Hop til indhold

Ny hund på 7 måneder, som alligevel ikke er renlig :(


Michela
 Share

Recommended Posts

Hej med jer

 

Vores nye hund Molly på nu 7 måneder, som vi lige har fået hjem, er desværre ikke helt som vi havde fået at vide fra hendes tidligere ejer.. Om det er flytningen som har påvirket hende, eller om det er manglende indlæring af gode vaner ved vi ikke.

 

Info: Molly er en blanding, Golden Retriever og Dansk/svensk gårdhund. Der er muligvis noget border collie i hende også.

 

Molly er ikke renlig. Hun holder sig om natten, og kommer ud med det samme vi står op, her gør hun det hun skal og vi går ind igen. Men resten af dagen er desværre ikke lige så perfekt :cry: Lige for tiden går jeg hjemme, så har masser af tid og lyst til renlighedstræning, men jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op her :genert:

 

Molly får morgenmad ved 8 tiden, og kommer ud bagefter, men det er ikke sikkert at hun kan lave noget her. Jeg prøver at lukke hende ud når hun har sovet, leget og spist ligesom med en hel lille hvalp, men det passer desværre ikke med når hun skal tisse. Jeg prøver at holde øje med hende i løbet af dagen, men når jeg er optaget af noget andet, går Molly somregel ind i et andet rum og besørger på gulvet. Hun giver ingen signaler til at skulle, men gør det når jeg ikke er opmærksom på hende.

 

I denne situation ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, for har jo ikke taget hende i gerningsøjeblikket, så jeg har bare lukket hende ud og fjernet det hun har lavet. Hun sidder og venter udenfor havedøren imens jeg gør rent, og når jeg så kommer ud til hende vil hun bare lege, og så skal hun jo ikke tisse mere :hmm:Jeg har et par enkelte gange taget hende i det, hvor jeg tilfældigt er kommet ind i samme rum, her har jeg sagt hårdt "NEJ" og har fulgt hende ud.

 

Når vi er ude i lang tid eller hvis jeg er heldig at få hende ud når hun snuser rundt, roser jeg hende rigtig meget imens hun besørger udenfor. Hun bliver rigtig glad og tager en sejersrunde i haven bagefter :-D

 

For mig virker det som om at hun foretrækker at besørge indenfor :damn:Jeg ved ikke om hun er klar over at det er forbudt, og alligevel, for hun gør det aldrig foran mig :confused:

 

En anden ting er at hun ikke vil besørge når hun er i snor, selvom jeg har gået med hende i næsten 2 timer, har hun ikke lavet noget - Hvad går det lige ud på???

 

Hun kan heller ikke være alene hjemme, her laver hun på gulvet med det samme, og ødelægger ting (Det har heldigvis kun været køkkenrulle, toiletpapir, 2 talerkner og avis indtil nu). Hun laver på gulvet indenfor det første kvarter, både tis og lort. Også selvom hun lige har været ude og tisse inden jeg er gået. Jeg er igang med at træne det, men jeg må jo gøre det forkert :confused:Jeg har ladet hende være nedenunder nogle gange når jeg går op på vores 1. sal og jeg har lavet hende være inde når jeg går ud og ryger. Om jeg er væk 10 min. eller 2 timer, er omfanget af hendes ulykker det samme :confused:

 

Den sidste ting der er med Molly er at hun virker lidt nervøs, hver gang jeg siger noget til hende som ikke er med høj lys stemme, klør hun sig, ligger sig ned eller slikker sig om munden. Hun gør det også hvis jeg ikke siger noget, men bare står og kigger på hende :confused:

 

Vi er ikke rigtig begynde at træne med hende i alm. lydighed endnu, jeg har forsøgt med lidt klikker træning, bare at hun kigger på mig og jeg siger hendes navn. Hun virkede i starten meget forviret, men er nu glad når jeg tager klikkeren og godbidderne frem.

