Hvalpen - hvad ønskede I jer?

[Ida_Asta]

Jeg sad lige og kiggede lidt i Buddhas tråd; http://www.hunde-forum.dk/hunde-historier/30800-hvad-fortalte-opdraetter-om-din-hvalp.html og tænkte på, hvad søgte I efter da I skulle have hvalp? Hvilke egenskaber skulle hvalpen have, gåpåmod, nysgerrig...? Og hvad fik I?

 

Såvidt jeg husker, søgte jeg mig en rolig hund, som var nysgerrig og ikke sky/bange. Det passer sådan rimeligt på Pajko, selvom han ikke er verdens mest modige hund og godt kan have tendens til at være lidt reserveret...

[Franziska]

Vi søgte en hund der var rolig/kunne slappe af, men også var lidt fremme i skoene og nysgerrig.

 

Og Maya er virkelig det perfekte match.. Opdrætteren anbefalet os hende og ment hun ville passe perfekt ind i vores familie. og det gøre hund :hjerte:

 

Når vi hjemme er hun rolig og er vi ude/gå tur skal der ske en masse og hun er PÅ..

[bernerazuro]

Tjah, jeg søgte en hvalp efter forældredyr med et godt temperament - og med dette mener jeg noget så basalt som, at de ikke måtte være sky eller skarpe.

 

Nu har min opdrætter en hel del hunde, så jeg fandt rimelig hurtigt ud af, at DET var de ikke I det hele taget var det en positiv oplevelse at møde hendes hunde. Og har også kun hørt hendes opdræt rost for temperamentet, så for min del gjalt det nok primært tillid til opdrætter, mere end min egen vurdering.

 

Derudover snakkede vi om, hvad mine forventninger til en hund derudover var... Og det var, at jeg gerne ville have en, der gad træne lidt, havde et rimelig udstillingspotentiale, var kærlig/nusseglad og kunne omgås børn, da vi har en del i familien. Og ud fra dette valgte hun så Møffe ud til mig - jeg havde jo ingenlunde erfaringen til selv at udpege en hvalp endnu.

 

Resten jeg gik efter var primært sundhed, da det virkelig er et problem for racen (jo tak, av, det var så her Møffe faldt igennem trods at hans stamtavle faktisk nærmest foreskriver det omvendte - men ja, genernes lotteri)

[* Laila *]

Først og fremmest søgte jeg efter liner hvor levealderen var høj - kræft er den største dræber blandt bernere og jeg har prøvet at måtte aflive min dejlige bernertøs alt for tidlig p.g.g. det møg

Dernæst var temperamentet utrolig vigtig for mig - det skulle være en glad, uforsigtig, usky (hedder det det??) og selvsikker hvalp.

Så skulle linierne vise gode HD- og AD-tal.

Og til sidst, så måtte det også gerne være en smuk bamse

[Gæst Louise86]

Jeg ville gerne have en hund som gad at hygge med os herhjemme (dvs. ikke den mest selvstændige i kuldet), men som også gad arbejde lidt og være aktiv. Han måtte gerne være shiba-reserveret, men ikke decideret sky eller frygtsom, og han måtte RIGTIG gerne være legesyg, drillesyg og lidt en bølle!

 

Taiki var (er) en hvalp der elsker at lege med os og andre hunde, han er nysgerrig men lidt reserveret (som shibaer er). Han er en drillepind og en bølle, men også tryghedsnarkoman. Han tør ALT... hvis både mor og far er der. Og han tør meget, hvis bare én af os er der.

Han kan rende rundt en del dag og ikke gide lege med mig, fordi der er spændende snus i luften og 20 andre ting han hellere vil - men så skal han alligevel ind og putte HELT tæt om natten, mens han slikker min hals i søvne og kommer med små nydelsessuk, fordi mors arme bare er det bedste, tryggeste sted at sove.

 

 

Opdrætter havde jo en god fornemmelse for os som mennesker og vidste, hvad vi gerne ville med hunden ift. aktivitet osv., så de mente også at Taiki var et godt match. Men vi var faldet for ham allerede inden, for Taiki havde set sig varm på os som mennesker, så han var meget hurtig til at smyge op på vores skød når vi kom på besøg og gad i hvert fald ikke dele det med de andre! Og så faldt han ellers i dyb søvn efter at have ordnet vores sko, og da jeg forsøgte at lægge ham på tæppet til hans brødre og søster, kravede han tilbage igen.

 

Da opdrætter så sagde, at de havde luret på Taiki til os, blev jeg så lettet, for jeg måtte jo indrømme over for dem og min kæreste, at hvis jeg ikke kunne få Taiki, så ville jeg faktisk ikke rigtig have nogen hvalp, for så ville ærgrelsen over, at det IKKE var Taiki, overskygge glæden. Taiki og jeg, knyttede os ekstremt hurtigt til hinanden og selvom han er meget fars hund, så er han i hvert fald også MEGET "min" hund.. :hjerte:

[Amocca]

Ved Karla var der ikke megen tankevirksomhed Jeg ville have en lille hund, som jeg kunne løbe agility med... derudover tog jeg vist tingene lidt som de kom. At Karla er blevet så relativt afbalanceret er nok mere held end forstand... hun kom fra et sted hvor hun aldrig havde set andet end lejlighedens 4 vægge og ejer af morhund. Hun havde med andre ord aldrig oplevet noget som helst. At det kun er børn hun ikke bryder sig om, er vist mere eller mindre et lykketræf...

 

Ved Johna var jeg meget mere bevidst om hvad jeg ville have... Jeg ville have en hvalp der var fremme i skoene, meget aktiv og modig... Og en opdrætter der havde hvalpene med ude at opleve ting. Da jeg fik Johna var hun vant til at køre bil, at være i en transportkasse, gå i snor og sele, have halsbånd på, tisse udenfor og hun havde været med til store arrangementer - fiskekonkurrencer og marked - og været på besøg i en dagpleje....

