Alt om træning - fra probelmløsning til jubel

[sonja77]

Vil du ikke fortælle lidt om dine belønningsritualer, og hvordan du har opbygget dem, Siri?

[Siri]

Vil du ikke fortælle lidt om dine belønningsritualer, og hvordan du har opbygget dem, Siri?

 

Joda Hvis jeg ellers kan forklare det ordentligt.

Carla eksempelvis: Carla bliver glad af at løbe, det kører hende op i stress og det vil jeg gerne bruge i belønningen. Derfor belønner jeg som udgangspunkt altid for aktivitet. Det vil sige Carla kommer ind og laver en perfekt plads (i træningen), jeg siger belønningsmarkøren, og så løber vi lidt rundt og jeg giver hende belønningen (skind/godbid). Jeg belønner hende sjældent for at være passiv.

På et tidspunkt begynder jeg at sige belønningssignalet (gerne for en helt simpel øvelse, som sit), så bygger jeg en lille dans/kropssprog på og herefter falder belønningen. Med Carla bøjer jeg mig lidt ned, siger nogle forskellige ting til hende (wow, hvor er du dygtig til det) og klapper i hænderne. Hele det her ritual (belønningsmarkør/frisignal+dans+belønning) gentager jeg ofte til træning. Det skaber en stor forventning i hunden og hele ritualet bliver en fest. I eliten kan jeg jo ikke tage belønninger med på banen, men ritualet, som der nu ligger en meget stor værdi i, det kan jeg tage med hvor jeg vil.

 

Spot har to forskellige. Et der betyder: det gjorde du fantastisk, men nu skal vi videre til næste øvelse og du skal samle dig. Et der betyder: det gjorde du fantastisk - du må godt gå lidt amok På den måde bruger jeg også ritualet til at forberede næste øvelse med ham (Altså hvilken sindsstilstand han skal have i øvelsen).

 

For mig giver belønningsritualer forventning og forventning giver spænding i hunden og attitude. Jeg gider ikke gå lydighed, agility eller noget andet med en hund, der har forkert attitude. Det er noget af det første jeg starter med, når hunden er hvalp og det er noget jeg vedligeholder i hele hundens karriere. En hund, der har korrekt attitude er både federe at arbejde med og federe at se på.

[Siri]

I forhold til at belønne når hunden er passiv/aktiv, så har sådan en type som Spot rigelig "power" og energi, så her belønner jeg ofte for passivitet. Han har det godt med sig selv, når han er i bevægelse og for at han skal have det ligeså godt, når han er passiv, så belønner jeg meget for eks. at stå ved kegle, sidde i sit osv. Her bruger jeg verbal ros.

[Siri]

I forhold til at belønne når hunden er passiv/aktiv, så har sådan en type som Spot rigelig "power" og energi, så her belønner jeg ofte for passivitet. Han har det godt med sig selv, når han er i bevægelse og for at han skal have det ligeså godt, når han er passiv, så belønner jeg meget for eks. at stå ved kegle, sidde i sit osv. Her bruger jeg verbal ros.

 

Og snakker svensk... I know, det er sært :blink: Jo bedre Spot gør det, jo mere svensk taler jeg! Don't ask me why!

[Camilse]

Og snakker svensk... I know, det er sært :blink: Jo bedre Spot gør det, jo mere svensk taler jeg! Don't ask me why!

 

Det er nu ikke mærkeligt. Da jeg i sin tid arbejdede med heste var vi afsted til Kåring, og da stedet var lige i baghaven(mindre end 5 km fra stalden) så havde vi ikke bare mange heste med, men rigtig mange, og derfor havde ejerne af stalden jeg arbejdede i fået nogle dygtige mennesker fra England til at hjælpe med fremvisningen.

 

Jeg står og er ved at gøre det sidst klar med hestene og snakker selvfølgelig med dem, og så får jeg besked på at jeg altså ikke må tale dansk til de heste. Jaj, godt nok var de næsten alle født i England, men jeg er nu ret sikker på hesten var ligeglad.

 

Efterfølgende blev det så bare en vane at tale engelsk til de pokkers heste.