 

Jeg vil også lige fortælle at hun ved tidligere ejer var meget sød og stille, hun kom hen og tog godt imod os da vi kom ind, og hun var klar på at gå med os da vi tog hende med hjem. Så jeg synes helt klart at hun var meget tillidsfuld der :-) Når vi får gæster går hun også hen til dem uden tøven og hun vil også gerne snakke med børn og hun undersøger gerne "farlige" ting. Men hun er også meget forsigtig, hun er ikke en der springer i hovedet på folk eller hunde hun ikke kender, men hun går da hen til dem. Ved andre hunde, er hun meget underdaning, men alligevel opsøgende. Hun viser også dæmpende signaler overfor gæster og andre hunde, som om hun undskylder på forhånd :confused:

 

Håber at i vil dele jeres tanker om hvordan jeg bedst håndtere vores søde lille nye hund, jeg vil gerne have styr på hendes uvaner, men er meget bange for at være for hård ved hende, for jeg synes at hun virker meget følsom..

Link til indlæg
Del på andre sites

Alene hjemme træningen den skal du/I starte helt forfra med, hun er helt klart ked af, at være hjemme alene. Mht. til at gøre sig ren udenfor, skal du ikke bare lukke hende ud, men selv gå med ud indtil hun er færdig (uanset hvor lang tid det tager). Du kan i løbet af dagen, når du er hjemme, lukke alle andre rum af, så hun ikke har mulighed for at gå afsides.

Link til indlæg
Del på andre sites

Molly kan sagtens have været renlig i 1 ste hjem, men flytning og tilpasning til nye vaner plus tillige at hun nu er ca 2 -3 mdr -måske fra 1 ste løbetid kan indvirke her. Hendes kvindelige hormonproduktion er igang med at gøre hende til fertil tæve, og den indvirkning forstærker hendes ubalance .

Jeg har også en tæve , der var år om at gøre sig ren mht afføring i snor. Nu kan hun da ind imellem, ellers gør hun det i haven. ller når hun er løs.

Renlighedstræning og tillige alenehjemmetræning bør du begynde på , som en 8-.9 ugers hvalp. Det er tryghed , der gør at det lykkedes, så bare få et dejligt forhold med sjov og glad samvær, så kommer det , vil jeg tro.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack

Jeg er enig med Ulla H - at flytning til et nyt hjem har skabt ubalance i Mollys vaner. Hun er sikkert usikker på sin nye situation - nyt hjem - dufte - vaner osv.

Jeg ville også starte forfra med renlighed og alene hjemme.

Ro, regelmæssighed, kærlighed og konsekvens er vejen frem, så skal det nok lykkes.

Link til indlæg
Del på andre sites

Alene hjemme træningen den skal du/I starte helt forfra med, hun er helt klart ked af, at være hjemme alene. Mht. til at gøre sig ren udenfor, skal du ikke bare lukke hende ud, men selv gå med ud indtil hun er færdig (uanset hvor lang tid det tager). Du kan i løbet af dagen, når du er hjemme, lukke alle andre rum af, så hun ikke har mulighed for at gå afsides.

 

Tak for svaret :-)

 

 

God idé med at lukke rummene af, hvorfor havde jeg dog ikke selv tænkt på det :stupid: 9 ud af 10 gange går jeg også med hende ud, men når hun har lavet noget indenfor, vil jeg gerne have det gjort rent med det samme.. Jeg har små børn, så det kan ikke bare ligge og vente :hmm: Men er det rigtigt af mig at lukke hende ud, jeg tænker egentligt at det er formålsløst, da hun jo ikke skal igen og så kan få ros :confused: Hvordan reagere jeg bedst på hendes uheld???

 

Mht. alenehjemme træningen er jeg også lidt på bar bund, for hun begynder at hyle og tisse med det samme :vedikke: Hvordan gør jeg det bedst?? Jeg vil gerne gøre det så godt for hende som muligt, men at jeg går ovenpå eller ud og ryge er nok til at hun føler sig forladt og tisser eller laver ulykker.. Jeg har det rigtig dårligt de gange jeg har været nød til at tage fra hende i længere tid (1-2 timer). Håber at nogen vil give gode råd til alenehjemme træning, så vi kan gøre det rigtigt så snart som muligt :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er så mange ting i dit indlæg der viser hvor godt i vil hende, det er så skønt at læse:)

 

Men der er et par ting i din fine beskrivelse af Molly som indikerer at hun sandsnynligvis har fået skældud for at lave indenfor.. hun forbinder det så bare ikke med at lave indenfor men med at der er et menneske i nærheden samtidig! Derfor går hun afsides og laver når du ikke ser hende og sandsynligvis derfor kan/tør hun ikke prutte når hun går med dig i snor..Synd.

