Debat om hvalpeudvælgelse - hvorfor?

[lilleraev]

Min far og familie kigger på at få en hvalp. De er faldet pladask for Lagotto Romagnoloen. Der er ingen tvivl om, at det er den rette race for dem.

Vi kigger på opdrætter hjemmesider og kommer forbi flere, der skriver, at de vil vælge hvalpen for dem.

Umiddelbart falder det ikke i god jord herhjemme. Der står på flere af siderne, at

Vi lader aldrig nogen hvalpekøbere selv vælge deres hvalp af den simple grund, at det er os der lever med hvalpene i otte uger og ser dem hver dag, døgnets fireogtyve timer, og det er derfor os, der kender dem bedst. Vi har stor erfaring i at se på hvalpene og se, hvilken hvalp der passer bedst til hvilken familie. Et ældre ægtepar skal ikke have den mest aktive hvalp i kuldet og en aktiv familie med fire børn skal ikke have den mest stille. Er der nogen der gerne vil udstille og avle skal de selvfølgelig have den hvalp, der ligner den er mest egnet til det osv. Vi plejer derfor at snakke med hvalpekøberne og i fællesskab blive enige. Alle de spørgsmål vi tidligere har stillet hjælper os til at finde ud af, hvilken type hvalp den pågældende familie passer bedst sammen med, vi skeler til hvilken hvalp/hvalpe familien måske er faldet for og prøver at få puslespillet til at passe. Det er altid lykkedes indtil nu.

Og det lyder da også rigtig fint, men så er det vi kom til at tale om, herhjemme, at man da, når man vælger hvalp, vælger ud fra det temperament man finder mest tiltrækkende når man sidder der.

I kender vel alle "Hvalpen valgte mig"... Og så tilpasser man sig vel? Eller hvad?

Hvad er årsagen til at I som opdrætter vil vælge en hvalp til jeres købere istedet for at lade køberen vælge efter den, der har taget den største plads i deres hjerter? Har I erfaring med det modsatte, hvor der så er flere der skal omplaceres eller?

 

Tænkte bare, at det kunne være spændende at høre det fra en opdrætter

[skipper-odense]

lidt ot, men jeg kan genkende beskrivelsen fra hjemmesiden :blink: i er med på at de har flyttet kennelen op nord for stockholm ikke? Indtil for ret nylig lå de jo lige her på fyn.

[lilleraev]

Hehe Skippermor, tænkte nok du ville kunne genkende det Jo, eller dvs. vi vidste godt de var flyttet til sverige, men ikke så langt op! Jeg tror de vil til Tyskland og hente, hvis det er..

[skipper-odense]

Hehe Skippermor, tænkte nok du ville kunne genkende det Jo, eller dvs. vi vidste godt de var flyttet til sverige, men ikke så langt op! Jeg tror de vil til Tyskland og hente, hvis det er..

 

vi kigger enten på dem her eller et par tyske kenneler. De fornuftige svenske er jo fuldstændigt umulige når de kun vil sælge til hjemmegående

 

nå men mht dit spørgsmål. Så synes jeg egentlig hvalpeudvælgelse er ret fornuftigt. Hvalpe kan jo svinge meget og være totalt trætte og døsige mens der er hvalpebesøg for så at være totalt i hopla næste dag hvor hvalpekøberne ikke ser det.

 

Men altså alt med måde, jeg ville aldrig lade mig presse til at købe en hvalp hvis jeg følte at der ikke var nogen kemi. Men jeg ville lytte rigtig rigtig meget til opdrætters vurdering af hvalpene. Specielt hvis man skal til udlandet så kommer de man nok ikke til ugentlige hvalpebesøg hvor man selv kan observere hvalpene over tid.

 

jeg har også et enkelt, ikke ret stort, farvemæssigt krav til en lagotto som jeg da håber der vil blive lyttet til, men hvis opdrætter mener at en hvalp med den kombination er helt perfekt til os så ville jeg nok lære at leve med det.

