Kommer fra en tråd inde på FB.

 

Selvfølgelig er min race den aller bedste på hele jorden (ifølge mig )

 

Så mit hus er altid åbent for folk som gerne vil klappe ASlan og lige se hvordan det er at have en stor hund i et rækkehus.

 

Så kommer der en mand inde på FB, som gerne vil have en broholmer, konen ønsker det ikke - og vi kan jo alle sige HVORFOR man bare skaaaaaal have en broholmer

 

Vi kommer rimelig hurtigt frem til at man dog ikke skal have en broholmer i huset, hvis ikke alle ønsker det.

 

Men så kom jeg jo lige til at tænke på, hvornår er det egentlig nok, hvornår har man prøvet at overtale folk - for meget?

 

Jovist kommer det an på det enkelte menneske.

Men hvor ligger jeres grænse?

Er det situationsbestemt?

Altså, hvis jeg var konen eller hvordan mener du?

Jeg er heller ikke lige med?

Generelt mener jeg ikke indkøb af hund eller valg af race er noget man skal overtales til. Informeres men ikke overtales

Hvis ikke der er enighed om hvilken hund man vil anskaffe, ender det at for let med at hunden ryger i DBA eller på internat inden der er gået et halvt år.

Altså, hvis jeg var konen eller hvordan mener du?

 

 

Hvor går din grænse for at overtale ANDRE til at få en bestemt race?

jeg prøver aldrig at overtale andre til en bestemt race:) jeg vil gerne finde + og - ved en race men jeg ville aldrig prøve at overtale nogen til nogen bestemt race

jeg prøver aldrig at overtale andre til en bestemt race:) jeg vil gerne finde + og - ved en race men jeg ville aldrig prøve at overtale nogen til nogen bestemt race

 

:5up:

Som mange siger... Jeg synes slet ikke man skal overtale, men informere...

 

Jeg tror det er meget forskelligt, vi har to racer hvoraf ingen af dem anbefales til førstegangsejere.. Men skulle jeg pege på en af dem og sige hvilken der var "lettest" var det afgjort vores husky, men det betyder ikke at alle er som ham, jeg tror vi har været "heldige", han er vidst ret unik...

 

Nå men jeg synes ikke man skal presse... Jeg har selv været preset ud i hundevalg, og det betød jeg aldrig fik en særlig god tilknytning til den hund...

Faktisk tror jeg, at jeg mere afskrækker, når jeg snakker racer med folk Jeg synes nemlig, at man skal kende de negativer, der er ved ens race. Og dermed gøre op med sig selv, om man kan leve med det (måske endda trives ret godt med det - f.eks kraftig jagtdrive eller alarmhund)

Faktisk tror jeg, at jeg mere afskrækker, når jeg snakker racer med folk Jeg synes nemlig, at man skal kende de negativer, der er ved ens race. Og dermed gøre op med sig selv, om man kan leve med det (måske endda trives ret godt med det - f.eks kraftig jagtdrive eller alarmhund)

 

Pfft! Så er der jo os som har perfekte racer hvor der ikke findes negative ting Eller nowet!

Men så kom jeg jo lige til at tænke på, hvornår er det egentlig nok, hvornår har man prøvet at overtale folk - for meget?

Jeg tror, at man skal nøjes med at svare på folks spørgsmål og ikke mindst altid huske at nævne de mere besværlige ting, der kan være ved racen - og i det hele taget ved det at have hund.

Jeg ville aldrig overtale andre til at anskaffe den race som i mine øjne er den bedste - men jeg informere gerne andre hvis de kommer og spørger mig - men det er ligesom noget andet - jeg har ofte folk der henvender sig til mig - så vi kan diskutere fordele og ulemper.

Pfft! Så er der jo os som har perfekte racer hvor der ikke findes negative ting Eller nowet!

 

Forblændet

 

Jeg mener faktisk, at en rigtig god opdrætter kan fortælle, hvad andre vil anse som negativer om racen (savler meget, fælder en del, fylder en del, vælter mange kaffekopper, er langsom til at lære) Men jeg kan så godt lide informerede valg

Jeg vil helst heller ikke overtale. Men det eneste krav min kæreste har til en ny hund er at s'en skal være brun? Så er det jo op til mig at finde nogle gode egenskaber. Ja han er lidt sjov en gang imellem:)

Jeg vil helst heller ikke overtale. Men det eneste krav min kæreste har til en ny hund er at s'en skal være brun? Så er det jo op til mig at finde nogle gode egenskaber. Ja han er lidt sjov en gang imellem:)

 

Heldigvis findes der mange forskellige racer hvor brun er en mulighed! Vi har to chokolade hunde herhjemme (Perfekte endda! Ingen negative ting at sige om de to racer )

Hvis der flytter en hund ind i ens hjem er man vel blevet enige om at det er den hund man vil ha. Jeg ville da aldrig kunne finde på at købe en hund som min mand ikke synes vi skal ha, vi skal da gerne være sammen om at gi hunden et godt liv i mange år fremover.

Hvis der flytter en hund ind i ens hjem er man vel blevet enige om at det er den hund man vil ha. Jeg ville da aldrig kunne finde på at købe en hund som min mand ikke synes vi skal ha, vi skal da gerne være sammen om at gi hunden et godt liv i mange år fremover.

