Hanhundeejeres ansvar?

[Hopsa]

Hvis du har en hanhund og lader ham indgå i avl, hvor mener du så dit ansvar begynder og slutter?

[kennel-lowchen]

Hvis du har en hanhund og lader ham indgå i avl, hvor mener du så dit ansvar begynder og slutter?

Er spørgsmålet til "almindelige" mennesker elelr må en opdrætter svare også??

[Therese]

Kort sagt mener jeg, at mit ansvar starter allerede når tæven bliver parret og så slutter det, når hvalpene er døde. Jeg tror altid, jeg ville føle et eller andet ansvar for de hvalpe, som jeg har været med til at lave. Og jeg vil da følge dem så meget som muligt.

 

Men jeg er ikke opdrætter, så ved slet ikke om mit svar er relevant for det du gerne vil vide

[Hopsa]

Er spørgsmålet til "almindelige" mennesker elelr må en opdrætter svare også??

 

Alle der har en holdning bedes dele den med os andre

[Hopsa]

Kort sagt mener jeg, at mit ansvar starter allerede når tæven bliver parret og så slutter det, når hvalpene er døde. Jeg tror altid, jeg ville føle et eller andet ansvar for de hvalpe, som jeg har været med til at lave. Og jeg vil da følge dem så meget som muligt.

 

Men jeg er ikke opdrætter, så ved slet ikke om mit svar er relevant for det du gerne vil vide

 

Hvad synes du dit ansvarsområde er?

 

Har man som hanhundeejer et moralsk ansvar ift. at sige ja eller nej til en parring?

Eller skal man blande sig uden om?

 

Har man et økonomisk ansvar ift. de kommende hvalpe, eller ligger ansvaret i at holde sig informeret og opdateret på hvilke kvaliteter (gode som dårlige) ens hanhund videregiver?

[skipper-odense]

jeg synes da helt klart at man har et ansvar ift hvilken tæve der bliver brugt, og ift om tævens ejer har de samme værdier omkring avl som man selv har. Her tænker jeg både sundhed og socialisering, men også hvordan hvalpekøbere bliver udvalgt osv.

 

Og så har man selvfølgelig et ansvar for om ens hanhund videregiver noget godt til avlen. Altså er den "bare" sød og dejlig, eller er den også tjekket for de helbredsproblemer racen måtte have, er den racetypisk af sind og udseende osv.

 

Jeg mener dog ikke man har noget økonomisk ansvar hvis fx hvalpene bliver syge, fødslen ender i kejsersnit, hvalpene ikke kan sælges eller lignende. Det er tæveejeren der får pengene når der er overskud (minus aftalt betaling for parring) så må h*n også være villig til at løbe den økonomiske risiko der er ved at have et opdræt.

 

Og på længere sigt, altså det er da fint hvis hanhundeejeren interesserer sig for hvalpenes videre færd og kan komme med gode råd osv. Men jeg mener ikke man er moralsk forpligtet til det. Jeg har, via facebook, en del kontakt til ejeren af skippers far, og jeg synes da det er super fint at hun gider kommentere på billeder osv og chatte løs om hd/ad undersøgelser osv, men det var absolut ikke noget jeg havde forventet.

[skipper-odense]

Hvad synes du dit ansvarsområde er?

 

Har man som hanhundeejer et moralsk ansvar ift. at sige ja eller nej til en parring?

Eller skal man blande sig uden om?

 

Har man et økonomisk ansvar ift. de kommende hvalpe, eller ligger ansvaret i at holde sig informeret og opdateret på hvilke kvaliteter (gode som dårlige) ens hanhund videregiver?

 

jeg forstår ikke helt hvad du mener med det markerede altså mener du om man bare ukritisk siger ja til enhver der måtte ønske at bruge ens hanhund til parring?

[Hopsa]

jeg forstår ikke helt hvad du mener med det markerede altså mener du om man bare ukritisk siger ja til enhver der måtte ønske at bruge ens hanhund til parring?

