Hop til indhold

Slagsmål i hjemmet, mener i en adfærdsbehandler ken hjælpe?


NannaSoko
 Share

Recommended Posts

Nå, har lige skrevet et indlæg så langt, så ingen ville læse det, men det forsvandt da jeg trykkede send.

Så nu får i nok lige en lidt kortere version af historien: Nanna og Soko har været oppe og slås og denne gang kom Nanna til skade og har været en tur hos dyrlægen for at blive syet i benet :megaked:

 

Der har tidligere været enkelte slagsmål, altid i forbindelse med noget lækker mad af en slags, som begge hunde har ment var deres. Der har aldrig før været behandlingskrævende skader på nogen af hundene. Og det er altid Soko der tager initiativ til et slagsmål.

 

Denne gang var der så vidt jeg kunne se intet spiseligt at slås om. Stod over Soko og undersøgte hendes poter (dvs, hun havde kun 2-3 ben på jorden) da Nanna kom forbi, Soko laver et udfald og da Nanna står i et hjørne med en lukket dør kan hun ikke flytte sig og Soko angriber hende.

Jeg kunne ikke se om der blev sendt signaler af nogen art fra Soko.

 

Nu sidder jeg så her og tænker lidt over tingene. Kan en adfærdsbehandler mon hjælpe os?

Mener egentlig at begge har et fint hundesprog, de hygger sig fint sammen til daglig, ligger som regel i den samme kurv osv.

De kan også godt 'diskutere' uden det fører til slagsmål, det vil fx sige Nanna har noget som Soko vil have, så viser Nanna hende gebisset og hun smutter uden yderligere ballade.

 

Men hvis det er Soko der siger skrid og Nanna ikke gør det, enten pga pladsmangel eller hvis hun vil forsvare ressoursen, så bliver det ikke sagt en anden gang. Der er kontant afregning. Og Soko stopper ikke lige igen, ikke at jeg har prøvet at stille mig op og vente, men det virker ikke sådan.

 

Jeg er utroligt ked af det, for kan de ikke gå sammen kan jeg ikke have dem begge to. Soko skal under ingen omstændigheder omplaceres, hun er for gal til jeg tør betro hende til nogen.

Nanna er næsten 9 og selv om hun er verdens sødeste hund er hun nok ikke let at omplacere pga alderen.

 

Ind til videre bliver de begge her, men efter dette slagsmål tænker jeg over hvad jeg gør, hvis det gentager sig.

 

Skal måske også sige at de begge er friske og raske, tjekket for smerter og kommer regelmæssigt til kiropraktor og at Nanna netop er startet i løbetid.

 

Gode råd er velkomne!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes ikke du skal tage det så tungt. Du har stået og undersøgt Soko, så hun har været i en underskudsposition, hvor hun er holdt fast og udsat for noget der ikke er verdens mest behagelige. Hun har kort sagt været lidt presset. Jeg synes ikke det er så mærkeligt at hun langer ud efter Nanna, hvis denne er kommet for tæt på.

 

Her i huset holder vi altid den anden hund væk, hvis en hund er ved at blive undersøgt, få øjendråber, få renset en rift eller lignende - netop af samme grund.

Redigeret af Iben B
byttede om på hundene
Link til indlæg
Del på andre sites

:ae:

 

Umiddelbart tænker jeg nej, ikke hvis de normalt er fine venner og du ellers stoler på dem sammen og de ikke fortsætter som uvenner. Men det kommer jo helt an på hvad de siger til hinanden nu og på hvordan du har det.

 

I dag skulle vi have pillet noget filt af røven på Egon og han pev og flyttede sig, straks hoppede Benny op for at humpe ham, jeg tænkte han reagerede på den mærkelige situation hvor mig og manden begge stod og holdt ved Egon (selvom det var stille og roligt) og at det nok også var noget sært hvis nu man ikke forstod hvad der foregik. Så derfra holdt/klappede jeg dem begge - men havde nok været endnu smartere som Iben siger. Det er ikke din situation, det ved jeg godt, men alligevel lidt det samme.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes ikke du skal tage det så tungt. Du har stået og undersøgt Nanna, så hun har været i en underskudsposition, hvor hun er holdt fast og udsat for noget der ikke er verdens mest behagelige. Hun har kort sagt været lidt presset. Jeg synes ikke det er så mærkeligt at hun langer ud efter Soko, hvis denne er kommet for tæt på.