[Dina]

Min far og familie kigger på at få en hvalp. De er faldet pladask for Lagotto Romagnoloen.

Jeg anede ikke, at der var noget, der hed Lagotto Romagnolo, så tak for oplysningen. Dejligt, når man kan vælge den perfekte race for sig og sin familie, men jeg forstår godt, at det er irriterende, at I ikke selv kan få lov at vælge, hvilken hvalp i kuldet I vil have.

[Dina]

nå men mht dit spørgsmål. Så synes jeg egentlig hvalpeudvælgelse er ret fornuftigt. Hvalpe kan jo svinge meget og være totalt trætte og døsige mens der er hvalpebesøg for så at være totalt i hopla næste dag hvor hvalpekøberne ikke ser det.

Jeg ville også lytte til en opdrætter, men det ville nok ikke have den helt store indflydelse på mit valg. Og jeg ville foretrække en opdrætter, der boede i en afstand (Nordtyskland, Sydsverige...hvis det skal være udlandet), således at jeg kunne besøge dem mere end blot en enkelt gang. Eller evt. kombinere det med noget ferie i nærheden, så jeg kunne komme et par gange. Det er trods alt en stor beslutning at vælge både en hvalp, som man skal elske i mange år, men også en opdrætter, hvis opdræt man kan have lidt sympati for.

 

Din indvending har jeg fuld forståelse for, men en opdrætters mening om en hvalpekøber kan ofte være ganske fejlagtig og kan dermed "snyde" opdrætteren.

[Dina]

I har formentlig undersøgt alt om racen, men jeg så lige følgende oplysning:

 

"Det er vigtigt at lægge mærke til temperamentet. I visse linjer er der desværre hvalpeepilepsi, så sørg for at hvalpen er DNA testet og få en kvittering herpå. Undersøg om hvalpens forældre ligeledes er fri for epilepsi."

[skipper-odense]

I har formentlig undersøgt alt om racen, men jeg så lige følgende oplysning:

 

"Det er vigtigt at lægge mærke til temperamentet. I visse linjer er der desværre hvalpeepilepsi, så sørg for at hvalpen er DNA testet og få en kvittering herpå. Undersøg om hvalpens forældre ligeledes er fri for epilepsi."

 

:5up: jeg synes heldigvis at opdrætterne i denne race er ret gode til at teste deres hunde inden avl, i hvert fald dem jeg har haft kig på hd er vist også lidt af et problem så der skal man også se sig godt for

[Ulla H]

Jeg snakker meget pr tlf med de kommende hvalpekøberer og stiller mange spørgsmål til, hvordan familien lever, åben med mange gæster og besøgende børn, rejser med eller uden hund og alt muligt. Eller bare en lidt mere stille familie . Stiller spørgsmål om forventet hundetræning, andre hunde i familien eller nærmeste osv. Alenehjemmetid, faktisk rigtig meget spørgeri.

I min race er der så som med Lagottaen mange farver og variationer, som køberer kan foretrække.

Hvis en køber så gerne vil se de små , så anbefaler jeg dem at kigge på f.eks X og Y, fordi de efter min mening passer til deres familiestruktur.

Faktisk er mange meget forbløffede over, at man har anbefalet dem netop denne hvalpe, for ved opvækst gik det bare så godt.

Man skal jo ikke sælge en lidt mere stille hvalp med stor kontaktbehov til den meget udearbejdende familie, når alle ved, at den lidt blide har betydeligt sværere ved at være alene. Eller den mest fremme i skoene , der vil hilse på alle mennesker til de mere stille par, der helst vil gå og småhygge med vovsen.. Mange racer har deres særheder??? eller racepræg og det er opdrætter , der kan se at netop den hvalp risikerer at blive som mor, far, mormor , onkel???. Hvilket ikke er en fejl, men noget der måske skal tages hensyn til.

