uønsket parring

[Ninjamor]

for mig er det ikke så meget hvad en dom síger, men mere hvad hanhundeejere siger, er det rimeligt at tævens ejere skal betale halvdelen eller mere hvis hanhunden bryder ind til eller bare render ind til en tæve som er på egen grund??

Hvad mener DU som hanhundeejer er rimeligt, skal tæven være lukket inde bag meter højt hegn, skal tæven være under opsyn konstant også i egen have, eller hvad skal der til før at du som hanhundeejer skal betale hele gildet hvis din hanhund løber fra dig og ind på en anden mands grund til hans løbske tæve???

Altså hvad er DIN mening uden skelen til de domme som muligvis er faldet eller vil falde:))

 

JEG som hanhundeejer ville som jeg har skrevet, undskylde på mine grædende knæ, give blomster og naturligvis betale dyrlægeregningen. Jeg ville have det rigtig skidt og den dårligste samvittighed hvis jeg havde givet min hanhund mulighed for at lave en uønsket parring.

 

Som tæveejer derimod ville jeg ikke forvente det samme af andre hanhundeejere, ikke fordi jeg ikke synes, det er det mindste hundeejeren kan gøre, men fordi jeg efterhånden har lært hvordan nogle andre hundeejere ser på ansvar.

[Gæst kleo]

JEG som hanhundeejer ville som jeg har skrevet, undskylde på mine grædende knæ, give blomster og naturligvis betale dyrlægeregningen. Jeg ville have det rigtig skidt og den dårligste samvittighed hvis jeg havde givet min hanhund mulighed for at lave en uønsket parring.

 

Som tæveejer derimod ville jeg ikke forvente det samme af andre hanhundeejere, ikke fordi jeg ikke synes, det er det mindste hundeejeren kan gøre, men fordi jeg efterhånden har lært hvordan nogle andre hundeejere ser på ansvar.

 

som tæveejer tror jeg ingen af os forventer så meget:) men jeg syntes det er interessant hvad hanhundejere egentlig mener om sagen, jeg må indrømme at jeg da bliver meget forbavset når jeg læser at nogle måske ikke syntes at de skal betale hvis tæven ikke er låst inde bag meter højt hegn:))

[Umulia]

for mig er det ikke så meget hvad en dom síger, men mere hvad hanhundeejere siger, er det rimeligt at tævens ejere skal betale halvdelen eller mere hvis hanhunden bryder ind til eller bare render ind til en tæve som er på egen grund??

Hvad mener DU som hanhundeejer er rimeligt, skal tæven være lukket inde bag meter højt hegn, skal tæven være under opsyn konstant også i egen have, eller hvad skal der til før at du som hanhundeejer skal betale hele gildet hvis din hanhund løber fra dig og ind på en anden mands grund til hans løbske tæve???

Altså hvad er DIN mening uden skelen til de domme som muligvis er faldet eller vil falde:))

 

Min mening er at man har et skærpet ansvar som ejer af en tævehund i løbetid. Man ved at feromonerne hænger i luften i kilometers afstand om tæven, med det ene formål at tiltrække hanhunde, så det mindste man kan gøre - igen efter min mening - er at sørge for at holde sin tæve under opsyn, og lade være med at opsøge situationer hvor der er risiko for at påvirke sagesløse hanhunde. Jeg har f.eks. holdt mine tæver hjemme fra træning, for jeg synes ikke det er rimeligt at andres træning skal ødelægges for min skyld.

 

Det er muligt at nogle ikke forstår den holdning - det er muligvis fordi den stammer fra før det blev socialt acceptabelt at kræve sin ret uden at vise hensyn til andre. Jeg forstår til gengæld ikke at hanhundeejere skal hænges ud som ligeglade og udenfor pædagogisk rækkevidde hvis deres hund skulle lykkes med at forsvinde ud af egen have, stikke af på en luftetur el. lign. Man kan gøre så mange ting i den bedste i den bedste mening, som pludselig viser sig ikke at være godt nok, når det kommer til stykket. Jeg har f.eks. selv haft en hund, der gik direkte gennem et lamelhegn - det forventer man ikke lige, så man kan jo ikke gøre noget ved det før man har opdaget problemet. I dag er der rio-net uden på lamelhegnet. Hunden var i øvrigt en tæve.

 

Som hanhundeejer vil jeg tage hele ansvaret hvis tæven er i snor og min hanhund er løs, eller hvis tæven er indhegnet på en måde så hanhunden nærmest skal trodse naturlovene for at komme ind.

[Gæst kleo]

Min mening er at man har et skærpet ansvar som ejer af en tævehund i løbetid. Man ved at feromonerne hænger i luften i kilometers afstand om tæven, med det ene formål at tiltrække hanhunde, så det mindste man kan gøre - igen efter min mening - er at sørge for at holde sin tæve under opsyn, og lade være med at opsøge situationer hvor der er risiko for at påvirke sagesløse hanhunde. Jeg har f.eks. holdt mine tæver hjemme fra træning, for jeg synes ikke det er rimeligt at andres træning skal ødelægges for min skyld.

 

Det er muligt at nogle ikke forstår den holdning - det er muligvis fordi den stammer fra før det blev socialt acceptabelt at kræve sin ret uden at vise hensyn til andre. Jeg forstår til gengæld ikke at hanhundeejere skal hænges ud som ligeglade og udenfor pædagogisk rækkevidde hvis deres hund skulle lykkes med at forsvinde ud af egen have, stikke af på en luftetur el. lign. Man kan gøre så mange ting i den bedste i den bedste mening, som pludselig viser sig ikke at være godt nok, når det kommer til stykket. Jeg har f.eks. selv haft en hund, der gik direkte gennem et lamelhegn - det forventer man ikke lige, så man kan jo ikke gøre noget ved det før man har opdaget problemet. I dag er der rio-net uden på lamelhegnet. Hunden var i øvrigt en tæve.

 

Som hanhundeejer vil jeg tage hele ansvaret hvis tæven er i snor og min hanhund er løs, eller hvis tæven er indhegnet på en måde så hanhunden nærmest skal trodse naturlovene for at komme ind.

