Hop til indhold

Debat om hvalpeudvælgelse - hvorfor?


lilleraev
 Share

Recommended Posts

Gæst Iben B
Men jeg tror altså, at det ikke er så vanskeligt at komme til enighed. Køber vil gerne købe (såfremt det er et ordentligt sted), sælger vil gerne sælge (såfremt det er en ordentlig hvalpekøber), så jeg tror, at man i langt de fleste tilfælde kan snakke sig tilrette.

 

Lige præcis min pointe!

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 117
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Gæst Iben B
Når jeg læser en opdrætter beskrive købere udfra deres overvægt/smarte påklædning etc og derudfra vurdere, at de ikke egner sig til en aktiv race, så bliver jeg bekymret over opdrættere, der vil bestemme, for selvom jeg er kvabset og veninden er smart og makeup'et, vil jeg påstå vi er mere end almindeligt aktive med vores hunde, det er grundlæggende ok at ville matche hvalpe og købere, men så skal opdrætteren godt nok være god til at bedømme mennesker og det synes jeg ret mange af opdrætterne slet ikke er :oops:

 

Er der virkelig opdrættere der sorterer fra på de kriterier? :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Er der virkelig opdrættere der sorterer fra på de kriterier? :shock:

 

Uh, tror måske det var en der skrev noget i den retning her på hf - jeg ville frem til, at nogle gange kan skindet bedrage og man kan tage grueligt fejl af folk. Er måske indbildsk, men tror man kan tage meget fejl af manden, mig og veninden, mens søster (bor på landet og ser noget mere fornuftig ud) bliver fejlvurderet i modsat retning. Hvis man gør så meget ud af at teste hvalpene, hvorfor tror man så at menneskekendskab er en medfødt evne hos opdrætterne?

 

Hvis havde kastet min kærlighed på lagottoerne, ville jeg tage chancen og være tålmodig, men fik jeg tildelt en, jeg ikke ville have (nogle opdrætter vil jo også bestemme kønnet og det er jeg pænt ubøjelig på), så må man vel stadig sige nej tak.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen det handler jo ikke om at et menneske skal vurderes ift. om denne evner en bestemt race. Men at placere hvalpe hos de mennesker der har fået "grønt lys" til at komme i betragtning til en hvalp.

 

Det andet lyder sgu for mig osse pænt overfladisk, vi ser alle sammen forskellige ud, men vil man vide hvad folk indeholder må man for pokker lige snakke med dem først.

Af en eller anden grund møder jeg ofte et helt overrasket ansigtsudtryk efterfulgt af "NÅ?! kan du lave mad", hvis snakken falder på madlavning. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ligner tydelig vis ikke en der ved hvordan man koger et æg :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu tror jeg ikke jeg forstår....

Det skal du ikke være ked af. Det bliver nemt lidt indviklet, når man citerer andre og atter andre så læser det lidt hurtigt. Men mit svar var til Ibens: "Jeg ville slet ikke købe hos en opdrætter der lod det være frit valg efter først-til-mølle princippet. Det kan godt være det bare er mig, men for mig signalerer det en vis ligegyldighed".

 

Sådanne opdrættere findes skam, altså mennesker der kun er interesserede i at sælge til "den første, den bedste". Altså som signalerer ligegyldighed over for, hvem hvalpekøberne egentlig er.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det tror jeg personligt er en forkert antagelse.

 

Jeg synes det sker meget meget ofte at man på diverse hundefora læser om folk der skal ud og vælge hvalp og efterspørger hvad man skal kigge efter.

Disse mennesker ville nok have gavn af en ansvarlig opdrætter til at råde dem og hjælpe dem med at tage beslutningen, end at de skulle famle i blinde og sikkert vælger den smukkeste eller den mest sørgmodige, eller lige den der "talte til dem".

Det er altid godt at være klædt på til et køb, uanset om det er en hvalp eller en ny bil, man er ude efter. Derfor behøver disse mennesker jo ikke at synes, at de selv skal vælge. Men det er en strid om ord, eftersom dette er et tænkt eksempel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er nok en meget kemisk person, har brug for kemi, fx Fønix, hvis man tager fakta, neurotisk, hysterisk, skider i sengen, så er han godt nok ikke noget særligt, men der er kemi og med kemi er resten detaljer (for mig), vi var ude at kigge på andre og der var ingen kemi overhovedet, kemi tager ikke lang tid og kan ikke sættes på formel (som jeg synes hvalpetesten prøver). Virker lidt køligt på mig, først skal jeg lige godkendes, når det er sket, så er det værsgod et styk hvalp til dig. Men jeg tilstår så også, jeg synes det er ok at gå efter en farve (præcis som at gå efter en race).

