socialisering.. hvor meget og hvornår?

[tjikson]

Vi skal jo snart have tredje hund fra hvalp af!.. og vi vil jo gerne have at den får de bedste muligheder og start Ved de to første må jeg nok erkende der er sket fejl i hver sin retning Den første passede vi for godt på! Så ham fik vi ubevidst lært at andre hunde var farlige, og man absolut ikke skulle hilse på dem.. (Tænk hvis der skete vores lille pus noget!)... Nummer to hund, skulle jo absolut ikke være bange for andre hunde.. Så der skulle hun absolut ud og hilse på en masse hunde så hun lærte de ikke var farlige.. Dog er jeg lidt bange for at jeg har haft hende kastet ud i for meget Som jo kunne være grunden til hun er lidt forsigtig over for andre hunde idag... Fx. skulle vi jo nok have holdt os fra labrador hvalpe med flyvende poter i starten :hmm:

 

Men vi skal jo have en cavalier til (altså en lille hund)... Hvornår ville i lade hende hilse på andre hunde, og hvordan? og hvornår ville i introducere store hunde, så der er mindst chancen for at hun blev bange for dem? Skal man undgå ivrige labradors? kort fortalt : Hjæææællp

[Amocca]

Lige børn leger bedst! Gode oplevelser med små jævnaldrende hvalpe og voksne rolige hunde - både store som små... og ja, hold dem væk fra stoer lab hvalpe og unghunde af alle arter.... de aner ikke hvor store og voldsomme de er... mener intet ondt, men kan hurtigt gøre en lille hvalp forskrækket... især en blød race som en cavalier...

[skipper-odense]

jeg tror det er svært at svare på før i ved hvilket sind hun har. Nogle hvalpe er jo frygtløse og andre skal man være mere forsigtige med. Mht store hunde så ville jeg starte med hunde i kender og ved er rolige.

[Shii]

I starten ville jeg bare "kaste hende ud i det" med små hunde som jeg kendte... Som du ved har godt temperament, og hvor hun ikke ville få "dask"....

 

En ting som jeg selv ikke var opmærksom på at at hvalpen kan blive skadet, Dexter fik netop også lov at møde alle hunde og lege med alle, men en dag mødte vi en mand, netop med en labrador og de fik lov at snuse, men så sagde han "Min hund er desværre meget voldsom, så han risikere at skade jeres hvalp hvis de leger"..

Man skal sevlfølgelig passe på, og jeg ville i starten bare lade hende lege med de små, på gåturer kan hun så måske hilse på de lidt større hunde, eller hvis nogen du kender har en "gammel rolig hund", som hun kan møde, kunne det være en idé...

 

Men jeg ville holde hende væk fra "ivrige labradors" i starten

[tjikson]

Vi mødes jo tit og ofte med mynderne.. som jeg så også gerne ville have Nova skal blive fortrolige med... De er egentlig meget rolige, når de lige har fyret deres energi af... Så der kunne hun godt komme med hvis jeg holder hende i snor sammen med Tilde mens vi kigger på de får løbet af? også når de er "trætte" kunne de jo hilse på dem ikke?

 

Er meget spændt på hvilket sind hun har.. Tilde har egentlig været en smule forsigtig... Krydser for en lille krudt ugle

[Gæst Missing]

Jeg kan fortælle, hvordan jeg griber det an (jeg har nemlig hvalp :hjerte: Det skulle lige med )

 

Som udgangspunkt på Buzz hilse på alle hunde, men jeg passer på, at han ikke bliver tromlet. Hvis en hund er for voldsom, så siger jeg nej til leg. Det faktisk uanset størrelse. Jeg har oplevet en ALT for voldsom fransk bulldog hvalp, der på ingen måde respekterede min hunds signaler.

 

Om morgenen møder vi mange voksne hunde og det benytter vi os i høj grad af. Det er søde og venlige hunde, men ikke lege-hunde. På den måde lærer Buzz at hilse og følges uden det behøver gå op i bunnyhop og vild leg.