 

Ja.. altså om man skal tage stilling til om en tæve er en man selv ville sætte i avl, og svare ud fra det, eller om man skal blande sig uden om

[Gæst Iben B]

Jeg synes jeg har et moralsk ansvar for om jeg synes at min hanhund har noget at viderebringe, i forhold til hvad jeg sætter pris på hos racen.

 

Jeg fik en forespørgsel på Chino-parring, fra hans opdrætter til en af hendes bekendtes tæve. Chino har lidt for hængende øjne efter min smag (hvilket primært er vigtigt fordi jeg kan se det generer ham) og så har han lidt karperyg.

Det ville ikke alene være årsager til at udelukke ham, hvis en erfaren opdrætter kunne se nogle kvaliteter i ham og hans linier som jeg måske ikke kan bedømme. Men det ville gøre at jeg ikke umiddelbart tog beslutningen uden at have hørt nærmere begrundelser.

 

Hvad der til gengæld totalt udelukkede ham var hans hypothyroidisme, som Svensk Kennel Klub anbefaler ikke at avle på. Og selvom det ikke er en særlig alvorlig lidelse, så var det naturligvis nok til at jeg takkede nej. Jeg må indrømme at der var en del af mig som synes det ville være såååååååå nuttet og fint med Chino-babyer, men jeg har selvfølgelig pligt til (synes jeg) ikke at låne en hund ud på tværs af SKK's anbefalinger.

 

Da vores parringseventyr sluttede der, har jeg egentlig ikke taget stilling til hvordan jeg ville have haft det med de forskellige ting i det videre forløb.

[skipper-odense]

og bare lige for at spamme tråden

 

så ejer jeg en super flot labrador hanhund, virkelig sådan en hvor jeg bliver stoppet nærmest dagligt af folk der vil kommentere på hans udseende. Temperamentsmæssigt er han herhjemme og overfor andre mennesker og børn en drøm. Jeg ville elske at få en hvalp efter ham. Men vi valgte at få ham kastreret fordi hans temperament overfor andre hanhunde desværre ikke er racetypisk og han havde alt alt for meget "karl smart - jagte tæver" over sig ift normalen, og jeg ville være så ked af det hvis han gav dette videre til eventuelle hvalpe, for det er søreme noget vi har arbejdet meget med. Så det var en svær, men alligevel let beslutning at fravælge muligheden for avl på ham

[skipper-odense]

Ja.. altså om man skal tage stilling til om en tæve er en man selv ville sætte i avl, og svare ud fra det, eller om man skal blande sig uden om

 

ok :5up: ja så har jeg jo svaret ovenover at det mener jeg man bør

[noerby]

Jeg har en DKK labrador ud af gode linier, og der er mange gode titler indenfor marker på både moderen og faderens side. Jeg har skrevet under på, at jeg ikke vil avle på ham, da han har overbid og derfor ikke vil bidrage med noget særligt til avlen. En af folkene her i byen har en labrador tæve, også ud af jagtlinier, og de kan rigtig godt lide Cooper. Hun er med DJR tave og han vil meget gerne have Cooper skal parre hende. Der har jeg selvfølgelig sagt klat nej (hver gang han har spurgt fordi en gang er åbenbart ikke nok at spørge)

 

Selvom min hund ikke havde overbid, ville jeg stadig ikke avle på ham. Han er en god hund, men jeg ved ikke hvad han skulle bidrage med til avlen, som de øvrige hunde ikke har. Han har A hofter 0 på albuerne og gode linier. Vi er dog ikke nået langt i vores træning men det tror jeg såmen er mest pågrund af han dumme ejer (miiiig). Alt i alt en almindelig god hund, selvfølgelig verdens bedste lab i mine øjne, men så alligevel ikke.

 

Det jeg vil frem til er, at det kan være utrolig nemt, at tilbyde sin hanhund til avl, og lave nogle hvalpe og ligge alt ansvaret over på en tæveejer, men jeg ville aldrig tilbyde en hanhund til en tæve, hvis jeg ikke synes det kunne blive et spændende kuld, som jeg selv kunne tænke mig hvalp fra eller som kunne tilbyde noget godt til racen. Især min race har jo ikke ligefrem mangel på hunde!