[søster lagkage]

lavede lige en lyngennemtrawling af min korrespondance med janni op til halfdans fødsel - her har jeg skrevet "rolig, nervefast og velafbalanceret hund" jeg ved ikke. jo, på mange måder er det rigtigt, halfdan hviler i sig selv på en dejligt afslappet måde og er jo en fantastisk sofabuddy herhjemme. men han er OGSÅ grænsende til det hyperaktive, følsom, lidt usikker på nye ting, verdensmester i nedsmeltninger og gøanfald og nok i det hele taget noget mere ... livlig end jeg dengang forestillede mig. men først og fremmest er han jo meget, meget dejlig, venlig, hyggelig og sjov - og præcis lige som han skal være.

[Petrine]

Petrine og Bastarden blev som hvalpe valgt ud fra størrelsen, Bastarden har skuffet noget så grumt

Zamzam blev valgt ud fra agility-potentiale....han har stadig masser af potentiale gemt i sig

Fønix var ren medlidenhed og dermed også den der bedst har opfyldt ønskerne :banan:

[Zaz-zaz]

Vi skulle bare have en Berner...og det fik vi (gemalen var faldet for min kusines Berner og så bla bla bla). Så skulle vi bare have en tibetansk spaniel (lærte dem at kende gennem vores ringtræner, der opdrætter de små banditter)...det fik vi også. Heldet og diverse gode råd på HF har tilsmilet os, så vi i dag har to dejlige vovser plus vi ved hvad race vi skal have en håndfuld af, når Berneren ikke længere er hos os mere....altså om ti tusinde år, ya know

[Gæst Joey-Salome]

Der er altså en ting, som er lidt tankevækkende ved sådan noget her. No offence. Og det er altså ikke for at pudse glorie eller noget.

Men når folk snakker om, hvorfor de har hund eller hvorfor de har den hund, de har, så er udgangspunktet altid "jeg/vi ville have det og det og skulle bruge det og det og ønskede det og det så derfor blev det dén".

I stedet for "jeg/vi kunne give det og det og sørge for det og det og havde de og de rammer at tilbyde, så derfor blev det dén".

 

Måske er det bare et spørgsmål om, hvordan man formulerer sig, for jeg ved da godt, at de fleste som siger sådan jo dermed også fortæller, hvad de havde at give og sådan. Men alligevel.

Jeg blev opmærksom på det dengang, jeg skulle have Charlie. Da jeg kontaktede Spanske Hunde, der skrev jeg netop totalt ud fra, hvad jeg kunne give. Hvor meget tid, jeg kunne give til gåture og leg og aktivering, hvor meget jeg var hjemme, at jeg gerne gav rum til og var indstillet på at det var en hund med ar på sjælen, jeg skrev om hvordan jeg boede - altså hvor meget plads, her var, at det var i stuen, så der ikke var mange trapper, at han fik en have og at der var bløde hundesenge og at han måtte være i alle møblerne etc. etc. At jeg havde en kat i forvejen, at jeg gerne gik til træning, hvis han havde brug for det osv.

Da de kom på hjemmebesøg, så nævnte de det som noget af det første - at de havde været så glade for, at der ENDELIG var en, som ikke bare kom med en lang ønskeliste over, hvad de ville HAVE, og ikke mindst hvad de ikke ville have. At de tit fik henvendelser, hvor folk listede op at "de ville gerne have en nem hund som ikke skulle have for meget motion, de ville have en hund som ikke gøede og som kunne være alene hjemme og blablabla". Og det kunne godt blive lidt trættende - for tit var det som om, der ikke var megen plads til, at hunden måtte træde forkert og at de ville bestemme, at den skulle bare være sådan og sådan ... og det er jo altså et levende væsen, ikke en færdig "ting".

Jaja, undskyld. Jeg undrer mig bare lidt over de der lange ønskelister. Ikke fordi, selvfølgelig er det vigtigt at det er en hund, som harmonerer med én i temperament og aktivitetsniveau osv, og man skal derfor tænke sig om, når man vælger ... det er bare det der "jeg vil have"-udgangspunkt, som ofte skurrer lidt i mine ører. Man kan jo sagtens gøre sig de samme overvejelser udfra den omvendte optik. Det gør folk bare næsten aldrig, og det er egentlig lidt synd. Når man nu ved, at selvfølgelig har de en masse at give deres hund(e), og de gør det hver dag.

[Gæst Louise86]

^ Men jeg tror tit, at folks ønsker er baseret på, hvad de kan give - og de derfor er ret bevidste om, hvad de søger i en hund. F.eks. i forhold til aktivitet, siger folk måske at de ønsker en meget aktiv hund. Det er jo måske fordi, de selv er meget aktive mennesker og kunne have svært ved, at udvise de hensyn, som en frygtsom, halvdoven/sløv hund, ville have - modsat en meget aktiv hund, de kunne tage med alle steder.

 

I vores tilfælde var opdrætter jo på besøg hjemme ved os, for at se hvor vi boede, om kvarteret var hundeegnet, om lejligheden var stor nok osv. De snakkede også meget med os om vores liv, altså job og studie osv., for det gav jo et billede af hvad vi kunne give hunden.

 

Da jeg så fortalte, hvad jeg ønskede hos hvalpen af kvaliteter, kunne de så høre at det stemte overens med, hvad jeg/vi havde at tilbyde. Selvfølgelig ved man ikke altid hvad man får - jeg understregede også meget, at fik vi en helt vild aktiv hund eller en meget sløv hund, ville jeg kunne udvise hensyn til begge dele - men vi fik jo heldigvis en hund, der matcher os rigtig godt.

 

 

Så jeg tror bare, at det er et formuleringsspørgsmål. At man har tænkt over, hvad man kan tilbyde og derfor er bevidst om, hvilken personlighed hvalpen bør have, for at det passer perfekt.

