat eller hest. Med fare for at blive alvorlig korrekset af katteelskere, så vil jeg tro, at hankatte er nogle schwiin indendørs, eftersom alle klager over, at de strinter.

 

Det gør en hanhund ikke. Mine har i hvert fald aldrig gjort det og heller ikke vores venners hanhunde har nogensinde haft den uvane.

 

Jeg tror egentlig ikke, at jeg vil prøve at gøre mig klog på heste. Der må hestefolket vist på banen.

 

Jeg kan ikke se det "frygtelige". Man vælger jo bl.a. at kastrere for at få et roligere dyr og evt. for at forhindre dårligere gener i at blive videregivet.

Det med videregivelse af evt. dårlige gener er en lidt uigennemtænkt begrundelse, for selvom en hanhund er intakt, så kan den sagtens leve et langt liv uden at få lejlighed til at parre en tæve. Ergo kommer der så heller ingen hvalpe.

 

Min personlige holdning er, at har man valgt at få en hanhund fremfor en tæve, så har man valgt hele pakken. Der kan så senere komme tungtvejende grunde for at kastrere hunden, men generelt er der ingen grund dertil. Men igen - hvad folk vælger, er helt deres egen sag.

 

At neutralisere, er noget man har gjort i maaaange år. Men hunden har det ikke været brugt helt så meget på som andre dyr. Hvorfor ved jeg ikke helt. Det har faktisk undret mig i flere år, og jeg kan ikke blive helt klog på, hvorfor.

En kastreret hanhund "mangler" den intakte hanhunds vitalitet og arbejdsudholdenhed, synes jeg ofte. Det kan sikkert være grunden?!

[Dina]

Tror jeg prutter realistisk

Jamen Petrine dog.... og jeg, som troede, at du var sådan en pæn pige. :banan:

 

Dine forældres hanhund lyder godt nok, som om der har været tungtvejende grunde til at få ham kastreret. Men det må jo ikke sætte normen for alle hanhunde i landet. Langt de fleste kan da sagtens leve et u-aggressivt liv som intakte hanhunde.

 

Jeg er bestemt ikke enig med dig i, at man skal kastrere for at undgå, at hanhunden laver hvalpe. Det er et spørgsmål om at passe på, hvilket er rimeligt let, hvis man kun har én hund i hjemmet. Man forbyder jo heller ikke biler, bare fordi nogen kører hasarderet. :slem:

 

Selvfølgelig bliver normale hanhunde hormonforstyrrede, hvis der hørmer af dejlige damer i kvarteret, men det er en periode, man skal igennem. Jeg kan jo ikke forlange, at tæveejere skal sterilisere deres tæver, blot for at min hanhund ikke bliver forelsket.

[Shii]

Behøves han med Shii?.

 

Vi holdt jul ved min mor sidste år, og hendes pomeranier var i løbetid (og blev højløbsk dagen før vi skulle hjem), det kan man altså sagtens, man må bare hjælpes ad med at holde øje med dem.

 

Hvis vi tager til Danmark bliver vi der i minimum en uge, og jeg vil ikke have ham i pensionat i så lang tid, med tanke på at så snart jeg eller Olivier ikke er der så er han totalt panisk... Plus han er en meget reserveret hund, desværre kender vi PT ingen hernede som ville kunne passe ham i så lang tid..

 

Nu er det jo langt fra sikkert at hun er i løbetid på daværende tidspunkt, men uanset hvad ville jeg fravælge at komme... Deres hund er lettere irritabel under sin løbetid, og desuden ville det være for hektisk med så mange mennesker at skulle bruge hele sin tid på at holde dem adskilt

[Gæst Golden]

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i Shii

 

Jeg har iøvrigt gode erfaringer med at give hannen Baldrian og tæven Klofyl - det virkede ret godt med min tidligere han og tæve...

[søster lagkage]

jer der er dramatisk imod kastrering, mener i, at kastrering forringer hundens livskvalitet? ellers forstår jeg nok ikke modstanden. ofte er det vel nærmest omvendt, fordi den slipper for testosteron-frustrationen? så er intakthedens "naturlighed" ikke et tungtvejende nok argument for mig, vel sådan set ikke et argument overhovedet efter min mening.

 

når det så er sagt, har jeg meget svært ved at forestille mig at kastrere min hund, jeg elsker hans hanhundethed, men altså - each to his own. med mindre det er skadeligt for hunden.

