World Agility Open 2012

[Amocca]

På tur med Bastard landsholdet til Bastard VM - World Agility Open 2012

 

Så er jeg hjemme igen efter 4 dage i agility'ens tegn i Belgien. Har haft den mest fantastiske tur og virkelig fået en på opleveren må man sige! Karla klarede turen derned i fin stil, sad pænt i sit bur uden at kny, men var dog svært tilfreds, når hun blev lukket ud i pauserne Vi ankom til vores hotel i Holland (arrangementet blev holdt lige på den anden side af grænsen i Belgien) onsdag aften, fik tjekket mennesker og hunde ind og gik så en lang tur med kræene. Vi var så heldige, at der lige overfor hotellet var den dejligste markvej, der snoede sig imellem landbrugsjord og en kanal, så hundene kunne få lov at løbe og hygge sig, uden at man behøvede at bekymre sig om, at de løb ud på vejen / væk....

 

Derefter var det på hovedet i seng, da vi skulle være på De Warre Hippisch Center kl. 8 næste morgen til indskrivning, dyrlæge screening og officiel måling af hundene.

 

Næste morgen da vi ankom til centeret var det så bare om at stille op i kø med alle kræene, landene blev tjekket alfabetisk, så vi var heldigvis et af de første lande. De blev scannet for chip, chipnummer sammenholdt med passet, lyttet til hjerte og lunger, passet stemplet og så blev de målt. Karla fik den oficielle måling af 379 mm, så min ide om at hun er omkring de 38 er vist rigtigt nok

Størrelsesinddelingen er lidt anderledes til WAO, de løber i 4 størrelser: lille er op til 32 cm, mellem op til 40, stor mellem op til 52,5 og så er der de store derefter. Dvs. at nogle af de støsrte mellemhunde i DK ville løbe i stor mellem - eftersom vores mellem kl er op til 43 cm, ligesom de største små hunde i DK ville løbe i mellemklassen, da vores lilleklasse er helt op til 35 cm.

Vi havde en enkelt hund med, Susanne Rødtness med Jari, som vi ikke var helt sikre på ville holde sig indenfor de 40, men heldet var med os - eller også var Susanne ekstremt god til at stille ham Vi fik ham ihvertfald målt til officelt at være 400 mm og dermed endte han i mellem sammen med mig og Karla og Nanna og Jannie (som løber lille klasse hjemme i DK, men som er 345 mm og dermed mellem i WAO). Dette gjorde livet meget nemmere for os alle, da vi så kun skulle deltage i 2 klasser - mellem og stor.

 

Vi var booket til træning i store ring - med høj musik - fra kl. 10.24-10.36 og vi tænkte, shit mand! 12 minutter vi når jo intet! Men det viser sig at 12 minutter er en evighed! jeg troede jeg skulle dø efter at have løbet nærmest uafbrudt i halvdelen af tiden . Alle guffer var bandlyst i hallen, så vi måtte have bolden i brug, hvilket gjorde Karla en kende overskruet, men hun - og alle de andre 5 danske hunde - var fuldstændigt upåvirket af hallen, larmen, musikken, tilskuere osv.

 

Om eftermiddagen gik vi andre rundt og lurede på arealerne og området mens Sanne (Team manager) og Elsebeth (assistant team manager) tog til Team Manager informationsmøde. Da de var færdieg med det, blev vi alle lidt klogere på hvordan det hele foregik og så var det tid til åbningsceremoni. Her blev vi gennet ind i store ring med fuld musik, land for land og der blev det ret tydeligt, at danmark med sine 6 hunde var et meget lille hold De største hold - USA, England, Canada og Italien havde vel omkring 4 gange så mange deltagere end os...

 

Billederne lånt fra Home - Watts Event Photography derfor vandmærket

 

Men Danmark havde helt sikkert de dygtigste hunde! Ingen af vores sagde en lyd. De tog det hele helt roligt, på trods af larm og ballade og 500 gøende hunde i hallen. Vi var meget stolte af dem. Især fordi vi stod ved siden af englænderne, hvis hunde galpede konstant i den halve time vi stod derinde!

 

Så var det ud at spise aftensmad og så hjem i seng, da vi skulle være på centeret kl. 7, hvor vi fik udleveret banetegninger, første banegennemgang 7.30, næste banegennemgang 7.40. Første løb 8.15. Vi skulle ikke løbe Team løbene, da man skal have hunde i alle størrelser for at deltage i dette, så vi skulle heldigvis kun have 2 baner i hovedet af gange og ikke 3.