Og hvis familien evt er til en bestemt hundesport, så kan andre opdrætterer jo hjælpe en med at finde den hvalp, der bygningsmæssig og sindsmæssig minder mest om den berømte ane , der skorede til denne sport. Opdrætter har ofte mange andre opdrætter ude til vurdering af hvalpekvalitet. Og ikke kun for at udvælge til de køberer der vil udstille.

Sådan foregår det hos mig. Og nogle kunne man ikke drømme om at sælge hvalp til.

Mht besøg af hvalpekuld, hvor de er små er det næsten umuligt for køber at vurderer hvalpen på nær udseende.

Jeg har aldrig kunnet dette med at alle sov og var superaktive, når hvalpekøberer kom til aftalt tid. Nogle vil sove, andre spise , derefter sove 2 timer, før de vil lege.

[Hopsa]

Jeg synes det citerede beskriver rigtig fint hvorfor og hvordan, det ville på ingen måde kunne få mig til at fravælge et ellers seriøst opdræt.

For mig vidner det om en opdrætter der i høj grad ønsker det bedste for sine hvalpe og hvalpekunder.

Egentlig finder jeg det en anelse egocentreret at man som hvalpekunde vægter "retten til at vælge" så højt at man tilsidesætter de individuelle forskelle i et hvalpekuld og ikke vil høre tale om at blive vejledt og rådgivet af et andet menneske, der i øvrigt giver udtryk for at tilgodese de ønsker man selv har.

[Retrieveren]

I barney s kuld var det også opdrætteren der valgte. Eller det vil sige, da hvalpene var 6-7 uger faldt jeg pladask for en lille han hvalp som endte med at blive min så opdrætteren lyttede meget synes jeg.

Da jeg var der første gang var hvalpene 3 uger. Jeg faldt for en lille stille hvalp (utrolig dumt) men opdrætteren sagde med det samme at ham skulle jeg IKKE have når jeg gerne vil have et aktivt liv.

Et ældre ægtepar skulle have en tæve fra samme kuld og de vil gerne have en rolig tæve. Øhh det fandtes så ikk i det kuld så da de skulle vælge foreslog opdrætteren at de fik den rolige hanhvalp. Det har vist sig at være et perfekt match! Når vi mødes til hvalpetræf så er det stadig den hvalp som bare trækker sig, er forsigtig og tilbageholden. Opdærtter fik helt ret - hunden passede ikk til mig. Det gør barney tilgengæld så derfor tror jeg det bedste er et samarbejde mellem opdrætter og hvalpekøber. Det synes jeg fungerede rigtig godt ved min opdrætter. Og faktisk fik alle lige den hvalp de gerne ville have

[Dina]

Jeg snakker meget pr tlf med de kommende hvalpekøberer og stiller mange spørgsmål til, hvordan familien lever, åben med mange gæster og besøgende børn, rejser med eller uden hund og alt muligt. Eller bare en lidt mere stille familie . Stiller spørgsmål om forventet hundetræning, andre hunde i familien eller nærmeste osv. Alenehjemmetid, faktisk rigtig meget spørgeri.

Dejligt, at du er omhyggelig på dine hvalpes vegne. Sådan skal det være. Selv ville jeg være så krakilsk mht hvalpekøbere, at jeg ville brænde inde med samtlige kuld. Endnu en grund til, at jeg aldrig skal være opdrætter.

 

Mht besøg af hvalpekuld, hvor de er små er det næsten umuligt for køber at vurderer hvalpen på nær udseende.

Hvis man som hvalpekøber får tiden til at kigge, samt hvis man kommer flere gange, så vil man kunne se forskellen på de fleste af hvalpene, selvom det er svært, fordi cute-faktoren altid lægger sig ind over hele billedet. Jeg var selv i tvivl mht Sofus og hans ene bror, men på et tidspunkt kunne jeg mærke, at det nu alligevel skulle være Sofus. Lige sådan havde jeg det med hans to forgængere. Og tænk - jeg fik s'gu den bedste alle tre gange. :slem:

[Dina]

Jeg synes det citerede beskriver rigtig fint hvorfor og hvordan, det ville på ingen måde kunne få mig til at fravælge et ellers seriøst opdræt.

