Brug for hjælp

[Thorvald]

Hej.

 

Jeg er ved at køre sur i at have 2 hunde og er ofte ved at kaste håndklædet i ringen. Årsagen er min Lhasa Apso tæve på 8 år. Hun er lidt utilregnelig over for vores hanhvalp på 4 mdr. De er har nu boet sammen i 2 mdr. og i al den tid har jeg gået lidt nervøst og holdt øje med dem. Min nervøsitet blev vakt i den første uge, hvor vi havde hvalpen. De var begge en tur ude i haven, da min tæve lige pludselig fløj på hvalpen. Han overgav sig med det samme, men hun blev ved. Jeg råbte, og hun gav slip. Hvalpen løb skringende hen til mig...og jeg fik et chok, da jeg så hvalpens ene øje. Vi måtte akut til vagtdyrelægen. Heldigvis kunne øjet sættes på plads og behandles med smertestillende. Jeg blev lige et par år ældre ovenpå den oplevelse, for jeg forstod ikke årsagen til min tæves reaktion. Hvalpen var ikke i nærheden og havde ikke drillet hende med sin hvalpe-opførsel. Dyrlægen mente, at det er hvad der kan ske, og vi skulle se tiden an. jeg har nu set tiden an i 2 mdr. og bortset fra en lille positiv periode, hvor min tæve gad hvalpen og legede med den, ja så er der ikke meget godt at sige. Hvalpen prøver at komme i kontakt men bliver i bedste fald ignoreret/toleret. Andre gange kan der komme et uforklarligt udfald. Det har ført til et slagsmål siden hvalpen nu er blevet større og ikke finder sig i et udfald. Hun kan stadigvæk indbyde til leg, men enten afbryder hun den efter få minutter eller også virker legen så uvenlig, at hvalpen simpelthen går. Hun kan også finde på at afbryde hvalpens leg, når denne leger fangeleg med min mand. Hun er heller ikke vild med, at hvalpen tilbringer hyggestunder med vores katte. Her er det kattene, som hun gerne vil irettesætte.

Jeg er med på, at min tæve ikke behøver at elske min hvalp. Jeg anskaffede mig hvalpen, fordi jeg mistede min hanhund her i foråret. Jeg savnede min kammerat og ønskede en ny. Jeg troede, at det ville blive okay med min tæve, da hun havde boet sammen med hanhunden i 5 år uden de store problemer. Hun har gerne ville lege sammen med ham, og de legede fint sammen indtil min hanhund blev for træt grundet sygdom.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Min tæve bliver fodret først, får godbidder først, kommer ind i bilen først, bliver børstet først. Jeg prøver vitterligt at kæle for min gamle hund med den ene hånd imens jeg bruger den anden hånd til at lege med hvalpen. Det er ikke en rar situation, og jeg føler mig nedkørt.

[Gæst maian889]

Jeg tror jeg ville skære ned på prima-donna opførslen...

 

Hvorfor skal hun ha først?? Hun er da ikke vigtigere end den anden..

 

Jeg er med på at hun ikke skal føle sig udenfor - meeeen.. Vil umiddelbart tro at det kan være med til at forstærke hendes adfærd hvis hun bliver forfordelt..

 

Men jeg har ikke en dyt forstand på psykologien bag hendes opførsel, jeg ser bare to børn foran mig som ikke kan enes og den ene bliver der taget særlige hensyn til hele tiden :slem:

[Birgitta]

Din gamle tæve har jo ikke bedt om at få en hvalp! Masser af ældre tæver bryder sig slet ikke om hvalpe. Min egen Silke kan til nød tolerere hvalpe, men jeg ville aldrig byde hende at skulle leve sammen med en hvalp.

 

Og jo mere du tager dig af hvalpen, jo mere irriteret vil din ældre hund blive på den.

Måske er det det, der er sket i starten: Du har helt naturligt været meget optaget af den lille søde nye hvalp, og måske har der ikke været helt lige så meget tid til at lave ting sammen med tæven som der plejer at være.

 

Det går ikke. Din tæve skal have første prioritet. Hun har en meget vigtig rolle som reservemor og opdrager af din hvalp. Hun kan og skal ikke være veninde og legetante, men hun forsøger jo at opdrage den lille. Hvis hun endelig "nedlader sig" til at lege, så har legen sikkert et opdragende formål. F.eks. viser hun at det er HENDE, der bestemmer hvornår legen slutter. --Fangelegen er måske for vild i tævens øjne, eller måske forsøger hun at deltage i legen. Og "irettesættelsen" af kattene kunne være beskyttelse af hvalpen, der jo ikke kender til kattekløer. Eller det kunne være et forsøg på at lære hvalpen noget om kattekløer.

 

Det lyder som om du bruger meget tid på at være efter din tæve. Det er ikke nogen holdbar situation. Det er noget du må forsøge at lave om på, for du er ved helt at miste tilliden til hende.

Hvis ikke du kan ændre på den situation, evt. med professionel hjælp, så synes jeg at du skal skille dig af med hvalpen. Han er ikke ældre end at han kan få det godt i en ny familie.

 

Men det kan sagtens være, at du kan ændre situationen med professionel hjælp. For I har alle tre fået et stort chock ved ulykken da hvalpen lige var kommet. Nogen skal hjælpe jer med at komme over det.

 

Hvis du vælger at opgive og lader hvalpen få et bedre liv i en anden familie, må du vente med at få hvalp til du ikke har din tæve mere. Indtil da må du bruge dit savn på din tæve, der også savner sin ven, men ikke ønsker en hvalp.

[anne-lise hansen]

ved ikke om denne her historie kan hjælpe : da jeg fik min nr 2 hund havde jeg som du en tæve på ca 6 år og jeg fik en hanhvalp på 3mdr , den første aften jeg havde ham vovede han at nærme sig hendes madskål -- han blev blææææst ud af stuen - jeg ved stadig ikke hvordan det gik til at han pludselig sad i køkkenet og hylede , men jeg prøvede at støtte hende og fortælle at nu skulle han også være i vores flok og at hun gerne måtte sætte ham på plads når det blev formeget , det skete nogle gange men for det meste kun hvis han ville stige lidt i hirakiet , da der var gået nogen tid blev det ligesom Dronning Margrete & Prins Henrik - 3 skridt bagved tak , han gik direkte baglæns hvis de fks mødtes i en dør, men han lærte at kende sin plads uden at det tilsyneladende generede ham.:hmm:

[Ulla H]

En tæve på 8 år, der måske aldrig har været oversocial med andre hunde,vil ikke have moderinstinkt for en fremmed hvalp, tværtimod.Hun er over den alder, hvor de fleste ønsker sig legekammerater.

Jeg mener ikke, du bare skal opgive, men din ældste skal vide, hun er din øjesten, samtidig med at en hvalp, der er så ung skal have masser af opmærksomhed.Og den ældste skal have et sted der er hendes, helt i ro og uden at forstyrres af den lille.

Den lille opsøger jo selskab og afvises, det fatter den ikke og bliver endnu mere påtrængende, for den savner jo trygheden ved sin moder.

Jeg opfatter denne dårlige situation som lidt farlig for hvalpens videre udvikling, hvis tæven ryger på den, også uden den opsøger hende.

Ville klart finde hjælp hos en professionel, til vurdering af tævens adfærd og hvor alvorligt hendes afvisning er.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg synes også du skal få en adfærdsbehandler ud.

 

Leger hvalpen med andre hvalpe på samme alder ? Det er vigtigt han får krudtet af og får positiv kontakt med andre hunde i nogenlunde samme alder og størrelse også for hans udvikling, at han møder hunde der gider ham.