 

men jeg syntes jo du glemmer at tæveejeren jo også gør hvad han eller hun tror er nok, holder hunden på egen grund, det er IKKE tæven som opsøger hanhunden, men hanhunden som bryder ud af sin have og ind i tævens have og det syntes du så at TÆVENS ejer skal være om ikke helt så i alt fald halt ansvarlig for?

[Gæst The dogfather]

Men så kan man jo praktisk talt heller ik gå tur med en løbsk tæve, sådan sat helt på spidsen...der er jo mange derude som ikke har styr på deres hunde...det er ihvertfald min erfaring(efter at have læst talrige 'løse hunde' tråde og selv skrevet et par stykker)...jeg tillader mig at være så naiv at sige at jeg ikke tror at ret mange er 'ligeglade' med deres dyr, og derfor måske ikke så meget står på deres ret, men snarere blot opponerer imod at man tilsyneladend, rent juridisk set, selv er skyld i uønskede besøg medmindre man har nato pigtråd og 3m hegn om sin grund...

[Umulia]

men jeg syntes jo du glemmer at tæveejeren jo også gør hvad han eller hun tror er nok, holder hunden på egen grund, det er IKKE tæven som opsøger hanhunden, men hanhunden som bryder ud af sin have og ind i tævens have og det syntes du så at TÆVENS ejer skal være om ikke helt så i alt fald halt ansvarlig for?

 

Hvis man tror det er nok med et hegn på 90 cm, så trænger man til et reality-tjek - igen efter min mening. Det er mangel på omtanke - og navnlig hvis tæven er uden opsyn bag sådan et hegn.

[Umulia]

Men så kan man jo praktisk talt heller ik gå tur med en løbsk tæve, sådan sat helt på spidsen...der er jo mange derude som ikke har styr på deres hunde...det er ihvertfald min erfaring(efter at have læst talrige 'løse hunde' tråde og selv skrevet et par stykker)...jeg tillader mig at være så naiv at sige at jeg ikke tror at ret mange er 'ligeglade' med deres dyr, og derfor måske ikke så meget står på deres ret, men snarere blot opponerer imod at man tilsyneladend, rent juridisk set, selv er skyld i uønskede besøg medmindre man har nato pigtråd og 3m hegn om sin grund...

 

Jeg synes det siges meget fornuftigt i en folder fra Dyrefondet:

 

Man bør forsøge at lufte hunhunden

på tider og steder, hvor man

kan være sig selv, og man bør frem

for alt ikke tage hende med fx i

hundeskovene, hvor hundene jo

må tumle sig frit.

Lad heller ikke hunhunden “hilse”

på andre hunde i løbetidsperioden.

Et det en hanhund, er det som

sagt synd for denne. Er det en hunhund,

kan det resultere i slagsmål.

Det er altid en dårlig ide at lade

sin hund “vente på krog”, mens

man handler, men det er helt tåbeligt,

hvis hunden er i løbetid!

Det anbefales at holde hunhunden

i kort snor i løbetidsperioden.

Med de lange liner har man ikke

kontrol over eventuelle situationer.

Hold altid hunden i snor, og pas

på med åbne døre. Såvel hun- som

hanhund kan lynhurtigt smutte af

sted, og så har man balladen.

Man bør også sikre sig, at “hundelufteren”

er et voksent menneske,

der kan tackle såvel hund som

situation.

- fra http://www.dyrefondet.dk/files/pdf/artiklerarkiv/hunden-loebetid1.pdf

[Gæst Michelle w]

Jeg synes du har misforstået et par ting... Jeg har i hvertfald ikke opfattet at der er nogle hanhundeejere herinde der ikke ville tage ansvar hvis deres han parrede en løbsk tæve... Jeg har blot oplevet at hanhundeejere siger at det kommer an på hvordan tæve-ejeren reagere!

 

Hvis Dexter hoppede ud af vores have og der kom en sur tæve-ejer og sagde til mig at jeg skulle betale en abort-sprøjte og næste gang han så min hund i haven så blev han skudt osv. så ville jeg da smile pænt til ham og sige at han kunne betale selv og jeg nok skulle holde min hund væk... Hvis han tilgengæld var lige så ked af episoden som jeg ville være ville jeg som minimum tilbyde at betale halvdelen (Igen vil jeg påpege at det kommer an på omstændighederne!), og gøre hvad jeg kan for at det ikke bliver et problem for tæven.

 

Jeg kan bare ikke se hvorfor det er så ufattelig svært at forstå at der findes fjolser i vores verden... Hvis jeg havde en tæve så ville jeg altså beskytte hende alt hvad jeg kunne i den uge omkring højløb... Ikke fordi jeg har pligt til det... Ikke fordi det er fair... men simpelthen fordi der er SÅ mange fjolser i verden! Og jeg kan ikke se hvorfor det er SÅ forfærdeligt at have den holdning. Det er bare min personlige holdning at jeg ville gå rigtig langt for at undgå den situation, og selvfølgelig kan uheld stadig ske.

 

Men hvis en løbsk tæve render uden opsyn i ens have, og bliver parret... Hvad så hvis man ikke ved hvem faren er? Det ville da også være ufatteligt frygteligt? Hvad hvis han-ejeren nægter at tage ansvaret, fordi h*n ikke selv har været vidne til parringen? Hvor langt vil en tæve ejer gå for at holde på sin ret til at han-ejeren skal betale?

 

Hvis Dexter havde været løbet væk og der kom en og sagde at de så ham i deres have for to uger siden, og nu har det vist sig at deres tæve er drægtig så ville jeg da være sådan lidt.. jaaah.. men har i set ham parre hende? Hvis han kunne være kommet derind, så kunne andre jo også, og at han har været der betyder jo ikke at han har været på hende...

 

Og det er da måske at fralægge ansvar, og det er netop her det kommer an på hvordan personen henvender sig til mig... Hvis personen henvender sig og truer med bål og brand så kan jeg love for jeg ville stille mig på bagben og stå ved at jeg vil have et bevis for at han er faren... Hvis han kommer og er frygtelig ked af det så ville jeg da være lige så ked af episoden som ham, og uden at forlange beviser skynde mig at betale...

