Hop til indhold

De dumme spørgsmål


Louisen
 Share

Recommended Posts

  • Svar 321
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

aaarh :blink: jeg fik nu 2 advarsler...3. og jeg var røget ud af gym :genert:

 

Ja to...første og sidste. Hvis du ryger ud på 3., så er det ikke en advarsel, men en konsekvens

 

 

Det kommer an på skolen og det er vist noget nyt der er indført, såå...:slem:

 

Selvfølgelig kommer det an på skolen, men efter reformen, samt det at mange ungdomsuddannelser nu er selvejende fremfor statsejede (med taxameterpenge og gennemførselspenge, krav om nedbringelse af fravær og resultatlønskontrakter), så er det noget, der bliver gjort en hel del ved efterhånden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke hvad din/jeres medicin koster, men har I undersøgt mulighederne for kronikertilskud?

 

Generelt ligger diabetikere lige et hak under det der kræves for kroniker-tilskud. Kender en del og det er noget af en belastning, at insulin (som er livsnødvendigt, uden så dør man bare) gik fra helt gratis til pænt dyrt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
Lige nøjagtigt. Jeg fik bare af vide, at jeg skulle opføre mig som normale mennesker (WTF???) og at man jo ikke kunne kurere den sygdom.

 

Autisme er ikke en sygdom - det er en udviklingsforstyrrelse - som den der har det påvirkes af i større eller mindre grad.

Begge mine sønner har infantil autisme - for der findes forskellige grader af det.

Der er absolut ingen hjælp at få, hverken mens ens barn er barn - op gennem skoletid osv. Intet får man af tilskud - og det har kostet os rigtig dyrt for med to autisme børn kan man regne ud hvor meget der er blevet ødelagt i årernes løb når de har fået deres affekt udbrud. Skolegangen klarede mor her selv, da jeg har stået for deres undervisning i omkring 6 år af deres skolegang.

I dag er mine sønner førtidspensioneret fordi jeg bankede i bordet og sagde at det var sådan det blev.

Vi har også banket i bordet overfor kommunen om at vores ældste søn skulle skrives op til en beskyttet bolig hvilket han er blevet nu - det handler om at banke i bordet og bruge albuerne for at komme frem - det er arbejds fremgangs måden her nu for det mine drenge ikke fik hjælp til mens de voksede op og "gik i skole" - det skal de koste hvad det vil bare have nu !

 

Men jeg indrømmer gerne at det har været mere end hårdt at stå som forældre fordi man bare blev fejret af bordet den ene gang efter den anden - det er sandelig velfærds Danmark :roll:

I øvrigt har jeg skrevet en bog om det her, som jeg er ved at ligge de sidste hænder på - jeg ønsker at mine oplevelser og budskaber kommer ud til andre der står i samme situation - og jeg er parat hvis kommunen skulle falde over mig - så har jeg masser af beviser at vifte dem om næsen med :slem:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
Der er en masse kurser der kan lære os at omgås de rigtige mennesker derude...:5up:

 

Mener at man kan finde dem på autisme foreningens hjemmeside, ellers er der den der SIKON konference hvert år i odense, den er rigtig god...

 

Autister er vel også rigtige mennesker - det er i hvert fald sådan jeg ser mine sønner - der er absolut intet der går deres næser forbi - de er begge utrolig intelligente i mange retninger - blot har de det svært på det sociale område, men det findes der masser af hjælpemidler til.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu ved jeg ikke hvad din/jeres medicin koster, men har I undersøgt mulighederne for kronikertilskud?
ja , men for at få kronikertilskud ( da jeg fik det ) skal man have en CIRsaldo på ca. 16000 - og så høj er min ikke mere , jeg får heldigvis mindre medicin end dengang. Jeg synes faktisk at livsnødvendig medicin burde være gratis lige som de hjælpemidler - teststrimler og nåle er det .
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
jeg er diabetiker og på kontanthjælp , men får ingen ekstra hjælp til fks medicin , udover det alm tilskud alle får ,

 

 

Jeg får heller ikke tilskud til min medicin - men heldigvis nåle, teststrimler og lign. som jeg kan få af det jeg skal bruge.