[Therese]

Hvad synes du dit ansvarsområde er?

 

Har man som hanhundeejer et moralsk ansvar ift. at sige ja eller nej til en parring?

Eller skal man blande sig uden om?

 

Har man et økonomisk ansvar ift. de kommende hvalpe, eller ligger ansvaret i at holde sig informeret og opdateret på hvilke kvaliteter (gode som dårlige) ens hanhund videregiver?

Jeg ville helt klart føle, at jeg havde et ansvar for at vælge den rigtige tæve. Jeg ville ikke bare parre min hanhund med hvem som helst, for det skulle jo gerne være nogle gode hvalpe, der kom ud af det. Så jeg ville ikke blande mig udenom, nej

 

Og jeg ville ikke have et problem med at have et økonomisk medansvar, men jeg ved ikke helt, hvordan det fungerer i praksis, så jeg tænker mere i moral og hvad min samvittighed "tillader" mig. Men jeg ville da helt klart tilbyde nogle af pengene tilbage til tæveejeren, hvis en af hvalpekøberne skal have nogle penge tilbage af en eller anden grund. Som udgangspunkt i hvert fald. Og jeg skulle selvfølgelig også se nogle af pengene for købet, hvis jeg skal betale nogle tilbage. Hvis tæveejeren tager alle pengene selv, vil jeg selvfølgelig ikke

 

Men ift. at det ofte er sådan (som jeg har forstået det) at tæveejere betaler for at få lov at bruge hanhunden, så er det nok ikke helt realistisk at det kan fungere sådan Men ville helt klart ikke være afvisende..

[Hopsa]

Jeg siger selv for det meste nej, det gør det hele meget nemmere

Men når jeg har sagt ja har det været til opdrættere der yder et samvittighedsfuldt arbejde ift. hvalpenes opvækst, som har en tæve jeg mener egner sig til en kombination med min hanhund.

En tæveejer skal kunne forklare mig hvad formålet er med netop at bruge min hanhund, hvad formålet er med kuldet og på hvilke vilkår hvalpene sælges.

Jeg havde en forspørgsel på en tæve på 6 år, hun skulle ha' sit første kuld - nej, det vil jeg ikke være en del af.

 

Så min egen holdning er, at man som hanhundeejer ikke bør parre en tæve hos en opdrætter hvor man ikke selv ville have lyst at købe hvalp.

[Therese]

Det ville helt klart også være et af mine kriterier - at jeg selv kunne tænke mig at købe hvalp efter lige præcis den kombination og lige præcis det sted.

[Dorte]

Jeg mener, at både hanhunde- og tæveejere har det samme ansvar med hensyn til at vælge potentielle partnere. Det skal være et kuld, som kan bidrage positivt til racen, og hvor man selv kunne finde på at beholde en hvalp fra.

 

Selvfølgelig skal forholdene hos tæveejeren være i orden m.h.t. socialisering, sundhed m.v.

[Hopsa]

Det ville helt klart også være et af mine kriterier - at jeg selv kunne tænke mig at købe hvalp efter lige præcis den kombination og lige præcis det sted.

 

Jeg vil sige at jeg ikke behøver at ville have en hvalp fra kombinationen, for mine kriterier er nok ret meget anderledes end andres. Jeg prøver i stedet at se på kuldet som en kommende hundeejer der drømmer om en velfungerende hund, og ud fra det tager jeg stilling til om jeg forventer at denne opdrætter vil kunne levere dette, gennem en kombination med min hanhund.

[noerby]

Jeg tror egentlig, at der er mange som bliver meget stolte over at få et tilbud på deres hanhund, sådan lidt "orv de synes han er lige så lækker som vi gør, hvor fedt!" og dermed blot synes det er en ære at deres hund skal lave hvalpe og derfor ikke rigtigt tænker over, at still ekrav til en tæveejer. Det synes jeg, at jeg har kunne fornemme på diverse forums på nettet, at når folk har fået en forespørgsel på deres hanhund, så er det = min hund er værd at avle på.