 

Jeg vil da gerne henvise til hvad jeg tidligere har skrevet -JA der er fjolser i denne verden. Og JA jeg skal nok passe rigtig godt på min tæve, MEN hvis uheldet nu alligevel er ude, synes jeg bestemt ikke det er for meget at forlange at hanhundeejeren betaler ALLE udgifter der er forbundet med uheldet. Self forudsat det er sket i min egen indhegnede have. Og det uanset om jeg har lavet voldgrav, lagt fliser og sat pigtråd foroven, eller om jeg blot har et helt almindeligt hundehegn.

 

Det Umulia skriver, er at hun MULIGVIS ville betale HVIS man spørger pænt -den indstilling forstår jeg ikke. Hvis min hanhund er sluppet ud, så må jeg da betale ved kasse 1, hvis han i den anledning har lavet ulykker, uanset om det så var at parre en tæve, forårsage et biluheld eller noget helt 3.

 

Du selv skriver at du ville stejle hvis tæveejer truede med bål og brand -men er det et eller andet sted ikke ligegyldigt. Hvis jeg kører op i kofangeren på en anden billist, skal jeg (forsikringen) da betale uanset om den anden billist bliver sur eller ej.

Det er meget muligt jeg ikke ville bruge tid på at snakke med vedkommende, og ej heller ville give den store undskyldning. Men man kan da ikke betinge betalingen af noget man selv eller ens dyr har været årsag til, på at "ofret" ikke bliver sur på en.

 

Man kunne jo osse forestille sig at tæveejeren der netop har pillet en hanhund af sin tæve i egen have, ikke ligefrem er i fantastisk humør, og derfor heller ikke taler specielt pænt til hanhundeejeren (det tror jeg såmænd ikke jeg selv ville gøre). HVIS hanhundeejeren så undskyldte og tilbød at betale, KUNNE det jo tænkes at tæveejer osse blev formildet lidt.

Uanset tæveejers høflighed eller mangel på samme, må hanhundeejer, efter min mening, altså bare punge ud for de skader hans hanhund har forvoldt på sin springtur.

[Gæst kleo]

Hvis man tror det er nok med et hegn på 90 cm, så trænger man til et reality-tjek - igen efter min mening. Det er mangel på omtanke - og navnlig hvis tæven er uden opsyn bag sådan et hegn.

hvis tæven blive hjemme så har jeg meget svært ved at se hvor tæveejerens reality tjek skulle ligge, TÆVEN bliver hjemme, der er HANHUNDEN som bryder ud af sin have, (her var hegnet ikke nok så det er måske også tæveejerens ansvar) og bryder ind til en tæve som er på egen grund.

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan syntes at det er tævens ejer som har om ikke hele så i alt fald halvdelen af ansvaret, jeg forstår ikke hvordan man kan syntes at tævens ejer skal kunne forudse at din hanhund ikke er hegnet forsvarligt og at den vil gå igennem fx 90 cm hegn selv om tæven ikke går igennem, jeg forstår ikke hvorfor du syntes at tævens ejere skal hegne sig inde bag 180 cm eller mere medens hanhundens ejer bare kan sige uanset hvad så er kun det halve af ansvaret mit.

[Dina]

Når du nu gør dig den ulejlighed at lede efter indlæg, hvor jeg - efter din mening - taler uforskammet til andre så gør mig i det mindste den tjeneste at holde dig til sandheden. Det er faktisk ikke skide fedt at blive citeret for noget, som andre har skrevet!!Hvordan kan der være plads til alle, hvis man kun må være her, når man har samme holdning som dig og dine meningsfæller?

Du har fuldkommen ret. Du har ikke skrevet: "så forstår jeg ikke du stadig er mopset".

 

Du har kun skrevet: "dybt uansvarligt og hensynsløst... fraskrivning af alt ansvar", "I mine øjne en meget usmagelig og egoistisk holdning at have!!", "Jeg synes det er enormt dobbeltmoralsk, Jeg ved godt, hvem jeg synes, der er uansvarlig i den sammenhæng!", samt spurgt en bruger, om vedkommende ikke selv synes, at hendes mening er "dobbeltmoralsk og diskrimminerende?".

 

Det ene fejl-citat beklager jeg naturligvis.

[Gæst Malene Nielsen]

Syntes det er lidt komisk, at der er et par brugere, der skriver, at de gerne vil betale og tage ansvaret, men kun hvis tæveejer nærmest falder grædende på knæ og beder inderligt om det

Det er sgu da humor

 

Desværre mener dem, der har skrevet det vist i ramme alvor

 

Jeg var selv blevet pænt træt i ansigtet, hvis en andens hund rendte rundt på min grund og parrede tæver, dræbte høns og kaniner eller jagtede fårene og skylden så blev hældt over på mig.

Jeg kan godt se, at det er lettest, at fraskrive sig ansvaret for sin hunds handlinger, men det gør det - i mine øjne - ikke mere ok.

 

Vores hunde er hegnet ind med 1 meter hegn, vores får og geder bag 4 strømførende tråde og vores høns render frit, men bliver altid på grunden og det samme gør alle vore andre dyr.

Skulle en fremmed hund begå hærværk imod nogle af vores dyr, så kan jeg virkelig ikke se, at det på nogen måde skulle være min egen skyld.

 

Har man ikke styr på sin hund, så må man jo have den i snor konstant, når den forlader huset og er det en imod, så må kan jo samtidig begynde, at træne med den imens, at man kan gå sine egne eventuelle hegn igennem og så evt optimere dem, så de passer til den hund man nu selv har anskaffet sig.

[Gæst kleo]

Syntes det er lidt komisk, at der er et par brugere, der skriver, at de gerne vil betale og tage ansvaret, men kun hvis tæveejer nærmest falder grædende på knæ og beder inderligt om det

Det er sgu da humor

 

Desværre mener dem, der har skrevet det vist i ramme alvor

 

Jeg var selv blevet pænt træt i ansigtet, hvis en andens hund rendte rundt på min grund og parrede tæver, dræbte høns og kaniner eller jagtede fårene og skylden så blev hældt over på mig.