 

Her i huset holder vi altid den anden hund væk, hvis en hund er ved at blive undersøgt, få øjendråber, få renset en rift eller lignende - netop af samme grund.

 

Har selv tænkt det samme, men er lidt bange for at jeg søger for meget efter en undskyldning eller forklaring for Sokos aggressive opførsel (det er omvendt, det er soko der er den sure terrier, Nanna der er den blide søde whippet).

 

Det er så svært at afgøre hvad der er 'god nok grund' til at angribe, synes jeg. Tror også at det er det at der rent faktisk er sket en rigtig skade på en af hundene denne gang, der gør en forskel for mig.

Hundene tager det ikke specielt tungt, ligger i den samme kurv og slikker hinanden i ørene lige nu.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har selv tænkt det samme, men er lidt bange for at jeg søger for meget efter en undskyldning eller forklaring for Sokos aggressive opførsel (det er omvendt, det er soko der er den sure terrier, Nanna der er den blide søde whippet).

 

Det er så svært at afgøre hvad der er 'god nok grund' til at angribe, synes jeg. Tror også at det er det at der rent faktisk er sket en rigtig skade på en af hundene denne gang, der gør en forskel for mig.

Hundene tager det ikke specielt tungt, ligger i den samme kurv og slikker hinanden i ørene lige nu.

 

 

Ja det var meget flot at jeg lige fik byttet om på dem :mrgreen:

 

Jeg ville se tiden an. Der er slet ikke noget mærkeligt (synes jeg) i at Soko råber "GÅ VÆÆÆÆÆÆK" i den situation. Efterfølgende er det så ærgerligt at Nanna ikke kan komme væk - så er hun også presset og for Soko ser det ud som om hendes advarsel ikke virkede og så har vi balladen.

 

Jeg kan godt forstå at du er ærgerlig over at der blev gjort skade - men det er jo hvad der kan ske med to stk. hapsende tandsæt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, jeg synes du skal få en adfærdsbehandler indover. Selvom man selv er en erfaren hundeejer, kan små signaler ofte gå tabt i daglidag, og "sådan gør de altid", hvis du forstår hvad jeg mener. Og så måske være endnu mere obs på at de er adskilt ved fodring (inkl, og især ved, godbider/tyggeting), og at de ikke igen bliver sat i en lignende situation.

Faren ved tæver er jo netop, at en "kold krig" opstår, uden man har bemærket det, og det kan eskalere hurtigere end man regner med, og med virkeligt alvorlige kampe til følge. Desuden kan hormoner have en indflydelse på humør/tolerance (nu nævnte du selv løbetid).

Link til indlæg
Del på andre sites

Det at de forsvarer ting kunne en anden træner måske godt hjælpe dig med? Jeg synes selv det er lidt svært når det er 2 hunde man har med at gøre men undgår så vidt muligt situationerne - Benny vogter og kan ikke få tyggeben der varer mere end et par min, for så vogter han bare uden at spise det. Han kan heller ikke tage en sidste rest ben fra aftensmad med ind i huset, de spiser sammen i haven, derude er der ingenting overhovedet. Har tænkt det har noget med at vores hus ikke er så stort at gøre, så her har de ikke plads til at gå med stor nok afstand rundt om hinanden, undgå at se for meget på hinanden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for jeres svar :-D

 

Jeg har arbejdet en del med ressourseforsvaret og det er nu sådan at jeg kan træne med de to samtidig uden problemer i den retning. Mad, ben og den slags gives i helt faste rutiner, og der ligger aldrig mad eller andet spiseligt og flyder her.