For mig vidner det om en opdrætter der i høj grad ønsker det bedste for sine hvalpe og hvalpekunder.

Egentlig finder jeg det en anelse egocentreret at man som hvalpekunde vægter "retten til at vælge" så højt at man tilsidesætter de individuelle forskelle i et hvalpekuld og ikke vil høre tale om at blive vejledt og rådgivet af et andet menneske, der i øvrigt giver udtryk for at tilgodese de ønsker man selv har.

Det er vist da ved at blive helt in at kalde folk med en anden opfattelse af tingene for egocentrerede. Trist udvikling på forum.

[Hopsa]

Det er vist da ved at blive helt in at kalde folk med en anden opfattelse af tingene for egocentrerede. Trist udvikling på forum.

 

Undskyld hvad??

 

Kunne vi ikke prøve at have en debat/samtale/dialog uden at skulle tage alt som personlige angreb?

I øvrigt tror jeg ikke at jeg tidligere har brugt netop dét ord, men det var nu engang det jeg følte beskrev min tanke bedst i denne sammenhæng.

 

Jeg synes det er et interessant emne lilleræv bringer på banen, det ville være rigtig rart om vi kunne nøjes med at forholde os til dette, frem for at fedte rundt i formuleringer så længe der bruges et sobert sprogbrug.

[Dina]

Undskyld hvad??

 

Kunne vi ikke prøve at have en debat/samtale/dialog uden at skulle tage alt som personlige angreb?

I øvrigt tror jeg ikke at jeg tidligere har brugt netop dét ord, men det var nu engang det jeg følte beskrev min tanke bedst i denne sammenhæng.

 

Jeg synes det er et interessant emne lilleræv bringer på banen, det ville være rigtig rart om vi kunne nøjes med at forholde os til dette, frem for at fedte rundt i formuleringer så længe der bruges et sobert sprogbrug.

Jeg tvivler nu på, at der er mange, der vil finde et ord som "egocentreret" sobert. Og det er for nemt at hævde, at jeg tager tingene personligt. Jeg opponerer generelt imod, at vi på listen knalder grimme ord i nakken på hinanden, blot fordi vi ikke er af samme mening. Du må lige så vel som jeg vide, at bliver det først almindeligt, så er vejen åben for endnu værre ord, og det ønsker vel ingen af os?

[lilleraev]

Jamen altså det jeg netop gerne ville frem til var netop en debat om, om opdrættere havde færre 'fejlplaceringer' hvis de vælger hvalpekøberen til hvalpen end hvis hvalpekøberen vælger hvalpen...?

Jeg har jo endnu ikke så meget erfaring, men jeg fik selv lov til at vælge min hvalp, og han passer perfekt til mig - er sikker på, at hvis jeg havde fået det, som jeg gav udtryk for at jeg ønskede mig FØR jeg fik hvalpen, så var det forkert. Jeg ville jo gerne have en selvsikker, selvstændig hund, som skulle være lidt fræk og initiativrig. Jeg fik en forsigtig lille dreng, der har enormt meget brug for bekræftelse i alt hvad han foretager sig, men som ellers er meget dejlig nem og rolig, hvilket passer mig perfekt.

Ville en opdrætter kunne se igennem mit 'jeg ønsker mig' og stadig fundet mig den rette hvalp? Og var det bare et tilfælde jeg valgte som jeg gjorde?

Og har perioden hvor hvalpen er kommet hjem til hvalpekøber ikke noget at skulle have sagt på hvordan hvalpen udvikler sig?

 

Jeg synes jo at det er en rigtig god service fra en opdrætter, som viser, at de virkelig tager jobbet seriøst... Men jeg tror bare at f.eks. min familie ville blive ligeså ked af det som jeg ville blive, hvis ikke de fik lov at få den hvalp de var faldet for...