[Siri]

Det er nu ikke mærkeligt. Da jeg i sin tid arbejdede med heste var vi afsted til Kåring, og da stedet var lige i baghaven(mindre end 5 km fra stalden) så havde vi ikke bare mange heste med, men rigtig mange, og derfor havde ejerne af stalden jeg arbejdede i fået nogle dygtige mennesker fra England til at hjælpe med fremvisningen.

 

Jeg står og er ved at gøre det sidst klar med hestene og snakker selvfølgelig med dem, og så får jeg besked på at jeg altså ikke må tale dansk til de heste. Jaj, godt nok var de næsten alle født i England, men jeg er nu ret sikker på hesten var ligeglad.

 

Efterfølgende blev det så bare en vane at tale engelsk til de pokkers heste.

 

Ja, jamen jeg snakkede jo også svensk til Spot i starten, fordi han jo ligesom er svensker - og så har det bare hængt ved

Kan virkelig godt forstå, at nogen synes jeg er lidt gak, når jeg står og råber "duuuugtig kille - var brä du är" :blink:

[Ninjamor]

Der er efterhånden flere år siden jeg gik konkurrence, DcH Elite klassen med Rasmus, men ting som fungerede da fungerer nok stadig.

 

Jeg ved at mange går en del op i at en hund skal kunne gentage sine konkurrenceøvelser igen og igen i samme træningspas og det kan jeg godt se fornuften i. Hunden skal kunne sine ting. Min egen holdning var dog, at når alle øvelser sidder til max point, har jeg stort set kun tilbudt min hund dem til konkurrencer.

En sjældent gang har jeg taget en fuld øvelse eller to, men langt de fleste gange har han ikke fået lov at gøre tingene færdige, men er blevet afbrudt enten som færdig eller ved at jeg har bedt ham udføre en anden øvelse som slet ikke ligner den aktuelle. Totalt motivationsskift.

 

Dette gav et meget højt motivationsniveau, som jeg ved også kan skabes på anden måde

 

F.eks. kunne Rasmus lige efter spring kommandoen, hvor han kunne tro, han skulle tage sin elskede apport, vende sig om, stå og springe tilbage, blive bedt om at finde en figurant. Fest og løjer som også give hunden en kæmpe impulskontrol og stort nærvær idet han var nødt til at være vågen og ikke bare tro han vidste, hvad han skulle.

 

Til træning fik han kun sjældent lov til at gø ad figuranten og det betød at han til konkurrencer havde en del at skulle af med. Dette ved jeg også man sagtens kan få på andre måder

 

Jeg har i sin tid brugt masser af hjælpemidler, især til Fie som var en crossoverhund, men ved man hvordan disse udfases er det aldrig et problem og som Dina siger, hvis hunden er på hjælpemidler er den slet ikke konkurrenceklar..

 

For mig har det været vigtigt at have så meget fest og ballade under træning som muligt, det betyder jo ikke, at man ikke træner seriøst. Jeg husker spor gående igennen en, konstrueret, picnic hvor Rasmus strøg sig op ad de spisende personer uden andet end lige at skele til dem og en masse andre forstyrrelser.

 

Ved at indlære øvelserne langt over konkurrencekravene og derefter kun træne en formel øvelse i ny og næ har jeg oplevet samme sikkerhed og kontrol, som man kan få på anden vis, jeg synes bare min måde var sjovere

[Dina]

Nu går jeg jo ikke kun med BC, men også med tæppetisser, så jeg kender en del til at arbejde med motivation hos en race, der ikke er født til at arbejde med fører. Hos Carla har jeg virkelig haft glæde af belønningsritualer.

At sige, at selskabshunde ikke er født til at arbejde "med fører", lyder forkert i mine ører. De er bare ikke født til at "arbejde", kan man vel sige. Om de har specielt svært ved at lære lydighed, kan jeg næsten ikke helt forestille mig, for de er jo lige så kvikke som andre hunde? Og en selskabshund er jo netop avlet til at ønske at være sammen med sit menneske så meget som muligt, så alle fælles aktiviteter må da være win-win?