 

Hvalpe møder vi, når vi er heldige, eller når vi er til hvalpetræning. Her trækker jeg igen grænser for hvem min hund må lege med. F.eks er der en boxer på hvalpeholdet, der overhovedet ikke kan finde ud af legen med de andre uden at gokke poter og andet i hovedet på dem. Det er for voldsomt for alle de "små" (og Buzz) Den hund får ikke lov at lege med min og de mindre hvalpe på holdet, men derimod de lidt større hvalpe eller de, der selv er til den type leg og finder det sjovt.

 

Eftersom I ofte går med mynderne, så synes jeg bestemt, du skal bruge dem til at socialisere med. Jeg har ikke opfattelsen af, at de vil tromle og potedaske den lille cavalier.

 

Slutteligt vil jeg sige, at der ingen skam er i, at tage sin hvalp op på armen, hvis man vurderer, det bliver for meget - heller ikke en storpudelhvalp, der rager over de andre med sine lange ben :blink:

[tjikson]

Jeg kan fortælle, hvordan jeg griber det an (jeg har nemlig hvalp :hjerte: Det skulle lige med )

 

Som udgangspunkt på Buzz hilse på alle hunde, men jeg passer på, at han ikke bliver tromlet. Hvis en hund er for voldsom, så siger jeg nej til leg. Det faktisk uanset størrelse. Jeg har oplevet en ALT for voldsom fransk bulldog hvalp, der på ingen måde respekterede min hunds signaler.

 

Om morgenen møder vi mange voksne hunde og det benytter vi os i høj grad af. Det er søde og venlige hunde, men ikke lege-hunde. På den måde lærer Buzz at hilse og følges uden det behøver gå op i bunnyhop og vild leg.

 

Hvalpe møder vi, når vi er heldige, eller når vi er til hvalpetræning. Her trækker jeg igen grænser for hvem min hund må lege med. F.eks er der en boxer på hvalpeholdet, der overhovedet ikke kan finde ud af legen med de andre uden at gokke poter og andet i hovedet på dem. Det er for voldsomt for alle de "små" (og Buzz) Den hund får ikke lov at lege med min og de mindre hvalpe på holdet, men derimod de lidt større hvalpe eller de, der selv er til den type leg og finder det sjovt.

 

Eftersom I ofte går med mynderne, så synes jeg bestemt, du skal bruge dem til at socialisere med. Jeg har ikke opfattelsen af, at de vil tromle og potedaske den lille cavalier.

 

Slutteligt vil jeg sige, at der ingen skam er i, at tage sin hvalp op på armen, hvis man vurderer, det bliver for meget - heller ikke en storpudelhvalp, der rager over de andre med sine lange ben :blink:

 

 

Vi har bare frygtet med Tilde at vi fik lært hende det samme som Thayson at de var uha farlige, så hende har jeg ihærdigt prøve at lade hver med at tage op på armen, men istedet sat mig ned til hende, så hun kunne bruge mig som trygt sted.. Og hvis nogen har tromlet hende, så har jeg fjernet dem fra hende... Men der sker altså ikke noget ved at løfte på hende?

 

 

 

og hvor længe er starten?

[Gæst Missing]

Buzz er bestemt ikke bange for fremmede hunde og jeg tager ham heller ikke op på armen, når de nærmer sig. Men jeg vil hellere tage ham på armen og gå (hvis ejer og den anden hund ikke forstår noget) Det var jeg nødt til at gøre, da jeg mødte den franske bulldog med ikke forstående ejer. Folk må grine og håne, hvad de vil, men min hund er ikke boksebold. Jeg stopper ham, hvis han træder over andre hundes grænser og prøver også at stoppe andres, hvis de træder over hans - men det falder bare ikke altid i god jord hos ejerne og ja så går jeg med hund på armen.

 

Det er sikkert diskutabelt mht indtryk, men hvis jeg står i en situation, som jeg ikke kan komme væk fra rimelig hurtigt, og jeg kan mærke, at han ikke helt magter mere (træthed/overstimuli - ikke angst), så tager jeg ham op, indtil jeg kan forlade situationen. Han falder til ro og halvsover med det samme.

 

Hvad mener du med starten?