 

Men på den anden side, så kan en adfærdsbehandler sikkert se noget jeg ikke kan og kan vedkommende ikke hjælpe, så har det jo ikke skadet andet end min pengepung.

 

Lige nu er den temmelig skadet desværre, så tror lige jeg venter til jeg får en ny løn inden jeg bestiller noget hjælp.

Link til indlæg
Del på andre sites

Pyha, det er ikke sjovt når det er to tæver der slås... :cry: Jeg er i dag fuldstændig afskrækket fra at få en hund nr. to, netop fordi Iso og Frostie kom op at slås nogle gange. Heldigvis uden skader, men det er bare noget helt specielt når det er tæver, og den situation vil jeg aldrig igen være i.

 

Nu "løste sig" min situation af sig selv, da Frostie var syg og desværre måtte aflives, men var det ikke gået sådan, så ville jeg også ha' fået en adfærdsbehandler på. MEN... Jeg ville nok ikke turde andet end at holde dem adskilt alligevel... For når situationerne opstår ud af det blå, så ville jeg aldrig kunne stole på at det ikke skete igen, og det er så frygteligt at stå alene med to tæver der bare vil myrde hinanden, så jeg ville aldrig i livet turde at åbne den mindste mulighed for at situationen kunne opstå igen...

Link til indlæg
Del på andre sites

Øv at de har været oppe at slås, men hvor er det godt at de er gode venner igen!

 

Jeg har oplevet noget lignende, her er det mysla der er som Soko og Sheila som Nanna. Heldigvis når man har en hund af hver sin støbning og temperament, så er der mindre risiko for at det udvikler sig. Det jeg gør her er at sørge for at mysla ikke kan tryne sheila og ikke feks stjæler fra hende samt undgå de situationer hvor det kan gå galt bedst muligt. derudover advarer jeg sheila hvis jeg ikke kan nå at stoppe mysla, feks hvis mysla vil stjæle hendes musehul, hvilket de havde deres sidste slåskamp over, fordi sheila for en gang skyld sagde fra.

 

Jeg har lagt mærke til at der næsten altid er løbetid involveret hos mine hunde når de er uenige, så der er jeg ekstra opmærksom.

 

Msåke det samme gælder for dig?

Link til indlæg
Del på andre sites

Du er nok nødt til at prøve at se situationen med de to tøsers øjne, for at du har arbejdet med ressourceforsvar og nu kan træne dem samtidig er ikke ensbetydende med at de har ændret holdning dybt inde, men kan være et resultat af, at de i situationen opgører sig pænt, altså lægger hæmning på deres eventuelle interne ulmende konflikter.

 

Jovist betyder løbetid og smerter meget, rigtig meget, som udløsende faktorer, men får ikke noget frem som ikke allerede findes, forstærker "bare" det der allerede ligger der.

 

Jeg tænker at en erfaren adfærdsbehander vil kunne se nogle ting/signaler du overser fordi vedkommende ser med helt friske øjne på hundene og på dit og deres samspil og også vil kunne vejlede i hvordan I kommer videre uden yderligere konflikter.

 

Muligvis kan du hente noget i Steven R. Lindsays "Applied dog behaviour and training" Vol ll, hvor har han skrevet om når tæver i samme hjem slås i kapitlet om aggressivitet, det er dog ikke opmuntrende læsning.

En løsning kan muligvis være at sterilisere eller hormonbehandle begge hunde hvis man er til det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville så tage dette dybt alvorligt.Netop med 2 tæver, og for mig at se er det løbetiden, der har udløst dette.

Jeg fik tæveproblemer for år tilbage og det var ikke morsomt.

Min unge lidt sprudlende tæve angreb et par gange min ældre tæve.Og desværre døde ejeren , en god bekendt at min yngre tæves kuldsøster.Så da hun havde skiftet hjem lidt for mange gange tog jeg hende herhjem.