 

Jeg kunne bedre forstå det, hvis du havde talt om at lære en greyhound eller en blodhund lydighed. Eller lære en pekingeser eftersøgning.

 

Nå, vi misforstår måske bare hinanden, så skidt pyt.

[Siri]

At sige, at selskabshunde ikke er gode til at arbejde "med fører", lyder forkert i mine ører. Om de har specielt svært ved at lære lydighed, kan jeg næsten ikke helt forestille mig, for de er jo lige så kvikke som andre hunde? Og en selskabshund er jo netop avlet til at ønske at være sammen med sit menneske så meget som muligt, så alle fælles aktiviteter må da være win-win?

 

Jeg kunne bedre forstå det, hvis du havde talt om at lære en greyhound eller en blodhund lydighed. Eller lære en pekingeser eftersøgning

 

Nå, vi misforstår måske bare hinanden, så skidt pyt.

 

De har ganske rigtigt gode forudsætninger for kontakt med fører, men de har altså ikke verdens bedste forudsætninger for at arbejde længe og koncentreret og med høj motivation og intensitet.

[korvis]

Ja, jamen jeg snakkede jo også svensk til Spot i starten, fordi han jo ligesom er svensker - og så har det bare hængt ved

Kan virkelig godt forstå, at nogen synes jeg er lidt gak, når jeg står og råber "duuuugtig kille - var brä du är" :blink:

Tjaaeeeh, det ville jeg sq også... (BRA, Siri - BRA!!! Og duKtig! )

 

-----------------------------------------

 

Vi har haft ikke mindre end hele to små gennembrud på to dage! Tjuhejsa, hvor det kører!

 

Efter en laaang vinterpause støvede jeg forhindringerne af ude i haven, og nåede to korte træningspas. Det begyndte godt, men efter lidt tid begyndte Iso igen at rive pinde... Og rive pinde, og rive pinde. Må flovt inddrømme at jeg til sidst bare blev sur og gik ind med hende igen...

 

Til andet træningspas prøvede jeg så noget lidt anderledes. Jeg har igennem noget tid tænkt at jeg til træning og konkurrence simpelthen ta'r hende af banen, hvis hun begynder at sjuske-rive. Det måtte jeg så prøve at overføre til haven, så da hun rev gik jeg over med hende på terrassen, og dækkede hende af der. Så kunne hun ligge der og blomstre, medens alt (jeg) bare stoppede. Jeg har før dækket hende af "dér hvor det skete", uden større resultat. Nu fik hun ligge lidt længere, og det blev nok også mere tydeligt for hende at det hele stoppede - og søreme om ikke det hjalp. Nu håber jeg så bare at det holder. Jeg har brugt samme metode med slalomen, da hun en overgang syntes det var aaalt for besværligt at skulle koncentrere sig sådan om den, og det fungerede. Så jeg håber!

 

Gennembrud nr. to handler om vores gåture. Der har jeg jo det problem at Iso på et tidspunkt nægter at gå almindelig tur mere, men klistrer sig på min venstre side og synes at vi skal træne fri ved fod... Og det er virkelig et seriøst problem, for hun kører jo sig selv helt op i stress på den måde. I starten af gåturen går det fint, hun fræser af sted og snuser og graver musehuller, men ca. midtvejs ud, begynder hun på sit klistre-klistre. Jeg har prøvet en del forskellige ting - ta' snor på, bakke, vende om og gå hjem, ignorer/bli' helt passiv, kommandere hende væk, skælde ud - you name it, og ingenting har fungeret. Jeg er også begyndt at bruge sele på hende, da vi aldrig nogensinde har trænet når hun har sele på, den bli'r kun brugt på gåture. Men lige lidt har det hjulpet. Det her sker kun når vi går den ene vej, går vi den anden vej op på den anden mark er hun helt anderledes, så fræser hun rundt og ænser mig nærmest ikke.