Jeg kan godt se, at det er lettest, at fraskrive sig ansvaret for sin hunds handlinger, men det gør det - i mine øjne - ikke mere ok.

 

Vores hunde er hegnet ind med 1 meter hegn, vores får og geder bag 4 strømførende tråde og vores høns render frit, men bliver altid på grunden og det samme gør alle vore andre dyr.

Skulle en fremmed hund begå hærværk imod nogle af vores dyr, så kan jeg virkelig ikke se, at det på nogen måde skulle være min egen skyld.

 

Har man ikke styr på sin hund, så må man jo have den i snor konstant, når den forlader huset og er det en imod, så må kan jo samtidig begynde, at træne med den imens, at man kan gå sine egne eventuelle hegn igennem og så evt optimere dem, så de passer til den hund man nu selv har anskaffet sig.

 

Malene for pokker du får jo sagt alt det jeg mener:)

[Ninjamor]

Min mening er at man har et skærpet ansvar som ejer af en tævehund i løbetid. Man ved at feromonerne hænger i luften i kilometers afstand om tæven, med det ene formål at tiltrække hanhunde, så det mindste man kan gøre - igen efter min mening - er at sørge for at holde sin tæve under opsyn, og lade være med at opsøge situationer hvor der er risiko for at påvirke sagesløse hanhunde. Jeg har f.eks. holdt mine tæver hjemme fra træning, for jeg synes ikke det er rimeligt at andres træning skal ødelægges for min skyld.

 

Det er muligt at nogle ikke forstår den holdning - det er muligvis fordi den stammer fra før det blev socialt acceptabelt at kræve sin ret uden at vise hensyn til andre. Jeg forstår til gengæld ikke at hanhundeejere skal hænges ud som ligeglade og udenfor pædagogisk rækkevidde hvis deres hund skulle lykkes med at forsvinde ud af egen have, stikke af på en luftetur el. lign. Man kan gøre så mange ting i den bedste i den bedste mening, som pludselig viser sig ikke at være godt nok, når det kommer til stykket. Jeg har f.eks. selv haft en hund, der gik direkte gennem et lamelhegn - det forventer man ikke lige, så man kan jo ikke gøre noget ved det før man har opdaget problemet. I dag er der rio-net uden på lamelhegnet. Hunden var i øvrigt en tæve.

 

Som hanhundeejer vil jeg tage hele ansvaret hvis tæven er i snor og min hanhund er løs, eller hvis tæven er indhegnet på en måde så hanhunden nærmest skal trodse naturlovene for at komme ind.

 

Hvordan ser du så på ansvaret for hunde som bryder ud hjemmefra og går på jagt på bondens får? Fårene er bag hegn, men en hund kan trodse hegnet og jage fårene til døde. Eller hvad med hunden som stikker af hjemmefra, fra indhegnet grund, og går på jagt på vildtet i skoven. Mener du her at bonden og skovejeren også selv er delvist ude om det?

 

Min mening er at man har et skærpet ansvar som ejer af en tævehund i løbetid. Man ved at feromonerne hænger i luften i kilometers afstand om tæven, med det ene formål at tiltrække hanhunde, så det mindste man kan gøre - igen efter min mening - er at sørge for at holde sin tæve under opsyn

 

Som hanhundeejer kan man næppe være i tvivl om, når han er i parremode og så holder man vel lige så godt øje med sin hund som tæveejeren formodes at gøre? Hanhundens tilstand kræver også skærpet ansvar efter min mening

[Therese]

Det man giver ud får man igen... Og hvis folk er nedladende i deres kommentarer får de også tilbage af samme skuffe jo.. Man må jo kommunikere med folk på det niveau de forstår på...

 

Eller man kunne vælge at lade være med at hoppe med på vognen...

Som man råber i skoven, får man svar, ja.. Men det gælder vel også den anden vej rundt..

[Umulia]

Hvordan ser du så på ansvaret for hunde som bryder ud hjemmefra og går på jagt på bondens får? Fårene er bag hegn, men en hund kan trodse hegnet og jage fårene til døde. Eller hvad med hunden som stikker af hjemmefra, fra indhegnet grund, og går på jagt på vildtet i skoven. Mener du her at bonden og skovejeren også selv er delvist ude om det?

 

Det har jeg allerede svaret på én gang.

 

 

Som hanhundeejer kan man næppe være i tvivl om, når han er i parremode og så holder man vel lige så godt øje med sin hund som tæveejeren formodes at gøre? Hanhundens tilstand kræver også skærpet ansvar efter min mening

 

Jeg er ikke enig. Det er ikke altid til at se på en hanhund, at der er en tæve i løbetid i nærheden. Hvis det er naboens, ja, så er der sandsynligvis nogle tegn. Men hvis man f.eks. går tur i et område hvor der bor en tæve i løbetid, så har hanhunden næppe vist tegn på at være påvirket, før han pludselig får færten og bliver døv for indkald.

 

Én gang til for Prins Knud, jeg har aldrig sagt at hanhundeejeren ikke har noget ansvar.

[Gæst Miss_menelli]

Syntes det er lidt komisk, at der er et par brugere, der skriver, at de gerne vil betale og tage ansvaret, men kun hvis tæveejer nærmest falder grædende på knæ og beder inderligt om det

Det er sgu da humor

 

Desværre mener dem, der har skrevet det vist i ramme alvor

 

Jeg var selv blevet pænt træt i ansigtet, hvis en andens hund rendte rundt på min grund og parrede tæver, dræbte høns og kaniner eller jagtede fårene og skylden så blev hældt over på mig.

Jeg kan godt se, at det er lettest, at fraskrive sig ansvaret for sin hunds handlinger, men det gør det - i mine øjne - ikke mere ok.

 

Vores hunde er hegnet ind med 1 meter hegn, vores får og geder bag 4 strømførende tråde og vores høns render frit, men bliver altid på grunden og det samme gør alle vore andre dyr.