De brød sig ikke om hinanden med holdt borgfred. Da den ældste tæve døde fik jeg en tævehvalp og havde fået steriliseret de 2 søskende.De havde begge HD i svær grad.Jeg havde fertil hanhund.

Da den nye ungtæve havde sin 1 ste løbetid , tog jeg en af disse søskendetæver med til træning , fordi ungtæven havde løbetid og da jeg kom hjem, blev de 2 søskende indtroduseret forkert ved en fejl fra mig.

Denne gang for at dræbe. Da var disse søskende 3 1/2 år og havde været steriliserede i mere end et år.

Selvfølgelig var det en årsag,, at den ene havde været afsted alene med mig, men typisk at disse kampe opstår i løbetid , uanset det er en anden tæve, der har denne løbetid.

Jeg har helt sikkert gjordt alvorlig fejl, da jeg kom hjem med hende, der var med til træning og hun var den mest udfarende, men det var hende der blev angrebet af sin søster fra start.

Min machohanhund, der var 1/2 bror til de 2 stridende, holdt sit skind for kært til at prøve at stoppe dem.

Og så lige: hvis jeg har haft en hund på trimmebordet til trim eller gennemredning , så skal jeg også passe lidt på , når den sættes ned, for så bliver den mobbet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Pyha, det er ikke sjovt når det er to tæver der slås... :cry: Jeg er i dag fuldstændig afskrækket fra at få en hund nr. to, netop fordi Iso og Frostie kom op at slås nogle gange. Heldigvis uden skader, men det er bare noget helt specielt når det er tæver, og den situation vil jeg aldrig igen være i.

 

Det er nemlig ganske forfærdeligt for alle de involverede. Lige nu er Soko i bur når de er alene hjemme. Det bryder jeg mig ikke ret meget om, men bor i en 1v lejlighed og selv om jeg ikke tror uenigheder opstår mens jeg ar væk, så tør jeg ikke lade dem gå sammen (det har de ellers altid gjort).

 

Må sige at situationen bestemt også gør at jeg vil overveje to hunde meget nøje en anden gang.

 

 

Jeg har lagt mærke til at der næsten altid er løbetid involveret hos mine hunde når de er uenige, så der er jeg ekstra opmærksom.

 

Msåke det samme gælder for dig?

 

Ja, det tror jeg oftest det er, sidst var dog over en pizza stjålet fra spisebordet og der var ikke løbetider involveret.

 

Du er nok nødt til at prøve at se situationen med de to tøsers øjne, for at du har arbejdet med ressourceforsvar og nu kan træne dem samtidig er ikke ensbetydende med at de har ændret holdning dybt inde, men kan være et resultat af, at de i situationen opgører sig pænt, altså lægger hæmning på deres eventuelle interne ulmende konflikter.

 

Jovist betyder løbetid og smerter meget, rigtig meget, som udløsende faktorer, men får ikke noget frem som ikke allerede findes, forstærker "bare" det der allerede ligger der.

 

Jeg tænker at en erfaren adfærdsbehander vil kunne se nogle ting/signaler du overser fordi vedkommende ser med helt friske øjne på hundene og på dit og deres samspil og også vil kunne vejlede i hvordan I kommer videre uden yderligere konflikter.

 

Muligvis kan du hente noget i Steven R. Lindsays "Applied dog behaviour and training" Vol ll, hvor har han skrevet om når tæver i samme hjem slås i kapitlet om aggressivitet, det er dog ikke opmuntrende læsning.

En løsning kan muligvis være at sterilisere eller hormonbehandle begge hunde hvis man er til det.

 

 

Tusind tak for den vinkel. Jeg havde ikke tænkt på at det nok er det der sker, altså at de lægger en dæmper på det de egentlig har mest lyst til i sitiationen. Med Soko, tror jeg du har ret. Hun er klog og har evnen til at kontrollere sig selv. Fx med hensyn til jagt og vildt, kan hun lave forskellige øvelser nu, i situationer hvor hun tidligere ville stå og skrige ukontrolleret. Det betyder dog ikke at hun ikke vil slå evt bytte ihjel. Hun opfører sig 'pænt' fordi hun ved at det er sådan hun kan få mulighed for i hvertfald noget af det hun gerne vil (grave mus, snuse til der hvor haren sad).