Link til indlæg
Del på andre sites

Det skal du ikke være ked af. Det bliver nemt lidt indviklet, når man citerer andre og atter andre så læser det lidt hurtigt. Men mit svar var til Ibens: "Jeg ville slet ikke købe hos en opdrætter der lod det være frit valg efter først-til-mølle princippet. Det kan godt være det bare er mig, men for mig signalerer det en vis ligegyldighed".

 

Sådanne opdrættere findes skam, altså mennesker der kun er interesserede i at sælge til "den første, den bedste". Altså som signalerer ligegyldighed over for, hvem hvalpekøberne egentlig er.

 

Jamen jeg er helt med på hvem og hvad du citerede, jeg forstår bare ikke hvorfor det får dig til at trække lighedstegn mellem selvvalg og dårlig opdrætter. Slet ikke når du selv er fortaler for at vælge selv?

 

Der er masser af opdrættere der har en eller anden form for venteliste, og folk på den er så 1. vælger, 2. vælger osf.

Dette må da være først til mølle princippet?

 

Så.... jeg har stadig ikke forstået hvad det er der for dig er en dårlig opdrætter?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jamen jeg er helt med på hvem og hvad du citerede, jeg forstår bare ikke hvorfor det får dig til at trække lighedstegn mellem selvvalg og dårlig opdrætter. Slet ikke når du selv er fortaler for at vælge selv?

Det gør jeg skam heller ikke. Altså sætter lighedstegn mellem selvvalg og dårlig opdrætter.

 

Så.... jeg har stadig ikke forstået hvad det er der for dig er en dårlig opdrætter?

Jeg ønskede skam ikke at skrive om dårlige opdrættere? Jeg skrev - eller ønskede i det mindste at skrive - om det princip, som nogle opdrættere lider af, nemlig trangen til suverænt at vælge, hvilken hvalp en hvalpekøber skal vælge. Altså det emne, som TS startede ud med, som det hedder på nutidsdansk.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville aldrig "påduttes" en hvalp.. Men jeg vil til enhver tid ELSKE en opdrætter som engagerede sig i sine hvalpe, og kunne hjælpe og guide mig til at vælge den hvalp som passer bedst til mig...

 

Men hvis hun sagde "DEN hvalp der er bare perfekt til dig", og jeg ikke følte der var en kemi ville jeg sige "Måske den passer perfekt... Men det virker bare ikke som om kemien er der"...

 

Så jeg synes en blanding af begge dele... En opdrætter der kan udpege hvalpene, kender deres egenskaber og i sidste ende sige god for et match synes jeg er helt perfekt.. Men jeg synes også at folk skal have lov til at have indflydelse på hvilken hvalp de skal have...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Stella

Jeg ville vælge sådan en opdrætter fra. Jeg ville selv have lov at vælge og jeg mener selv at jeg ved så meget om hunde at jeg sagtens kan omstille mit liv, hvis hvalpen ikke er som " ønsket " . og i øvrigt er INTET sikkert. Den hvalp som viser sig at være så sød og rolig i kuldet, kan være den største bøllebandit når den kommer i det nye hjem og den hvalp der var frembrusende og ruskede alle tøjbamserne i stumper og stykker, kan vise sig at være den blideste hvalp når den kommer hjem i nyt hjem. Hvalpe indretter sig nemlig også til familien og dens mennesker.

 

I øvrigt ville jeg have lov at vælge ud fra hvad der er kemi og hvad min mavefornemmelse siger. Ikke ud fra hvad opdrætter siger.

 

Teitur valgte mig og vi er hinandens sjælevenner og det kunne aldrig være anderledes. Tænk hvis jeg var blevet påduttet en anden hvalp ! I øvrigt ændres ens liv også meget når man får hund, så meget at man ikke kan forstille sig det, hvis man ikke har haft hund før. Så næsten uanset hvad man ender ud med, ændrer man sig også selv, sin holdning, sin indstilling osv.

 

Hvor mange har ikke haft det princip at hunden ikke må være i møblerne og at det er træls den hopper op? Den dag de får en hund ind af døren opfordre de den ligefrem til at ligge og hyggeputte i sengen eller hoppe op og blive nusset. Sådan var jeg da selv.