Men Ulla, jeg synes det er en rigtig fin løsning at sige 'fokuser på hvalp X og hvalp Y' faktisk..

[Therese]

Et hvalpekøb handler vel om at begge parter er villige til at lytte. Man skal som køber selvfølgelig ikke have en hvalp presset ned over hovedet, som man ikke har en god mavefornemmelse omkring, så der skal opdrætter selvfølgelig lytte. Men man skal heller ikke blive fornærmet, hvis opdrætter forelægger muligheden for, at man får en anden hvalp end den man havde tænkt sig. Man skal jo bare tage det som et udtryk for at opdrætteren vil det bedste for hvalpene, og se det som en god ting, og så evt. tage hjem og sove på det, hvis man er i tvivl.

 

Som andre også har nævnt, så ser man kun en brøkdel af hvalpenes liv og har derfor kun en ringe mulighed for at vurdere hvalpene helt korrekt.

 

På den anden side, så betyder mavefornemmelse og kemi altså en hel del. Man skal selvfølgelig ikke købe en hvalp, hvor man bare fornemmer, at det aldrig vil blive rigtig godt. For så bliver det det sikkert heller ikke.

 

Så det handler vel om, at man bliver enige om tingene. At gå helt over i enten den ene eller den anden side kan aldrig være til gavn for nogen, så som med så meget andet må det handle om at finde en gylden middelvej.

Og det er egentligt også mit indtryk, at det foregår sådan i langt de fleste tilfælde.

[sagapigen]

Jeg synes det er fint at opdrættere vælger hvalpene ud til hvalpekøberne. Jeg ville ikke vælge en opdrætter fra der havde den praksis. Vel at mærke, hvis opdrætteren lavede et seriøst udvælgelses arbejde, evt. med mentaltest af hvalpene og mange spørgsmål til hvalpekøber.

Opdrættere bruger vel generelt den fremgangsmåde de har bedst erfaring med, eller de bedst kan stå inde for.

 

Man har jo som hvalpekøber, altid lov til at sige nej tak, til en hvalp fra kuldet, hvis man er uenig med opdrætteren i hvilken hvalp der passer bedst.

[Hopsa]

Jeg synes jo at det er en rigtig god service fra en opdrætter, som viser, at de virkelig tager jobbet seriøst... Men jeg tror bare at f.eks. min familie ville blive ligeså ked af det som jeg ville blive, hvis ikke de fik lov at få den hvalp de var faldet for...

 

Det jeg personligt oplever når hvalpekunder ikke ved hvilken hvalp der bliver deres, er at de ser alle hvalpene når de besøger dem, og det ser jeg som en stor fordel.

Jeg hører at de bliver bevidste om at hvalpene kan vise forskellig adfærd fra besøg til besøg, den hvalp de "faldt for" ved den ene besøg er måske slet ikke så interessant ved næste besøg. At holde alle muligheder åbne frem for at lægge sig fast på en bestemt hvalp, gør osse samtalerne mellem opdrætter og hvalpekunde bredere og mere informativ.

 

For et par kuld siden lod jeg en kvinde få en gul tævehvalp med opdræt for øje, hvalpen blev altså valgt på et andet grundlag end hvad jeg ellers gør. Kvinden er selv instruktør og jeg havde derfor en formodning om at det nok skulle gå, underordnet hvalpens fremtidige temperament. Hunden står nu til videreformidling og jeg har kun mig selv at bebrejde at jeg ikke blev ved min egen måde at gøre tingene på.

[Gæst Miss_menelli]

Tror der er stor forskel på racen og på køberne og på hvilken metode der er bedst.

I alle tilfælde er dialog og samarbejde om valget mellem opdrætter og køber jo den bedste forudsætning for at få den rigtige hvalp.