Det er sandsynligvis det samme hun gør med ikke at æde Nanna.

 

Vil prøve at læse bogen og overveje de forskellige muligheder indtil jeg får råd til adfærdsbehandler/sterilisering.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for den vinkel. Jeg havde ikke tænkt på at det nok er det der sker, altså at de lægger en dæmper på det de egentlig har mest lyst til i sitiationen. Med Soko, tror jeg du har ret. Hun er klog og har evnen til at kontrollere sig selv. Fx med hensyn til jagt og vildt, kan hun lave forskellige øvelser nu, i situationer hvor hun tidligere ville stå og skrige ukontrolleret. Det betyder dog ikke at hun ikke vil slå evt bytte ihjel. Hun opfører sig 'pænt' fordi hun ved at det er sådan hun kan få mulighed for i hvertfald noget af det hun gerne vil (grave mus, snuse til der hvor haren sad).

Det er sandsynligvis det samme hun gør med ikke at æde Nanna.

 

Vil prøve at læse bogen og overveje de forskellige muligheder indtil jeg får råd til adfærdsbehandler/sterilisering.

 

Velbekomme og held og lykke med det :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Janni privat
Jeg ville så tage dette dybt alvorligt.Netop med 2 tæver, og for mig at se er det løbetiden, der har udløst dette.

Jeg fik tæveproblemer for år tilbage og det var ikke morsomt.

Min unge lidt sprudlende tæve angreb et par gange min ældre tæve.Og desværre døde ejeren , en god bekendt at min yngre tæves kuldsøster.Så da hun havde skiftet hjem lidt for mange gange tog jeg hende herhjem.

De brød sig ikke om hinanden med holdt borgfred. Da den ældste tæve døde fik jeg en tævehvalp og havde fået steriliseret de 2 søskende.De havde begge HD i svær grad.Jeg havde fertil hanhund.

Da den nye ungtæve havde sin 1 ste løbetid , tog jeg en af disse søskendetæver med til træning , fordi ungtæven havde løbetid og da jeg kom hjem, blev de 2 søskende indtroduseret forkert ved en fejl fra mig.

Denne gang for at dræbe. Da var disse søskende 3 1/2 år og havde været steriliserede i mere end et år.

Selvfølgelig var det en årsag,, at den ene havde været afsted alene med mig, men typisk at disse kampe opstår i løbetid , uanset det er en anden tæve, der har denne løbetid.

Jeg har helt sikkert gjordt alvorlig fejl, da jeg kom hjem med hende, der var med til træning og hun var den mest udfarende, men det var hende der blev angrebet af sin søster fra start.

Min machohanhund, der var 1/2 bror til de 2 stridende, holdt sit skind for kært til at prøve at stoppe dem.

Og så lige: hvis jeg har haft en hund på trimmebordet til trim eller gennemredning , så skal jeg også passe lidt på , når den sættes ned, for så bliver den mobbet.

Jeg kender godt situationen med når man har gjort noget med en og så sætter den ned..Eller hapser en hurtigt op fra midt i flokken.. Pt har jeg en passehund som skal op/ind før de andre ellers springer han på den der kommer før ham.. jeg glæder mig usigeligt til han flytter hjem igen..

 

Men en ting der undrer mig lidt, Ulla.. Din sætning med "Min machohanhund, der var 1/2 bror til de 2 stridende, holdt sit skind for kært til at prøve at stoppe dem".. Ser du nogensinde hanhunde blande sig i tævernes stridigheder eller forhold? Jeg gør aldrig.. Jeg har set bossen i tæveflokken gå ind og stoppe hanhundene, da vi ingen boss hos hanhundene havde. Men hanhundene blander sig aldrig hos tæverne..

