2 hunde - den ene skal desværre aflives

[Gæst Gumpe]

Hej med jer,

Vi har 2 hunde - en 12 år gammel westie og en 6 år gammel labrador. Og de er bedste venner!

 

Nu er problemet, at vi faktisk har besluttet at vi vil lægge westien til at sove.

Det har været en ULTRA svær beslutning, for vores hunde betyder ALT for os.

Men westien har en sygdom i bagbenene som dyrlægerne ikke har kunnet gøre noget ved - og som har betydet at benene er blevet mere og mere svage i løbet af det sidste års tid. Og nu synes vi det er blevet så slemt, at vi ikke kan være bekendt at trække den længere. Vi har altid haft den holdning, at så snart livet ikke længere er godt for ham, så skal han have lov til at "slippe fri".

 

Men hvordan gør vi nu - i forhold til hans "bror", labradoren?

 

Vi har besluttet at vi vil have dyrlægen hjem til os selv, når westien skal have sin indsprøjtning. Mest fordi at westien ikke skal opleve sin sidste tid hos en dyrlæge, hvor den hader at være. Men hellere skal ligge i sin sofa i min arm, hvor den er helt tryg og har det bedst.

Og så har vi snakket om at lukke labradøren op ovenpå i soveværelset...så den ikke aner hvad der sker. Og først kommer ned, når westien er væk.

 

Men hvad er egentligt det rigtige at gøre? Er det bedre, at labradoren ser, at westien er gået bort?

Hvad ville I gøre i den situation?

 

På forhånd tak for hjælpen

Rikke

[korvis]

Jeg tror det kommer lidt an på hundene... Jeg har fået aflivet to hunde, i det ene tilfælde fik nr. to hund lov at se den døde hund bagefter, men ikke i det andet tilfælde. I det første tilfælde var den yngre hund ret "styret" af den ældre, og jeg vurderede at det kunne være godt for den at se at den ældre ikke var der mere. I det andet tilfælde var hundenes forhold helt anderledes, og jeg vurderede at den yngre hund sandsynligvis ikke ville ta' sig af at den første overhoved var væk, så der gjorde jeg det ikke.

[Gæst Iben B]

Da vi fik aflivet vores ene hund ved dyrlægen gik den anden rundt og ledte efter hende i dagevis. Det var hjerteskærende. Jeg tror måske det havde været bedre hvis han havde fået lov at se hende død, og snuse lidt til hende, så han vidste hvad der var blevet af hende.

[Tullemus]

Da vores gamle hund blev aflivet herhjemme i juni sidste år, lagde vi hende ude i bryggerset bagefter, så vores 2 andre hunde kunne tage afsked med hende.

Og det gør mig selvfølgelig ondt på jeres vegne, at I må lade jeres lille hund aflive.

Det er altid en stor sorg, når ens hunde må forlade denne verden, uanset om de er syge eller ej.

[Ascha]

Uh, det er en grim en. Har selv en gammel slidt hund så jeg ved præcis hvordan I har det. Den dybeste sympati herfra.

:ae:

 

Når det er sagt, synes jeg næsten det nærmer sig dyrplageri at aflive en hund i "det skjulte". Hvis folk fik lov til at se en hund reagere på at dens kammerat døde, tror jeg ikke der ville være ret mange der var i tvivl om hvad det bedste er. Mange tror måske de skånder deres hund, men de udsætter den bare for en unødig bekymring og unødigt savn. Personligt tror jeg på at en hund også gennemgår en sorgproces og den afholder man den jo fra at komme igang med, fordi den ikke ved hvad der er sket.

 

Thailo var med hos dyrlægen da Ascha blev aflivet og han var lige henne og "græde" lidt i øret på hende, da hun døde, men så var han også afklaret med det og ledte efterfølgende ikke efter hende. Til gengæld måtte jeg samle ham op og bære ham ind til dyrlægen, første gang efter aflivningen, og han var ellers så spændt på at komme til dyrlægen at han altid sad og sang i bilen, når han opdagede hvor vi skulle hen. Det var slut dèr, så jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville gøre hvis min hund skulle aflives i sit eget hjem. Det er jo ikke godt at vide hvad der går igennem hovedet på de små kræ, og det ville jo være uheldigt, hvis hunden føler sig utryg i sit eget hjem.