Og der er ærlighed og at man er bevidst om, hvad man rent faktisk ønsker en nødvendighed, medmindre opdrætter er tankelæser eller som minimum fantastisk til at læse mennesker - Og det forventer jeg ikke opdrætter er

 

Så hvis man som køber ikke er helt ærlig overfor sig selv og egentlig ikke ved hvad man vil have, så har opdrætter ikke en chance for at matche køber og hvalp.

Så der er jo også et spørgsmål om en opdrætter kan se igennem købers ønsker og finde det reelle behov hos køber.

Der er dialog, dialog og atter dialog bare afsindig vigtig, for der kan komme rigtig mange ting frem på den måde, som især en førstegangs køber ikke selv var bevidst om,

 

"Min" opdrætter udvalgte ikke hvalpene til os, men var meget lydhør overfor ønskerne, fortalte en masse om hvalpene og stillede en del spørgsmål, som egentlig ikke havde til formål at HUN skulle vide noget, men for at hjælpe mig til at finde ud af præcis hvad jeg ønskede og ville lægge vægt på.

Hun sagde, at godt nok kendte hun hvalpene bedst, men vi var jo ikke nybegyndere indenfor hunde og hundesport og vi kendte vores ønsker og hverdag (og de andre hunde) bedst.

Så et samarbejde om valg af hvalp, var det hun valgte med det her kuld og de købere hun havde.

 

Havde hun sagt at hun ville matche hvalpe og købere, så havde jeg også været OK med det.

Min opfattelse var i hvertfald, at hun også havde samme hvalpe i kikkerten til mig, som dem jeg selv synes kunne være gode bud.

Valget stod så mellem to hvalpe hvor den ene ville have passet mig perfekt ifht. sporten (og den jeg synes var pænest ) og den anden var den jeg troede passede bedst ind i flokken og som også havde alle de egenskaber rent arbejdsmæssigt, som jeg ønskede mig, bare knap så udpræget som den anden.

Valgte den sidste og det var det helt rigtige valg og jeg tror opdrætter havde valgt den samme til mig, hvis hun selv skulle vælge.

 

Så jeg er hverken for eller imod og tror ikke man nødvendigvis får de bedste match på den ene eller den anden måde.

Det må komme lidt an på køberne, racen og opdrætter.

Men den model uden dialog og hvor folk bare skal sætte sig ned en tilfældig dag og pege på en hvalp - Den er jeg ikke særlig begejstret for.

Det var i hvertfald ikke de samme hvalpe der var mest fremme i skoene de gange jeg besøgte dem, så ville nødigt have stået uden opdrætters fortællinger og vejledning ifht. det jeg lagde vægt på.

For så var jeg nok ikke endt med Yoda....

[Gæst MieJ]

Din indvending har jeg fuld forståelse for, men en opdrætters mening om en hvalpekøber kan ofte være ganske fejlagtig og kan dermed "snyde" opdrætteren.

 

Dina, vil du ikke uddybe hvad du mener med dette?

 

Når opdrætter udvælger hvilken hvalp der skal til hvilken familie, er der vel ingen hvalpekøbere, der er interesseret i at have givet et så fejlagtigt billede af sig selv som familie, at man risikerer at få en hvalp, der er helt forkert til én.

 

Jeg kan ikke forstå at man lader sig afskrække af at opdrætter vil matche hvalpe og hvalpekøbere. Det vidner i min optik om en samvittighedsfuld opdrætter, der gør sit yderste for at sikre at hvalpe og familier er rigtige for hinanden. Jeg ved at "sådanne" opdrættere bruger oceaner af tid på at observere hvalpenes reaktionsmønstre, deres individuelle forskelle og deres forskellige temperamenter.

De opdrættere vil vide så meget som muligt om familiernes hverdag, for at sikre at hvalpen med det rigtige temperament og karakteristik havner det rigtige sted.

 

En hvalpekøber der kommer 1-2-3 gange vil jo aldrig have samme kendskab til hvalpenes individuelle forskelle som opdrætter har, og derfor finder jeg det mærkværdigt, at nogen står så hårdt på selv at ville udvælge hvalpen, for hvorfor mener man sig så meget dygtigere end opdrætter til den opgave?