 

Så kom veninden med det forslag at jeg skulle ta' det i opløbet, og træne lidt før Iso selv begynder at kræve træning. Jeg var sådan lidt... for efter at jeg er holdt op med at træne på vejen så går det da en smule bedre. Men i dag prøvede jeg det - og det hjalp sq! Iso var over hoved ikke interesseret i at træne da jeg fik kaldt hende på plads, hun skulle jo grave musehuller og tisse på alt! Men på plads kom hun, og vi trænede en lille bitte smule, hvorefter hun fik fri. Og så spænede hun ellers af sted! Da jeg kunne se at hun havde fået krudtet det værste af kaldte jeg hende igen på plads, og gik en smule mere, før hun igen fik fri - og igen gik det fint. Jeg håber at det kan få vendt noget i hendes lille hoved, så hun forhåbentlig kan komme til at opfatte sin "fri" som belønning, og at det på den måde bli'r lidt mere attraktivt at "bare gå tur"... -ish..?

[korvis]

De har ganske rigtigt gode forudsætninger for kontakt med fører, men de har altså ikke verdens bedste forudsætninger for at arbejde længe og koncentreret og med høj motivation og intensitet.

Er især enig med det markerede. Og hyppige gentagelser er som regel heller ikke den store hit...

[Dina]

Er især enig med det markerede. Og hyppige gentagelser er som regel heller ikke den store hit...

Jeg kan forstå, at en selskabshund i virkeligheden er en....skabs-terrier, altså afhængig af om det er artig lydighed eller sjove selvstændige øvelser. :banan:

[Siri]

Tjaaeeeh, det ville jeg sq også... (BRA, Siri - BRA!!! Og duKtig! )

 

-----------------------------------------

 

Vi har haft ikke mindre end hele to små gennembrud på to dage! Tjuhejsa, hvor det kører!

 

Efter en laaang vinterpause støvede jeg forhindringerne af ude i haven, og nåede to korte træningspas. Det begyndte godt, men efter lidt tid begyndte Iso igen at rive pinde... Og rive pinde, og rive pinde. Må flovt inddrømme at jeg til sidst bare blev sur og gik ind med hende igen...

 

Til andet træningspas prøvede jeg så noget lidt anderledes. Jeg har igennem noget tid tænkt at jeg til træning og konkurrence simpelthen ta'r hende af banen, hvis hun begynder at sjuske-rive. Det måtte jeg så prøve at overføre til haven, så da hun rev gik jeg over med hende på terrassen, og dækkede hende af der. Så kunne hun ligge der og blomstre, medens alt (jeg) bare stoppede. Jeg har før dækket hende af "dér hvor det skete", uden større resultat. Nu fik hun ligge lidt længere, og det blev nok også mere tydeligt for hende at det hele stoppede - og søreme om ikke det hjalp. Nu håber jeg så bare at det holder. Jeg har brugt samme metode med slalomen, da hun en overgang syntes det var aaalt for besværligt at skulle koncentrere sig sådan om den, og det fungerede. Så jeg håber!

 

Gennembrud nr. to handler om vores gåture. Der har jeg jo det problem at Iso på et tidspunkt nægter at gå almindelig tur mere, men klistrer sig på min venstre side og synes at vi skal træne fri ved fod... Og det er virkelig et seriøst problem, for hun kører jo sig selv helt op i stress på den måde. I starten af gåturen går det fint, hun fræser af sted og snuser og graver musehuller, men ca. midtvejs ud, begynder hun på sit klistre-klistre. Jeg har prøvet en del forskellige ting - ta' snor på, bakke, vende om og gå hjem, ignorer/bli' helt passiv, kommandere hende væk, skælde ud - you name it, og ingenting har fungeret. Jeg er også begyndt at bruge sele på hende, da vi aldrig nogensinde har trænet når hun har sele på, den bli'r kun brugt på gåture. Men lige lidt har det hjulpet. Det her sker kun når vi går den ene vej, går vi den anden vej op på den anden mark er hun helt anderledes, så fræser hun rundt og ænser mig nærmest ikke.