Jeg ved rigtig mange diabetikere kæmper med at få bevilliget tilskud da kommunerne har forskellige retningslinjer - jeg syntes jo det burde være ens for alle - da den forband..... sygdom jo koster en del også hvad kost angår

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg får heller ikke tilskud til min medicin - men heldigvis nåle, teststrimler og lign. som jeg kan få af det jeg skal bruge.

Jeg ved rigtig mange diabetikere kæmper med at få bevilliget tilskud da kommunerne har forskellige retningslinjer - jeg syntes jo det burde være ens for alle - da den forband..... sygdom jo koster en del også hvad kost angår

ja og du kan ikke få et kosttilskud , selv om man som diabetiker ikke bare kan tage nogle dage sidst på måneden på pasta eller havregrød for at spare penge ..... jeg skal gå med håndsyede sko for at undgå sår på fødderne , jeg har stærkt nedsat følesans og kan ikke mærke hvis jeg får fks en vaple på fødderne - aligevel tager det 3 MÅNEDER at få lavet et par sko hos skomageren ! skomageren har alle de mål de skal bruge - det er ikke fordi at jeg skal prøve skoene indimellem. Idag skal jeg så "hygge " mig med at udfylde et ansøgnings skema hvor jeg søger om hjælp til nye briller - jeg var så uheldig at tabe mine gamle briller juleaftensdag så de gik istykker - som kontanthjælpsmodtager har kommunen jo alle oplysninger om ens økonomi - men de skal altså have dem en gang til , istedet for bare at søge dem i deres data - for kbh.s kommune ganske vist på et andet kontor , men mon ikke det trods alt var muligt !
Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
ja og du kan ikke få et kosttilskud , selv om man som diabetiker ikke bare kan tage nogle dage sidst på måneden på pasta eller havregrød for at spare penge ..... jeg skal gå med håndsyede sko for at undgå sår på fødderne , jeg har stærkt nedsat følesans og kan ikke mærke hvis jeg får fks en vaple på fødderne - aligevel tager det 3 MÅNEDER at få lavet et par sko hos skomageren ! skomageren har alle de mål de skal bruge - det er ikke fordi at jeg skal prøve skoene indimellem. Idag skal jeg så "hygge " mig med at udfylde et ansøgnings skema hvor jeg søger om hjælp til nye briller - jeg var så uheldig at tabe mine gamle briller juleaftensdag så de gik istykker - som kontanthjælpsmodtager har kommunen jo alle oplysninger om ens økonomi - men de skal altså have dem en gang til , istedet for bare at søge dem i deres data - for kbh.s kommune ganske vist på et andet kontor , men mon ikke det trods alt var muligt !

 

3 måneder er godt nok lang tid :shock:

Jeg kan godt huske min svigermor også brokkede sig over de sko hun skulle have lavet, at det tog en evig tid. Jeg er så forskånet til nu, har lidt i tæerne med følesen, men er ellers gået fri (har haft diabetes i 16 år - de seneste 5 år fået insulin)

 

Kosten er en stor post på budgettet og man skal spise ordentlig hver dag - kan bare ikke forstå at det skal være så besværlig at man ikke kan få noget tilskud - vi har sgu ikke selv bedt om at få sådan en sygdom.

 

Alle de ansøgninger om dit eller dat, det er sgu da spild af alles tid i den sidste ende - fatter ikke at derikke snart kan være nogle fornuftige politikere som kan slække lidt på de åndsvage love de sidder og laver :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg er diabetiker og på kontanthjælp , men får ingen ekstra hjælp til fks medicin , udover det alm tilskud alle får ,

 

Forskellen på diabetis og diagnoser indenfor autisme er at autisme falder under et handikap, hvorimod diabetis er en sygdom. Jeg ved intet i forhold til tilskud omkring kroniske sygdomme.

 

Autisme er ikke en sygdom - det er en udviklingsforstyrrelse - som den der har det påvirkes af i større eller mindre grad.

Begge mine sønner har infantil autisme - for der findes forskellige grader af det.

Der er absolut ingen hjælp at få, hverken mens ens barn er barn - op gennem skoletid osv. Intet får man af tilskud - og det har kostet os rigtig dyrt for med to autisme børn kan man regne ud hvor meget der er blevet ødelagt i årernes løb når de har fået deres affekt udbrud. Skolegangen klarede mor her selv, da jeg har stået for deres undervisning i omkring 6 år af deres skolegang.