Det kan godt lyde meget krævende, men omvendt løber man så også den risiko at opdrætter siger "Sorry, vi har ingen hvalpe som matcher dine ønsker". For måske har man en masse at tilbyde en hund, men hvis man får en hund hvis sind ikke siger én noget, bliver det hurtigt meget træls.

- Jeg havde f.eks. udtrykkeligt sagt til opdrætter at jeg VILLE have en han og jeg ville IKKE have en som var frygtsom/ekstrem reserveret (mere end hvad der er normalt for racen), så hvis der kun var kommet én han, som havde været meget sky, havde det bare været sur røv til mig.

[Siri]

Der er altså en ting, som er lidt tankevækkende ved sådan noget her. No offence. Og det er altså ikke for at pudse glorie eller noget.

Men når folk snakker om, hvorfor de har hund eller hvorfor de har den hund, de har, så er udgangspunktet altid "jeg/vi ville have det og det og skulle bruge det og det og ønskede det og det så derfor blev det dén".

I stedet for "jeg/vi kunne give det og det og sørge for det og det og havde de og de rammer at tilbyde, så derfor blev det dén".

 

Sådan vil jeg også sige det - altså sådan som du skriver først.

Jeg har hun for min egen skyld - helt egoistisk! Og vil vælger derfor naturligvis hunde, der kan bruges til det formål jeg ønsker. At det så nogle gange går anderledes end forventet, det må man tage med. Jeg køber ikke hund for hundens skyld, men for min egen. Og naturligvis skal jeg kunne tilbyde hunden et indholdsrigt og værdigt liv, men det er nu engang for min egen skyld, at jeg i første omgang anskaffer mig hunden.

(Lige med undtagelse af min gamle græker - men det er en anden historie).

[Siri]

Jeg vil have en hvalp, der har følgende egenskaber (udover sundhed naturligvis):

 

Meget drift

Stor lyst til leg

Mentalt velfungerende og stærk

Ikke nervøs

Aktiv

Af forældre, der har stor lyst til arbejde og høj drift

Af forældre der ikke har for meget 'eye'

 

Her er det så naturligvis BC'er jeg taler om

[Gæst Spilop]

Sådan vil jeg også sige det - altså sådan som du skriver først.

Jeg har hun for min egen skyld - helt egoistisk! Og vil vælger derfor naturligvis hunde, der kan bruges til det formål jeg ønsker. At det så nogle gange går anderledes end forventet, det må man tage med. Jeg køber ikke hund for hundens skyld, men for min egen. Og naturligvis skal jeg kunne tilbyde hunden et indholdsrigt og værdigt liv, men det er nu engang for min egen skyld, at jeg i første omgang anskaffer mig hunden.

(Lige med undtagelse af min gamle græker - men det er en anden historie).

 

Lige sådan har jeg det også. Jeg har 5 hunde jeg har valgt på en grundlag at ting der var vigtige for mig. Jeg har så også et par omplaceringshunde som er kommet her fordi de ikke har haft mange andre muligheder. Men derfor skal de da passe på nogle krav jeg har alligevel, de skal være sunde på knoglerne og de skal kunne gå i flok. Hvad skulle de ellers her med 8 andre hunde. Det ville være at stikke blår i mine, andres og hundens øjne, at tro jeg kan få en hanhund med dominans problemer til at fungere i min flok f.eks. Eller tage en omplaceringshund med en ny hofte, som ikke er retgående, motion med min flok er ikke for børn, så selvfølelig har JEG krav til hvad mine hunde skal kunne.

[Dorte]

Da jeg kiggede efter Maggie var mine ønsker

 

- sundheden i orden

- aktiv

- lærevillig

- vise anlæg for at kunne være alene hjemme

- passe sammen med Liva

 

Maggie passer på det hele

[Camilse]

Det der var vigtigt for mig, det var at få en border collie, som kunne holde hovedet koldt, også selvom den skulle arbejde med noget den brændte for. Og den skulle kunne bruges både til agility og lydighed.

 

Min far trænede så sammen med nogle, hvor tæven skulle have et kuld hvalpe med en god hanhund. Begge forældre dyr er brugt i DcH's lydighedsprogram, faren var elitehund(samt vandt DM i 2009) og moderen blev elitehund kort tid inden den blev parret. Så vi vidste at de måtte være nogle fornuftige hunde, ellers kan det bare ikke lade sig gøre. Da jeg så mødte Sasse(moren) i august 2010, var jeg solgt, for hun var da lige sådan en dejlig hund, som jeg gerne ville have.

 

Vi måtte vente godt 10 mdr. før vi kunne hente prinsessen. I dag er hun 1 år gammel(og de løse 9 dage), har lige fået sin første oprykning til B-klassen(det var ved hendes anden konkurrence) og er bare så dejlig at arbejde med.

man skal bare være opmærksom på at hun ikke vil kæle og nusse med alle i verden, at der er nogle hunde hun bestemt ikke kan lide og så er hun på når hun arbejder, og så er det altså det at arbejde det handler om.

Det jeg dog er rigtig glad for, det er at hun er så rar og kærlig over for de mennesker hun er tryg ved, og så har den en arbejdsiver af den anden verden, og det er bare skønt...

[Gæst Miss_menelli]

Der er altså en ting, som er lidt tankevækkende ved sådan noget her. No offence. Og det er altså ikke for at pudse glorie eller noget.

Men når folk snakker om, hvorfor de har hund eller hvorfor de har den hund, de har, så er udgangspunktet altid "jeg/vi ville have det og det og skulle bruge det og det og ønskede det og det så derfor blev det dén".

I stedet for "jeg/vi kunne give det og det og sørge for det og det og havde de og de rammer at tilbyde, så derfor blev det dén".