[Retrieveren]

Først gør det mig ondt med jeres gamle hund.

 

Jeg har prøvet det to gange. Første gang var det en ung hund der måtte aflives. Det skete i hjemmet. Den gamle hund var lukket væk mens det stod på, da han gerne vil gå lidt i vejen. Da den unge var blevet aflivet fik de gamle lov at se ham.

Jeg tror ikke på at de husker så langt, så de dagen efter kan huske hvorfor den anden hund ikke er der længere. Min gamle hund ledte efter den unge i en uges tid. Begyndte pludselig at jagte katten og så kigge rundt, for løb katten så plejede Cody at være på pletten. Han manglede ham tydeligt på trods af at jeg havde gjort meget ud af at lære dem at være alene hver for sig, luftet dem ofte hver for sig, taget dem med til træning hver for sig osv. Det gik dog hurtigt over (hunde er tilpasningsdygtige). Men 3 måneder senere da jeg begyndte på hvalpehold med min nye hvalp og en af de andre hvalpe hed cody, reagerede den gamle hund (som var med på sidelinjen), og kiggede op og forventede at cody kom løbende. Tror ikke at han savnede ham, men han synes da at det var mærkeligt at han ikke var der længere.

 

Da den gamle skulle aflives skete det inde ved dyrlægen. Akut sygdom. Den unge hund fik ham ikke set, men vi mærkede INTET på ham ud over at han ikke var så ivrig efter at spise sit foder da konkurrencen om det nu var forsvundet.

 

Jeg tror man skal passe på ikke at tillægge dyr menneskelige følelser. Hunde er vanedyr og vil selvfølgelig gerne have deres mennesker og dyr omkring dem som de er vant til. Når man afliver en hund ændre man i den tilbageværende hunds liv og det synes hunden da selvfølgelig er mærkeligt. Men hunde er hurtige til at falde til nye steder, og tilpasse sig nye situationer.

 

Jeg synes I skal gøre det som I har det bedst med. Jeres labrador skal nok klare det.

Nu ved jeg ikke hvor meget i har gjort ud af at lave ting med dem hver for sig, men hvis I har gjort det bliver det også lettere for jeres hund at leve uden den gamle hund.

 

Føler med jer og håber I finder den løsning der passer bedst til jer.

[Ninjamor]

Jeg føler med jer i denne svære situation.

 

Som andre skriver: Hvis labben er meget knyttet til westien kan det være meget vigtigt at han er med i oplevelsen, så han ved hvad der er sket. Mine tanker går umiddelbart til tiden efter labben er blevet ene hund, det kan give nogle vanskeligheder ift. alenehjemme hvis han er den type hund som har støttet sig til westien.

 

Min sidste hund som skulle bort var en cairn og hun døde stille og smukt i vores hjem med min hvalp ved sin side. Så lille og ung han var på det tidspunkt, 3 mdr. lagde han sig hen ved siden af hende de sidste dage, hvilket naturligvis giver en del tanker omkring hvad hunde oplever. Trille sov stille ind som det vist hedder ved at hun bare sov længere og længere tid for til sidst at sove ind.

 

Da Rasmus skulle aflives foregik det i hjemmet og Trille var tilstede i stuen hvor det skete. Stille og fredeligt og helt afklaret, en god oplevelse i den grad sådan en oplevelse nu kan være god.

 

Jeg håber, I alle får en fin afslutning på jeres gamle hunds liv og at der efterfølgende ikke bliver problemer med "brormand"

[Ascha]

 

Jeg tror man skal passe på ikke at tillægge dyr menneskelige følelser. Hunde er vanedyr og vil selvfølgelig gerne have deres mennesker og dyr omkring dem som de er vant til. Når man afliver en hund ændre man i den tilbageværende hunds liv og det synes hunden da selvfølgelig er mærkeligt. Men hunde er hurtige til at falde til nye steder, og tilpasse sig nye situationer.

På den anden side synes jeg man skal passe på med at ville forklare alt med at hunden kun reagerer instinktivt. Undersøgelser har vist at hundes hjerner er udviklet, svarende til et 3-års barn og dem ville man da forsøge forklare et eller andet,.... eller ville man ikke? (nu ved jeg godt nok ikke så meget om børn).

