Louisen Skrevet September 25, 2012 Rapporter Share Skrevet September 25, 2012 Jeg er i en midlertidig depressiv tilstand. I går gik jeg den sene aftentur med Taiki. Vi går bare på fortovet og passer os selv. Pludselig kommer to løse hunde imod os, muskelhundetyper. Jeg kan høre ejeren råbe af den forreste. Jeg når lige at råbe "Nej!" så er den på Taiki. Taiki giver igen, men den er meget større end ham. Jeg råber og skriger, "HOLD SÅ OP, LAD HAM VÆRE!". Jeg er i panik. Jeg tænker, "Nu dør min hund, nu mister jeg ham". Med en bjørnemors kræfter får jeg løftet Taiki op i min favn, selvom den anden hund er på ham og nok vejer 38 kilo, jeg får den skubbet af og jeg ved ikke hvordan. Da jeg løfter Taiki napper den ham i låret, men får heldigvis ikke rigtig fat. Normalt har jeg svært ved at løfte Taiki, da han er en lille basse, men nu har jeg løftet ham helt op til min hage, jeg ved ikke hvor kræfterne kommer fra. Jeg løber ind ved en opgang og står, imens får manden fat på sine to hunde og råber undskyld. Han spørger så, da de er i snor, om Taiki er ok. Jeg sætter Taiki ned og får ham til at gå lidt rundt, i starten kan han næsten ikke gå fordi halen er mellem benene og han er forskrækket. Men så finder han modet igen og går fint rundt. Til al held har han ikke en skramme, men sikkert en del blå mærker. Manden undskylder igen og smutter med sine hunde. Vi bliver i området, Taiki og jeg, for jeg vil ikke præge ham negativt. Jeg ryster ukontrolleret og tårerne løber ned af mine kinder, men jeg bevarer fatningen og snakker positivt til Taiki, uden at pylre ham. Vi går lidt rundt, vi træner lidt og så går vi hjem. Da jeg kommer hjem, bryder jeg bare totalt sammen og min kæreste må holde om mig, imens jeg ryster og tuder. Taiki synes det er et værre spetakel, han slikker mine kinder og forstår ikke hvad der sker. Jeg troede VIRKELIG, at jeg skulle miste ham!! Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. Nu græder jeg igen, bare ved tanken om det som skete. Jeg ryster stadig. Jeg elsker Nørrebro, men jeg kan snart ikke mere. Jeg kan snart ikke overskue at blive boende mere, det er bare HVER DAG snart, at vi oplever et eller andet nederen med løse hunde. Det kan man opleve alle steder, men fordi vi er så mange mennesker og dyr, på relativt lidt plads, så er det bare HELE TIDEN føler jeg. Og i går på turen gik jeg bare og tænkte på, at vores børn ALDRIG kan få lov til at lufte hund alene eller med en kammerat, for hvis de står i sådan en situation, hvordan skal det så ikke ende - når andre ejere ikke har en skid styr på deres hunde? Vi er tvunget til at blive boende nogle år, indtil jeg er færdiguddannet. Men jeg kan ikke blive her, det kan jeg simpelthen ikke. Jeg elsker Nørrebro, det er det eneste sted jeg nogensinde har følt mig hjemme, jeg elsker kvarteret og stemningen, men jeg kan IKKE forsvare at have hund her. Hvor galt skal det gå, før vi flytter? Jeg er allerede blevet bidt 3 gange i forbindelse med løse hunde, der ville toppes med Taiki (den ene gang kun meget lidt og var min egen skyld, bør nævnes), Taiki er ikke længere den der starter balladen, men hvad nytter det? Pengene på adfærdsterapeut, hvad nytter det? Jeg troede, at jeg skulle blive gammel her, nu har jeg svært ved at overskue at blive her et par år indtil jeg er færdig på seminariet og vi har råd til at finde noget andet... 1 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret September 25, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Min kæreste elsker stedet her og han elsker sin lejlighed, jeg ved ikke om han nogensinde vil flytte. I så fald må vi gå fra hinanden, for jeg har påtaget mig ansvaret for dette her liv, for Taiki, og jeg kan ikke bo et sted hvor han er i alvorlig fare for at komme til skade eller blive bidt, uden at vi kan gøre en skid ved det, fordi der ikke er noget VI kan gøre -- vi er overladt til andres handlinger og varetægt, ift. hvordan de har styr (eller ikke har styr) på deres hunde. Jeg er nok stadig påvirket af oplevelsen i går, men jeg kan bare slet ikke se hvordan det her kan fungere. Min kæreste sagde i går, at så var det bare slut med at jeg luftede hund alene om aftenen, men hvad forskel gør det? Hvad havde han kunne gøre anderledes, når to løse hunde kommer rundt om et hjørne på fortovet. Jeg var ikke engang i parken eller hundeindhegningerne, så burde det sgu ikke kunne lade sig gøre. Og hvad så når min kæreste er i møde, skal noget osv. Så er jeg jo alligevel nødt til at lufte Taiki alene? Puh. Så mange tanker. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Museklik Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Hvor er det dog ualmindeligt ringe. Kram til dig Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Potemis Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Det er en træls situation! Jeg synes du skal få det hele lidt på afstand inden du beslutter dig endeligt. Tal om hvad der er sket for det har tydeligvis rystet dig meget oog hellere få det ud end at det ligger og nager. Det er en god ide at i er to om at gå tur, så ofte i kan, to er bedre end en hvis noget lignende skulle ske igen. Cookie blev også angrebet af en løs amstaff, jeg nåede kun at svinge hende rundt (hurra for en robust sele og snor) og så greb min kæreste hende og løftede hende op inden amstaffen nåede om på den anden side. Og så må jeg sige at det er flot af dig at du ikke bare vil give hunden videre. Tal med din kæreste om de tanker du har gjort dig, også omkring børn i fremtiden og se om i kan finde en løsning. Nogle gange tror man at man skal bo for evigt et sted, indtil man finder et ligeså dejligt område, et andet sted.. jeg håber det løser sig for jer Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Fluffykins Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 :ae: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bjæf Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Øv for en oplevelse. :ae: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Josiasen Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Det lyder da ualmindelig træls. Både for dig og hunden. Er der evt. andre steder, du kan lufte hunden? Altså steder du rimelig hurtigt kan køre ud til. Ellers ville jeg nok flytte, så længe jeg havde hund. Når din hund ikke er mere, kan du jo flytte tilbage til Nørrebro og lade være med at købe en ny hund. Så behøver du ikke være væk fra Nørrebro altid. Det kan jo så også være, at du i mellemtiden finder ud af, at andre steder også er hyggelige. Din kærestes lejlighed kunne evt. fremlejes, mens I bor et hundevenligt sted. jeg håber det bedste for dig, din kæreste og jeres hund Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret September 25, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Jeg tror, vi prøver at give det en chance her, men hvor vi virkelig tænker os om mht. hvor vi går i kvarteret. Og så vil jeg begynde at cykle med ham til f.eks. Frb. Have selvom det tager lidt tid at komme derhen, så vi har gode gå-steder hvor de fleste hunde er i snor. Jeg kan ikke forestille mig et liv uden hund. Jeg kan heller ikke forestille mig et liv uden min kæreste, MEN det tror jeg heller ikke kommer på tale. Om nogle år, når vi alligevel har små børn og skal flytte til noget større, vil jeg nok kræve, at vi så flytter ud af byen. Vi kunne evt. flytte tættere på hans arbejde - som ligger tæt på stranden, hvor min kæreste elsker at kite-surfe. Så jeg har mange gode argumenter for, at vi til den tid finder noget andet. Vi har i al fald lige haft en god snak, nu hvor min kæreste lige kom hjem. Og så må vi se, om vores nye tiltag hjælper noget. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst S'eren Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 :ae: træls situation! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Dina Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Jeg forstår så godt, at du blev chokeret, Louise, men hvor havde det været rart, om du havde fået mandens navn og adresse, så du kunne melde ham til politiet. Det er for vanvittigt af ham at lade to aggressive hunde gå løse rundt, og er de oven i købet listehunde, så kan det koste dem livet. I dette tilfælde ville verden ganske vist ikke miste meget, men man må formode, at manden elsker sine hunde og ville blive ulykkelig, hvis de blev aflivet. Skideskørt, at han ikke selv har tænkt den tanke. Jeg synes under alle omstændigheder, at du burde melde det til det lokale politi (selvom de måske er ligeglade) og forlange, at de optager rapport. Du kan vel beskrive begge hunde og også manden, hvis du ikke har været for chokeret? Jeg kan i hvert fald godt forstå, at for dig er charmen ved Nørrebro til at overse. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Chili Con Caia Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Søborg er ikke langt fra Nørrebro. Kæresten boede på Nørrebro da vi mødte hinanden, efter at have boet der hele sit liv, ville han bare væk derfra. Så nu bor vi i Søborg Jeg kan virkelig anbefale hele Utterslev mose, der er virkelig fantastisk at gå, det meste af området er rent sti systemer, så der kan man gå tur med snor.. og så er der store områder hvor man så kan slippe sin hund hvis de skal kunne løbe frit omkring. Vi har nu boet i Søborg i 5 år, og vi oplever ingen problemer her ude. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Iben B Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 :ae: :ae: :ae: Fuck, hvor jeg bare sidder og er helt lang og træt i ansigtet på dine vegne. Det er bare slet ikke meningen at en hyggelig tur med hunden skal udvikle sig til at man frygter for dens liv. Jeg kender så godt til bosteds-problematikken, og den eneste grund til at vi udholder Christianshavn er, at vi har besluttet at flytte, når vi har sparet penge sammen til et hus. Men når i nu begge elsker Nørrebro, så kan det simpelthen heller ikke være meningen at man skal 'jages på porten' bare fordi man gerne vil have muligheden for at gå en tur med hunden. Det gør mig så arrig. Jeg tror det er en god idé at tænke over hvilke gader I går i. Det gør i hvert fald en verden til forskel heromkring. Men så tænker jeg også, mhp. en fremtidig flytning - altså, der er jo Nørrebro og så er der Nørrebro, hvis du kan følge mig? Jeg ved ikke om det er korrekt, men jeg har fået opfattelsen at i bor i guldbergskvarteret, og det kan sgu også være lige belastet nok af og til. Men der findes jo også 'pænere' steder, ja sågar et villakvarter omkring Bjelkes Allé. Hvis man f.eks. ikke bor klods op ad Fensmarksgade (fyfordenlede) eller Nørrebroparken tror jeg man kan forøge sine chancer betydeligt. Måske var det en idé at gå lidt på opdagelse på Nørrebro, indre og ydre, og se hvordan det står til andre steder? Ellers er der jo også Frederiksberg - det er dejligt tæt på Nørrebro, men alligevel en helt anden verden. Jeg kan godt forstå du er møg frustreret og tænker at det her går simpelthen ikke. Men på den anden side - hvis hele dit liv og din kærlighed er i det kvarter hvor du bor, så kan det jo heller ikke nytte at du pludselig sidder og glor i en eller anden forstad, hvor der er så meget fred og ro at du keder dig ihjel. Fan, altså. Jeg håber det bliver bedre med humøret og at i finder en løsning. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret September 25, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Iben: Vi bor på en sidegade til Fensmarksgade, så ja... Jeg har egentlig taget en beslutning. Så snart jeg er færdiguddannet og vi alligevel skal flytte til noget større, hvis der skal børn ind i billedet, så gider jeg ikke være her mere. Jeg er født og opvokset på Frederiksberg, det er bare p... dyrt ift. hvad man får. Jeg tænker i stedet i retningen af Amager, der ligger kærestens arbejde også og jeg skal jo være pædagog, så jeg kan jo arbejde lidt over det hele. Vi kan være tæt på strand m.m., det vil jeg faktisk hellere end f.eks. Frederiksberg. Vi har jo god tid til at overveje det i. Jeg kommer til at skulle bruge mine overtalelsesskills på kæresten, men vi kan ikke blive her. Vores børn kan jo ALDRIG komme til at lufte hund her, ikke engang når de er store. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Jeg tror det er en god idé at tænke over hvilke gader I går i. Veninden og jeg går en del i finere områder - Ørestaden ved de fancy bygninger, Sorgenfri, Rungsted etc og vi må desværre meddele, at det ikke er geografisk bestemt, ingen steder er 'sikre'. To ud af alt for mange angreb er sket på Nørrebro, resten i pænere områder Øv altså, godt du fik løftet ham, men uanset hvor fint i begge har det fysisk, så sætter den slags sig i kroppen og det bliver værre, jo flere gange det sker :ae: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Iben B Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Ja så er I fanme også ilde stedt :ae: Jeg tror i sagtens kunne finde andre steder der var bedre, men stadig på Nørrebro. Men naturligvis er der også andre steder som kan fungere. Der er dejlige steder på Amager, men der er også meget røv, så se Jer godt for - og gå altid en tur i kvarteret med hunden før i bestemmer jer Mhp. situationen her og nu: hvordan er Jeres økonomi? Kan I gøre plads i den til en lille bil? Hvis ikke vi havde bil, var jeg gået fra forstanden for længst, det giver muligheder for at holde turene i kvarteret korte, og så komme ud og have hyggelige længere ture i knap så anstrengende områder. Jeg ved godt det kan virke som hul i hovedet at bruge penge og energi på en bil når man bor midt i byen, men når man har hund er det en decideret life-saver! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Iben B Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Veninden og jeg går en del i finere områder - Ørestaden ved de fancy bygninger, Sorgenfri, Rungsted etc og vi må desværre meddele, at det ikke er geografisk bestemt, ingen steder er 'sikre'. To ud af alt for mange angreb er sket på Nørrebro, resten i pænere områder Nu mener jeg mere lokalt end som så. Jeg sætter f.eks. ALDRIG mine hundes ben i Prinsessegade, hvorimod Ovengaden, som løber lige ved siden af, er langt sikrere. Visse gader er mere populære blandt visse typer, i hvert fald her i kvarteret. Og den 'pæne' ende af Christianshavn er nærmest en helt anden verden. Visse samlingssteder, og vejen hen til dem, kan man gå uden om - den slags. Det kunne være der er lidt det samme på spil på Nørrebro? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Petrine Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Nu mener jeg mere lokalt end som så. Jeg sætter f.eks. ALDRIG mine hundes ben i Prinsessegade, hvorimod Ovengaden, som løber lige ved siden af, er langt sikrere. Visse gader er mere populære blandt visse typer, i hvert fald her i kvarteret. Og den 'pæne' ende af Christianshavn er nærmest en helt anden verden. Visse samlingssteder, og vejen hen til dem, kan man gå uden om - den slags. Det kunne være der er lidt det samme på spil på Nørrebro? Helt sikkert, bor ved industrigrunde og går aldrig derned, det har listehundene for dem selv (og ingen sure miner herfra), men eftersom de bor jævnt fordelt over det hele, så er 'vejen derhen' en bred vifte :hmm: jeg kan ikke udpege så meget som en kvadratmeter, hvor der er fri bane Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Denice Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 Jeg er simpelthen bare helt uden forståelse for de mennesker der lader deres store hunde løbe frit omkring. Jeg tror ikke på det er første gang det er sket for dem. Jeg synes heller ikke den rigtige løsning er at flytte, men det kan desværre blive den bedste lige nu. Den bedste og rigtige løsning ville være at lære de umodne mennesker at styre deres hunde. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
søster lagkage Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 louise, går i nogensinde ved søerne? ikke spor hyggeligt, og der er mange hilsespassere, men hvis man er tydelig i sit kropssprog, kan man godt være i fred. på skæve tidspunkter har man det desuden nogenlunde for sig selv. jeg synes virkelig det er uhyggeligt, når folk går rundt med aggressive hunde på gade og vej, hvor man ikke har en chance. pisse synd for jer med den oplevelse. men som iben har jeg oplevelse af, at nogen områder er værre end andre, selv inden for samme lille bydel. vi kommer f.eks. aldrig omkring guldbergs plads men går meget nede omkring ravnsborggade/ryesgade/fælledparken/nørreallé og den lille park ovre ved riget, hvor vi sjældent møder andre. jeg kan godt forstå dine overvejelser, selv om mine sjovt nok går i den anden retning, at vi aldrig kan flytte herfra, fordi halfdan og jeg kender næsten alle hunde her, og det vil vi aldrig kunne opnå andre steder, nu hvor han er blevet voksen. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Louisen Besvaret September 25, 2012 Forfatter Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 louise, går i nogensinde ved søerne? ikke spor hyggeligt, og der er mange hilsespassere, men hvis man er tydelig i sit kropssprog, kan man godt være i fred. på skæve tidspunkter har man det desuden nogenlunde for sig selv. jeg synes virkelig det er uhyggeligt, når folk går rundt med aggressive hunde på gade og vej, hvor man ikke har en chance. pisse synd for jer med den oplevelse. men som iben har jeg oplevelse af, at nogen områder er værre end andre, selv inden for samme lille bydel. vi kommer f.eks. aldrig omkring guldbergs plads men går meget nede omkring ravnsborggade/ryesgade/fælledparken/nørreallé og den lille park ovre ved riget, hvor vi sjældent møder andre. jeg kan godt forstå dine overvejelser, selv om mine sjovt nok går i den anden retning, at vi aldrig kan flytte herfra, fordi halfdan og jeg kender næsten alle hunde her, og det vil vi aldrig kunne opnå andre steder, nu hvor han er blevet voksen. Det er også mine tanker, Taikis bedste hundevenner bor her. Det er også vores plan at bruge Niholaen mere, så vi kører over i Fælledparken eller den lille park ved Riget, og sådan. I Fælledparken er der i det mindste så meget plads, at man ofte når at se de løse hunde i god tid. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
søster lagkage Besvaret September 25, 2012 Rapporter Share Besvaret September 25, 2012 ja, fælledparkens størrelse er en stor hjælp, jeg mindes ikke at være blevet opsøgt af løse hunde derinde, og vi kommer der meget i perioder. der er dog en del der lufter uden snor, men som regel er det nemt at bare holde afstand. og så kommer der jo mange af de hunde, som i kender i forvejen, jeg møder i hvert fald altid folk jeg kender derovre. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Stitch Besvaret September 28, 2012 Rapporter Share Besvaret September 28, 2012 Søborg er ikke langt fra Nørrebro. Kæresten boede på Nørrebro da vi mødte hinanden, efter at have boet der hele sit liv, ville han bare væk derfra. Så nu bor vi i Søborg Jeg kan virkelig anbefale hele Utterslev mose, der er virkelig fantastisk at gå, det meste af området er rent sti systemer, så der kan man gå tur med snor.. og så er der store områder hvor man så kan slippe sin hund hvis de skal kunne løbe frit omkring. Vi har nu boet i Søborg i 5 år, og vi oplever ingen problemer her ude. Nu vil jeg ikke ødelægge idyllen ved Søborg - men der boede vi før vi flyttede ud i UdkantsKøbenhavn Vores hund er blevet overfaldet af andre hunde flere gange på de 2 mdr min hund boede der - jeg har en enkelt gang flået en anden bulldog af ham imens jeg brølede af den "at den for helvede IKKE skulle angribe MIN hund". Vores nabo derude har faktisk banket en pit bull-blanding som ville angribe hans hund, dét fik den så ikke noget ud af. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst Jamens Bondus Besvaret September 29, 2012 Rapporter Share Besvaret September 29, 2012 Hold da op håber du har fået det bedre, og jeg håber den hunde ejer holder sine hunde i snor fra nu af. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
anne-lise hansen Besvaret September 30, 2012 Rapporter Share Besvaret September 30, 2012 Det er desværre ikke ualmindeligt at folk her på nørrebro lader deres hunde være løse ( og IKKE har kontrol ) over dem , jeg mødte engang 2 fyre med 3 løse pittbulls ( de var i en hundegård ) som jeg gik forbi på fortovet med mine i snor , til alt held sprang de ikke over det lave hegn der er så der skete ikke noget. Hvis jeg var dig ville jeg ikke tøve med at politianmelde overfaldet på din hund - for her trænger til at blive " ryddet op " blandt uansvarlige hundeejere og aggressive hunde . Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.