[Gæst]

Min hund fik det gjort da han lige var over halvanden for jeg ventede til at jeg selv følte han var klar og snakkede med adfærdsbehandler om det.

Jeg fortryder ALDRIG at jeg fik det gjort, min hund er blevet "hvalpet" igen han leger og hygger hele tiden, han gør alt det som en hanhund "skal" såsom at skrabe, sige fra, strinte på hvert gadehjørne, men kan rent faktisk nu tømme sin blære hvis jeg siger vi skal hjem og sove.

Han har en større tålmodighed nu og er bare mere glad, han synes stadigvæk en tæve i løb er lækker og vil da gerne prøve efter at have gået med hende i en time eller 2 men det er det, han hopper af når man beder om det. Han savler ikke mere som en sindssyg. Han vil 10.000gange hellere træne nu for han har hjernen med sig og vores kontakt er fantastisk ! Ting han aldrig har kunne lære helt, som om ikke at trække, kan han nu og han gøede af andre hunde, men nu kan vi rent faktisk træne det væk fordi han elsker at tage kontakt nu og jeg nyder hvert sekund af ham hver dag, hvor før kunne han være rimeligt belastende når de var i løb.

Måtte blandt andet gå ud af denne del af byen bare for at få øjenkontakt med ham. Jeg vil ikke gøre det om for noget i denne verden for jeg fik min hund igen, som den han var og ikke den hans hormoner fik ham til at være.

Jeg vil ikke tøve med at gøre det igen, MEN jeg vil altid kigge på hunden og vurdere om den er klar og bliver den aldrig klar (mentalt og adfærdsmæssigt) så vil den bare altid være intakt. Jeg kiggede på min hund og fandt vores løsning men der med sagt behøver den ikke at være den samme løsning for andre.

[Gæst Buddha]

Hvis vi tager til Danmark bliver vi der i minimum en uge, og jeg vil ikke have ham i pensionat i så lang tid, med tanke på at så snart jeg eller Olivier ikke er der så er han totalt panisk... Plus han er en meget reserveret hund, desværre kender vi PT ingen hernede som ville kunne passe ham i så lang tid..

 

Nu er det jo langt fra sikkert at hun er i løbetid på daværende tidspunkt, men uanset hvad ville jeg fravælge at komme... Deres hund er lettere irritabel under sin løbetid, og desuden ville det være for hektisk med så mange mennesker at skulle bruge hele sin tid på at holde dem adskilt

 

Skrev da ikke du skulle sætte ham i pension, Motor var da med til jul, selvfølgelig. Vi holdt øje med dem, altså sørgede for at der altid var et menneske der havde kig på een af hundene (og så sov Motor selvfølgelig sammen med os). Ingen blev gravide og SÅ svært var det altså heller ikke. De lå skam også frivilligt og sov hver deres steder, det behøves ikke være snude i numse 24/7.

 

jer der er dramatisk imod kastrering, mener i, at kastrering forringer hundens livskvalitet? ellers forstår jeg nok ikke modstanden. ofte er det vel nærmest omvendt, fordi den slipper for testosteron-frustrationen? så er intakthedens "naturlighed" ikke et tungtvejende nok argument for mig, vel sådan set ikke et argument overhovedet efter min mening.

 

Hehe er ikke dramatisk i mod, som Dina skriver, der er jo bare noget der kan bruges i den iver en intakt hanhund har, lige præcis udholdenheden og det der "på!" når man skal være på (hvilket så også kan ske i alle mulige andre situationer, hvor man måske ville ønske hunden lige lagde sig og sov lidt ).

 

Synes bare at man også skal passe på at synes at hanhunde dør af lidt seksuel frustration engang imellem. Jo dem der går bananas og det sker gang på gang på gang - der forstår jeg da udemærket, måske kan det sammenlignes lidt med falsk drægtighed - altså det påvirker hunden negativt i længere perioder, flere måneder om året. - mén man kan jo også træne det eller undgå det på andre måder, hvilket nok er sværere med en tæve.

 

Motor kan godt gå og savle og pt er en tæve tæt på i løbetid, han trækker lidt mere den vej men ellers kan man slet ikke mærke det på ham - han er bare groet til i hovedet, og så har vi øvet det snuse-tis virkelig meget.

Er da sikker på han gerne ville noget med hende tæven hvis han kunne, men synes ikke jeg mishandler ham, selvom han ikke får lov, da han på ingen måde er påvirket ellers af det.

 

Men derudover, så har jeg absolut intet imod folk som vælger kastration, og jeg har talt med rigtig mange om det og synes de har haft nogle gode tanker om det og har valgt ud fra dem og deres hund.