[Gæst Buddha]

Jeg ville nok vælge at lade min ene hund være udenfor lige mens sprøjten blev stukket i, men efterfølgende ville jeg lade ham snuse og sige farvel.

 

Gør mig ondt med jeres westie men jeg synes det er flot af jer at i kan se at tiden er inde.

[Gryn]

:ae:

Speedy overlevede to hunde, hun var ikke med ved aflivning. Ledte længe efter sin makker. Groa var med da Speedy blev aflivet, hun har aldrig ledt efter Speedy. Lige før Speedy sov ind slikkede de hinanden på snuden.

[Ascha]

Jeg ville nok vælge at lade min ene hund være udenfor lige mens sprøjten blev stukket i, men efterfølgende ville jeg lade ham snuse og sige farvel.

Må jeg spørge hvorfor du ville undgå at have den anden hund med ved selve aflivningen?.

[Gæst Buddha]

Må jeg spørge hvorfor du ville undgå at have den anden hund med ved selve aflivningen?.

 

Jeg tror jeg ville synes det var nok at den anden kom ind lige bagefter. Var det nu Voodoo som skulle se Motor blive aflivet, ville jeg nok være nervøs for at han fik kørt en stemning op, jeg tror hunde fornemmer lidt for meget. Derudover kommer vores dyrlæge altid i vores hjem, så jeg ville blive ked af at de blev nervøse ved hende grundet det.

 

Det kan godt være det er 'forkert', jeg har ikke prøvet at stå i det, men det er min umiddelbare tanke om det..

[Petrine]

Petrine har været med til mange aflivninger af rotter (som hun holdt meget af), det var virkeligt tydeligt, i det mikrosekund hvor rotten døde, der blev Petrine kold overfor den. Jeg tog hende med ind og hun så det hele, tror / håber ikke hun har taget skade af det og synes det var godt hun fik sagt farvel til sine kæledyr.

[Retrieveren]

Må jeg spørge hvorfor du ville undgå at have den anden hund med ved selve aflivningen?.

 

Jeg kan helt klart fortælle hvorfor jeg vil undgå at have en anden hund med under aflivningen. Min lab blanding på knap to år blev aflivet hjemme i stuen. Den gamle var (heldigvis) lukket væk. Cody, som min unge hund hed, fik en beroligende sprøjte og da den begyndte at virke fik han et epeleptisk anfald. MEGET ubehageligt og jeg sad og kunne ikke gøre andet bare at holde ham fast. Først da anfaldet var overstået kunne han få sprøjte nummer to som gav ham fred. Hvis hunde virkelig kan fornemme noget så er jeg glad for at min gamle hund ikke skulle opleve den unge på den måde.

 

Da jeg fik aflivet den gamle var det meget fredeligt og roligt og smertefrit.

 

Da jeg måtte aflive min unge kleiner på 3 år, var jeg ekstra glad for ikke at skulle have andre hunde med. Det tog en time at aflive ham, han kæmpede det bedste han havde lært, og det var en meget lang og ubehagelig aflivning, selvom dyrlægen var rigtig dygtig. Så nej det skulle en anden hund heller ikke have oplevet, hvis de virkelig kan føle.

 

derudover kan en anden hund også nemt "gå i vejen" og jeg vil skulle koncentrere mig om den nu var i vejen, og når mine hunde er blevet aflivet så vil jeg gerne kunne sidde med dem og være helt koncentreret om dem. Så med alle disse tanker, oplevelser og overvejelser vil jeg ikke have en anden hund til at overvære aflivningen af en "ven".

 

Jeg synes ikke det har været det store problem med tiden bagefter. Men jeg har også gjort meget ud af at gøre mine hunde uafhængige af hinanden. Det tror jeg har været en stor hjælp for dem, den dag de står alene.

[Gæst Helle1985]

Det er en stor, trist og enormt uselvisk beslutning I har taget og respekt for den! Det er virkelig hårdt og svært, men I gør det rigtige :ae:

 

Som andre har skrevet, ville jeg lade den anden se på og sige farvel. Mine forældres gamle hunde døde for et par år siden ved aflivning hos dyrlægen og de to andre ledte efter hende i mange uger efter. Da så min morfar døde, var deres hund der og han forstod det ligesom, selvom han elskede min morfar overalt på jorden.