 

Inden man køber hund ved man måske at man er et aktivt menneske der går meget " i byen " men når hunden så kommer, så får man et forhold til den og pludselig ville man da hellere være hjemme og sofahygge eller gå lange ture med den.

 

Måske synes man at man er en lad og doven person inden man får hund og ønsker sig så en stille hund, men så opdager man pludselig at det er skønt at komme ud og man bliver måske en aktiv person i stedet.

 

Da jeg fik Teitur var min kondi elendig, en tur ned i brugsen på 1 km var uoverskuelig, men i takt med at Teitur voksede, jo længere ture gik vi, i dag kan jeg ikke undvære vores gå og cykel ture, jeg går gerne ture på 2-3 timer med ham, jeg ELSKER at være ude og opleve verden med ham.

 

 

Jeg synes man selv skal kunne vælge sin hvalp, kun hvis det er åbenlyst håbløst, synes jeg opdrætter kan vælge. Hvis der kommer en gangbesværet dame som ville have en springer spaniel, jamen det er nok bare et dumt valg.

Eller hvis man er en person der fægter med arme og ben og har høj stemme og er "vild " og så hunden sidder skræmt i hjørnet, jamen så er det nok også dumt, men udover sådan tilfælde så synes jeg faktisk hund og ejer selv skal vælge hinanden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes der er stor forskel på hvis det er et racematch generelt og et hvalpe valg...

 

Jeg synes 100% sikkert at det er op til opdrætteren at bestemme om de synes racen passer til en... Korrekt at de ikke skal bedømme om man f.eks. er overvægtig og derfor ikke kan tage en aktiv hund (Jeg er overvægtig og har en husky f.eks.).. Men f.eks. hvis der kom nogle hos en husky opdrætter og forventede at skulle dyrke agility på højt plan, så ville jeg som opdrætter da også gå ind og trumfe og sige uanset hvor meget "kemi" der så end er, så passer det bare ikke overens med realiteterne... Lige så hvis man bor på 4 sal i en et værelses, og synes en GD er et super match, så håber jeg da også at opdrætteren ville gå ind og sige "Det duer sgu nok ikke helt"...

 

Og så er det at folk kan forsøge sig hos alle de andre opdrættere, og til sidst finder de en opdrætter som bare siger "Nå, du vil have en husky, værså god vi har de her tre, vælg løs"... (Det oplevede vi faktisk ved nogle af de kuld vi var ude hos)...

 

Men når opdrætteren har godkendt at man passer til dennes hvalpe, så kommer opdrætteren ind fra at være "dommeren" til at være en guide, som skal hjælpe både hvalpen og mennesket til at finde det bedste match...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg oplever det som et ikke-problem. Som regel finder man som hvalpekøber hurtigt "sammen" med den eller de hvalpe, der matcher ens temperament, både når man er på besøg og når man får små anekdoter fra opdrætteren om de ting, hvalpene gør.

 

F.eks. syntes vi også, at en af Taikis brødre var meget sød, men de historier de fortalte os om Taikis temperament og finurligheder gik jo lige i hjertet hver gang, fordi det bare var så meget "os". Derfor virkede det også naturligt, at de fremhævede ham som det rette valg til os og vi var jo enige i den beslutning. Det er et halvt år siden nu og vi kan ikke huske tiden FØR Taiki; han er bare vores pelsbaby der er faldet perfekt ind i familien som en puslespilsbrik der passer.

 

 

De meget få gange jeg har hørt om opdrættere, der trumfede igennem, har jeg tænkt at opdrætterne var de fornuftige og det var dejligt at opleve, at de ikke var så hooked på ussel mammon, at de undlod at tage konflikten og gerne risikerede at evt. miste en villig køber, fordi de stod fast og sagde "Nej, den hvalp skal I ikke have pga. X, Y eller Z årsag". Det er jo sådan det bør være.

 

For mig var det rart at vide, at der stod et kompetent menneske og rådgav mig, og ikke kun tænkte på at sælge et produkt. Det gav mig ekstra tillid at vide, at vi fik den helt rigtige hvalp også ud fra hendes (opdrætters) synspunkt.