[Shii]

Skrev da ikke du skulle sætte ham i pension, Motor var da med til jul, selvfølgelig. Vi holdt øje med dem, altså sørgede for at der altid var et menneske der havde kig på een af hundene (og så sov Motor selvfølgelig sammen med os). Ingen blev gravide og SÅ svært var det altså heller ikke. De lå skam også frivilligt og sov hver deres steder, det behøves ikke være snude i numse 24/7.

 

Mon ikke også det ender med at vi bare må have lidt ekstra styr på ham.. i værste tilfælde kan man jo også bare holde Dexter i snor.. Så ved man altid hvor man har ham.. Og det tager han jo ikke skade af

[søster lagkage]

Skrev da ikke du skulle sætte ham i pension, Motor var da med til jul, selvfølgelig. Vi holdt øje med dem, altså sørgede for at der altid var et menneske der havde kig på een af hundene (og så sov Motor selvfølgelig sammen med os). Ingen blev gravide og SÅ svært var det altså heller ikke. De lå skam også frivilligt og sov hver deres steder, det behøves ikke være snude i numse 24/7.

 

 

 

Hehe er ikke dramatisk i mod, som Dina skriver, der er jo bare noget der kan bruges i den iver en intakt hanhund har, lige præcis udholdenheden og det der "på!" når man skal være på (hvilket så også kan ske i alle mulige andre situationer, hvor man måske ville ønske hunden lige lagde sig og sov lidt ).

 

Synes bare at man også skal passe på at synes at hanhunde dør af lidt seksuel frustration engang imellem. Jo dem der går bananas og det sker gang på gang på gang - der forstår jeg da udemærket, måske kan det sammenlignes lidt med falsk drægtighed - altså det påvirker hunden negativt i længere perioder, flere måneder om året. - mén man kan jo også træne det eller undgå det på andre måder, hvilket nok er sværere med en tæve.

 

Motor kan godt gå og savle og pt er en tæve tæt på i løbetid, han trækker lidt mere den vej men ellers kan man slet ikke mærke det på ham - han er bare groet til i hovedet, og så har vi øvet det snuse-tis virkelig meget.

Er da sikker på han gerne ville noget med hende tæven hvis han kunne, men synes ikke jeg mishandler ham, selvom han ikke får lov, da han på ingen måde er påvirket ellers af det.

 

Men derudover, så har jeg absolut intet imod folk som vælger kastration, og jeg har talt med rigtig mange om det og synes de har haft nogle gode tanker om det og har valgt ud fra dem og deres hund.

 

jeg er ret enig med dig, tror jeg, jeg har jo også en særdeles hormonpåvirket hanhund, og kunne ikke drømme om at ændre på ham. det er mere den der med at "hvis du har købt en hanhund, må du acceptere en hanhund med alt hvad dertil hører" (hvilket jeg aldrig har hørt dig sige), som jeg synes er lidt ... demonstrativt. og mere går på folks personlige holdning til hundehold end på hundens trivsel, og ja, jeg fatter heller ikke, at folk går i panik over lidt humpen eller prøven grænser med andre hanner osv. og panikkastrerer når den rammer 7 måneders ulideligheden, og så blir jeg først røvforarget, men tænker alligevel, at well hey, hunden har det nok lige så fint som kastrat.

[Shii]

jeg er ret enig med dig, tror jeg, jeg har jo også en særdeles hormonpåvirket hanhund, og kunne ikke drømme om at ændre på ham. det er mere den der med at "hvis du har købt en hanhund, må du acceptere en hanhund med alt hvad dertil hører" (hvilket jeg aldrig har hørt dig sige), som jeg synes er lidt ... demonstrativt. og mere går på folks personlige holdning til hundehold end på hundens trivsel, og ja, jeg fatter heller ikke, at folk går i panik over lidt humpen eller prøven grænser med andre hanner osv. og panikkastrerer når den rammer 7 måneders ulideligheden, og så blir jeg først røvforarget, men tænker alligevel, at well hey, hunden har det nok lige så fint som kastrat.

 

Jeg synes bestemt også at hanner skal have lov at være "han".. De skal have lov at puste sig lidt op, og selvfølgelig må de gerne savle når de ser en tæve i løbetid.. Men der ER hanner som slet, slet ikke kan andet end tænke "tre km DEN VEJ er der en tæve i løbetid MÅ HAVE".. Og hvis hannen aldrig skal bruges i avl, synes jeg ligeså godt man kan få den kastreret, med den forventning at han så bare engang imellem f.eks. kan nyde træning eller leg i hundeskoven osv.