Skulle en fremmed hund begå hærværk imod nogle af vores dyr, så kan jeg virkelig ikke se, at det på nogen måde skulle være min egen skyld.

 

Har man ikke styr på sin hund, så må man jo have den i snor konstant, når den forlader huset og er det en imod, så må kan jo samtidig begynde, at træne med den imens, at man kan gå sine egne eventuelle hegn igennem og så evt optimere dem, så de passer til den hund man nu selv har anskaffet sig.

 

Fuldstændig enig...

 

Ville da blive frygtelig pinlig berørt overfor andre hvis min hanhund var stukket af - Endda selv hvis han ikke lavede ulykker, men bare hyggede sig på snusetur på markerne og havde undskyldt til alle jeg måtte møde på vej hjem med mit undslupne kræ.

Var han endt i en andens have, var jeg blevet endnu mere pinlig og havde undskyldt alt jeg kunne.

Og havde han endda parret en tæve på deres grund - Eller på deres gåtur i snor, så er der ingen tvivl om jeg ville bukke og skrabe og undskylde og af mig selv foreslå at betale en evt. dyrlæge regning.

 

Det samme gælder også min tæve - Undskyld, undskyld og atter undskyld hvis jeg ikke formår at holde min hund under kontrol.

 

Og jeg har en hanhund der kan forcere et 2 meter højt hegn uden problemer!

Skal alle mine naboer så alle hegne deres haver ind med 2 meter højt hegn, for at de ikke er medansvarlige hvis der sker noget fordi MIN hund stikker af? Nix!!!

Det er mit og alene mit ansvar for, at lære min hund at blive på grunden uanset hvad der er af spændende dufte udenfor - Og kan jeg ikke det, så må jeg jo have line på min hund udenfor hele tiden.

Tror ellers div. hegnsforhandlere ville klappe sig i hænderne over samtlige ejere af intakte tæver i DK, der farede ud og købte 2 meter højt hegn :slem:

 

Sådan er vi åbenbart så forskellige.

 

Og som Malenes får, så har jeg endnu ikke set nogle får herude der står bag mere end 1 meter højt hegn - Det er da ikke ejerne af fårenes skyld, at de ikke har sat 2 meter højt hegn op, fordi der findes hunde der elsker at hyrde og nogle elsker at jagte får og nogle elsker at slå dem ihjel.

 

Hvad er forskellen på ansvarsfordelingen ifht. de får som bliver lemlæstet af hunde og en løbsk tæve der bliver parret på egen indhegnede grund?

Og gad vide hvordan ansvarsfordelingen ser ud, hvis en hanhund forvilder sig ind på min grund og bliver maltrakteret af mine hunde? - uanset om der er en tæve i løbetid eller ej? :hmm:

[Gæst kleo]

Det har jeg allerede svaret på én gang.

 

 

 

 

Jeg er ikke enig. Det er ikke altid til at se på en hanhund, at der er en tæve i løbetid i nærheden. Hvis det er naboens, ja, så er der sandsynligvis nogle tegn. Men hvis man f.eks. går tur i et område hvor der bor en tæve i løbetid, så har hanhunden næppe vist tegn på at være påvirket, før han pludselig får færten og bliver døv for indkald.

 

Én gang til for Prins Knud, jeg har aldrig sagt at hanhundeejeren ikke har noget ansvar.

ja men hvis ikke du kan kalde din hund til dig under alle forhold så går du da ikke løs med den gør du?

du har den da i snor eller bag forsvarligt hegn hvis ikke du er sikker på at den bliver hjemme under alle forhold har du ikke? det er jo da det du forlanger af tæven ejer:))

[Umulia]

ja men hvis ikke du kan kalde din hund til dig under alle forhold så går du da ikke løs med den gør du?

du har den da i snor eller bag forsvarligt hegn hvis ikke du er sikker på at den bliver hjemme under alle forhold har du ikke? det er jo da det du forlanger af tæven ejer:))

 

Modsat dig, så forholder jeg mig til det virkelige liv, ikke til en ideel drømmeverden.

I det virkelige liv går Hr. Hansen tur med Fido, som altid plejer at lystre indkald - pludselig en dag lystrer Fido ikke.

Eller Fido plejer altid at blive bag hegnet på 1 meter - pludselig en dag hopper han over.

Selvfølgelig er det Hr. Hansens ansvar at holde sin hund hjemme, men trods alle gode intentioner slipper nogle hunde altså væk alligevel. Den slags ting sker i den virkelige verden.

 

Vi andre kan så enten vælge at forholde os til, at sådan er det altså, og tage vores forholdsregler for at vores hunde ikke bliver involveret i problemer med hunde, der er løse ved et uheld. Eller vi kan læne os tilbage med armene over kors og påstå at alting er de andres problem. Det er vel et temperamentsspørgsmål

[Therese]

hvis tæven blive hjemme så har jeg meget svært ved at se hvor tæveejerens reality tjek skulle ligge, TÆVEN bliver hjemme, der er HANHUNDEN som bryder ud af sin have, (her var hegnet ikke nok så det er måske også tæveejerens ansvar) og bryder ind til en tæve som er på egen grund.

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan syntes at det er tævens ejer som har om ikke hele så i alt fald halvdelen af ansvaret, jeg forstår ikke hvordan man kan syntes at tævens ejer skal kunne forudse at din hanhund ikke er hegnet forsvarligt og at den vil gå igennem fx 90 cm hegn selv om tæven ikke går igennem, jeg forstår ikke hvorfor du syntes at tævens ejere skal hegne sig inde bag 180 cm eller mere medens hanhundens ejer bare kan sige uanset hvad så er kun det halve af ansvaret mit.

Enig! Jeg synes aldrig nogensinde, det kan blive andre menneskers ansvar, hvis jeg ikke formår at holde mine kræ hjemme. Jeg har købt dem, jeg har valgt, at de skal gå i haven uden opsyn og jeg har valgt hvilket hegn, der skal sættes op. Hvis hunden alligevel smutter, har jeg da bare værsgo at tage ansvar for de "ulykker" han laver, når han er ude.