 

Så kom veninden med det forslag at jeg skulle ta' det i opløbet, og træne lidt før Iso selv begynder at kræve træning. Jeg var sådan lidt... for efter at jeg er holdt op med at træne på vejen så går det da en smule bedre. Men i dag prøvede jeg det - og det hjalp sq! Iso var over hoved ikke interesseret i at træne da jeg fik kaldt hende på plads, hun skulle jo grave musehuller og tisse på alt! Men på plads kom hun, og vi trænede en lille bitte smule, hvorefter hun fik fri. Og så spænede hun ellers af sted! Da jeg kunne se at hun havde fået krudtet det værste af kaldte jeg hende igen på plads, og gik en smule mere, før hun igen fik fri - og igen gik det fint. Jeg håber at det kan få vendt noget i hendes lille hoved, så hun forhåbentlig kan komme til at opfatte sin "fri" som belønning, og at det på den måde bli'r lidt mere attraktivt at "bare gå tur"... -ish..?

 

 

Det lyder sguda som et par skidegode gennembrud - fedt!! :5up:

[Siri]

Jeg kan forstå, at en selskabshund i virkeligheden er en....skabs-terrier, altså afhængig af om det er artig lydighed eller sjove selvstændige øvelser. :banan:

 

Der er virkelig stor forskel på tæppetissere! Og det er altså ikke lutter lagkage at træne med dem. Jeg bruge et år!! På at lære Carla interesse for genstand og apport. Altså så den sad i skabet. Det samme med næseprøven – det tog evigheder! Og en meget god portion tålmodighed.

[korvis]

Jeg kan forstå, at en selskabshund i virkeligheden er en....skabs-terrier, altså afhængig af om det er artig lydighed eller sjove selvstændige øvelser. :banan:

 

Nja, tror nu terrierne er mere fokuserede og kan koncentrere sig i længere stræk. Det var i hvert fald det største problem jeg havde med min coton, og som jeg også ser hos kursisthunde.

[korvis]

Det lyder sguda som et par skidegode gennembrud - fedt!! :5up:

 

Tak! Og JAAA, så fedt - hvis det holder... Det er de to store problemer jeg egentlig har med Iso, resten er egentlig bare mig selv, så det ville være så dejligt hvis jeg endelig har knækket koden. Især mht. nedrivningerne...

[Siri]

Nja, tror nu terrierne er mere fokuserede og kan koncentrere sig i længere stræk. Det var i hvert fald det største problem jeg havde med min coton, og som jeg også ser hos kursisthunde.

 

Men måske er tæppetissere lettere ift. at træne fokus. Hvor terriere jo har drifter i mange andre retninger (eks. har mange stærk kønsdrift, hanhunde, og stærk jagtdrift).

[korvis]

Der er virkelig stor forskel på tæppetissere! Og det er altså ikke lutter lagkage at træne med dem. Jeg bruge et år!! På at lære Carla interesse for genstand og apport. Altså så den sad i skabet. Det samme med næseprøven – det tog evigheder! Og en meget god portion tålmodighed.

Ååååårh, hvor jeg genkender det!!! Hold kæft, som jeg dog knoklede med den! Daiwa lavede én eneste perfekt næseprøve i sit liv. Heldigvis skete det til finalen i Årets Hund! Og min gode veninde Åsa, som du jo kender, fik KUN 9,5 i næseprøve den dag (med landsholdshunden Jamie), hvor jeg og Daiwa fik 10 - og det kommer hun at høre for i resten af sit liv!!! :sjov:

[korvis]

Men måske er tæppetissere lettere ift. at træne fokus. Hvor terriere jo har drifter i mange andre retninger (eks. har mange stærk kønsdrift, hanhunde, og stærk jagtdrift).

 

Jeg ved det ikke, har ikke haft vanvittigt mange terriere på holdene... Men med den rette motivation så har de jo fokus og koncentration i generne, hvor man med selskabshundene tit skal arbejde med både motivationen og fokus/koncentration...

[Dina]

Nja, tror nu terrierne er mere fokuserede og kan koncentrere sig i længere stræk. Det var i hvert fald det største problem jeg havde med min coton, og som jeg også ser hos kursisthunde.

Det kommer helt an på, hvad de skal koncentrere dig om!