[Gæst Storm]

Jeg har besluttet at min hvalp ikke bare skal hilse på alle hunde vi møder, men at det er mig der bestemmer hvem og hvornår. Dvs. jeg tager ham tit op på armen og går videre, hvis folk ikke gider at kalde deres hund til sig og bruge de 10-15 sek på, at jeg sætter min hvalp ned og giver ham lov til at hilse. Jeg ved godt, at det kan skabe et billede hos ham af, at det er en farlig situation og jeg derfor tager ham op, men han er fremme i skoene og og jeg vurderer ikke det bliver noget problem med ham og socialisering. Jeg får tit også en bemærkning eller rysten på hovedet over det, men jeg har taget en beslutning omkring og så kan folk synes hvad de vil.

 

Jeg synes det bedste er at beslutte hvornår der står socialisering på skemaet og så mødes med ligesindede hunde (alder, størrelse mv.) eller store hunde, der kan håndtere hvalpe. Ellers får du en hund, der forventer at den skal hilse på alt og alle og det er efter min mening belastende.

[tjikson]

Det genere så overhovedet ikke os at de vil syntes de skal hilse på alle... Men det er mere det at hun skal blive tryg ved at der ikk sker noget ubehageligt.. Og syntes ikke vi kender nok små til jeg kan sætte et skema op

[FrkSmilla]

Det er min opfattelse, at cavalierer ikke er ret vilde med fremmede hunde - og især ikke de store racer. Og selv om cavalieren måske som hvalp virker ok med andre/ nogle hunde, så er det bare som om de, i takt med de bliver ældre tager mere og mere afstand. De vil langt hellere hilse på hundens mennesker.

 

Selvfølgelig skal du beskytte hvalpen så meget som muligt. Sæt dig ned, så hvalpen kan søge tryghed hos dig (og så du kan holde den anden hund lidt på afstand). Jeg synes også, at du skal fokuserer på, at finde nogle faste hundevenner, som hvalpen kan blive tryg ved og som den passer godt sammen med i størrelse og temperement. Lad for guds skyld være ved at gå i hundeskove. Og lyt aldrig til folks råd om, at din hund nok selv skal sige fra. De lidt langsomme/ rolige racer er som regel de bedste, for cavalieren skal gerne føle, at den ''er ovenpå'' hele tiden. Smilla er glad for gravhunde OG andre cavalierer. Og faktisk også pudler.. (måske pga deres blide væsen, for de er jo ellers rimelig letbenede).

 

Til agility går vi til træning med et par andre cavalierer og de er nøjagtig ligesom Smilla i deres forhold til andre hunde. Cavaliererne ænser faktisk knap nok hinanden, men står lige så pænt bundet side om side og venter. En af cavalierejerne sætter altid sin hund ud i bilen straks han er færdig med at løbe med den. Og jeg tror faktisk han gør den en tjeneste, for så er den fri for at skulle i 'tæt kontakt' med andre hunde, der passerer/ render frit osv. Det er bare lidt svært som ejer nogle gange, fordi man jo ville elske at se sin hund hygge sig med de andre og rigtigt ''have frikvarter''. Men det er nok mere ens eget behov end hundens.

 

Så jeg tror ikke, du har gjort noget ''galt'' med dine 2 første hunde. Jeg tror bare, at cavalierer er sådan. Leger dine cavalierer sammen?

[tjikson]

Det er min opfattelse, at cavalierer ikke er ret vilde med fremmede hunde - og især ikke de store racer. Og selv om cavalieren måske som hvalp virker ok med andre/ nogle hunde, så er det bare som om de, i takt med de bliver ældre tager mere og mere afstand. De vil langt hellere hilse på hundens mennesker.

 

Selvfølgelig skal du beskytte hvalpen så meget som muligt. Sæt dig ned, så hvalpen kan søge tryghed hos dig (og så du kan holde den anden hund lidt på afstand). Jeg synes også, at du skal fokuserer på, at finde nogle faste hundevenner, som hvalpen kan blive tryg ved og som den passer godt sammen med i størrelse og temperement. Lad for guds skyld være ved at gå i hundeskove. Og lyt aldrig til folks råd om, at din hund nok selv skal sige fra. De lidt langsomme/ rolige racer er som regel de bedste, for cavalieren skal gerne føle, at den ''er ovenpå'' hele tiden. Smilla er glad for gravhunde OG andre cavalierer. Og faktisk også pudler.. (måske pga deres blide væsen, for de er jo ellers rimelig letbenede).