Man køber vel hvalp et sted, hvor der er sympati for både opdræt og opdrætter og derfor burde det vel heller ikke være så stort et problem

 

Jeg har kun virkelig gode erfaringer med opdrætters udvælgelse af hvalp til mig.

Da jeg købte min første GD kendte jeg jo kun racen ud fra det jeg havde set og mødt. Det ville have været helt absurd, hvis jeg skulle have stillet mig midt i et køkken fyldt med hvalpe og kigget og selv udvalgt hvalp, for hvad skulle jeg kigge efter? Jeg kan godt se om én eller flere hvalpe er mere livlige og nysgerrige end andre - lige dér i øjeblikket, men det er jo slet ikke sikkert at billedet ville være det samme, hvis jeg kom og kiggede dagen efter eller ugen efter. Så jeg ville komme til at vælge hvalp ud fra et øjebliksindtryk og det tror jeg ikke gavner nogen, hverken hvalpen eller jeg.

 

Jeg har købt hund med hjertet og hvad der tiltalte mit øje, og det gik dælme helt af h*lvede til!

Efter min ublu mening, så er det helt helt forkert, at skulle tilpasse sig sin hvalp eller hvalpen skal tilpasse sig sin familie.

Det burde være sådan, at hvalp og familie var rigtige for hinanden fra start, så ingen behøvede tilpasse sig eller nøjes med.

[Howlucky]

Jeg tænker lidt på, at skulle jeg vælge en hvalp inden for den race jeg har nu, så ville jeg elske at få lidt vejledning:) jeg har en super hund, som jeg dog ikke gør mere ud af, end noget hjemmetrænning. Vi startede dog til træning med ham, faldt hurtig fra pga tidspunkt og total dårlig unghundehørelse:o men han er en total elskværdig familiehund.

Bliver min næste hund en rotte, vil jeg gerne træne ham til f.eks at gå vagt, og der vil både hundens temperament plus den og mins harmoni jo være ret afgørende for, at projekt lykkes:) så ja tak til opdrætter der forsøger matche hvalpe m kommende ejere herfra

[tjikson]

Med nova valgte vi hende udelukkende ud fra farven Vi valgte at kigge meget på forældrene som begge var selvsikre hunde... Vi snakkede også om at udstille hvilket Nova var perfekt til.. Opdrætteren syntes også hele vejen igennem at Nova var den rette for os... selvom vi egentlig reserveret hende på farven

 

Ved min næste hvalp vil jeg klart have opdrætter mere ind i valget.. Da jeg gerne vil have en lille selvsikker herre

[Gæst Buddha]

Voodoo så jeg jo slet ikke før han var 8 uger og hjemme ved mig, Anders mødte ham en enkelt gang nogle timer da han var 5-6 uger, vi lagde alt beslutning over til opdrætter (selvklart, hvad skulle vi sige ud fra det lidt vi så) og kom som sådan ikke med ønsker, fortalte bare om hvad vi sådan lavede med Motor. Voodoo passer perfekt ind i vores familie, det er helt vildt. Har mødt 2 af hans 3 brødre da de var knap 1 år og stadig er det Voodoo som personlighedsmæssigt passer 100% til os.

 

Og helt ærligt, jeg håber næsten jeg kan gøre det samme næste gang. Synes det var dejligt befriende. Selvom jeg da en skønne dag også gerne vil prøve at følge en hvalp med besøg hver uge eller mere.

[nr 49]

Da vi købte Basso ville opdrætter også vælge hvalp til os og da vi kun havde mulighed for at se kuldet en gang før han skulle hentes følte vi os trygge ved den løsning efter at have fortalt opdrætter om os selv og hvad vi gerne ville bruge ham til. Hun spurgte os virkeligt grundigt om alle mulige ting og vi fik en god fornemmelse af at hun gjorde sit yderste for at matche hvalp og kommende ejere.