 

Og denne association skal du så vende om, så hun aldrig oplever ubehag/sur ejer hvis hun tisser eller prutter, ser du hun er ved at lave inde så kald glad på hende og løb mod døren. Og fortsæt endelig med at rose hende når hun tisser eller prutter ude i haven eller på tur:)

 

Går hun ud og prutter i haven straks om morgenen eller tisser hun bare?

 

Hvis hun nu kun tisser, så begynder hun jo at trænge resten af dagen og begynder så at lede efter et sted at gøre det alene. udnyt det gode vejr, lad døren stå åben, luk døren til rum du ikke er i sammen med hende og prøv dig frem med om du skal være i haven med hende eller se på indefra og stille gå ud og kaste en godbid til hende når hun er færdig ude:)

 

For at lære hende at turde i snor, så tag en lang line på hende på en tur hvor du tænker at der burde være gevinst. afstand til dig kan nogle gange hjælpe til at hun tør. Det kan så også være at hun ikke føler sig sikker nok i sit nye miljø til at hun tør lægge visitkort og at det ikke har noget med dig at gøre.. jeg kendte en hund der kunne holde sig 24 timer når hun var væk fra hjemmet!

 

Og alene hjemme lyder hun aaaalt for utryg til, når hun får så tydelig stress mave af det! Meget mindre step end hvad du allarede har gjort. Først skal hun være heeelt tryg ved at du bevæger dig rundt inde i huset og lukker døre kortvarigt. Og helt tryg er at hun blive på der hvor hun feks lå og ikke føler behov for at gå efter dig. Når hun kan det, kan du begynde med hoveddøren og at blive "væk" i andre rum i længere tid.

 

pøj pøj med det, hun lyder ellers som en skæn hund omend meget følsom:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Alt hvad du beskriver mht Molly tyder på usikkerhed, så det er simpelthen stress at hun er urenlig, altså stress i forladt situationen.

Håber nogle af dem der er gode til edb, kan finde en tråd med superråd, for selv om jeg er hundekyndig, er det over 25 år siden, jeg har haft en hund , der skulle være alene hjemme, da jeg har flere af gangen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak fordi i deler jeres taker :banan:

 

Det kan selvfølgelig godt tænkes at hun er stresset, det lyder meget logisk :genert:

 

Hvordan kan jeg hjælpe hende med det?? Skal jeg lave hendes dage så ens som muligt eller hvad???

 

Når jeg har skullet nogle steder i længere tid, har jeg taget hende med hvis det var muligt, er det dumt? Hun har også været i hundeskoven en enkelt gang, og vi er gået ned forbi hundeskolen et par gange... Hvad med gåture, er det bedst med den samme, eller skal jeg variere ruten? Jeg vil gerne have hende på et hold nede ved DCH, skal jeg vente med det?? Hun har boet her i 3 uger nu, hvor lang tid vil det tage for hende at omstille sig? Hvad med besøg af andre hunde, hun synes at det er sjovt, men kan det forøge hendes stress?

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmm... Når du skriver at hun gerne går væk og "laver ulykker" - det får mig at tænke at hun måske har fået skæld ud for det i sit gamle hjem..? :vedikke:

 

Det du skriver her: "Den sidste ting der er med Molly er at hun virker lidt nervøs, hver gang jeg siger noget til hende som ikke er med høj lys stemme, klør hun sig, ligger sig ned eller slikker sig om munden. Hun gør det også hvis jeg ikke siger noget, men bare står og kigger på hende" lyder IMØ også som om hun måske er blevet behandlet for hårdt tidligere... :vedikke:

 

Jeg tror at du gør ret i at behandle urenligheden som om hun var en hvalp. Start lidt forfra, ignorer indendørs uheld og ros hende når hun besørger udenfor. Begræns det område hun er på, luk døre etc., så hun ikke kan gå væk for at besørge. Vær hos hende hele tiden (så vidt muligt) så du kan iagttage hende mest muligt.