I dag er mine sønner førtidspensioneret fordi jeg bankede i bordet og sagde at det var sådan det blev.

Vi har også banket i bordet overfor kommunen om at vores ældste søn skulle skrives op til en beskyttet bolig hvilket han er blevet nu - det handler om at banke i bordet og bruge albuerne for at komme frem - det er arbejds fremgangs måden her nu for det mine drenge ikke fik hjælp til mens de voksede op og "gik i skole" - det skal de koste hvad det vil bare have nu !

 

Men jeg indrømmer gerne at det har været mere end hårdt at stå som forældre fordi man bare blev fejret af bordet den ene gang efter den anden - det er sandelig velfærds Danmark :roll:

I øvrigt har jeg skrevet en bog om det her, som jeg er ved at ligge de sidste hænder på - jeg ønsker at mine oplevelser og budskaber kommer ud til andre der står i samme situation - og jeg er parat hvis kommunen skulle falde over mig - så har jeg masser af beviser at vifte dem om næsen med :slem:

 

Det er bare VILDT at der er SÅ stor forskel! Det du siger får mig til at ryste på hovedet for det er bare SLET ikke sådan min bror er "vokset op" Han blev diagnostiseret infantil autist da han var 5/6 år, og han startede på langagerskolen i Århus, hvor de hjælper en til den korrekt eundervisningsform af det enkelte barn.

 

Han har en besøgsven, ansat og betalt af kommunen 10 timer om ugen (Min mor skal betale for transport, og hun skal betale for min lillebror hvis de skal noget, Mark, hjælperen har et kort fra kommunen der betyder at han tæller som "hjælper" og kommer gratis ind de fleste steder, eller halv pris det ville min mor skulle betale). Mark vælger selv sine timer, og kunne i princippet arbejde 10 timer hver søndag, Aflaster Århus.

Derudover burde alle med et handikappet barn henvise deres sagsbehandler til Servicelovens §41. (Efterfulgt af 42, vedrørende tabt arbejdsfortjeneste!).

 

Jeg ved godt at det ikke kan passe at man selv skal finde den slags ting, men en sagsbehandler kan jo ikke benægte serviceloven... Man kan ikke få dækket merudgifter af ting der bliver ødelagt, da alle børn ødelægger ting. Men f.eks. kan man få dækket ekstra slid på tøj. Min bror på 16 år kravler stadig rigtig meget hvilket betyder at bukser til voksne ikke kan holde til det slid på knæene, og derfor går i stykker ekstremt hurtigt. Desuden betyder det f.eks. at snuden på hans sko bliver slidt langt mere end andres sko ville blive slidt. Da han tissede i sengen til han var 13-14 år, blev der også udregnet merudgift over hvad dette kostede. Alle den slags ting blev udregnet. At han f.eks. mistede huer og handsker rundt omkring fordi han tog det af fordi han fik det for varmt, og lagde det i bussen blev også dækket (Så går de end og regner, hvor ofte glemmer et "normalt" barn dette, og hvor ofte gør en Nicklas... En Nicklas gjorde det 10-15 gange om måneden, et normalt barn måske 2-3 gange). Dette er 100% kommunen der laver den slags udregninger. Han fik også dækket til latexhandsker da han ikke ville rører ved sin tissemand eller tørre sig uden at have handsker på...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Beaglepack
Det er bare VILDT at der er SÅ stor forskel! Det du siger får mig til at ryste på hovedet for det er bare SLET ikke sådan min bror er "vokset op" Han blev diagnostiseret infantil autist da han var 5/6 år, og han startede på langagerskolen i Århus, hvor de hjælper en til den korrekt eundervisningsform af det enkelte barn.

 

Han har en besøgsven, ansat og betalt af kommunen 10 timer om ugen (Min mor skal betale for transport, og hun skal betale for min lillebror hvis de skal noget, Mark, hjælperen har et kort fra kommunen der betyder at han tæller som "hjælper" og kommer gratis ind de fleste steder, eller halv pris det ville min mor skulle betale). Mark vælger selv sine timer, og kunne i princippet arbejde 10 timer hver søndag, Aflaster Århus.