 

Jamen for at kunne nå til hvad man ønsker, så er man som oftest nød til at kigge på hvad man kan tilbyde først.

Det er en helt naturlig del af, at udvælge hvalp, at man har nogle krav - Hvis en opdrætter ville sælge til mig, uden jeg havde nogle ønsker til hunden, så ville jeg slet ikke købe fra den opdrætter.

 

For det er jo ikke anderledes end ved valget af race - Man kigger på ens egne behov og hvad man kan tilbyde og så finder man racen der passer til det.

 

Uanset om man vil det eller ej, så er det at anskaffe sig en hund, et egoistisk valg.

Hvorfor så ikke få en der passer bedst muligt til de ønsker og krav man har?

 

Jeg synes man bør gøre sig selv den tjeneste at stille nogle krav.

Det gør man jo også når man finde ud af hvad man kan tilbyde - For der stiller man jo bare omvendt fortegn.

Man siger hvad man IKKE vil have og dermed også hvad man VIL have.

 

Det ville da være fuldstændig tåbeligt, at jeg bare sagde, at jeg har plads til en meget aktiv hund, som skal bruges i en aller anden form for hundesport og det er lydighed jeg er interesseret i - Og så tage en bassethound, fordi den falder under det jeg kan tilbyde.

Det samme, hvis jeg nu bare tog den første og den bedste bc kennel, jeg faldt over, fordi jeg ved en bc som udgangspunkt ville passe ind og jeg kan opfylde en bc's behov.

 

For hvis jeg nu gik efter at ville udstille, så giver det jo ikke nogen mening, at tage en efter rene hyrdelinjer, som ikke ret ofte klare sig super godt i udstillingsringen.

Det er jo også lidt fjollet at tage en hund fra en kennel, som ikke socialisere deres hunde ordentligt, når jeg nu ved min hund skal ud og begå sig i stressende miljøer.

Det ville da også være dumt at tage naboens søde bc, som godt nok har lidt dårlige hofter, men som da er sød - Når jeg skal bruge den aktivt i mange år.

Det vil også være ret dumt at tage det ynkeligste skravl i kuldet, som fare sammen ved den mindste lyd, hvis jeg bor inde midt i byen.

 

Så selvfølgelig skal man da stille krav til hvilken hund man får.

Det er da det eneste fornuftige, for at sikre sig man får den hund, som bedst passer ind i familien.

Tror måske også de fleste opdrættere vil ryste på hovedet af én (ihvertfald indenfor de aktive og arbejdende racer) hvis man slet ikke har nogle krav til hvalpen - Det tyder da på man ikke har tænkt ordentlig igennem, hvad man egentlig ønsker af en hund og dermed ikke har gjort sig klart hvad man kan tilbyde.

 

Jeg vil have en hvalp, der har følgende egenskaber (udover sundhed naturligvis):

 

Meget drift

Stor lyst til leg

Mentalt velfungerende og stærk

Ikke nervøs

Aktiv

Af forældre, der har stor lyst til arbejde og høj drift

Af forældre der ikke har for meget 'eye'

 

Her er det så naturligvis BC'er jeg taler om

 

Pænt af dig, at skrive min liste

Tilføj så også lige madglad

 

Tror dog måske jeg bør holde mig fra den stærkeste og mest frembrusende i kuldet....

Spekulere lidt på, om det kan give lidt bøvl med Bamse i kønsmodningen :hmm:

 

Men omvendt.... Bamse har et pisse godt sprog, når det kommer til hunde han kender og har en naturlig og rolig autoritet herhjemme.

Har endnu tilgode at se ham hidse sig op overfor nogle af dem han er vokset op sammen med.

Bamse er supermaaaaaaan i deres øjne, så "blikket" har været nok til de liiiige har pakket unoderne sammen, selvom et par af dem er nogle bisser

 

Nå... Vi må se...

Plejer ret hurtigt at kunne spotte de hunde og hvalpe som passer til mine kræ.

Så satser på jeg har held med det denne gang også

[Siri]

 

Pænt af dig, at skrive min liste

Tilføj så også lige madglad

 

Tror dog måske jeg bør holde mig fra den stærkeste og mest frembrusende i kuldet....

Spekulere lidt på, om det kan give lidt bøvl med Bamse i kønsmodningen :hmm:

 

Men omvendt.... Bamse har et pisse godt sprog, når det kommer til hunde han kender og har en naturlig og rolig autoritet herhjemme.

Har endnu tilgode at se ham hidse sig op overfor nogle af dem han er vokset op sammen med.

Bamse er supermaaaaaaan i deres øjne, så "blikket" har været nok til de liiiige har pakket unoderne sammen, selvom et par af dem er nogle bisser

 

Nå... Vi må se...

Plejer ret hurtigt at kunne spotte de hunde og hvalpe som passer til mine kræ.

Så satser på jeg har held med det denne gang også

 

Alle hunde er madglade, hvis man serverer det rette Eller mine er i hvert tilfælde.

 

Jeg synes der er SÅ svært at vurdere hvalpenes adfærd ift. hvordan de bliver på sigt - især ift. omgang med andre hunde. Men lige den mest dominerende/udfarende ville jeg nok gå udenom.

 

I Ottos kuld var de ret jævnbyrdige og også i dag er der ingen, der skiller sig ud ift. omgang med andre hunde. Det er i hvert tilfælde så lidt, at det kan tillæges prægning senere hen. Så længe de har et fornuftigt sprog, så tror jeg ikke der bliver problemer. Mine er jo lige gamle og intakte hanhunde - der er aldrig noget brok imellem dem. Heller ikke ift. andre hanhunde. Men jeg er jo så også 'streng' i den forstand. Jeg gider ikke noget halløj og det får de at vide, hvis de begynder at spille smarte overfor andre hunde.