 

Normalt lavede man hos redningshundene en enkelt eftersøgning med 3 nedgravede personer. De fleste hunde kunne godt klare to af slagsen i træk, men så gik de faktisk markant ned i tempo og omhu. Til gengæld kunne de lave lydighed i en time i træk. Min airedale kunne klare - og elskede - 5-6-7 eftersøgninger i træk uden at det overhovedet gik ned i andet end antal figuranter, der gad springe i hul hele tiden. Men efter 15 minutters lydighed, selv med indlagte opmuntringer....så lignede han faktisk en ældre herre, skønt han ellers var ung og energisk.

 

Så det kommer helt an på, hvilke øvelser vi snakker om, hvis en airedale normalt skal koncentrere sig i "længere stræk".

 

Og så kunne jeg sikkert - hm, garanteret - have været en dygtigere hundefører dengang, hvis jeg havde haft mere end nogle få træningsår på bagen. Det ville sikkert også have hjulpet.

[Siri]

Ååååårh, hvor jeg genkender det!!! Hold kæft, som jeg dog knoklede med den! Daiwa lavede én eneste perfekt næseprøve i sit liv. Heldigvis skete det til finalen i Årets Hund! Og min gode veninde Åsa, som du jo kender, fik KUN 9,5 i næseprøve den dag (med landsholdshunden Jamie), hvor jeg og Daiwa fik 10 - og det kommer hun at høre for i resten af sit liv!!! :sjov:

 

Haha Det er dælme sjovt!!

 

Jeg ved det ikke, har ikke haft vanvittigt mange terriere på holdene... Men med den rette motivation så har de jo fokus og koncentration i generne, hvor man med selskabshundene tit skal arbejde med både motivationen og fokus/koncentration...

 

 

Altså den helt store forskel er vel driften! Den skal man arbejde for ved tæppetissere og den er mere naturlig ved terriere... og drift er altså virkelig en fantastisk ting i træning!

[Lykkeliv]

Der er virkelig stor forskel på tæppetissere! Og det er altså ikke lutter lagkage at træne med dem. Jeg bruge et år!! På at lære Carla interesse for genstand og apport. Altså så den sad i skabet. Det samme med næseprøven – det tog evigheder! Og en meget god portion tålmodighed.

Der ér stor forskel på det der Min synes apport og interesse for genstand er da bomb, til gengæld kæmper vi lidt med de stationære øvelser. Han er meget vims og synes hele det der stilstand er dybt overvurderet.

 

Lige pt. fejler drift og motivation i hvert fald intet. Han er næsten lige så meget PÅ som Asta og er hurtig til de forskellige momenter. Indlæringskurven er lidt stejlere jo, men ikke meget.

Jeg er imponeret faktisk.

[Riesenfan]

Hvad er drift?

[Siri]

Hvad er drift?

 

I det her tilfælde tænker jeg på jagt/byttedrift. Men drift kan jo være mange forskellge ting n

[Ninkamus]

Hvad er drift?

Det er et ord specielt schæferhunde folk er meget glade for at bruge, og en hund der ikke har det er vidst nok ubrugelig i træningssammenhænge hvor det kræver høj drift at udføre opgaverne...... Så har jeg vidst ikke sagt for meget (eller for lidt)

 

Tak for alle rådene med hunden.

jeg bruger aldrig munden til godbidder, men det også sjælldent det faktisk er noget jeg vil have i munden.

belønningen kommer fra både højre og venstre hånd, har prøvet afstandsbrlønninh, men det var min tålmodighed ikke til...

 

at han ikke skal gå på plads forfra er ikke en mulighed at vælge om nu, og i øvrigt så det jo bare en øvelse som alle mulige andre, fuldstændig som han skal kende forskel på sit og dæk, samt sid foran ved aflevering af apport og at han gerne må stå ved aflevering af genstand

 

jeg træner op af alt muligt, borde, stole, vægge, dørkarme mv.. Og i går nåede vi til at han nåede at fejle sig selv i en skæv sidning inden jeg nåede at gøre noget, han kan dog ikke finde ud af at tilbyde din lige på uden "tilløb" endnu, men det at man tydeligt kunne se at han vidste den skæve "her" ikke gav noget er fremskridt. En gang humpede han røven en smule på plads, kæft jeg var færdig af grin (stakkels hund der ikke forstod hvad der skete).

så vi fortsætter den daglige træning og håber den snart er på plads