Det er jo netop derfor at jeg blev dybt forarget over at de har kastreret en 4½ måned gammel hvalp.. "Bare fordi"... Jeg ville aldrig udsætte Dexter for en kastration hvis det ikke var fordi jeg påtænkte at det var bedst for HAM! Ikke fordi det var nemmest for os... Umiddelbart tror jeg ikke han får et "problem" ved ikke at være kastreret, det jeg frygter mest er at vi allerede er blevet kontaktet af folk som vil bruge ham til parring når han er voksen, fordi han tegner sig rigtig flot i bygning, og jeg må indrømme at jeg frygter at vi en dag er for svage til at sige nej, ved tanken om en mini-Dexter... Er han snippet er der ligesom ikke noget valg.. Og der skal IKKE avles på ham, han har ikke stamtavle, og uanset hvor sund og rask han er, så er han bare ikke avlsmateriale (Hvem melder sig frivilligt til at hive dette indlæg frem, når vi om to år overvejer at få en Dexter hvalp :lol: )

[KimC]

jer der er dramatisk imod kastrering, mener i, at kastrering forringer hundens livskvalitet? ellers forstår jeg nok ikke modstanden. ofte er det vel nærmest omvendt, fordi den slipper for testosteron-frustrationen? så er intakthedens "naturlighed" ikke et tungtvejende nok argument for mig, vel sådan set ikke et argument overhovedet efter min mening.

 

Ja!

Alt for ofte bruges kastration til at gøre en hund "lettere at have med at gøre" forstået på den måde at den bedre kan klare at ligge i et hjørne og være understimuleret. Jeg har set en del eksempler på folk der først er kommet til adfærdsbehandler efter at de har fået hunden kastreret (efter råd fra en dyrlæge) og det problem de kommer med er som oftest noget helt basalt som manglende kontakt eller understimulering.

Har de fået kastreret en angsthund bliver den efterfølgende behandling somme tider endnu sværere.

 

Hanhunde der er kastrerede er sværere for andre hunde at placere i et hieraki. Normalt burde intakte hunde kunne finde ud af det sammen. Men på grund af useriøs avl bliver der også ind imellem avlet på individer med egetkønsaggression, og hvis det arves til næste generation får hundene sværere ved at begå sig i en flok. Der kan kastration være en løsning, både for at dæmpe egetkønsaggressionen, og forhindre at der bliver avlet videre ad den vej.

 

Jeg vil ikke sige at kastration pr definition altid er dårligt, men for ofte er det første valg ved et eller andet adfærdsproblem. Kastration som standardprocedure, bare fordi "det plejer man da at gøre" eller sådan noget synes jeg er skudt langt over målet.

[jukl]

Altså hankatte og hingste bliver kastreret i et væk....

Hvis der er nogle der kan forklare, hvori forskellen er om man vælger at kastrere en hingst eller en hankat i forhold til en hund, så ville jeg blive glad.

Jeg kan ikke se det "frygtelige". Man vælger jo bl.a. at kastrere for at få et roligere dyr og evt. for at forhindre dårligere gener i at blive videregivet.

Min oplevelse med heste er, at man får en stabil vallak, ofte mere stabil end en hoppe. Alle hunner (pattedyr) i min verden er påvirket af hormoner der gør dem mere uforudsigelige i det daglige. Ikke at der er noget galt i det, men jeg er nok bare mere til stabilitet end til humørsvingninger

Men som hesteejere er hundeejere vel lige så forskellige, nogle vil gerne have arbejdet med en hingst og andre vil hellere have det mere rolige og forudsigelige. At neutralisere, er noget man har gjort i maaaange år. Men hunden har det ikke været brugt helt så meget på som andre dyr. Hvorfor ved jeg ikke helt. Det har faktisk undret mig i flere år, og jeg kan ikke blive helt klog på, hvorfor.

Det er sikkert der for at en del uvidende mennesker vælger at kastr. deres hund...

Man kastr. hankatte fordi de stinker og strinter inden for:banan:

Og man kastr, hingste fordi for almindelige mennesker hurtig ville blive livsfarlige at have dem...:banan:Og umulige at ride på for den jævne rytter.

[Gæst Trinus]

Vi står lige nu overfor valget om vi skal lade Buddy på 2 år kasterere. Og hvis vi vælger at gøre det, er det udelukkende for hans egen skyld.