[Hopsa]

Jeg tror egentlig, at der er mange som bliver meget stolte over at få et tilbud på deres hanhund, sådan lidt "orv de synes han er lige så lækker som vi gør, hvor fedt!" og dermed blot synes det er en ære at deres hund skal lave hvalpe og derfor ikke rigtigt tænker over, at still ekrav til en tæveejer. Det synes jeg, at jeg har kunne fornemme på diverse forums på nettet, at når folk har fået en forespørgsel på deres hanhund, så er det = min hund er værd at avle på.

 

Ja det kan du have ret i. Jeg har læst noget i stil med at "jeg var så heldig at min hanhund blev brugt i avl", men jeg er ikke klar over hvor i heldet ligger?

Jeg har lige fået en efterspørgsel på en af mine udstationerede hanhunde og svarede at det faktisk var foderværten der måtte beslutte om det havde interesse, for med flere hanhunde i flokken var det slet ikke sikkert hun syntes det var noget hun havde lyst til. Og sådan ved jeg der er en del med hanhunde der har det, at de egentlig ikke gider det der parring, fordi det kan have indflydelse på hvordan deres hund fungerer i hverdagen.

[Dina]

Hvis du har en hanhund og lader ham indgå i avl, hvor mener du så dit ansvar begynder og slutter?

Nu har jeg kun haft en enkelt hanhund, der for mange år siden indgik i avl, og jeg tænkte faktisk ikke alt for meget over det. Jeg tog halv pris af den normale betaling, fordi mit primære formål var, at han skulle lære, hvornår en tæve var villig - og hvornår det ville være skønne spildte kræfter at prøve at indynde sig hos skønjomfruen.

 

Han var i forvejen avlsgodkendt og blev forinden checket hos dyrlægen - og så gav jeg ellers grønt lys. Jeg følte bestemt intet ansvar for hvalpene og var overhovedet ikke blandet ind i, hvem hvalpekøberne var. Opdrætteren kom med de 4 koner over en periode på et par år, tror jeg, at det var - og det var så det.

[Therese]

Jeg vil sige at jeg ikke behøver at ville have en hvalp fra kombinationen, for mine kriterier er nok ret meget anderledes end andres. Jeg prøver i stedet at se på kuldet som en kommende hundeejer der drømmer om en velfungerende hund, og ud fra det tager jeg stilling til om jeg forventer at denne opdrætter vil kunne levere dette, gennem en kombination med min hanhund.

Tror vi mener det samme Formulerede mig vist bare lidt kringlet. Det behøver ikke være en hund, som jeg har tænkt mig at købe, men både tæve og hanhund skal have nogle egenskaber, som jeg vægter højt.

[skipper-odense]

Ja det kan du have ret i. Jeg har læst noget i stil med at "jeg var så heldig at min hanhund blev brugt i avl", men jeg er ikke klar over hvor i heldet ligger?

Jeg har lige fået en efterspørgsel på en af mine udstationerede hanhunde og svarede at det faktisk var foderværten der måtte beslutte om det havde interesse, for med flere hanhunde i flokken var det slet ikke sikkert hun syntes det var noget hun havde lyst til. Og sådan ved jeg der er en del med hanhunde der har det, at de egentlig ikke gider det der parring, fordi det kan have indflydelse på hvordan deres hund fungerer i hverdagen.

 

det har jeg altid troet var lidt en skrøne, men dyrlægen nævnte faktisk også noget i den retning for mig da vi fik taget hd/ad billeder. Han var åbenbart ikke vant til at folk fik taget den slags bare for at tjekke uden at skulle bruge hunden i avl.