 

Til agility går vi til træning med et par andre cavalierer og de er nøjagtig ligesom Smilla i deres forhold til andre hunde. Cavaliererne ænser faktisk knap nok hinanden, men står lige så pænt bundet side om side og venter. En af cavalierejerne sætter altid sin hund ud i bilen straks han er færdig med at løbe med den. Og jeg tror faktisk han gør den en tjeneste, for så er den fri for at skulle i 'tæt kontakt' med andre hunde, der passerer/ render frit osv. Det er bare lidt svært som ejer nogle gange, fordi man jo ville elske at se sin hund hygge sig med de andre og rigtigt ''have frikvarter''. Men det er nok mere ens eget behov end hundens.

 

Så jeg tror ikke, du har gjort noget ''galt'' med dine 2 første hunde. Jeg tror bare, at cavalierer er sådan. Leger dine cavalierer sammen?

 

oh yeah! også vores erfaring.. Tilde løber lige udenom hunden og over til dens ejer :lol:

 

har prøvet at finde små hundevenner til tilde i snart to år.. det er blevet til en cavalier og naboens bichon.. de eneste små hunde hun vil lege med vi er jo så stødt sammen med de i alt... seks mynder på kryds og tværs som hun elsker at gå med.... og plyndre deres ejere for nus og godbidder

 

 

får først cavalier 2 til december, men smilla hun har kendt siden hun er hvalp elsker hun at lege med... nå hun altså ikk går på fuglejagt istedet

[FrkSmilla]

oh yeah! også vores erfaring.. Tilde løber lige udenom hunden og over til dens ejer :lol:

 

har prøvet at finde små hundevenner til tilde i snart to år.. det er blevet til en cavalier og naboens bichon.. de eneste små hunde hun vil lege med vi er jo så stødt sammen med de i alt... seks mynder på kryds og tværs som hun elsker at gå med.... og plyndre deres ejere for nus og godbidder

 

 

får først cavalier 2 til december, men smilla hun har kendt siden hun er hvalp elsker hun at lege med... nå hun altså ikk går på fuglejagt istedet

 

Nååh, jeg troede du havde 2 cavalierer.:stupid: Smilla har ingen faste legekammerater, men hvis hun er 'frisk og frejdig' en dag (eller i løbetid!! ) vil hun gerne lægge op til leg med en rolig hund. Men som regel går hun pænt udenom. Hvis jeg går tur med hende uden snor og der kommer en hund imod os går hun om på den anden side af mig bare for at slippe for at komme til at hilse. Så derfor, når jeg tager snor på hende idag (ved mødet med andre hunde) er det mere for syns skyld - altså for at beskytte Smilla, for så holder de andre hundeejere også tit deres hund væk. Nå, det er nok bare typisk cavalier. Til gengæld elsker de mennesker, som du skriver. Men dine 2 hunde skal da nok få rigtig meget glæde af hinanden, det er jeg sikker på. :5up:

[tacora]

Hvalpen skal socialiceres på så mange forskelilge slags hunde som muligt inden 3-4 måneders alderen, herefter skal det trappes ned så den ikke får opfattelse af at den skal have kontakt med alle hunde den ser.

Det er er vigtigt at denne socialisering sker tidligt da frygten for det ukendte i denne periode overgås af nysgerringheden. Får man f.eks ikke introduceret hvalpen til store hunde inden dette ændrer sig vil den let ved fremover blive usikker på store hunde.

 

Venlig hilsen Steen Stenild

[Ulla H]

Jeg er jo netop igang med hvalpesocialisering af mine usolgte hvalpe, der nu er 16 uger. I starten kom de ud at gå 2 og 2 ,så de havde hinanden. Nu er de ude alene. De skal have tid at kigge på tingene, vi har vildt meget stor gravearbejde med store tunge lastbiler osv. Så de får lov at stå i afstand og kigge. De skal møde børn, og helst rigtig mange hunde i alle størrelser.