 

Alene-hjemme ville jeg også ta' helt fra scratch. Start med at bare gå ud af rummet, og tilbage igen, og byg tiden ud derfra. Her kan det også hjælpe hvis hun kun har et begrænset område at være på, køkkenet plejer f.eks. at være et godt sted, da der som regel heller ikke er ret meget at ødelægge. Og så skal hun ha' noget at beskæftige sig med mens du træner alene-hjemme, f.eks et godt gnaveben eller en frosset kong med godt fyld.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Det første der slår mig mht. Renlighedtræningen er, at hvis hun ikke vil lave noget når i er i nærheden, så kan det være fordi hun flere gange har fået skældud for at gøre det indenfor.

Som hvalp er det slet, slet ikke sikkert hun forstår forskellen på inde og ude endnu og så bliver hun usikker og bange når hun bliver skældt ud for at lave noget.

Det er jo noget rigtig skidt hvis det er det der er sket - for så vil hun lige netop forsøge først at lave noget når i er ude af syne og hun derfor undgår skældud. Og samtidig mister man muligheden for at se signalere og lukke hende ud.

 

Så stop for Guds skyld AL skældud når hun laver indenfor.

 

Vores lille hund fik vi da hun var 5 mdr. Gammel og der gik laaaaaang tid før hun var renlig og vi brugte hele dage udenfor og roste og roste hver gang hun lavede noget.

til sidst lærte hun at der ikke skete noget ved at gøre sig ren mens vi var der og det gav os så muligheden for at begynde en reel renlighedstræning og derfra gik det lynhurtigt, ved at lukke hende ud heeeeele tiden og stille og roligt flytte hende udenfor hvis vi kunne nå det ligesom hun skulle til at sætte sig.

Lavede hun indenfor så blev det ignoreret, men det blev belønnet udenfor og på den måde var det noget hun gerne ville, fordi det gav en belønning.

 

Mht. Alenehjemmetræningen så er det gået for hurtigt.

Det er surt, men i skal helt tilbage til sekunder, på med jakken, af med jakken, nøglerne frem, skoene på osv. Indtil hun ikke reagere på det.

Derfra kan i arbejde videre med at åbne døren, lukke den igen, gå udenfor et par sekunder ind igen osv.

Laaaaangsomt og sæt kamera eller pc til at optage, så i kan se hvor hendes grænse går og sørge for ikke at overskride den.

Sørg for kun at træne alene hjemme når hun er træt og ikke lige efter hun har været ude, men hun skal lige have lidt til at falde til ro i.

Giv hende et marvben, en frossen kong eller noget i den stil som er mega lækkert hun kan hygge sig med.

Evt. Prøv med DAP i indlæringsfasen og se om det ikke kan give noget ro.

 

Det er et følsomt tidspunkt i hendes liv hun har skiftet hjem på, og det er ikke unormalt der kommer en reaktion på det.

men masser af positivt samvær, små hyggelige øvelser der kan styrke båndet mellem jer, næseøvelser hvor hun skal bruge næsen til at finde ting er også rigtig gode.

Og så prøv helt at undgå skældud, men brug afledning i det omfang der muligt. Jo færre konflikter og korrektioner jo bedre, indtil hun er mere tryg ved jer.

 

Selvfølgelig skal hun ikke have lov til alt, men se om i ikke kan tilbyde hende noget der fremmer en ønsket adfærd, fremfor bare at sige nej.

Giver det mening?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Hov forresten, mht. DcH så starter der først hold op til sidst i juli, først i august igen, så det tror jeg passer rigtig fint.

så har i også en bedre ide om hvad hun er for en hund og i har lært hinanden at kende!

 

Men DcH har jo nogle gratis konsulenter der kan komme ud og give nogle gode råd, ud fra det i kan fortælle og de observationer hun gør sig ifht. Molly.

Hun kan helt sikkert komme med nogle gode fif til at komme i gang med nogle selvtillids og gode samværs øvelser der vil hjælpe jer på sigt.

 

Hvis du på et tidspunkt føler det kunne være rar at få hende ud, så send mig en besked, så får du hendes nummer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Der er så mange ting i dit indlæg der viser hvor godt i vil hende, det er så skønt at læse:)

 

Men der er et par ting i din fine beskrivelse af Molly som indikerer at hun sandsnynligvis har fået skældud for at lave indenfor.. hun forbinder det så bare ikke med at lave indenfor men med at der er et menneske i nærheden samtidig! Derfor går hun afsides og laver når du ikke ser hende og sandsynligvis derfor kan/tør hun ikke prutte når hun går med dig i snor..Synd.