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige nu er Soko i bur når de er alene hjemme. Det bryder jeg mig ikke ret meget om, men bor i en 1v lejlighed og selv om jeg ikke tror uenigheder opstår mens jeg ar væk, så tør jeg ikke lade dem gå sammen (det har de ellers altid gjort).

Jeg ville heller ikke lade dem gå sammen, og kan du ikke dele af så synes jeg bur er en god ting. Men jeg ville nok i så fald ha' begge i bur..? For den der går løs kan jo stadig trykke den der ligger i bur, eller man risikerer at "forstærke" den der får lov at gå løs... Så hvis jeg ikke var 100% sikker på hvad/hvordan/hvorfor, så ville jeg nok behandle dem begge ens, hvis det er forståeligt forklaret..?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville heller ikke lade dem gå sammen, og kan du ikke dele af så synes jeg bur er en god ting. Men jeg ville nok i så fald ha' begge i bur..? For den der går løs kan jo stadig trykke den der ligger i bur, eller man risikerer at "forstærke" den der får lov at gå løs... Så hvis jeg ikke var 100% sikker på hvad/hvordan/hvorfor, så ville jeg nok behandle dem begge ens, hvis det er forståeligt forklaret..?

 

Jeg ville absolut også lade begge to være i bur hvis bur skal indblandes.

Jeg har set videoer hvor hunden udenfor buret virkede bevidst provokerende, nu den kunne tillade sig det.

 

Lige mht. bur mener jeg også at det er enten eller for dem begge, man kan utilsigtet komme til at trykke på knapper man ikke ønsker trykket i den situation.

Link til indlæg
Del på andre sites

Til løvemor + andre

Faktisk har jeg fra andre opdrættere kendt til hanhunde, der stoppede tæverne hvis de kammede over overfor hinanden ved at gå imellem .Det har været voksne hanhunde der har været en del brugt i avlen. Min Victor var altså nok 4 -5 år og evnede så ikke dette.Eller turde ikke???

I min sidste løbetid her med Debbie var der så 3 hanhunde, der alle var en del på tæerene overfor hinanden og især i haven hvis de gearede op, var det som sædvanlig gamle Molly på over 12 år, der røg imellem dem , gøede og stoppede dem.

Heldigvis er Goffy så flyttet herfra nu, så nu kun 2 stk at dæmpe.

 

Til Nanna- bemærk, mine 2 krigertæver havde begge været steriliseret i godt over et år, det var nulevende Molly , nu 12 år, der var i løb.De blev aflivet, jeg troede de en dag ville slagte blide Molly.

Videreformidling turde jeg ikke, for den ene havde vist hårde trusler overfor min voksne datter , en dag det øsregnede og hun ikke ville gå ud at tisse af.Hun snerrede virkelig truende, og så tænkte jeg, så ryger hun også på et barn der irrreterer hende. Men hun kom fra linier med stort temperament.

Link til indlæg
Del på andre sites

Til Nanna- bemærk, mine 2 krigertæver havde begge været steriliseret i godt over et år, det var nulevende Molly , nu 12 år, der var i løb.De blev aflivet, jeg troede de en dag ville slagte blide Molly.

Videreformidling turde jeg ikke, for den ene havde vist hårde trusler overfor min voksne datter , en dag det øsregnede og hun ikke ville gå ud at tisse af.Hun snerrede virkelig truende, og så tænkte jeg, så ryger hun også på et barn der irrreterer hende. Men hun kom fra linier med stort temperament.

 

Her er der en der starter til slagsmålene og det er Soko, tror aldrig Nanna har startet noget.

 

Jeg går og svinger lidt i hvad jeg mener og tror der sker mellem de to. På den ene side er de de bedste venner meget af tiden og idag da jeg kom hjem og lukkede Soko ud af buret, skulle hundene hilse på hinanden før mig.

Jeg synes de hilser 'ligeværdigt' eller hvad man nu skal kalde det, der er ikke en der underkaster sig eller noget.