Jeg kan slet ikke se, at det kan være anderledes

 

Jeg kan da huske engang, hvor min hund havde forvildet sig ind på en fold og fik opskræmt et par heste. Hvis en af de heste var brudt igennem hegnet og var kommet til skade, skulle jeg så argumentere for, at hestene ikke var hegnet ordentligt inde, når nu han kunne komme derind og derfor var det ikke mit ansvar?

 

Jeg ved godt, at en hund sikkert ville gøre flere krumspring og være en anelse mere kreativ for at komme ind til en løbsk tæve fremfor at hyrde et par heste. Men jeg synes altså stadig ikke, det kan være andres ansvar hvad min hund foretager sig, når den føjter rundt ude i byen.

Og det kan heller aldrig blive mit ansvar, hvis andres hunde stikker af.

Hvis jeg havde en tæve, ville jeg selvfølgelig være ansvarlig for at hun ikke blev overrendt af fremmede hanhunde i haven - men det er da kun af hensyn til hende og evt. fremtidige hvalpe, som jeg ikke ville være interesserede i skulle være et ups-kuld. Det er da ikke fordi, jeg synes det er i orden, at jeg skal sætte endnu mere hegn op end nødvendigt for at holde andres dyr ude, fordi ejeren ikke selv formår at holde dem væk.

[Gæst kleo]

Modsat dig, så forholder jeg mig til det virkelige liv, ikke til en ideel drømmeverden.

I det virkelige liv går Hr. Hansen tur med Fido, som altid plejer at lystre indkald - pludselig en dag lystrer Fido ikke.

Eller Fido plejer altid at blive bag hegnet på 1 meter - pludselig en dag hopper han over.

Selvfølgelig er det Hr. Hansens ansvar at holde sin hund hjemme, men trods alle gode intentioner slipper nogle hunde altså væk alligevel. Den slags ting sker i den virkelige verden.

 

Vi andre kan så enten vælge at forholde os til, at sådan er det altså, og tage vores forholdsregler for at vores hunde ikke bliver involveret i problemer med hunde, der er løse ved et uheld. Eller vi kan læne os tilbage med armene over kors og påstå at alting er de andres problem. Det er vel et temperamentsspørgsmål

 

du vil bare misforstå eller hvad? jeg spørger ikke hvad der sker, jeg spørger hvad er din HOLDNING syntes du at tævens ejer har minimum 50 % af ansvaret uanset om tæven er på egen grund? for hvis hanhunden kommer ind så var hegnet jo ikke højt nok, mener du at hanhundens ejer ikke har mere end max 50% af ansvaret uanset om det er hans hund som er stukket af fra ham eller hans have for at opsøge tæven som jo var på egen grund mere eller mindre indhegnet??

[Umulia]

du vil bare misforstå eller hvad? jeg spørger ikke hvad der sker, jeg spørger hvad er din HOLDNING syntes du at tævens ejer har minimum 50 % af ansvaret uanset om tæven er på egen grund? for hvis hanhunden kommer ind så var hegnet jo ikke højt nok, mener du at hanhundens ejer ikke har mere end max 50% af ansvaret uanset om det er hans hund som er stukket af fra ham eller hans have for at opsøge tæven som jo var på egen grund mere eller mindre indhegnet??

 

Jeg forstår ikke hvorfor vi skal blive ved med at væve rundt og rundt i ting, der allerede er sagt

Jeg skrev:

 

Som hanhundeejer vil jeg tage hele ansvaret hvis tæven er i snor og min hanhund er løs, eller hvis tæven er indhegnet på en måde så hanhunden nærmest skal trodse naturlovene for at komme ind.

 

Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det tydeligere

[Gæst Miss_menelli]

Modsat dig, så forholder jeg mig til det virkelige liv, ikke til en ideel drømmeverden.

I det virkelige liv går Hr. Hansen tur med Fido, som altid plejer at lystre indkald - pludselig en dag lystrer Fido ikke.

Eller Fido plejer altid at blive bag hegnet på 1 meter - pludselig en dag hopper han over.

Selvfølgelig er det Hr. Hansens ansvar at holde sin hund hjemme, men trods alle gode intentioner slipper nogle hunde altså væk alligevel. Den slags ting sker i den virkelige verden.

 

Vi andre kan så enten vælge at forholde os til, at sådan er det altså, og tage vores forholdsregler for at vores hunde ikke bliver involveret i problemer med hunde, der er løse ved et uheld. Eller vi kan læne os tilbage med armene over kors og påstå at alting er de andres problem. Det er vel et temperamentsspørgsmål

 

Jeg debattere ikke så meget ud fra hvad der rent faktisk sker - FOr uheld sker, det kan vi vel hurtigt blive enige om.

Jeg er bare mere forundret over holdningen til, hvis ansvar det er at uheldet sker og folks reaktion overfor den det går ud over.

 

Nu er jeg personligt sådan indrettet, at jeg ville være bedøvende ligeglad om min løse hanhund, der kun den ene gang var stukket af, havde parret en tæve på en gåtur, i en uindhegnet eller indhegnet have.

Min hund er løs og opsøger dem på deres matrikel eller på deres gåtur og det ville han ikke have gjort, hvis jeg havde styr på ham - Ergo, MIT ansvar og det tager jeg til fulde på mig.

Man ville ikke have behov for at spørge om jeg ville betale noget, jeg ville tilbyde det og sende et kort og høre til om tæven er ok. Min fejl, som andre skal bøde for, min ansvar for at gøre skaden god igen.

For mig er den ikke længere end det, uanset om jeg kunne være sluppet billigere ifht. en lov. Mit moralske ansvar pålægger mig at reagere sådan.

 

Jeg holdt da også opsyn med mit kræ da hun var i løbetid, var ikke til træning med hende og hun var altid i snor.

Jeg havde en indhegnet have.

Alligevel kan det ske, at en hanhund kan forvilde sig ind på min matrikel og det tager vitterligt ikke mange sekunder - Så alene det at man er i den anden ende af haven og ikke kan nå op til de to forelskede kan være nok til en fuldført parring.