Spørg ejerene om den store er venlig og lad den lille hilse eller bare lad den overveje det, ingen tvang.

Den store skal helst stå helt stille og være i snor. Mine er ligeglade om det er en Bichon Frise, der vil hilse eller en stor flatter eller hofaward. Mener også at børn og forskellig trafik er vigtigt at lære at kende i tidlig alder.

[ANGI]

Ifølge FCI standarden er cavalieren Sporty, hengiven og absolut frygtløs. Munter og venlig, ikke aggressiv. Ingen tendens i retning af nervøsitet.

Og jeg må indrømme at ingen af mine cavaliere er, som I, Tjikson eller FrkSmilia beskriver. Mine er meget imødekommende over for alle og i alle størrelse og temperamentsmæssigt betragter jeg dem begge som være racetypisk - min ene hanhund har dog et problem med sorte, meget pelsede hoveder (fx. newf og chow) han kan ikke aflæse dem særlig godt og det gør ham usikker. Men det tilskriver jeg 100 % at det er en hunde type jeg ikke har fået ham socialiseret på som lille/ung.

 

Min tilgang til socialicering er at de skal møde så mange hundetyper og have nogle fornuftige oplevelser med dem både i forhold til leg, men også på træningspladsen, hvor den bare skal kunne være der uden at inteagere med de andre hunde.

[tjikson]

Ifølge FCI standarden er cavalieren Sporty, hengiven og absolut frygtløs. Munter og venlig, ikke aggressiv. Ingen tendens i retning af nervøsitet.

Og jeg må indrømme at ingen af mine cavaliere er, som I, Tjikson eller FrkSmilia beskriver. Mine er meget imødekommende over for alle og i alle størrelse og temperamentsmæssigt betragter jeg dem begge som være racetypisk - min ene hanhund har dog et problem med sorte, meget pelsede hoveder (fx. newf og chow) han kan ikke aflæse dem særlig godt og det gør ham usikker. Men det tilskriver jeg 100 % at det er en hunde type jeg ikke har fået ham socialiseret på som lille/ung.

 

Min tilgang til socialicering er at de skal møde så mange hundetyper og have nogle fornuftige oplevelser med dem både i forhold til leg, men også på træningspladsen, hvor den bare skal kunne være der uden at inteagere med de andre hunde.

 

Og som jeg skriver i start indlægget er det også mit ønske at Nova når der hen, og det er jo derfor jeg spørger til råds herinde.. Jeg ved udemærket det er MIN skyld at Tilde er blevet nervøs for større hunde, da hun har haft "negative" oplevelser med dem som hvalp..

 

Og hvad ville du så definere som fornuftige oplevelser?.. Jeg vil jo hellere ikke risikere hun bliver angste over for store hunde, men hun skal heller ikke blive "overfaldet" af ivrige store hunde... Heldigvis lader hun pt. til at være en pige med et meget mere selvsikkert sind end Tilde

[ANGI]

Karina, jeg læste det godt i dit indlæg, og ja vi kan overføre rigtig meget til vores hunde selv om det ikke er vores intention.

 

Mht de fornuftige oplevelser, så ville jeg stortset konsekvent afvise at hilse på en alm. gåtur medmindre det er en du kender og du ved at hunden er fornuftig og hilse på. Og så ville jeg være meget OBS på at vurdere ejeren i den anden ende af snoren især ved store hunde, hvis ikke personen har styr på den, så gå udenom.

Jeg ville så finde nogle forskellige hundetyper at gå tur sammen med, og så holde mig til hunde af samme størrelse og legemønstre til at lege med.

 

Sorry hvis det er lidt usammenhængende men sidder på arbejde..

[tjikson]

Karina, jeg læste det godt i dit indlæg, og ja vi kan overføre rigtig meget til vores hunde selv om det ikke er vores intention.