 

Har indtil søndagens slagsmål ment at det alt sammen drejede sig om ressourcer og ikke et grundlæggende had mellem de to, men slagsmålet og jeres ird har fået mig til at tænke lidt anderledes på det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes de hilser 'ligeværdigt' eller hvad man nu skal kalde det, der er ikke en der underkaster sig eller noget.

 

Min vej til fred er ikke ligeværd, men klar rangorden, hver gang der er dukket en ny op, har den skullet finde sin plads og nogle (Fønix) har gjort sig mere umage for at blive mere ligeværdig end andre - så måske er det ligeværdet, der skal 'væltes' (og måske er min metode som altid kikset og forældet, men blot et input, håber ikke nogen skal flytte hjemmefra af de to :ae:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Min vej til fred er ikke ligeværd, men klar rangorden, hver gang der er dukket en ny op, har den skullet finde sin plads og nogle (Fønix) har gjort sig mere umage for at blive mere ligeværdig end andre - så måske er det ligeværdet, der skal 'væltes' (og måske er min metode som altid kikset og forældet, men blot et input, håber ikke nogen skal flytte hjemmefra af de to :ae:)

 

Med hanner kan det muligvis gå, for de "spiller som regel bare med musklerne", og man kan nogle gange lade dem "gøre det færdigt", hvis de slås uden at gøre skade på hinanden. Men med tæver er det bare noget andet - hvis de kommer op at slås så er det som regel for alvor, og de slås nærmest for at dræbe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Med hanner kan det muligvis gå, for de "spiller som regel bare med musklerne", og man kan nogle gange lade dem "gøre det færdigt", hvis de slås uden at gøre skade på hinanden. Men med tæver er det bare noget andet - hvis de kommer op at slås så er det som regel for alvor, og de slås nærmest for at dræbe.

 

 

Helt enig, men ingen af mine har fået lov at slås igennem, mente mere, at Nanna og Sokos ligeværdighed måske ikke er et 'sundhedstegn'

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes de hilser 'ligeværdigt' eller hvad man nu skal kalde det, der er ikke en der underkaster sig eller noget.

 

Uden at ville tage illusionerne fra dig, så skal du ikke lægge noget forkert positivt i dette.

Hunde som har en ubalance i relationen vil naturligt sørge for at sikre relationen/lodde stemningen efter adskillelse. Alt andet kunne blive farligt.

Ligesom vi ikke kan lade være med at se først på en person vi er usikker på, når vi træder ind i et rum hvor vedkommende befinder sig blandt andre personer: Hvordan er stemningen?

 

Man kan f.eks. netop se relationen mellem to samboende hunde, når de mødes igen efter den ene har været hjemmefra og kommer tilbage. Hvem synes hundene det er vigtigst at hilse på: Den anden hund eller ejeren?

Hvis relationen mellem hundene er i balance og hundene har en god relation til ejeren er det min erfaring, at det er ejeren som hilses på først. Hvalpe undtaget.

 

Der skal, efter min mening, en vis grad af underkastelsesadfærd til både ved hilsen på ejer og på hilsen af en samboende ældre/"ranghøjere" hund. Ikke noget voldsomt men øre/øjne/mundvige, lyd, krop- og haleposition.

 

Vi vil så gerne at vore hunde er "ligeværdige" både med andre hunde og med os, men det er ikke naturligt for hunde ikke at underkaste sig til en vis grad for nogen den opfatter som "højere i hierakiet", eller for andre at ville fastslå den position de har - eller er vant til at have.

Vi ser det især med unge hunde, de fleste skal nok sørge for at holde en passende lav profil, når de møder fremmede hunde og overfor mennesker. Til de har lært de andre at kende og der er etableret et "hieraki". Derfra forholder de sig til den relation, de har til den enkelte.

 

mente mere, at Nanna og Sokos ligeværdighed måske ikke er et 'sundhedstegn'

 

Dette er jeg absolut enig i

 

Der er sjældent ballade i en hundegruppes, eller ulvegruppes, top og bund, balladen findes altid hos hundene i midtergruppen - de ligeværdige - der er der problematikken omkring forret til ressourcer (rangorden) opstår.