Nu er mennesker og hunde ikke det samme, men i mine øjne er det samme princip. Og under alle omstændigheder synes jeg det er en god idé, at sige farvel i armene på "mor og far", derhjemme i tryghed.

Stort kram herfra

[PinPoynter]

Jeg ville nok vælge at lade min ene hund være udenfor lige mens sprøjten blev stukket i, men efterfølgende ville jeg lade ham snuse og sige farvel.

 

Gør mig ondt med jeres westie men jeg synes det er flot af jer at i kan se at tiden er inde.

 

Da Akita blev aflivet hjemme, lod vi Indy og Lexi komme ud og sige farvel bagefter, men de var lukket væk under selve aflivningen. Kunne ikke lige lagte at skulle holde styr på dem også, mens jeg sad der med min allerbedste hund og skulle sige det sidste farvel. Det virkede fint, og de ledte aldrig efter hende (dog sørgede Indy, er jeg sikker på.. men det er en anden historie).

Lexi blev aflivet akut hos dyrlægen, det var Indy og Charles ikke med til, og det samme da Indy blev aflivet, der var Charles og Sally ikke til stede.. men de to situationer var anderledes, ligeledes var de hundes tilknytning til hinanden anderledes end det var for Akita og Indy.

[Ascha]

Jeg tror jeg ville synes det var nok at den anden kom ind lige bagefter. Var det nu Voodoo som skulle se Motor blive aflivet, ville jeg nok være nervøs for at han fik kørt en stemning op, jeg tror hunde fornemmer lidt for meget. Derudover kommer vores dyrlæge altid i vores hjem, så jeg ville blive ked af at de blev nervøse ved hende grundet det.

Det kan godt være det er 'forkert', jeg har ikke prøvet at stå i det, men det er min umiddelbare tanke om det..

 

Det var bare af nysgerrighed jeg spurgte. Det med rødt kan jeg godt følge, og som jeg skrev før, også om de ville blive utrygge i hjemmet, hvis jeg fik aflivet mine dyr hjemme (det gør jeg dog ikke).

[Ascha]

Jeg kan helt klart fortælle hvorfor jeg vil undgå at have en anden hund med under aflivningen. Min lab blanding på knap to år blev aflivet hjemme i stuen. Den gamle var (heldigvis) lukket væk. Cody, som min unge hund hed, fik en beroligende sprøjte og da den begyndte at virke fik han et epeleptisk anfald. MEGET ubehageligt og jeg sad og kunne ikke gøre andet bare at holde ham fast. Først da anfaldet var overstået kunne han få sprøjte nummer to som gav ham fred. Hvis hunde virkelig kan fornemme noget så er jeg glad for at min gamle hund ikke skulle opleve den unge på den måde.

 

Da jeg fik aflivet den gamle var det meget fredeligt og roligt og smertefrit.

 

Da jeg måtte aflive min unge kleiner på 3 år, var jeg ekstra glad for ikke at skulle have andre hunde med. Det tog en time at aflive ham, han kæmpede det bedste han havde lært, og det var en meget lang og ubehagelig aflivning, selvom dyrlægen var rigtig dygtig. Så nej det skulle en anden hund heller ikke have oplevet, hvis de virkelig kan føle.

 

derudover kan en anden hund også nemt "gå i vejen" og jeg vil skulle koncentrere mig om den nu var i vejen, og når mine hunde er blevet aflivet så vil jeg gerne kunne sidde med dem og være helt koncentreret om dem. Så med alle disse tanker, oplevelser og overvejelser vil jeg ikke have en anden hund til at overvære aflivningen af en "ven".

 

Jeg synes ikke det har været det store problem med tiden bagefter. Men jeg har også gjort meget ud af at gøre mine hunde uafhængige af hinanden. Det tror jeg har været en stor hjælp for dem, den dag de står alene.

 

Det var nogle ubehagelige aflivninger du har stået med, det er jeg ked af at du har skulle opleve.