Jeg synes at man som køber skal se det som en service, ligesom hvis man prøver en kjole og ekspedienten så siger "Prøv den lige i en anden størrelse, den vil nok sidde bedre". Man KUNNE da godt blive sur og fornærmet, men jeg synes at man hellere burde være taknemmelig over rådgivningen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis opdrætter havde skulle vælge for mig dengang, havde jeg aldrig fået cookie. For at være ærlig så tror jeg ikke at nogen havde fået hende. Hun var et lille skravl, den mindste i kuldet, og hendes opførsel var stik modsat alle de andres. Hun forsøgte at stikke af, de andre fulgte glade efter os når de var ude. Og jeg var bare snothamrende forelsket. Det er jeg stadig. Hun gik i øvrigt helt fra sit "meget rolig og tilbageholdende" da de andre i kuldet fik nye familier. Hun var 2. Sidst til at blive hentet og var ordentligt blomstret op de sidste 2 uger. Cookie er perfekt for mig og jeg ville ikke have det på andre måder. En opdrætter ved muligvis en masse gode ting og kan rådgive, men i sidste ende synes jeg lidt det bør være op til den nye ejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Maggie er udvalgt af opdrætter ud fra mine ønsker.

 

Første gang jeg var på besøg var hvalpene knap 2 uger gamle. Det var egentlig slet ikke meningen, at jeg skulle se hvalpene på det tidspunkt, men blot komme for en snak. Men da jeg kom, kom tæven ud i køkkenet (hvalpekassen står på kontoret lige ved siden af) og "hentede mig", så jeg fik hilst hurtigt på de små pus. Resten af mit 4-timers besøg gik med snak med opdrætterne.

 

Derefter var jeg på besøg hver eneste weekend, indtil jeg kunne hente hende hjem. Liva var med hver eneste gang og hvert besøg var mindst 3-4 timer. Så man kan sige, at de havde alle mulighed for at lære os at kende, inden beslutningen blev taget.

 

Meget tidligt nævnte de for mig, at lille-Liva skilte sig mere og mere ud som passende til mig. Hvalpetesten bekræftede blot de ting, vi alle tre havde observeret. Det var dog ikke tilfældet for alle hvalpene (jeg var der til hvalpetesten).

 

En af de andre købere til en tæve var en erfaren schweiss-hundefører, og han fik stort set lov til at bestemme selv. Han lavede en lille spor-test, da de var 3 uger gamle og valgte allerede der.

Link til indlæg
Del på andre sites

det er da godt at der findes opdrættere til alle typer:) som opdrætter lader jeg ikke folk selv vælge, hvalpene bliver fordelt efter hvalpetesten og efter hvad hver enkelt køber ønsker sig af sin hund:) hvis ikke det er ok så står det jo heldigvis frit for at købe hund andet steds:)

 

OBS og ingen påduttes da noget man kan da fint takke nej hvis ikke den hvalp opdrætter mener er den rigtige er den man vil købe:) så finder man jo bare et andet sted at købe:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu kan vi jo selv se hvor svært det skrevne ord kan være at forstå herinde, så TS, hvis jeg var dig og, ud over teksten på hjemmesiden omkring hvalpefordeling, syntes at opdrætter og hundene var værd at vide mere om. Så ville jeg da klart kontakte dem og tale med dem, også omkring hvordan fordelingen af hvalpene foregår. Det kan jo være at "det ikke er så slemt som det lyder".

 

Men som en anden også skrev; hvis både køber og sælger er indstillede på at tingene skal lykkes, så mon ikke man kan tale sig til rette? :vedikke:

Det er vel ikke utænkeligt at man som (seriøs!?) opdrætter måske kan virke lidt firkantet på hjemmesiden, for at skille de værste får fra bukkene, så alle ikke tror at de selv kan vælge. Når man så kommer i dialog med en potentiel hvalpekøber der har rigtig meget viden og hundekendskab selv, så kunne det jo sagtens være at opdrætter var meget mere åben for at denne køber selv havde ret meget indflydelse på hvilken hvalp de fik.

 

Og I sidste ende, så har man jo som køber altid ret til at sige nej hvis ikke man synes hvalpen passer....

Link til indlæg
Del på andre sites

OBS og ingen påduttes da noget man kan da fint takke nej hvis ikke den hvalp opdrætter mener er den rigtige er den man vil købe:) så finder man jo bare et andet sted at købe:)

 

Det er jo så ikke alle opdrættere der er så large, nogle bliver smækfornærmede og advarer andre opdrættere om en useriøs køber, der springer fra i sidste øjeblik ;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jo så ikke alle opdrættere der er så large, nogle bliver smækfornærmede og advarer andre opdrættere om en useriøs køber, der springer fra i sidste øjeblik ;-)

 

Men jeg tror også det kommer an på hvordan den besked gives og hvordan man forklarer sig omkring sine forbehold.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu kan vi jo selv se hvor svært det skrevne ord kan være at forstå herinde, så TS, hvis jeg var dig og, ud over teksten på hjemmesiden omkring hvalpefordeling, syntes at opdrætter og hundene var værd at vide mere om. Så ville jeg da klart kontakte dem og tale med dem, også omkring hvordan fordelingen af hvalpene foregår. Det kan jo være at "det ikke er så slemt som det lyder".