 

Som ejer af både en hanhund og en tæve har jeg temmelig svært ved at forstå at det at man ikke har styr over sin hanhund og den stikker af og parre en tæve på tævens egen matrikel ikke er ensbetydende med at man står med ansvaret - men vil behandles på en bestemt måde for at skulle betale halvdelen eller hele regningen.

 

Den der Shii nævner med at holde på sin ret går altså begge veje - Som hanhunde ejer er man da også yderst stædig og holder på sin (muligvis) lovmæssige ret, hvis man ikke bare kryber og beder om forladelse for de ulykker ens hund og en selv laver - Uanset om det er et uheld eller ej.

Der er mennesker nok bare utrolig forskellige.

[Shii]

for mig er det ikke så meget hvad en dom síger, men mere hvad hanhundeejere siger, er det rimeligt at tævens ejere skal betale halvdelen eller mere hvis hanhunden bryder ind til eller bare render ind til en tæve som er på egen grund??

Hvad mener DU som hanhundeejer er rimeligt, skal tæven være lukket inde bag meter højt hegn, skal tæven være under opsyn konstant også i egen have, eller hvad skal der til før at du som hanhundeejer skal betale hele gildet hvis din hanhund løber fra dig og ind på en anden mands grund til hans løbske tæve???

Altså hvad er DIN mening uden skelen til de domme som muligvis er faldet eller vil falde:))

 

Jeg har skrevet hvordan jeg ville reagere, og sådan står jeg ved...

 

Men så kan man jo praktisk talt heller ik gå tur med en løbsk tæve, sådan sat helt på spidsen...der er jo mange derude som ikke har styr på deres hunde...det er ihvertfald min erfaring(efter at have læst talrige 'løse hunde' tråde og selv skrevet et par stykker)...jeg tillader mig at være så naiv at sige at jeg ikke tror at ret mange er 'ligeglade' med deres dyr, og derfor måske ikke så meget står på deres ret, men snarere blot opponerer imod at man tilsyneladend, rent juridisk set, selv er skyld i uønskede besøg medmindre man har nato pigtråd og 3m hegn om sin grund...

 

Desværre har du ret, alt for mange derude har ikke styr på deres hunde, og det er forfærdeligt at det skal gå ud over en evt. løbsk tæve, som nærmest skal behandles som en lille isoleret fange "bare fordi" hun er i løb... Men det er desværre den verden vi lever i... Rigtig mange fjolser...

 

Jeg vil da gerne henvise til hvad jeg tidligere har skrevet -JA der er fjolser i denne verden. Og JA jeg skal nok passe rigtig godt på min tæve, MEN hvis uheldet nu alligevel er ude, synes jeg bestemt ikke det er for meget at forlange at hanhundeejeren betaler ALLE udgifter der er forbundet med uheldet. Self forudsat det er sket i min egen indhegnede have. Og det uanset om jeg har lavet voldgrav, lagt fliser og sat pigtråd foroven, eller om jeg blot har et helt almindeligt hundehegn.

 

Det Umulia skriver, er at hun MULIGVIS ville betale HVIS man spørger pænt -den indstilling forstår jeg ikke. Hvis min hanhund er sluppet ud, så må jeg da betale ved kasse 1, hvis han i den anledning har lavet ulykker, uanset om det så var at parre en tæve, forårsage et biluheld eller noget helt 3.

 

Du selv skriver at du ville stejle hvis tæveejer truede med bål og brand -men er det et eller andet sted ikke ligegyldigt. Hvis jeg kører op i kofangeren på en anden billist, skal jeg (forsikringen) da betale uanset om den anden billist bliver sur eller ej.

Det er meget muligt jeg ikke ville bruge tid på at snakke med vedkommende, og ej heller ville give den store undskyldning. Men man kan da ikke betinge betalingen af noget man selv eller ens dyr har været årsag til, på at "ofret" ikke bliver sur på en.

 

Man kunne jo osse forestille sig at tæveejeren der netop har pillet en hanhund af sin tæve i egen have, ikke ligefrem er i fantastisk humør, og derfor heller ikke taler specielt pænt til hanhundeejeren (det tror jeg såmænd ikke jeg selv ville gøre). HVIS hanhundeejeren så undskyldte og tilbød at betale, KUNNE det jo tænkes at tæveejer osse blev formildet lidt.

Uanset tæveejers høflighed eller mangel på samme, må hanhundeejer, efter min mening, altså bare punge ud for de skader hans hanhund har forvoldt på sin springtur.

 

Jah, i princippet er det ligegyldigt, der er bare en liiiiille hage ved det igen... For som lovgivningen er nu så har han-hundejeren ikke ret meget mere ansvar end at kunne få en bøde for ikke at have hunden under kontrol, og så er det ellers op til dommeren at bedømme om der skal erstatning til tæve-ejeren....

 

Altså er forskellen at køre du op i kofangeren på en anden bilist så har du INTET valg; Det er DIT ansvar, loven er klar og yderst fastlagt på det punkt, du har ikke holdt nok afstand og det vil ALTID være din skyld!

Loven omkring hanhunden i tævens have er vag, og du vil skulle trække en trodsig han-hunde ejer igennem retten for at stå på din ret, er det virkelig det værd? Jeg mener 50% af en abortsprøjte er hvad 500-600 kr .

 

Så ja.. ærlig talt så er jeg så fræk at hvis tæve-ejeren kommer og stille sig på bagben og truer mig, så gider JEG ikke tage hatten af og være Fræken "storsindet". Så kan de jo gå rettens vej og så kan de få helt det som de fortjener helt officielt.

Men her taler vi altså ikke om at de kommer og er i dårligt humør... Selvfølgelig ville alle være små trætte af den situation og triste... Men der er forskel på om man kommer og siger "Hvis din lorte køter viser sig i min have igen, så bliver den skudt.. Og så skal du betale for en abortsprøjte NU!"... Og på om man kommer og siger "Din hund har været i min have, og har parret min tæve. Det er bare ikke i orden, og jeg forventer at du dækker alle omkostningerne ved dette". I sidstnævnte situation ville jeg da også blive lidt "Halløj der!", men jeg ville faktisk betale, omend jeg ville høre mig ad hvordan det kunne være at det kunne gå så galt...