 

Vi har 2 intakte hanhunde, en på 4 og så Buddy på 2. Deb ældste har aldrig reageret på højløbske tæver, men for Buddy er det desværre anderledes.

 

Et par gange årligt har han det simpelthen så skidt. Starter med at gå fuldstændig fra ALT mad, så et par dage med småklynken og en ulidelig trippen omkring, rastløshed osv.

 

Dette går efter 1-2 dage over i en uafbrudt hylen, både inde og ude. Han hyler så ulykkeligt, er frustreret, rastløt hele tiden, står helst storhylende ved havelågen. Nu er Luffe sågar begyndt at hyle mpati, med i sympati - men det er tydeligt, at han ikke fatter, hvorfor de hyler

 

Hvis han ikke står ved havelågen, står han ved vinduet i soveværelse, og HYLER. Eller ved bryggersdøren og HYLER.

 

Og det er sgu så synd for ham! (og for hans familie).

 

Har netop talt med dyrlægen idag; de anbefaler kastration. Det vidste jeg de ville sige. Men jeg tøver. Siger til mig selv, ej, vent nu at se, det bliver ikke så slemt næste gang - men ak, næste gang har får færden af en højløbsk tæve, er han ligeså hårdt ramt.

 

I dag skal vi hente nogle hømopatiske dråber, som vore dyrlægen har stor succes med som akutvirkende. Men det holder jo ikke på sigt. Kemisk kastration har vi også talt med dyrlægen om, en en sådan virker jo ikke med det samme, og vi kan jo dårligt forudsige, hvornår han bliver "forelsket" igen.

 

Så min fornuft sig: Kastration - men mine følelser siger nej... :hmm:

[Shii]

Vi står lige nu overfor valget om vi skal lade Buddy på 2 år kasterere. Og hvis vi vælger at gøre det, er det udelukkende for hans egen skyld.

 

Vi har 2 intakte hanhunde, en på 4 og så Buddy på 2. Deb ældste har aldrig reageret på højløbske tæver, men for Buddy er det desværre anderledes.

 

Et par gange årligt har han det simpelthen så skidt. Starter med at gå fuldstændig fra ALT mad, så et par dage med småklynken og en ulidelig trippen omkring, rastløshed osv.

 

Dette går efter 1-2 dage over i en uafbrudt hylen, både inde og ude. Han hyler så ulykkeligt, er frustreret, rastløt hele tiden, står helst storhylende ved havelågen. Nu er Luffe sågar begyndt at hyle mpati, med i sympati - men det er tydeligt, at han ikke fatter, hvorfor de hyler

 

Hvis han ikke står ved havelågen, står han ved vinduet i soveværelse, og HYLER. Eller ved bryggersdøren og HYLER.

 

Og det er sgu så synd for ham! (og for hans familie).

 

Har netop talt med dyrlægen idag; de anbefaler kastration. Det vidste jeg de ville sige. Men jeg tøver. Siger til mig selv, ej, vent nu at se, det bliver ikke så slemt næste gang - men ak, næste gang har får færden af en højløbsk tæve, er han ligeså hårdt ramt.

 

I dag skal vi hente nogle hømopatiske dråber, som vore dyrlægen har stor succes med som akutvirkende. Men det holder jo ikke på sigt. Kemisk kastration har vi også talt med dyrlægen om, en en sådan virker jo ikke med det samme, og vi kan jo dårligt forudsige, hvornår han bliver "forelsket" igen.

 

Så min fornuft sig: Kastration - men mine følelser siger nej... :hmm:

 

Det er jo netop i sådan et tilfælde hvor jeg også ville tænke... Det er for hundens skyld... De perioder er han jo ikke en "familie hund", men helt tilbage til at den går udelukkende på instinkterne... Og ja det er en del af at have han hund.. Men så er det også en del af at have hingst at man ikke kan ride den osv. så den argumentation synes jeg ikke holder... Hvis vi vil sige at vi tager det som en del af "dyret" så er der en helt masse ting som er unaturlige for hunden, som vi laver om for at tilpasse den til vores liv... F.eks. kunne man kun have jagthunde hvis man brugte dem til deres oprindelige formål osv. nej vi tilpasser hunden til vores familie.. Og jeg er da helt enig i at man skal ikke bruge en kastration som i at man vil have en hund der har lettere ved at tolererer understimulation...

Men så vidt jeg ved har en kastration da ikke indflydelse på (alle) hundes aktivitekts niveau?