 

Og denne association skal du så vende om, så hun aldrig oplever ubehag/sur ejer hvis hun tisser eller prutter, ser du hun er ved at lave inde så kald glad på hende og løb mod døren. Og fortsæt endelig med at rose hende når hun tisser eller prutter ude i haven eller på tur:)

 

Går hun ud og prutter i haven straks om morgenen eller tisser hun bare?

 

Hvis hun nu kun tisser, så begynder hun jo at trænge resten af dagen og begynder så at lede efter et sted at gøre det alene. udnyt det gode vejr, lad døren stå åben, luk døren til rum du ikke er i sammen med hende og prøv dig frem med om du skal være i haven med hende eller se på indefra og stille gå ud og kaste en godbid til hende når hun er færdig ude:)

 

For at lære hende at turde i snor, så tag en lang line på hende på en tur hvor du tænker at der burde være gevinst. afstand til dig kan nogle gange hjælpe til at hun tør. Det kan så også være at hun ikke føler sig sikker nok i sit nye miljø til at hun tør lægge visitkort og at det ikke har noget med dig at gøre.. jeg kendte en hund der kunne holde sig 24 timer når hun var væk fra hjemmet!

 

Og alene hjemme lyder hun aaaalt for utryg til, når hun får så tydelig stress mave af det! Meget mindre step end hvad du allarede har gjort. Først skal hun være heeelt tryg ved at du bevæger dig rundt inde i huset og lukker døre kortvarigt. Og helt tryg er at hun blive på der hvor hun feks lå og ikke føler behov for at gå efter dig. Når hun kan det, kan du begynde med hoveddøren og at blive "væk" i andre rum i længere tid.

 

pøj pøj med det, hun lyder ellers som en skæn hund omend meget følsom:)

 

 

Tusind tak for dit svar :klap:

 

Jeg vil prøve at gøre som du skriver :-D

 

Mht. til at være i bilen: Der er det ikke helt så slemt tror jeg, hun er ihvertfald ikke urenlig i bilen.. Men jeg kan se at hun har været urolig, for sidste gang lå der et rundstykke i en pose bag i bilen, og den var overalt da jeg kom tilbage, både pose og rundstykke var splittet ad i meget små stykker.. Jeg havde ikke tænkt på at den var der, og bebrejder hende ikke for at have spist af den, men forstår ikke hvorfor posen skulle splittes ad:hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for dit svar :klap:

 

Jeg vil prøve at gøre som du skriver :-D

 

Mht. til at være i bilen: Der er det ikke helt så slemt tror jeg, hun er ihvertfald ikke urenlig i bilen.. Men jeg kan se at hun har været urolig, for sidste gang lå der et rundstykke i en pose bag i bilen, og den var overalt da jeg kom tilbage, både pose og rundstykke var splittet ad i meget små stykker.. Jeg havde ikke tænkt på at den var der, og bebrejder hende ikke for at have spist af den, men forstår ikke hvorfor posen skulle splittes ad:hmm:

 

Ok, nogle gange har de det nemlig bedre i bilen, da de har erfaret at ejer aldrig er længe væk og man kan så bruge det at være med i bilen mens man træner på at være alene hjemme. Dog hver forsigtig i varmen!

At posen skulle ødelægges kan jo være stress over alligevel at være alene. Men hvis hun gerne spiser når hun er i bilen og du er gået, så tag eft et ben eller en kong med hun kan få mens du henter, børn, handler eller hvad det nu er:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for jeres svar alle sammen, de er rigtig brugbare :-D Og tak fordi i er så konkrete ifm. hvad jeg skal gøre for Molly :-D

 

Jeg ved selvfølgelig ikke om hun har fået skæld ud før, jeg har indtryk af at der ikke skal så meget til før end Molly reagere negativt på det. Jeg har skældt hende ud for at tage mad på bordet, og der blev hun meget ked :stupid:

 

Jeg har helt sikkert et godt indtryk af hendes tidligere ejer.. Hun virkede rigtig sød, og klog på hunde.. Hun har haft hunde og har trænet med dem i mange år.. Det så ud som om at hun trænede på en god og sød måde :-D

 

Lidt mere forhistorie: Molly boede sammen med 3 andre hunde, her er hun ene hund. Der hvor hun boede før, havde de en stor hundegård. Jeg ved ikke hvor meget hun har været i den, men har en idé om at det har været en del tid. Man kan mærke at hun elsker at være udenfor, men ikke alene. Jeg ved ikke om disse ting betyder noget for hendes nuværende problemer, men det kan i måske fortælle mig???