 

Og så tror jeg altså, at meget ift. sociale egenskaber ligger i generne. Jeg ved godt, at man kan ændre utrolig meget med prægning (begge veje), men hvis anlæggene er gode for en velfungerende hund, så tror jeg man kommer langt

[Gæst Miss_menelli]

Alle hunde er madglade, hvis man serverer det rette Eller mine er i hvert tilfælde.

 

Det er der nogen der har glemt at fortælle Kaia

Hold nu kæft, hvor er det bøvlet at fodre på det kræ - og til træning, så skal vi mindst have 4 forskellige godbidder med og 3 forskellige slags legetøj, for at være nogenlunde sikker på, at kunne finde noget der rent faktisk fungere som belønning.

Andre gange må vi helt opgive det medbragte og gå over til græsstrå, pinde, andre hunde og mennesker for at belønne.

 

Nuuuhh... det er svært nogle gange!

Men nu har hun jo heller ikke ligefrem gener i sig, der gør at arbejde i sig selv er interessant

 

Jeg synes der er SÅ svært at vurdere hvalpenes adfærd ift. hvordan de bliver på sigt - især ift. omgang med andre hunde. Men lige den mest dominerende/udfarende ville jeg nok gå udenom.

 

I Ottos kuld var de ret jævnbyrdige og også i dag er der ingen, der skiller sig ud ift. omgang med andre hunde. Det er i hvert tilfælde så lidt, at det kan tillæges prægning senere hen. Så længe de har et fornuftigt sprog, så tror jeg ikke der bliver problemer. Mine er jo lige gamle og intakte hanhunde - der er aldrig noget brok imellem dem. Heller ikke ift. andre hanhunde. Men jeg er jo så også 'streng' i den forstand. Jeg gider ikke noget halløj og det får de at vide, hvis de begynder at spille smarte overfor andre hunde.

 

Og så tror jeg altså, at meget ift. sociale egenskaber ligger i generne. Jeg ved godt, at man kan ændre utrolig meget med prægning (begge veje), men hvis anlæggene er gode for en velfungerende hund, så tror jeg man kommer langt

 

Meget, meget svært at vurdere!

Men synes alligevel, at nogle hunde ret hurtigt forstår de små signaler, hvor andre er lidt større brushoveder

 

Men er nu ikke nervøs for det - som du siger, så kan man gøre meget ved lige at bremse kækheden lidt, hvis smarthedsfaktoren lige er på vej op i uacceptabelt niveau.

Tror også det betyder meget lige i vores tilfælde, at hvalpen vokser op sammen med to hunde, der fungere super godt sammen og har et meget velfungerende indbyrdes sprog.

Og at den IKKE kommer ud sammen med Bamse og lære af hans adfærdsmønstre nye steder.

 

Og ja... Generne! Tror ikke man skal undervurdere dem!!! De er i hvertfald vigtige for at man har et godt udgangspunkt for prægningen.

Ellers kunne det imo næsten være ligegyldigt hvor man købte hvalp fra, hvis man ikke troede på, at gener også har noget at sige på det punkt.

Og så en fornuftig tæve, der ikke er et mindre nervevrag under hele hvalpetiden!

 

Så tror jeg man er ret godt kørende.

[Siri]

Det er der nogen der har glemt at fortælle Kaia

Hold nu kæft, hvor er det bøvlet at fodre på det kræ - og til træning, så skal vi mindst have 4 forskellige godbidder med og 3 forskellige slags legetøj, for at være nogenlunde sikker på, at kunne finde noget der rent faktisk fungere som belønning.

Andre gange må vi helt opgive det medbragte og gå over til græsstrå, pinde, andre hunde og mennesker for at belønne.

 

Nuuuhh... det er svært nogle gange!

Men nu har hun jo heller ikke ligefrem gener i sig, der gør at arbejde i sig selv er interessant

 

 

 

Det er super svært med hunde, der ikke har så stor arbejdsiver. Glemmer aldrig en gang jeg havde Carla med til LP2 i 30 graders varme.. og det eneste hun kunne fungere ¨på den dag var ost. Prøv lige at forestil dig en lomme med flødehavarti efter 15 minutters program i 30 graders varme... Heldigvis har jeg med tiden fået stor arbejdsiver trænet ind i hende, så nu arbejder hun i høj grad for at arbejde. Men det er vist mere held end forstand med en tæppetisser.

 

Spot elsker mad - især når jeg giver ham det. Men han elsker altså løbeøvelserne mest. Så nogle gange vil jeg gerne belønne ham med mad inden en løbeøvelse (for at få ro) og så spiser han den godt nok, men han spiser den primært fordi det udløser løbeøvelsen - og ikke for selve maden. Det mest fjollede er, at han rent faktisk kan lave en fremsending eller et indkald, for så at afslutte og spytte godbidden ud igen - og spise den Altså han laver hele øvelsen med godbidden i munden... ret fjollet!

[Gæst Joey-Salome]

Jamen for at kunne nå til hvad man ønsker, så er man som oftest nød til at kigge på hvad man kan tilbyde først.

Det er en helt naturlig del af, at udvælge hvalp, at man har nogle krav - Hvis en opdrætter ville sælge til mig, uden jeg havde nogle ønsker til hunden, så ville jeg slet ikke købe fra den opdrætter.

 

For det er jo ikke anderledes end ved valget af race - Man kigger på ens egne behov og hvad man kan tilbyde og så finder man racen der passer til det.

 

Uanset om man vil det eller ej, så er det at anskaffe sig en hund, et egoistisk valg.

Hvorfor så ikke få en der passer bedst muligt til de ønsker og krav man har?

 

Jeg synes man bør gøre sig selv den tjeneste at stille nogle krav.

Det gør man jo også når man finde ud af hvad man kan tilbyde - For der stiller man jo bare omvendt fortegn.

Man siger hvad man IKKE vil have og dermed også hvad man VIL have.