 

Jeg har kun haft en enkelt situation at bygge mine erfaringer på og da må jeg sige at min yngste hund opførte sig eksemplarisk. Normalt vimsede han jo rundt og skulle op at kigge i reolerne osv., men ikke den dag. Og sjovt nok var det faktisk først da vi tog hjem, at jeg kom i tanke om hvor usynlig han havde været. Jeg tror det var fordi han kunne fornemme at der var noget helt galt, for hans urolige opførsel hos dyrlægen vendte tilbage efter et par besøg.

[Gæst Buddha]

Det var bare af nysgerrighed jeg spurgte. Det med rødt kan jeg godt følge, og som jeg skrev før, også om de ville blive utrygge i hjemmet, hvis jeg fik aflivet mine dyr hjemme (det gør jeg dog ikke).

 

Jeg tror også i det hele taget at det kommer an på selve hunden, jeg tror Motor kan tåle mere end Voodoo kan, jeg tror det vil være for voldsomt for Voodoo, han er meget en føle-hund og kan tage tingene tungt, hvis man kan sige det sådan.

 

Men jeg synes også det er voldsomt at aflive, altså ikke selve handlingen, den gik for os meget stille, men oplevelsen.

 

Puha bare tanken om alt det her gør mig helt vildt ked af det, det er altså det værste ved at have hund

[Retrieveren]

(null)

Mange tak for de venlige ord. Ja det har desværre været et par hårde og ubehagelige omgange.

Jeg tror man skal gøre det man selv føler er bedst. For som vi kan læse bare herinde så er der så mange forskellige erfaringer og meninger. Så det bedste man kan gøre er nok at følge sit hjerte.

[Ascha]

Jeg tror også i det hele taget at det kommer an på selve hunden, jeg tror Motor kan tåle mere end Voodoo kan, jeg tror det vil være for voldsomt for Voodoo, han er meget en føle-hund og kan tage tingene tungt, hvis man kan sige det sådan.

 

Men jeg synes også det er voldsomt at aflive, altså ikke selve handlingen, den gik for os meget stille, men oplevelsen.

 

Puha bare tanken om alt det her gør mig helt vildt ked af det, det er altså det værste ved at have hund

 

Ja, det gør ikke humøret bedre at tale om disse ting, men jeg tror det er nødvendigt at man sommetider overvejer hvad man har tænkt sig at gøre. Så er man måske lidt bedre forberedt når tiden kommer.

 

Jeg ved ikke om jeg ville ønske at skåne min hund, ved at udelukke den i selve aflivningssituationen. Det gik så fint som det kunne da jeg fik aflivet Ascha at jeg aldrig ville vælge at gøre det anderledes. Det er jo svært at afgøre hvad en hund føler og jeg er sikker på at det ikke har været rart for Thailo at opleve (det var det nu heller ikke for mig), men i det mindste var han ikke i tvivl. Jeg tror jo at usikkerhed, forvirring, uvidenhed osv. er noget skidt når man står i en krisesituation og mener at det kan retfærdiggøres at det gør ondt at blive "klædt på", men at det på sigt trods alt gør det lettere for hunden.

[Gæst Stella]

Det er ikke nemt. :ae:

 

Men jeg ville ikke lukke den anden hund ovenpå. En hund ved så ganske udmærket hvad der foregår og kan sagtens mærke at den andens hunds tid er kommet til at forlade denne her verden. Så i kan ikke " snyde" den anden hund til at tro at intet er hændt.

 

Jeg personligt ville have brug for at sidde med min elskede hund. Når dine hunde er så gode venner, så synes jeg da at din labrador skal have lov at være i samme rum. Det ville måske også gøre din westie tryg, så drager den afsted i selskab med sin skønne hundeven og bedste menneskemor, ved sin side.

 

Den ville måske også blive utryg hvis labradoren pludselig skal lukkes væk.

 

I min verden ved hunden udmærket hvad der foregår og man kan ikke snyde dem.

[DaniellaJ]

Øv, sikke en trist situation at stå i.

 

Håber i finder en løsning som er god for jer og labradoren.

 

Men som andre skriver, så lad labradoren sige farvel, efter hans bedsteven er blevet aflivet :ae: ..