 

Men det er jo netop ikke det, som tråden handler om? Eller misforstod jeg?

 

Det handler jo ikke om at anskaffe sig en hund(race) imod den andens vilje, men hvornår man bør "opgive" at overtale ens partner til en bestemt race.

 

Jeg tror alle herinde er enige om at man ikke skal købe en race som man ikke er enige om....

Hvor går din grænse for at overtale ANDRE til at få en bestemt race?

 

Folk der ringer til mig prøver jeg altid at tale FRA at få min race. Der er sgu alt for mange uheldige eksempler på det går galt.

Man skal jo være forelsket, hvis man er det, så behøver man ingen overtalelse, så .... jeg fremhæver tit papillonens fabelagtige evner indenfor alle områder af hundeverdenen, men sådan overtalelse synes jeg er forkert (og med Broholmeren, hvor der er flere købere end hvalpe, synes jeg ikke, der er behov for den store reklameindsats )

Man skal jo være forelsket, hvis man er det, så behøver man ingen overtalelse, så .... jeg fremhæver tit papillonens fabelagtige evner indenfor alle områder af hundeverdenen, men sådan overtalelse synes jeg er forkert (og med Broholmeren, hvor der er flere købere end hvalpe, synes jeg ikke, der er behov for den store reklameindsats )

 

Ej denne her kommentar får jeg måske også mange sure mennesker over...

 

Men jeg tror også der er forskel på... Hvilken race der kommer i forkerte hænder... Altså her taler vi ikke om dårlig ejer, men om at man får en hund som måske ikke "lige passer ind"...

 

Altså... Jeg tror at det er "nemmere" at rumme forskelligheder i hvad man ønskede fra hunden hvis det er en lille hund, end hvis det er en stor savlende broholmer f.eks...

 

Altså.. Ej det er også forkert at sige sådan.. Men f.eks. hader min søster hunde hun synes de sviner for meget.. Og omend en Papillon selvfølgelig "sviner", så tror jeg stadig hun vil "mærke den mindre" end en Broholmer

 

Ej jeg ved ikke om det er forståeligt... Jeg mener bare at en broholmer, eller andre STORE hunde, er super sværer at "undgå" hvis man bor sammen med dem.. Det kan man selvfølgelig heller ikke med en lille hund, papillon, Chihuahua eller lignende, det er bare ikke så "invaderende" på samme måde når den hopper op i sofaen, som når en der vejer 10-15 gange så meget gør det

En stor hund kan man placere i hundegård udenfor

Det kommer godt nok an på den enkeltes situation.

 

Lige i mit tilfælde, så blev manden nok i et vis omfang overtalt, men eftersom det er mig der står for stort set alt med hundene og det er mig der skulle have en træningspartner, så var det også ret naturligt at jeg bragte de racer på banen der kunne være aktuelle for mig - Og så måtte jeg jo blidt guide ham i retning af bc'en :blink:

Ej... Jeg har haft frie hænder på det punkt og jeg ville aldrig have påduttet min mand en hund han ikke synes ville passe ind.

 

Og jeg synes heller ikke folk skal overtales eller plages til noget.

Det må være muligt at finde en race som begge synes kunne være et godt valg.

 

Nu har jeg så også især en race jeg bliver spurgt til, og den anbefaler jeg bestemt ikke til hvem som helst og dem jeg vil anbefale den til, har sjældent problemer med at overtale den anden i husstanden, eftersom de står i samme situation som jeg, med det primære ansvar for hunden og træningen og derfor har størst indflydelse på valget.

 

Er det en blid selskabsrace til et begynder par, så ville jeg nok gå lidt længere i hjælpen til overtalelsen, hvis alternativet er en dobermann eller rottweiler, fordi manden synes de er maskuline

Hvis jeg da overhovedet ville anbefale en hund til sådan et par :hmm:

 

Og igen... Så afhænger det af alt fra racen, til parret og hvad indvendinger personen har mod racen.

Synes den er svær at give et helt entydigt svar på, ud over at jeg generelt ikke er fortaler for overtalelse... Kun information.

En stor hund kan man placere i hundegård udenfor

 

Det kan man også med en lille.

Heldigvis findes der mange forskellige racer hvor brun er en mulighed! Vi har to chokolade hunde herhjemme (Perfekte endda! Ingen negative ting at sige om de to racer )

Ja det burde ikke være så svært når det eneste krav er at den skal være brun

Faktisk tror jeg, at jeg mere afskrækker, når jeg snakker racer med folk Jeg synes nemlig, at man skal kende de negativer, der er ved ens race. Og dermed gøre op med sig selv, om man kan leve med det (måske endda trives ret godt med det - f.eks kraftig jagtdrive eller alarmhund)

 

Jeg tror, at man skal nøjes med at svare på folks spørgsmål og ikke mindst altid huske at nævne de mere besværlige ting, der kan være ved racen - og i det hele taget ved det at have hund.

 

Enig med de to damer, når det handler om at informere om racer sådan generelt.

 

Hvis det er tale om at den ene part i en familie skal "overtales", så nej! Men det kommer selvfølgelig også an på hvorfor vedkommende skal overtales, og om vedkommendes skepsis er begrundet eller ej...