 

Det ville da være fuldstændig tåbeligt, at jeg bare sagde, at jeg har plads til en meget aktiv hund, som skal bruges i en aller anden form for hundesport og det er lydighed jeg er interesseret i - Og så tage en bassethound, fordi den falder under det jeg kan tilbyde.

Det samme, hvis jeg nu bare tog den første og den bedste bc kennel, jeg faldt over, fordi jeg ved en bc som udgangspunkt ville passe ind og jeg kan opfylde en bc's behov.

 

For hvis jeg nu gik efter at ville udstille, så giver det jo ikke nogen mening, at tage en efter rene hyrdelinjer, som ikke ret ofte klare sig super godt i udstillingsringen.

Det er jo også lidt fjollet at tage en hund fra en kennel, som ikke socialisere deres hunde ordentligt, når jeg nu ved min hund skal ud og begå sig i stressende miljøer.

Det ville da også være dumt at tage naboens søde bc, som godt nok har lidt dårlige hofter, men som da er sød - Når jeg skal bruge den aktivt i mange år.

Det vil også være ret dumt at tage det ynkeligste skravl i kuldet, som fare sammen ved den mindste lyd, hvis jeg bor inde midt i byen.

 

Så selvfølgelig skal man da stille krav til hvilken hund man får.

Det er da det eneste fornuftige, for at sikre sig man får den hund, som bedst passer ind i familien.

Tror måske også de fleste opdrættere vil ryste på hovedet af én (ihvertfald indenfor de aktive og arbejdende racer) hvis man slet ikke har nogle krav til hvalpen - Det tyder da på man ikke har tænkt ordentlig igennem, hvad man egentlig ønsker af en hund og dermed ikke har gjort sig klart hvad man kan tilbyde.

 

 

 

Pænt af dig, at skrive min liste

Tilføj så også lige madglad

 

Tror dog måske jeg bør holde mig fra den stærkeste og mest frembrusende i kuldet....

Spekulere lidt på, om det kan give lidt bøvl med Bamse i kønsmodningen :hmm:

 

Men omvendt.... Bamse har et pisse godt sprog, når det kommer til hunde han kender og har en naturlig og rolig autoritet herhjemme.

Har endnu tilgode at se ham hidse sig op overfor nogle af dem han er vokset op sammen med.

Bamse er supermaaaaaaan i deres øjne, så "blikket" har været nok til de liiiige har pakket unoderne sammen, selvom et par af dem er nogle bisser

 

Nå... Vi må se...

Plejer ret hurtigt at kunne spotte de hunde og hvalpe som passer til mine kræ.

Så satser på jeg har held med det denne gang også

 

Naturligvis er det klogt at gøre sig klart, hvad man ønsker af hunden, det troede jeg egentlig også fremgik af mit indlæg. Og disse ønsker tager netop udgangspunkt i hvad man kan tilbyde - og det er vigtigt, for selvfølgelig er ens liv med hunde lykkeligst, hvis man får hvad man ønsker af hinanden. Jeg synes bare det er påfaldende at folk altid KUN fabler om hvad de vil have og har den optik på det. Og at det ofte ikke levner ret meget plads til at hunden måske falder lidt uden for kravene - hvilket den altså af og til vil, da den jo er et levende væsen, som ikke er hundrede procent efter en skabelon.

Især når folk, som vælger at omplacere deres hund ofte gør det pga. at den lige pludselig ikke lever op til det, de ville have - den er "besværlig" eller "kræver for meget" eller hvad ved jeg. Så det var bare en opfordring til at tænke over det formuleringsmæssige i det. Det var ikke møntet på nogen herinde, det var bare et indspark i forbindelse med folks generelle holdning til hunde - som altså over hele linjen er utrooooolig meget "jeg vil have-jeg vil have-jeg vil have".

En holdning, jeg ikke forstår, når den er så firkantet. Men det er så bare mig.

Mine hunde harmonerer da også perfekt med mig - og det er ikke pga. at det var mere held end forstand. Ud fra hvad jeg kunne tilbyde, der fravalgte jeg da også en masse hunde, netop fordi jeg vidste, at de ikke ville fungere godt her - f.eks. en irsk setter. Så at man har give-udgangspunktet fremfor kræve-udgangspunktet betyder altså ikke, at så kommer man til at vælge den forkerte hund. Det kan endda netop gøre en opmærksom på, hvad man ikke bør gøre, uanset hvad man nu selv ville synes var fedt, bare fordi man laver ønsketænkning fra eget synspunkt. Tænkte nogle flere folk over, hvad de kan give og ikke kun hvad de ville have, så tror jeg faktisk, der ville være færre, som skulle af med deres hund lige pludselig, fordi den faktisk havde nogle behov, de ikke lige havde tænkt over, de skulle opfylde.

Nå, måske er det i virkeligheden off topic i denne tråd. Don't know.

[Gæst Miss_menelli]

Naturligvis er det klogt at gøre sig klart, hvad man ønsker af hunden, det troede jeg egentlig også fremgik af mit indlæg. Og disse ønsker tager netop udgangspunkt i hvad man kan tilbyde - og det er vigtigt, for selvfølgelig er ens liv med hunde lykkeligst, hvis man får hvad man ønsker af hinanden. Jeg synes bare det er påfaldende at folk altid KUN fabler om hvad de vil have og har den optik på det. Og at det ofte ikke levner ret meget plads til at hunden måske falder lidt uden for kravene - hvilket den altså af og til vil, da den jo er et levende væsen, som ikke er hundrede procent efter en skabelon.

 

Jamen, selvfølgelig er det da de krav der kommer frem i den her tråd, der går ud på at fortælle om, hvordan hund og krav/ønsker matcher..

Det giver dag for mig ret god mening.