Det er blandt andet derfor man anbefaler en vis aldersforskel mellem hunde af samme køn. Den ældste hund bør være udvokset og have fundet ud af verdens sammenhæng og hvordan den selv skal gebærde sig der. Den skal have "fundet sig selv" og hvile i sig selv. Så bliver den en fantastisk opdrager som kan sætte fornuftige grænser og vedligeholde disse uden at gå over gevind.

 

Problemet kan så opstå alligevel når en blid hund er ældre end en "fremfusende" hund, hvor sidstnævnte ikke bare vil indordne sig - eller den ældre hund ikke trækker hieraki kortet.

 

Som jeg husker Nanna var hun ikke typisk "ledermateriale" for en hund med trang til at hævde sig, men det er naturligvis længe siden, jeg har set hende.

 

Vi bryder os som regel ikke om hierakitanken, men må ikke være blinde for, at hunde har brug for faste rammer indbyrdes og at disse blandt andet etableres og vedligeholdes gennem hieraki, altså forret til ressourcer ved underskud, eller bare for at vise man kan, hvis det er den type hund og det er Soko muligvis.

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Tusind tak for jeres gode svar, her kommer en lille update.

Ninjamor: Nej, jeg mener ikke at Nanna er specilet ledermateriale, men heller ikke det modsatte.

Hun er generelt relativt rolig og fattet, men hun har nogle "nervøse" tendenser indimellem og hun kan indimellem godt være lidt for politi-mandsagtig. Hun har også i hendes unge dage været den hund der "mobber" en mere usikker hund i en gruppe (mens jeg stadig tænkte at en god gåtur var da at stille sig over på fritløbsområdet og sladre med de andre hundeejere, mens hundene klarede sig selv :oops:). Begge dele tolker jeg som et udtryk for usikkerhed.

 

På den anden side synes jeg heller ikke at Soko er ledermateriale, hun er generelt hysterisk og opfarende.

Jeg har egentlig ment at det var Nanna der var lederen, men de sidste dage har jeg observeret dem i alle mulige situationer og jeg må indrømme at jeg aner det ikke.

Ingen af dem hilser specielt underdaningt på hinanden, de opsøger ofte hinandens selskab i kurven og ligger ofte og soignerer hinanden.

 

Nå, men de sidste par uger har de ikke været alene sammen, men har været i hvert deres bur. Jeg tror at Nanna ligger roligt og sover, men at Soko stresser og ikke slapper af i buret.

 

Jeg tør bare ikke at lade dem være alene sammen. Mest fordi at jeg har oplevet et par gange de sidste dage, hvor der var et egern på min altan. Begge unde har en pæn portion jagtinstinkt og de flegner totalt ud over sådan et lille gnaverdyr. Nanna kan blive meget frustreret og kan finde på at lave omdirrigeret aggression, hvilket resulterer i et angreb på Soko. De gange jeg har set det har Soko nærmest ikke opdaget det, fordi hun selv har været så ophidset og jeg har været der til at stoppe Nanna. Men tør ikke tænke på hvad der ville ske hvis jeg ikke var der.

 

Jeg har lånt den bog Ninjamor anbefalede og nej, det er sgu ikke specielt opmuntrende læsning (men i øvrigt en fremragende bog, kommer nok til at læse det hele).

En af de ting jeg bed mærke i og som jeg også tidligere har hørt fra Runar Næss, er at tæver KAN blive mere aggressive af sterilisation. Særligt tæver med stor følsomhed for mandlige kønshormoner mener de kan blive mere aggressive. Soko er en MEGET maskulin tæve, så jeg aner ikkeom det kunne hjælpe. Nanna er tilgengæld en ret feminin tæve, men aner ikke om det kan hjælpe at sterilisere hende.

 

Hvis jeg skal summere lidt op, så er der ikke sket noget, jeg er stadig i vildrede og overvejer mange forskellige muligheder.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...