 

Det er jo et noget anderledes liv hun har fået, synes faktisk at det er lidt synd at hun ikke længere har sine hunde venner.. Så kan egentlig godt forstå hendes seperationsangst..

 

Vi prøver os frem med micro-skridt med alenehjemme træning.. Gennerelt ingen skæld ud, og så positiv træning med renligheden, ignorere uheld og rose succeser :lol:

 

Jeg føler mig meget mere forhåbningsfuld over for fremtiden nu, og har helt sikkert fået en bedre forståelse for Mollys adfærd, så tusind tak :banan:

 

Kom gerne med flere af jeres tanker, det er meget lærerigt for mig og min kæreste :-D Vi skal jo lige lære at tænke i hundebaner

Link til indlæg
Del på andre sites

Det med at ignorere sin hund når man kommer hjem er noget gammeldags "hierarki-snak" - din hund er glad for at se dig når du kommer hjem igen, så selvfølgelig skal den hilses på! Men har man en hund der kører meget højt op i stress i situationen, skal man overveje hvordan man hilser på den, så man undgår at køre den op, men hellere får beroliget den. Det kan f.eks. være noget med godbidder (der generelt hjælper lidt med at brolige), bare lidt stille nussen og snak, eller måske at udføre nogle "rolige øvelser" (sit og dæk, f.eks.), og selvfølgelig at man selv bruger rolig stemme og rolig krop. Man m nok selv finde frem til hvad der fungerer i situationen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det med at ignorere sin hund når man kommer hjem er noget gammeldags "hierarki-snak" - din hund er glad for at se dig når du kommer hjem igen, så selvfølgelig skal den hilses på! Men har man en hund der kører meget højt op i stress i situationen, skal man overveje hvordan man hilser på den, så man undgår at køre den op, men hellere får beroliget den. Det kan f.eks. være noget med godbidder (der generelt hjælper lidt med at brolige), bare lidt stille nussen og snak, eller måske at udføre nogle "rolige øvelser" (sit og dæk, f.eks.), og selvfølgelig at man selv bruger rolig stemme og rolig krop. Man m nok selv finde frem til hvad der fungerer i situationen.

 

Super :-D

 

Det lyder meget fornuftigt, og det er da også det svar jeg håbede på :banan:

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skriver et sted at hun bliver usikker hver gang du ikke tiltaler hende med lys stemme eller du bare kigger på hende. Så laver hun jo det der før hed overspringshandlinger. Sansynligvis er hun uhyre optaget af dig, din reaktion på hende og din stemme og kropssprog. så kig hende ikke i øjnene , før hun selv nyder det, som tillid.

For mig tyder det på , hun er signalfølsom og bruger meget af sit overskud på at vurderer dig, nok fordi hun så gerne vil have din accept.

Sådan var min Snoopy også , da han kom fra Grækenland som 5 mdr. Han havde jo også været i udeløbegård fra han var helt lille, og var ikke så husvant. Han turde ikke besørge i nærheden af mig, men gik i baghaven og hvis vi var ude og han var løs, løb han altid et godt stykke væk fra mig..

Håber du starter på DCH, for dette samarbejde med ros skaber gode positive bånd, der fremmer tryghedsfornemmelsen hos hende..

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil også anbefale ikke at skælde hende ud eller sige nej, hvis hun tisser/skider indenfor. For det kan godt være, at hun ikke forstår at du siger nej fordi det er indenfor, men tror at du siger nej fordi hun skal. Det kan medføre at hun ikke vil lave når du er til stede - ude som inde - og så er det lidt svært at få hende til at lave udenfor, fordi hun ikke vil lave når du er der.

 

Ignorer det fuldstændig når hun gør noget indenfor, men ROS hende MEGET og gerne give godbidder bagefter, når hun gør udenfor. Sådan at det ikke er farligt eller forbudt, at tisse eller at skide - men hvis man gør det udenfor, så er det bare super fint. Så vil hun af sig selv regulere sine vaner.