 

Fredag morgen kunne sommerfuglene i maven godt nok mærkes! Og aldrig igen vil vi klage os over mange mennesker på banen til banegennemgang! Vi var delt op i 3 grupper, A, B og C, som så roterede mellem de 3 baner. I hver gruppe var der omkring 80 hunde, så det var så mange mennesker der var på banen til gennemgangen!

Banerne fra fredag morgen kan ses her Vi løb de to der hed Individuel Pentathlon Agility 1 og Individual Agility Games Biathlon Snooker. Snooker kendte vi ikke reglerne til, så der måtte vi læse os igennem og så forsøge os frem, det gik ok, jeg troede min plan gik, men åbenbart ikke, for jeg blev fløjtet ud efter 15 point Men det var skam vældigt sjovt

 

Den første bane vi løb - Agility pentathlon (5 kamp, hvor vi løb de to første baner om fredagen, derefter røg de bedste fra denne videre til næste dag, hvor man løb de to næste løb og herefter gik de bedste af dem videre til finalen om søndagen) - var svær - slalomindgangen var umulig - sådan ca. Og jeg var ret sikker på, at jeg ville kaste op på startlinien. Jeg rystede så meget på hænderne, at jeg knap kunne tage Karlas halsbånd af og var åbenbart så hvid i hovedet de andre overvejede om jeg ville besvime

 

Jeg besvimede ikke, men formåede at glemme banen allerede fra start, så fik mig placeret forkert, så jeg var bagefter og kræet røg derfor i et tunnelhul istedetfor over balancen... så disk til os nærmest med det samme I kan måske fornemme på billedet herunder hvor tæt på tunellen slalom ligger - så Karla startede i port 2 - det havde jeg også forventet... rettede hende dog ikke, da vi ligesom allerede var disket..

 

Så var der banegennemgang igen om eftermiddagen. Banerne kan ses her. Vi løb Individual Penthatlon Jumping 1 og Individual Biathlon (et springløb om fredagen og et agilityløb om søndagen).

5-kamps springløbet gik ok, en enkelt slalomfejl, fordi jeg løb som en drægtig struds på grund af nerver, men vi kom da igennem. Banen var god og en jeg vidste vi ville kunne løbe, så det var fjollede 5 fejl at få, men sådan er det, når nerverne spiller ind. Til alt held havde agilitybanen om morgnen været så svær, at mange andre end mig var røget i svinget. Så 4 af vores 6 deltagere kom videre til 5-kampen næste dag.

Biathlon springløbet var dagens sidste løb og skulle løbes i den store ring inde i hallen. Karla og jeg var trætte som et helt alderdomshjem allerede. Jeg kunne end ikke hidse hende op med bolden, da vi stod i kø til start. Men hun løb fint og det gjorde jeg egentlig også, så det lykkedes os at komme fejlfri igennem :5up: Hold nu kæft det var en god fornemmelse! Det gjorde, at vi lå som nr. 15 midlertidigt i denne individuelle konkurrence. Rar mavefornemmelse at gå hjem med.

 

Lørdag morgen skulle vi være på centeret endnu tidligere, da banerne blev udleveret 6.30 og der var første banegennemgang kl. 7. Anden banegennemgang for os var så 7.30, da vi igen ikke skulle løbe team. Banerne kan ses her. De 4 af os der var gået videre skulle løbe de to 5 kampsbaner. Springbanen var rigtig god, og jeg vidste jeg kunne løbe den. Desværre fik jeg keglet i starten og sendt hende bagom et spring, men resten af banen gik fint og uden problemer - men det var jo lidt hip som hap eftersom vi var disket.

Den sidste 5-kamps bane - agility - skulle løbes indenfor og igen en bane jeg VIDSTE vi kunne løbe, hvis jeg bare fik mig placeret rigtigt og løb stærkt nok Det gik også skide godt til at starte med, men desværre hoppede Karla sidlæns af vippen - hvilket åbenbart hylede mig så meget ud af den, at jeg glemte at løbe op og få hende gennet i det rigtige tunnelhul :stupid: Så endnu en disk og dermed ude af 5-kampen. Samlet i de 4 løb endte vi på en 33 plads i vores gruppe ud af omkring 60 hunde i klassen - så det var såmænd hæderligt nok...