Hvis du læser tråden, så er der en del hunde, som falder lidt ved siden af de ønsker man havde til hvalpen - Og kan ikke lige læse nogen steder, at det har været et problem for nogen :hmm:

 

Især når folk, som vælger at omplacere deres hund ofte gør det pga. at den lige pludselig ikke lever op til det, de ville have - den er "besværlig" eller "kræver for meget" eller hvad ved jeg. Så det var bare en opfordring til at tænke over det formuleringsmæssige i det. Det var ikke møntet på nogen herinde, det var bare et indspark i forbindelse med folks generelle holdning til hunde - som altså over hele linjen er utrooooolig meget "jeg vil have-jeg vil have-jeg vil have".

En holdning, jeg ikke forstår, når den er så firkantet. Men det er så bare mig.

 

Næ, det er ikke bare dig.

Men det har vel ikke noget med den her tråd at gøre og det at man har stillet krav og ønsker op, for den hund man gerne vil have?

Hvor har du læst dig til, at folk er firkantede og omplacere hundene?

Eller er det bare sådan en generalisering af hele dk's hundehold du er ude i?

 

Synes nu dem jeg oplever der omplacere hunden, som oftest netop IKKE har opstillet ønsker til temperament og personlighed hos hvalpen og ikke har gjort sig ret mange tanker om hvad de ønsker sig af en hund.

Det er som oftest "bare" fordi de netop køber med hovedet under armen og da ikke fordi de stiller krav til den hvalp de køber.

 

Mine hunde harmonerer da også perfekt med mig - og det er ikke pga. at det var mere held end forstand. Ud fra hvad jeg kunne tilbyde, der fravalgte jeg da også en masse hunde, netop fordi jeg vidste, at de ikke ville fungere godt her - f.eks. en irsk setter. Så at man har give-udgangspunktet fremfor kræve-udgangspunktet betyder altså ikke, at så kommer man til at vælge den forkerte hund.

 

Ej, men vi taler jo fuldstændig forbi hinanden.

For at kunne "kræve" eller ønske, er man jo nød til at have gjort sig nogle overvejelser om, hvilken race og type hund der passer ind i det hjem man kan tilbyde den.

 

Jeg kan da også godt nøjes med at tage "give-brillerne" på - Men hvad tror du så chancen for, at jeg får den hund jeg ønsker mig til bla. konkurrencer, som aktiv familiehund, som kan indgå i flokken med tornadoerne og som matcher mig i temperament, er?

Jeg bliver da nød til at have en ide om hvad jeg ønsker mig og hvad der passer bedst ind her - Og det er jo så de ønsker og krav jeg har til hunden.

 

Bliver det så ikke en super lydighedshund, så fred være med det - Den skal da blive her til dens dages ende og vil være lige så højt elsket alligevel.

Men det sjoveste er da, hvis jeg gør mig selv en tjeneste og i det mindste gør et forsøg på at få hele pakken.

 

Det kan endda netop gøre en opmærksom på, hvad man ikke bør gøre, uanset hvad man nu selv ville synes var fedt, bare fordi man laver ønsketænkning fra eget synspunkt. Tænkte nogle flere folk over, hvad de kan give og ikke kun hvad de ville have, så tror jeg faktisk, der ville være færre, som skulle af med deres hund lige pludselig, fordi den faktisk havde nogle behov, de ikke lige havde tænkt over, de skulle opfylde.

Nå, måske er det i virkeligheden off topic i denne tråd. Don't know.

 

Tror bare ikke det hænger sådan sammen, at fordi man har nogle specifikke ønsker til hvalpen, at man så ikke har overvejet hvad man kan tilbyde hunden og om den passer ind.

Tværtimod, så er det da udtryk for, at man netop HAR tænkt over hvad der passer ind og hvilken type hund man ønsker sig.

Hvordan skulle man ellers være kommet frem til de krav?

Man kan jo lige netop ikke ønske sig en velopdragen hund, men man kan ønske sig en hund hvis sind passer til det man kan tilbyde.

 

Så for mig er det helt omvendt.

Ville da ønske folk tænkte mere over hvad de ønskede sig af en hund og var langt mere bevidste om deres valg af både race og hvalp.

 

Og jeg tror simpelthen kravene og ønskerne kommer fordi folk har gjort sig mange overvejelser om hvad de kan tilbyde en hund og hvad det er for en type hund der vil trives hos dem.

Når folk omplacere deres hunde, er det jo ofte fordi de ikke har gjort sig klart hvad de kan give og hvad de reelt ønsker sig (jojo, mange vil jo bare have naboen velopdragne hund, men det har intet med ønsket til hvalpen og opdrætter at gøre) - Ikke fordi de stillede krav til hvilken race, hvilke forældredyr de fik hvalp fra, hvilken opdrætter de fik hvalp fra, om det var den mest sky eller mest frembrusende i kuldet eller om det var en han eller tæve.

Det er da netop fordi de ikke har tænkt så langt, som til at visse ting kan være utrolig vigtige for at sikre at de får den hund der passer bedst til dem.

 

Så for mig er ønsker og krav til opdrætter, forældre og hvalp et udtryk for at man rent faktisk HAR tænkt over, hvilken hund der passer ind i familien og er et udtryk for, at man gør sit til at sikre det er den rigtige hund der flytter ind.

[Gæst Findus]

Jeg ønskede mig en race som var godmodige, kærlige, glade, velbalancerede, nemme at have med rundt og en puttehund, efter googling af alverdens racer synes jeg at løwchen var den race der bedst opfyldte vores behov

 

Jeg ville gerne have en modig og selvsikker og kærlig hvalp... Efter vi havde fået Duffy fandt vi hurtigt ud af, at hun ikke var nogen modig lille hvalp men efter en del træning blev det meget bedre, hun har stadig usikkerheden i sig og vil altid være en lille kryster... Hun lever op til alt andet 100 procent :hjerte:

 

Hvis vi skal have hund nr 2 mens vi har Duffy, skal det helt sikkert være en hund som supplerer hende og er mere selvsikker og hviler i sig selv....