 

Og igen; Så er der intet sted fastlagt om en "voldtægt" af en tæve tælles som en skade, og hvornår i så fald det tæller som en skade; Skal hunden virkelig tage fysisk skade af det, altså ment på den måde at den f.eks. bliver bidt, bliver syg eller lignende? Eller er selve akten "skadeligt" nok? Og det er jo der problemet ligger, loven er ikke defineret NOK! Og det bør den, og fremfor at side og diskutere hvad hver vores mening er om dette emne, burde vi nok gå sammen og forsøge at få denne lov opdateret og defineret, så man netop ikke, hverken som tæve eller hanhundeejer i en sådan situation står og kan være i tvivl.

 

 

Syntes det er lidt komisk, at der er et par brugere, der skriver, at de gerne vil betale og tage ansvaret, men kun hvis tæveejer nærmest falder grædende på knæ og beder inderligt om det

Det er sgu da humor

 

Desværre mener dem, der har skrevet det vist i ramme alvor

 

Jeg var selv blevet pænt træt i ansigtet, hvis en andens hund rendte rundt på min grund og parrede tæver, dræbte høns og kaniner eller jagtede fårene og skylden så blev hældt over på mig.

Jeg kan godt se, at det er lettest, at fraskrive sig ansvaret for sin hunds handlinger, men det gør det - i mine øjne - ikke mere ok.

 

Vores hunde er hegnet ind med 1 meter hegn, vores får og geder bag 4 strømførende tråde og vores høns render frit, men bliver altid på grunden og det samme gør alle vore andre dyr.

Skulle en fremmed hund begå hærværk imod nogle af vores dyr, så kan jeg virkelig ikke se, at det på nogen måde skulle være min egen skyld.

 

Har man ikke styr på sin hund, så må man jo have den i snor konstant, når den forlader huset og er det en imod, så må kan jo samtidig begynde, at træne med den imens, at man kan gå sine egne eventuelle hegn igennem og så evt optimere dem, så de passer til den hund man nu selv har anskaffet sig.

 

Igen blander du to love sammen, hunden kan ikke dømmes udfra loven om vold eller skade mod tæven, pga. en parring fordi det ikke nogen steder er defineret som skadeligt for en tæve at blive "voldtaget" (desværre). Derfor vil mange hanhunde ejer i en parrings situation alt efter omstændighederne ikke kunne pålægges andet ansvar end at hannen ikke var under kontrol (Men var hunden det, når hun kunne parres? Man skal jo have sin hund under kontrol, selv på egen grund)...

 

Jeg vil igen gerne påpege at en hund der dræber eller fysisk skader tydeligt kan dømmes, uanset hvor det sker, fordi der netop er et fysisk bevis for at noget eller nogen har lidt overlast. Ikke alle tæver ville lide overlast ved selve parringen, og derfor er det igen svært at dømme udfra samme paragraf. (At tæven så ofte f.eks. vil lide overlast ved en drægtighed er jo noget helt andet, men da denne jo netop undgåes bliver der ofte ikke tale om at tæven når at lide den skade som man egentlig forsøger at få en erstatning for (Groft sagt, forstå mig ret))

 

---

 

Jeg kan godt se at det lyder som en frasigelse af ansvar, men jeg tror det mange ikke forstår er at der ingen lovgivning er fastlagt på dette område, og derfor kan der netop opstå store konflikter fordi der er forskellige forventninger.

 

Men uanset om man vil det eller ej er der intet sted defineret hvornår tæven er holdt bag et hegn der er "godt nok", og der er intet sted skrevet at en parring/voldtægt er en skade på tæven, og derfor er det nogen gange til hanhundens fordel.

 

Jeg tror også en del misforstår det, fordi de tror os slemme hanhundeejere synes det er okay at vores hunde render og parre sig lystigt med nabolagets tæver... Men sådan tror jeg virkelig ikke der er nogen der mener...

 

Men faktum er at hvis tæven er under opsyn og forsvarligt indhegnet så BURDE en anden hund ikke komme til hende. Og jeg tror egentlig det er det de fleste han-hunde ejere vil frem til.

[CBK]

Præcedens....fedt ord...hehe...desværre også lidt skidt hvis maner den første...

 

 

 

enig. tænkte bare jeg ville droppe alle fine jura ord - de skaber oftest mere forvirring end viden til andre end jura nørder :slem:

 

 

Hvis man hanhund stak af hjemmefra, ville jeg betale alle omkostninger i forbindelse med evt. abort - jeg ville være noget flov. Også selvom hunhunden så ikke var hegnet ind, eller ude at gå tur i snor etc!

 

Jeg ville da bare være glad for de ikke anmeldte den = ekstra bøde til mig for strejfende hund.

Selvom der falder dom for at man kun skal betale halvdelen som hanhundeejer, skal man lige huske at der så ville komme en ekstra bøde oveni hvis sagen kommer så langt. Og den her slags sager kan jo behandles under småsagsprocesregler, så hvis jeg var tæveejer kunne jeg bestemt godt finde på at hive en hanhundeejer i retten.

 

Især hvis der måske er opstået uheldige følger i forbindelse med parringen, som jo var det sagen fra landsretten handlede om...

[Ulla H]

Mht om tæven lider overlast ved uønsket parring, og efterfølgende abortsprøjte vil jeg mene, der er stor risiko. Tæven kan voldtages meget for ung i udvikling. Eller alt for gammel. En sexgal hanhund tænker da ikke, NÅ ja- hun er netop mellem 2-4 år og egnet til et kuld .Han er da ligeglad med, om hun er over 10 år. Og iøvrigt er disse abortsprøjter da aldrig helt ufarlige.

Hundes cyklus er jo ikke som hos mennesker mht hormonproduktion.

Der er altid en risiko for tæven, både ved abort og ved drægtighed og fødsel.