 

Lørdag eftermiddag / aften skulle vi løbe 2. løb i Games turneringen, noget der hed Gamblers, som vi heller ikke kendet reglerne til Jeg valgte at gamble meget lidt - fordi hunden var træt og jeg var jo placeret laaaangt nede af listen efter mine kun 15 point dagen før i snooker. Så vi løb en "vi skal løbe stærkt og have det max sjovt"-bane. Karla var lykkelig og spurtede sig til 35 point på trods afhendes handler som hev hende den gale vej op imod slutspurten Så alt i alt endte vi med en 34. plads i games - dvs. igen midt i feltet. Ikke de bedste men heller ikke de ringeste...

 

Søndag stod den et enkelt løb for vores vedkommende, nemlig biathlon agility, da vi jo ikke skulle løbe team eller 5 kamps finaler. Alle søndagsbaner kan ses her. Løbet var i store ring og jeg var igen ved at skide en sprællemand. Kunne ikke finde ud af om kvalmen eller tissetrangen var værst på startlinien, så Sannes peptalt var ordene: "Jamen hvis du kaster op mens du løber, så er der ingen der opdager at du har våde bukser"

 

Vi løb et ganske hæderligt løb, desværre gjorde mine nerver mig til en total "overhandler", var ekstremt nervøs for at hun skulle blæse op på balancen istedetfor i tunnelhul efter hjulet, så holdt fast i hende så længe, at hun blev dømt for en vægring Dette gjorde, at jeg havde fået mig selv bagefter, så jeg ikke nåede op til hende, da hun kom ud af tunnellet og hun derfor ikke kom ud og fik et spring bagfra - så endnu en vægring... En skam, da de var 100% førerskabte begge to og hun løb med fin fart! På trods af de 10 fejl endte vi dog på en 16. plads i den inviduelle biathlon, så det var absolut ikke noget at skamme sig over :klap:

 

Herefter kunne man jo nyde at se finalerne i ro og mag, helt uden sommerfugle i maven, da jeg ikke skulle løbe mere Og havde fri helt indtil 17.30 hvor der var afslutningsceremoni. Karla snorksov igennem det meste af de halvanden time, på trods af nationalsange, taler, faneløb og hujen, skrigen og gøen. Hun var en træt, træt, træt hundepige.

 

Så var det hjemad i en fart. Vi var hjemme lidt over 3 i nat og ih hvor var det godt at komme hjem og sove i sin egen seng og gense sin hundehvalp, som blev lykkelig, da vi pludselig dukkede op midt om natten :hjerte:.

 

Alt i alt: en fantastisk tur, en kæmpe oplevelse og det gør vi gerne en anden gang! Vi var absolut ikke de bedste, men heller ikke de ringeste og Karla tog ALLE sine balnacefelter :klap: . Og altså hvor er jeg glad for, at vi ikke taler agility helt så alvorligt som nogle af de andre... fandt en af amerikanerne grædende, fordi hun havde lavet 5 fejl i et af sine løb ...

 

[Petrine]

:klap: I er seje

[sonja77]

Lyder som en fed oplevelse! :5up:

[korvis]

Wow, det må virkelig ha' været en oplevelse!!

[FrkSmilla]

Lyder som en fantastisk tur. Godt klaret af jer og hundene. I er bare så fine i de rød/hvide farver. Specielt billederne hvor karla og dig også løber på rød/ hvide spring.:5up:

[Stjernetosse]

I er mega seje!!! Lyder som om det har været en super tur! :5up:

[PinPoynter]

Jeg er imponeret over hvor meget du kan huske, med alle de nerver du må have haft:lol:!! SejhedsAmoccaOgKarla!! :banan:

[Splinten, mor og mig]

Fantastisk oplevelse lyder det til!!!!

 

Så seje I er

[Tweesa]

Ih tak for show and tell! Det lyder voldsomt - og jeg elsker din ærlighed om nerver

[Gæst Spilop]

Jeg loader lige så stille videoer op, som jeg får tid til det.

 

Se spilop1212 - YouTube

[Aina B]

I er SÅ seje!!!!! Dejligt at det var så fed en tur!!

[Amocca]

Lidt flere stemningsbilleder fra turen

 

 

og lidt flere fra Home - Watts Event Photography