 

Jeg tror også de lyder mere skrappe end de er, for at sortere ud i de seriøse købere og for at have et kort på hånden ift. at nedlægge veto hvis nu en familie meget gerne vil have en hvalp som slet ikke passer til dem. Så kan de sige "Vi skrev jo også på hjemmesiden, at..." og køber er forberedt på det. Det er lidt sværere at smide i spil, hvis det kommer som et mega shok for køberen.

Link til indlæg
Del på andre sites

På min hjemmeside skriver jeg hvordan fremgangsmåden er ift. det her hvalpeudvælgelse - og det er stort set det første jeg fortæller dem der kontakter mig, så jeg er sikker på de er klar over det.

Jeg har aldrig modtaget en negativ reaktion i den forbindelse, jeg har ikke oplevet at blive fravalgt på det grundlag. Dem der vælger mig fra har gjort det inden de når så langt og det er glimrende. Jeg har ikke oplevet en eneste hvalpekunde sidde og få det stramt over ikke at vide hvilken hvalp der blir deres, som jeg skrev tidligere bliver hvalpekundernes omgang med hvalpene anderledes af ikke at vide hvilken hvalp der bliver deres, og vores samtaler bliver bredere og det virker som om folk faktisk kommer til at tænke ret grundigt over hvilke ønsker de egentlig har til deres kommende hund.

 

Når dagen kommer hvor hvalpene blir testet er folk selvfølgelig spændte på at blive kontaktet, og jeg har til gode at en hvalpekunde bliver skuffet og havde en helt anden forventning, så jeg tror nu nok at tingene foregår ret meget anderledes rundt omkring hos de forskellige opdrættere, end hvad det lyder som om at modstanderne i denne tråd har en forventning om. Jeg får ihvertfald den tanke, at dem der virkelig synes det er helt uacceptabelt ikke at kunne komme og pege på en bestemt hvalp og få lovning om den, faktisk ingen erfaring eller viden har om den proces der finder sted hos sådan en opdrætter.

 

Sådan formulerer jeg mig på hjemmesiden:

Alle hvalpekøbere er lige vigtige og skal have samme mulighed for at få den helt rigtige hvalp med hjem. Derfor ligger det ikke fast hvilken hvalp der flytter hvorhen, før hvalpene er mentaltestet. Mentaltesten har vist sig at være et rigtig godt redskab, der i kombination med informationer fra hvalpekøber om hverdag, interesser og ønsker, betyder at den enkelte hvalp og hvalpekøber bliver matchet på bedst mulig vis. Det er derfor utrolig vigtigt at man som interesseret, fortæller mest muligt om sig selv, sin familie og de detaljer der har betydning for at finde den rette hvalp.

Link til indlæg
Del på andre sites

Af hunde jeg har haft tidligere i mit liv, ca 18 år tilbage og lidt frem, er alle kommet mere eller mindre tilfældigt ind i mit liv som hvalp. Og her kunne vi måske nok set i bakspejlet ha haft gavn af lidt vejledning. Nr 1 sort labrador set i bagagerummet på en bil ved en tømmerhandel(de var ude og vende sig til at køre i bil) nr 2 grand danois kæresten fik for noget udført arbejde og nr 3 dsg valgt i stalden hos en bondemand. Nr 1 måtte omplaceres, han var en lille vims m hang til at arbejde, slet ikke hvad vi skulle ha haft:( nr 2 var nok mere os, men måtte desværre lade livet ret tidligt pga hjertefejl.. Nr 3 var en elskelig lille pige, som levede til sine dages ende hos ex svigermor, da vi gik fra hindanden. Nuværende hund Rex rottweiler, valgt ud fra han manglede et nyt hjem og vi manglede en hund folk ikke går ind til, når vi ikke er hjemne:o

 

Det jeg nok vil frem til, er at de nok alle er valgt ud fra ganske forkerte kriterier. De er dog ikke tavlehunde nogen af dem, og så gætter jeg på, at vejledning går lidt fløjten. Men jeg kan da tage fejl...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...