Link til indlæg
Del på andre sites

Du skal vide, at alle sunde hunde faktisk af sig selv bliver stuerenlige. Jeg tror ,din Molly slet ikke har fået denne hjælp til stuerenlighedstræning som lille, og når hun har været med i stuehuset, er det gået galt og hun har fået en skideballe.

Sansynligvis har hun opfattet dette med, bare at forrette sin nødtørft som noget forkert, også selv om hun måske slet ikke havde blærekontrol endnu.

Dette vil jo gøre, at hunden nødvendigvis må gemme sig og føle utryghed ved at gøre sig ren.

Hun er ikke unormalt , bare galt sporet ind på renlighed.

Hvis hun tilfældigvis skulle være en af de tæver, der meget tidligt får 1 ste løbetid, f.eks i 6-7 mdr´s alderen, kan det tage lidt længerer tid, ellers vil det med hvalpetræning komme hurtigt.

Link til indlæg
Del på andre sites

(null)

 

Kan nu fortælle at det går meget fremad med renligheden :-) i lørdags tissede hun i snor for 1. Gang :-D

 

Hun er begyndt at holde halen lidt højere, før var den hele tiden under vandret, nu er den lidt over noget af tiden :-D Det ser jeg som et tegn på at hun er lidt mere afslappet :-)

 

Hun har ikke været alene hjemme her i weekenden, jeg har haft hende ved mig hele tiden, og det har fungeret rigtig godt.. Hun har kun været alene i bilen i kortere perioder.. Så det fortsætter jeg med indtil Vi har øvet alenetid længe nok :-)

 

Ulla, vil du uddybe hvad signalfølsom betyder, og hvordan det virker ?? Er det godt eller skidt ?? Og hvordan udnytter jeg det bedst muligt, så det ihvertfald bliver en god ting ??

 

Lige et par spørgsmål mere.. Jeg så molly i ørene idag, og det ene var meget ulækkert.. Jeg har købt noget ørerens til hende, og har prøvet at vaske dem.. Hun synes at det var dejligt med det rene øre, men hun synes det var lidt træls med det beskidte.. Da jeg fik snavset væk, kunne jeg se at det var rødt derinde, tror i der er noget galt ?? Jeg prøver at kigge på det imorgen igen og se om jeg kan fjerne det sidste snavs, ville ikke plage hende, så tog kun det værste idag..

 

Jeg havde hende også i bad idag, fordi hun stank :-( Her stod hun 100 % stille og lod mig bare flytte rundt på hende som jeg ville.. Er det normalt, men nærmest minus reaktion ?? Bagefter rystede hun sig en enkelt gang og stod stille imens jeg tørrede hende med håndklædet.. Ville prøve at føntørre hende, men hun hoppede rundt, hvilket er okay (hun har nok ikke prøvet det før) men hun løb ikke væk, men kravlede op på skødet at mig.. Er det normalt ?? Burde hun ikke flygte når jeg kommer med en monster blæser som hun ikke kender, og blæser på hende ?? Jeg stoppede dog efter et par sek. Og lagde den væk.. Jeg synes ikke at der var grund til at gøre noget hun ikke kunne lide, hun kunne jo bare få lov at tørre selv ;-)

 

Hun har en irriterende vane med at lege med tænderne.. Hun bider overhoved ikke, men kører tænderne mod min hånd med åben mund når hun vil have (opmærksomhed måske eller lege ??), hun gør det også ved mine ankler hvis jeg går hurtig væk eller løber... Skal en hund gøre det?? Kan jeg gøre noget for at vænne hende af med det ?? Det gør ikke ondt overhoved, men har jo små børn, og vil helst ikke have at der sker noget med hverken dem eller Molly..

Link til indlæg
Del på andre sites

(null)

 

Vi har droppet alt skæld ud, ikke at jeg gjorde det meget før, men nu prøver vil helt uden.. Hun får et stille "slip" hvis hun har taget noget, det er som regl små sten i haven som hun går og tygger på ?? Hun spytter ud med det samme også selvom jeg er et stykke væk, så det er super :-) Vi prøver så vidt muligt at undgå "nej" men træner det for at få det til at virke bedre når vi får brug for det ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...