 

Og ja jeg bliver da totalt smigret når folk roser min hunds udseende totalt dumt for det er jo da ikke mine gener eller noget

[Dina]

Jeg tror egentlig, at der er mange som bliver meget stolte over at få et tilbud på deres hanhund, sådan lidt "orv de synes han er lige så lækker som vi gør, hvor fedt!" og dermed blot synes det er en ære at deres hund skal lave hvalpe og derfor ikke rigtigt tænker over, at still ekrav til en tæveejer. Det synes jeg, at jeg har kunne fornemme på diverse forums på nettet, at når folk har fået en forespørgsel på deres hanhund, så er det = min hund er værd at avle på.

Sådan havde jeg det slet ikke. Faktisk spurgte denne opdrætter mig gennem et par år, og jeg svarede hver gang nejtak! Men min hund havde den "skavank", at han blev ukoncentreret, hvis der var en tæve på pladsen, der bare tænkte på at gå i løbetid snart og det var skideirriterende. En gammel, erfaren trimmer fortalte mig så, at en parring kunne hjælpe på det, så derfor ændrede jeg mit svar til "okay, lad os prøve".

 

Og jeg skal da nok love for, at det hjalp. Kort tid efter første parring kunne han gå en kæderundering i mørke med en dejlig tæve på hver side. Men han vidste nu af erfaring, at der intet var at komme efter endnu, så han kunne lige så godt i stedet koncentrere sig om sit "arbejde".

[Ulla H]

Jeg kunne forestille mig, at dette var en hentydning til mig, der har lavet Freddy parre en 5 årig tæve.Der ikke har født før.

Og ja, jeg var skeptisk , men deres dyrlæge mente, de skulle prøve og det ville de så. Og jeg endte med et ja, vi prøver.

Kombination mht linier er fin , ikke meget at påpege der. Jeg foreslog også andre hanhunde i DK , fordi måske en rutineret han var bedre, selvfølgelig af gode sunde linier.

Nu får hun jo så kun een hvalp ,som de beholder(forhåbenligt overlever den og tæven), men hvis hun havde et pænt kuld i maven, så ser jeg personligt ikke helt den samme ansvarsfølelser for deres videre skæbne, fordi jeg kun kan råde , men intet bestemme.

Men vil da gøre rigtig meget for at kunne følge med i opvækst og især vurdering af dem, når de er udvoksede og færdige.

Ellers kan en parring jo intet bruges til.

Og jeg har en rigtig god fornemmelse af tævens ejere, trods de forsøger dette.

[Retrieveren]

Nu kan Barney jo ikke bruges i avl grundet hans albuer.

Men jeg vil helt klart stille krav til at tæven levede på til racestandarden og havde et godt sind. Nu er det jo heldigvis ikke sjældent indenfor racen. Jeg har ikke selv meget forstand på det, så vil klart spørge en (evt. min opdrætter) til råds om tæven og kombinationen. Jeg vil forlange at minimum 10 % af kuldet blev tjekket for øjne, hofter og albuer, da min hanhund ellers ikke kan blive ved at figurerer på hanhundelisten.

Helst vil jeg have hele kuldet tjekket for hofter, albuer og øjne, men det er nok svært at forlange som hanhundeejer. Min egen opdrætter forlangte at alle hvalpe skulle tjekkes og det synes jeg er fedt. På den måde ved hun også hvad forældredyrene har lavet - denne gang to hvalpe ud af 9 med dårlige albuer.

Jeg vil jo som hanhunde ejer gerne vide hvad min hund laver af hvalpe.

 

Rent økonomisk føler jeg at jeg har et ansvar fra tæven er parret og til hvalpene er født. Altså hvor mange hvalpe der kommer og om de er sunde og raske. Er kuldet usædvanlig lille vil jeg give tilbyde halv pris for parringen. Er tæven tom en omparring. Ang. erstatning for hvalpe med dårlige led mener jeg ikke at jeg kan stå til ansvar - men om jeg har ret i det ved jeg faktisk ikke. Troede det var tæveejerens ansvar, men det vil vel være rimeligt om ansvaret var lige delt? (Altså at begge parter betaler penge tilbage for hvalpen).

 

det er de overvejelser jeg gjorde mig da jeg troede at Barney måske skulle have hvalpe en dag.