[Gæst Joey-Salome]

Jamen, selvfølgelig er det da de krav der kommer frem i den her tråd, der går ud på at fortælle om, hvordan hund og krav/ønsker matcher..

Det giver dag for mig ret god mening.

Hvis du læser tråden, så er der en del hunde, som falder lidt ved siden af de ønsker man havde til hvalpen - Og kan ikke lige læse nogen steder, at det har været et problem for nogen :hmm:

 

 

 

Næ, det er ikke bare dig.

Men det har vel ikke noget med den her tråd at gøre og det at man har stillet krav og ønsker op, for den hund man gerne vil have?

Hvor har du læst dig til, at folk er firkantede og omplacere hundene?

Eller er det bare sådan en generalisering af hele dk's hundehold du er ude i?

 

Synes nu dem jeg oplever der omplacere hunden, som oftest netop IKKE har opstillet ønsker til temperament og personlighed hos hvalpen og ikke har gjort sig ret mange tanker om hvad de ønsker sig af en hund.

Det er som oftest "bare" fordi de netop køber med hovedet under armen og da ikke fordi de stiller krav til den hvalp de køber.

 

 

 

Ej, men vi taler jo fuldstændig forbi hinanden.

For at kunne "kræve" eller ønske, er man jo nød til at have gjort sig nogle overvejelser om, hvilken race og type hund der passer ind i det hjem man kan tilbyde den.

 

Jeg kan da også godt nøjes med at tage "give-brillerne" på - Men hvad tror du så chancen for, at jeg får den hund jeg ønsker mig til bla. konkurrencer, som aktiv familiehund, som kan indgå i flokken med tornadoerne og som matcher mig i temperament, er?

Jeg bliver da nød til at have en ide om hvad jeg ønsker mig og hvad der passer bedst ind her - Og det er jo så de ønsker og krav jeg har til hunden.

 

Bliver det så ikke en super lydighedshund, så fred være med det - Den skal da blive her til dens dages ende og vil være lige så højt elsket alligevel.

Men det sjoveste er da, hvis jeg gør mig selv en tjeneste og i det mindste gør et forsøg på at få hele pakken.

 

 

 

Tror bare ikke det hænger sådan sammen, at fordi man har nogle specifikke ønsker til hvalpen, at man så ikke har overvejet hvad man kan tilbyde hunden og om den passer ind.

Tværtimod, så er det da udtryk for, at man netop HAR tænkt over hvad der passer ind og hvilken type hund man ønsker sig.

Hvordan skulle man ellers være kommet frem til de krav?

Man kan jo lige netop ikke ønske sig en velopdragen hund, men man kan ønske sig en hund hvis sind passer til det man kan tilbyde.

 

Så for mig er det helt omvendt.

Ville da ønske folk tænkte mere over hvad de ønskede sig af en hund og var langt mere bevidste om deres valg af både race og hvalp.

 

Og jeg tror simpelthen kravene og ønskerne kommer fordi folk har gjort sig mange overvejelser om hvad de kan tilbyde en hund og hvad det er for en type hund der vil trives hos dem.

Når folk omplacere deres hunde, er det jo ofte fordi de ikke har gjort sig klart hvad de kan give og hvad de reelt ønsker sig (jojo, mange vil jo bare have naboen velopdragne hund, men det har intet med ønsket til hvalpen og opdrætter at gøre) - Ikke fordi de stillede krav til hvilken race, hvilke forældredyr de fik hvalp fra, hvilken opdrætter de fik hvalp fra, om det var den mest sky eller mest frembrusende i kuldet eller om det var en han eller tæve.

Det er da netop fordi de ikke har tænkt så langt, som til at visse ting kan være utrolig vigtige for at sikre at de får den hund der passer bedst til dem.

 

Så for mig er ønsker og krav til opdrætter, forældre og hvalp et udtryk for at man rent faktisk HAR tænkt over, hvilken hund der passer ind i familien og er et udtryk for, at man gør sit til at sikre det er den rigtige hund der flytter ind.

 

Fair nok - vi er nok slet ikke uenige. Og som sagt var det overhovedet ikke møntet på nogen herinde, her er mit indtryk jo at alle er meget engagerede hundeejere, som tænker rigtig meget over det hele .

Jeg er nok bare lidt overfølsom semantisk set, hvad det der "vil ha/give" angår, hehe. Og ser også ud over hunde-forum, hvor der jo altså ER mange, som kun tænker "vi vil have" - og så kommer det bag på dem, det med det levende væsen, som ikke lige passede alle kravene, ikke fordi den var en forkert hundetype, men bare fordi den var en hund. Og dermed pr. automatik indeholdt andet og mere end lige hvad de gerne ville have. Men nevermind, så.

[Siri]

Fair nok - vi er nok slet ikke uenige. Og som sagt var det overhovedet ikke møntet på nogen herinde, her er mit indtryk jo at alle er meget engagerede hundeejere, som tænker rigtig meget over det hele .

Jeg er nok bare lidt overfølsom semantisk set, hvad det der "vil ha/give" angår, hehe. Og ser også ud over hunde-forum, hvor der jo altså ER mange, som kun tænker "vi vil have" - og så kommer det bag på dem, det med det levende væsen, som ikke lige passede alle kravene, ikke fordi den var en forkert hundetype, men bare fordi den var en hund. Og dermed pr. automatik indeholdt andet og mere end lige hvad de gerne ville have. Men nevermind, så.

 

 

JEg tror ikke, at nogen herinde er i tvivl om, at risikoen for at man ikke får det man ønsker, altid er til stede. Men ved at gøre sig helt klart, hvad det er man ønsker og målrettet søge dette, mener jeg klart at man forbedrer sine chancer for at få den hund, man søger.