Micki`s nye øjne.

[Tullemus]

Da vi skulle hente Rex i Horsens, havde vi en anden adoptant med i bilen.

Hun kom fra Lolland og havde adopteret en blind hund, Micki

Micki skulle bo sammen med hendes 4 cavalier og vi aftalte at holde forbindelsen ved lige og skrive sammen på mail, om hvordan det går med vores hunde. Det er altid spændende, at læse om hvordan det går nede på Lolland.

Så fik jeg en mail fra hende i går og hun fortalte, at Micki er blevet accepteret af hendes andre hunde og at hun havde været i hundeskoven med alle hundene. Micki plejer at gå lige i hælene på hende, så hans snude lige røre hendes lægge, men den dag hun havde været i hundeskoven var han pludselig løbet sin vej. Og her er hvad hun skrev om episoden, jeg må indrømme, at jeg sad helt, og fik tårer i øjnene.

 

" De andre hunde har også taget ham til sine hjerter nu har de to gange hentet ham tilbage ude i hunde skoven ,lige pludselig begynder han og løbe og stopper ikke når jeg kalder på ham ,jeg ved ikke hvad der sker med ham ,han kommer ellers når jeg kalder på ham men de andre kan høre på min stemme at der er noget galt første gang de gjorde det var jeg hel må løs .Da jeg ikke kunne se Micki mere satte de af alle 4 og der gik et øjeblik så kom de tilbage med ham ,anden gang det skete var i går og der kunne jeg stadig se ham da de nåede op til ham og han blev så glad da han kunne mærke dem og vente straks om og kom logrende tilbage . "

....dejlige Micki.

 

[Gæst stenshoej]

 

åh hvor fantastisk!!

[FrkSmilla]

Åh, hvor er han sød, fantastisk at blive adopteret af sådan en hundeejer. Og dejlige cavalierer altså, de er sgu så kærlige.

[Zaz-zaz]

Nogle gange fatter de dyr mere end man lige skulle tro. Tænk, at de henter ham hjem igen. Fantastisk !

[tantemaier]

Hvor er det bare en solstråle historie

[Franziska]

hvor der dejligt han er kommet sådan et godt sted hen..

[Ninjamor]

Dejlig historie

 

Jeg ved ikke om Mickis ejer kan bruge dette til noget, men da jeg havde en blind hund, satte jeg små bjælder på mig selv og min anden hund, Trille, så Rasmus altid kunne høre hvor vi var.

Det kan jo ikke forsværges, at Micki stak af for at finde de andre og her kunne en lille bjælde i selen hjælpe ham til at "holde øre" med dem.

Min lille bjælde var lidt større end Trilles så Rasmus kunne høre forskel på os på afstand, det gav ham meget større fornøjelse på vores ture, at han ikke behøvede hele tiden at sikre sig hvor vi befandt os.

[Tullemus]

Mange tak for tippet, Ninjamor, det skal jeg lade gå videre

[Gæst sunrise]

Hvor er det rørende at læse:lun: Fantastisk at han har fået et godt liv nu, med dejlige søskende:lun:

[Tullemus]

Hvor er det rørende at læse:lun: Fantastisk at han har fået et godt liv nu, med dejlige søskende:lun:

 

Ja, det er det Hun var meget spændt på, hvordan det ville gå med en blind hund, men det går over alt forventning, så det er jo kun dejligt

[Ulla H]

Heldige Micki.

En af mine bekendte fik for år tilbage 2 brødre fra Spanien, hvor den ene var blind og altid var ledsaget af kuldbror.

Det kræver dog noget at indfører en blind hund i huset.

[Gæst Lykken]

Ja en hund med handikap,kan give meget,og godt gået af de andre hunde:klap:

[Gæst Iben B]

Det er lige præcis derfor jeg elsker hunde. Mere fantastisk dyr skal man sgu lede længe efter :hjerte:

[Tullemus]

Jeg syntes jo også, at det var fantastisk, at hun ville adoptere Micki, selv om han var blind , jeg har jo selv haft en hund der var blind og den lærte ret hurtigt, at begå sig, næsten på lige fod med mine andre hunde.

Jeg er tit blevet spurgt ad, om det dog ikke var bedst, at aflive sådan en hund, der ikke kunne se.

Hunden er jo ikke dødsyg, den kan bare ikke se og når jeg så tager til genmæle og siger, at man "afliver" jo heller ikke mennesker fordi de er blinde, så klapper de som regel i.