 

Mht de fornuftige oplevelser, så ville jeg stortset konsekvent afvise at hilse på en alm. gåtur medmindre det er en du kender og du ved at hunden er fornuftig og hilse på. Og så ville jeg være meget OBS på at vurdere ejeren i den anden ende af snoren især ved store hunde, hvis ikke personen har styr på den, så gå udenom.

Jeg ville så finde nogle forskellige hundetyper at gå tur sammen med, og så holde mig til hunde af samme størrelse og legemønstre til at lege med.

 

Sorry hvis det er lidt usammenhængende men sidder på arbejde..

 

Det er skrevet helt fint

 

Og tak for rådet

[FrkSmilla]

Ifølge FCI standarden er cavalieren Sporty, hengiven og absolut frygtløs. Munter og venlig, ikke aggressiv. Ingen tendens i retning af nervøsitet.

Og jeg må indrømme at ingen af mine cavaliere er, som I, Tjikson eller FrkSmilia beskriver. Mine er meget imødekommende over for alle og i alle størrelse og temperamentsmæssigt betragter jeg dem begge som være racetypisk - min ene hanhund har dog et problem med sorte, meget pelsede hoveder (fx. newf og chow) han kan ikke aflæse dem særlig godt og det gør ham usikker. Men det tilskriver jeg 100 % at det er en hunde type jeg ikke har fået ham socialiseret på som lille/ung.

 

Min tilgang til socialicering er at de skal møde så mange hundetyper og have nogle fornuftige oplevelser med dem både i forhold til leg, men også på træningspladsen, hvor den bare skal kunne være der uden at inteagere med de andre hunde.

 

 

Har du kun hanhunde Mit indtryk er også, at de er lidt mere fremme i skoene end tæverne. Men ikke alle, mange af dem er også virkelig bløde (specielt de kastrerede). Jeg må sige, jeg kender ingen tæver, som er så imødekommende overfor fremmede, at de straks skynder sig hen og hilser og lægger op til leg osv. Det er forsigtige tøsepiger allesammen medmindre de da lige er i løbetid.

 

Jeg ville ogs gå forsigtigt til værks og tænke kvalitet frem for kvantitet i hundemøder. Havde jeg selv skulle haft cavalier tror jeg faktisk jeg ville vælge en hanhund netop pga at de er mere 'frembrusende', hvis man kan bruge det ord ifm cavalier. Det gælder også i forhold til agility, som vi dyrker, hvor vi godt kunne bruge lidt mere drive. Til gengæld er tæverne bedre til at koncentrere sig, er mit indtryk.

[Gæst MieJ]

Jeg tror at der er lige så mange fortolkninger af ordet socialisering, som der er hundeejere.

Jeg tror ikke at der er nogen, der helt grundlæggende ikke mener at hvalpe skal socialiseres, men betyder det dermed at hvalpe skal introduceres til samtlige hundetyper og racer, den evt. kunne møde på sin vej? Og tror man dermed at hvis man har socialiseret sin hund grundigt på andre hunde, at den automatisk vil synes at alle andre hunde er toppen?

 

Jeg mener det dels er en stor fejl at kaste sin hund i hovedet på samtlige hunde den møder. Chancen for at give hvalpen en dårlig oplevelse på vejen er alt for stor og chancen for at overskride hvalpens grænser i processen er endnu større. Det ligger ikke automatisk på harddisken at alle hunde synes at alle andre hunde er fantastiske. Nogle har altså et meget lille behov for kontakt med fremmede artsfæller, og det mener jeg man bør respektere ved at lade være med at presse dem ud i utallige møder med andre hunde.

 

Samtidig er der forskel på racers psyke og hundetyper og hvis man ikke respekterer at man har en race, der ikke ukritisk kaster sig i armene på fremmede mennesker og fremmede hunde, så hjælper det absolut ikke at træne netop den disciplin til hudløshed. Det eneste hunden opnår er at miste tilliden til sit menneske, der tydeligvis ikke formår at læse situationen rigtigt.

[ANGI]

Har du kun hanhunde Mit indtryk er også, at de er lidt mere fremme i skoene end tæverne. Men ikke alle, mange af dem er også virkelig bløde (specielt de kastrerede). Jeg må sige, jeg kender ingen tæver, som er så imødekommende overfor fremmede, at de straks skynder sig hen og hilser og lægger op til leg osv. Det er forsigtige tøsepiger allesammen medmindre de da lige er i løbetid.

 

Jeg ville ogs gå forsigtigt til værks og tænke kvalitet frem for kvantitet i hundemøder. Havde jeg selv skulle haft cavalier tror jeg faktisk jeg ville vælge en hanhund netop pga at de er mere 'frembrusende', hvis man kan bruge det ord ifm cavalier. Det gælder også i forhold til agility, som vi dyrker, hvor vi godt kunne bruge lidt mere drive. Til gengæld er tæverne bedre til at koncentrere sig, er mit indtryk.

Jo det er rigtig jeg har kun drenge, men jeg møder mange cavalier af begge køn på min vej, både på træningspladserne og som aktivitetskoordinator for Cavalierklubben på Sjælland, og jeg kan simpelthen ikke genkende det indtryk som du har til at være normalen. Selvfølgelig har jeg mødt forsigtige cavaliere og et par skarpe er det også blevet til - men jeg opfatter det i hvertfald ikke som værende standarden.

[Gæst Hundsholt]

Jeg kan fortælle, hvordan jeg griber det an (jeg har nemlig hvalp :hjerte: Det skulle lige med )

 

Som udgangspunkt på Buzz hilse på alle hunde, men jeg passer på, at han ikke bliver tromlet. Hvis en hund er for voldsom, så siger jeg nej til leg. Det faktisk uanset størrelse. Jeg har oplevet en ALT for voldsom fransk bulldog hvalp, der på ingen måde respekterede min hunds signaler.

 

Om morgenen møder vi mange voksne hunde og det benytter vi os i høj grad af. Det er søde og venlige hunde, men ikke lege-hunde. På den måde lærer Buzz at hilse og følges uden det behøver gå op i bunnyhop og vild leg.

 

Hvalpe møder vi, når vi er heldige, eller når vi er til hvalpetræning. Her trækker jeg igen grænser for hvem min hund må lege med. F.eks er der en boxer på hvalpeholdet, der overhovedet ikke kan finde ud af legen med de andre uden at gokke poter og andet i hovedet på dem. Det er for voldsomt for alle de "små" (og Buzz) Den hund får ikke lov at lege med min og de mindre hvalpe på holdet, men derimod de lidt større hvalpe eller de, der selv er til den type leg og finder det sjovt.

 

Eftersom I ofte går med mynderne, så synes jeg bestemt, du skal bruge dem til at socialisere med. Jeg har ikke opfattelsen af, at de vil tromle og potedaske den lille cavalier.

 

Slutteligt vil jeg sige, at der ingen skam er i, at tage sin hvalp op på armen, hvis man vurderer, det bliver for meget - heller ikke en storpudelhvalp, der rager over de andre med sine lange ben :blink:

 

Jeg er stort set enig i de mange betragtninger der er i denne tråd, og der er mange råd som jeg selv vil gøre brug af, men....

Jeg er bestemt ikke enig i, at det man skal tage hvalpen på armen hvis man vurdere at det bliver for meget.

Hvis man tager hvalpen på armen, fortæller man jo netop hvalpen at det er farligt. Dermed vil jeg ikke sige at man skal bare skal lade stå til, med skader til følge. Man kan stoppe legen hvis hvalpen selv søger beskyttelse hos en, eller den selv forsøger at komme ud af situationen, men ikke hvis man selv vurdere at det er for vildt. Det er selvfølgelig en svær vurdering, og der skal gribes ind hvis de er ved at slå hinanden ihjel, men vi har desværre som hundeejer en tendens til at være overbeskyttende for vores hunde, og til tider får vi sendt de forkerte signaler til hunden.

For de små racer ville jeg nok vælge at socialisere med voksne og forholdsvis rolige hunde af de store racer, samt give den fuld gas, med de mindre racer. Jeg ville nok også se på de hundeejere, hvis hvalpe min hvalp skal socialisere med, da jeg vil forvente af dem, at de stopper legen for deres hund hvis den bliver for voldsom, ligesom at jeg vil stoppe min hund, hvis den bliver for voldsom.

Jeg ved godt at jeg måske træder nogle over poterne, men vi skal passe på at vi ikke selv skaber angst hos vores dejlige hunde.

[Gæst Missing]

Jeg er stort set enig i de mange betragtninger der er i denne tråd, og der er mange råd som jeg selv vil gøre brug af, men....

Jeg er bestemt ikke enig i, at det man skal tage hvalpen på armen hvis man vurdere at det bliver for meget.

Hvis man tager hvalpen på armen, fortæller man jo netop hvalpen at det er farligt. Dermed vil jeg ikke sige at man skal bare skal lade stå til, med skader til følge. Man kan stoppe legen hvis hvalpen selv søger beskyttelse hos en, eller den selv forsøger at komme ud af situationen, men ikke hvis man selv vurdere at det er for vildt. Det er selvfølgelig en svær vurdering, og der skal gribes ind hvis de er ved at slå hinanden ihjel, men vi har desværre som hundeejer en tendens til at være overbeskyttende for vores hunde, og til tider får vi sendt de forkerte signaler til hunden.

For de små racer ville jeg nok vælge at socialisere med voksne og forholdsvis rolige hunde af de store racer, samt give den fuld gas, med de mindre racer. Jeg ville nok også se på de hundeejere, hvis hvalpe min hvalp skal socialisere med, da jeg vil forvente af dem, at de stopper legen for deres hund hvis den bliver for voldsom, ligesom at jeg vil stoppe min hund, hvis den bliver for voldsom.

Jeg ved godt at jeg måske træder nogle over poterne, men vi skal passe på at vi ikke selv skaber angst hos vores dejlige hunde.

 

Jeg tror, du lægger noget i det jeg skriver, som jeg bestemt ikke mener. Hvalpene må lege lige så tosset de vil - med lyd osv. Men hvis den anden hund ikke respekterer, at min hvalp siger stop - og ejeren ikke er til at tale med, så tager jeg min hvalp på armen og går. De er immervæk svært for hvalpen at komme væk, når den bliver jagtet. Min hvalp skal ikke have dårlige oplevelser og blive mulet, trampet på m.m., ligesom han heller ikke skal gøre samme (og her mener jeg stadig ikke ligebyrdig leg, der godt kan give hvalpe der triller, ruller og vælter rundt i hinanden)

[Gæst Hundsholt]

Jeg tror, du lægger noget i det jeg skriver, som jeg bestemt ikke mener. Hvalpene må lege lige så tosset de vil - med lyd osv. Men hvis den anden hund ikke respekterer, at min hvalp siger stop - og ejeren ikke er til at tale med, så tager jeg min hvalp på armen og går. De er immervæk svært for hvalpen at komme væk, når den bliver jagtet. Min hvalp skal ikke have dårlige oplevelser og blive mulet, trampet på m.m., ligesom han heller ikke skal gøre samme (og her mener jeg stadig ikke ligebyrdig leg, der godt kan give hvalpe der triller, ruller og vælter rundt i hinanden)

 

:5up:

Så har jeg misforstået dit indlæg, og det beklager jeg.

Vi er helt enige i at vores hunde ikke skal have en dårlig oplevelse ud af situationen, men vi skal stadig passe meget på hvad vi selv gør og signalere til hunden.

Jeg vil selvfølgelig også fjerne vores hund fra en sådan situation, men vil med samme handling også have taget beslutningen at den ikke kommer til at socialisere med den anden hund/ejer igen.

Vi har lige afsluttet hvalpetræning med vores BC, hvor vi også havde mulighed for at gå til socialisering en ekstra gang om ugen. Her var det både voksne hunde og hvalpe som fik mulighed for at nyde hinanden. Det var vores træner der stod for de meget få irettesættelser der skulle til (har kun set det en gang), og da det jo ikke er træneren der bor sammen med hundene, får hunden heller ikke oplevelsen af, at vi har fjernet den fra en "farlig" situation.

IMO er dette en rigtig god løsning, og en måde jeg klart kan anbefale,