Derudover burde alle med et handikappet barn henvise deres sagsbehandler til Servicelovens §41. (Efterfulgt af 42, vedrørende tabt arbejdsfortjeneste!).

 

Jeg ved godt at det ikke kan passe at man selv skal finde den slags ting, men en sagsbehandler kan jo ikke benægte serviceloven... Man kan ikke få dækket merudgifter af ting der bliver ødelagt, da alle børn ødelægger ting. Men f.eks. kan man få dækket ekstra slid på tøj. Min bror på 16 år kravler stadig rigtig meget hvilket betyder at bukser til voksne ikke kan holde til det slid på knæene, og derfor går i stykker ekstremt hurtigt. Desuden betyder det f.eks. at snuden på hans sko bliver slidt langt mere end andres sko ville blive slidt. Da han tissede i sengen til han var 13-14 år, blev der også udregnet merudgift over hvad dette kostede. Alle den slags ting blev udregnet. At han f.eks. mistede huer og handsker rundt omkring fordi han tog det af fordi han fik det for varmt, og lagde det i bussen blev også dækket (Så går de end og regner, hvor ofte glemmer et "normalt" barn dette, og hvor ofte gør en Nicklas... En Nicklas gjorde det 10-15 gange om måneden, et normalt barn måske 2-3 gange). Dette er 100% kommunen der laver den slags udregninger. Han fik også dækket til latexhandsker da han ikke ville rører ved sin tissemand eller tørre sig uden at have handsker på...

 

Ja jeg kender godt til Langagerskolen og at den skulle være noget nær perfekt - men det kan jeg ligesom ikke bruge til noget da jeg ikke bor i den kommune. Igen ser man jo gang på gang at kommunerne springer over hvor gæret er lavest. I min kommune (Fredericia) er vi flere forældre fra dengang som oplevede alvorlige svigt - hvor man godt kunne have kørt sager mod skolen for omsorgssvigt. Blandt andet lod de min yngste søn gå i 2½ dag med en brækket albue, engang han var med på lejr - for han havde bare slået sig - spørg lige mor her hvor vred jeg blev, for jeg kørte ham direkte på skadestuen hvor han fik hele armen fra skulder til fingre lagt i gips :mad: og sådan kan jeg remse flere ting op.

Vi råbte op og forlangte gang på gang forberinger (det var vi flere forældre der gjorde) så det må havde været en enorm lettelse da jeg meddelte skolen at jeg ville hjemmeundervise.

Gennem min hjemmeundervisning, hvor jeg en overgang var samlingspunkt for hjemmeundervisere i DK havde vi flere sager - blandt andet et barn der blev tvangsfjernet og flere andre "lækre" sager.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja jeg kender godt til Langagerskolen og at den skulle være noget nær perfekt - men det kan jeg ligesom ikke bruge til noget da jeg ikke bor i den kommune. Igen ser man jo gang på gang at kommunerne springer over hvor gæret er lavest. I min kommune (Fredericia) er vi flere forældre fra dengang som oplevede alvorlige svigt - hvor man godt kunne have kørt sager mod skolen for omsorgssvigt. Blandt andet lod de min yngste søn gå i 2½ dag med en brækket albue, engang han var med på lejr - for han havde bare slået sig - spørg lige mor her hvor vred jeg blev, for jeg kørte ham direkte på skadestuen hvor han fik hele armen fra skulder til fingre lagt i gips :mad: og sådan kan jeg remse flere ting op.

Vi råbte op og forlangte gang på gang forberinger (det var vi flere forældre der gjorde) så det må havde været en enorm lettelse da jeg meddelte skolen at jeg ville hjemmeundervise.

Gennem min hjemmeundervisning, hvor jeg en overgang var samlingspunkt for hjemmeundervisere i DK havde vi flere sager - blandt andet et barn der blev tvangsfjernet og flere andre "lækre" sager.

 

Men det er netop det som bare er så forfærdeligt... At det skal komme an på hvilken kommune man er heldig at bo i.. Det burde jo være ens for alle hvilken hjælp man kan få!

Link til indlæg
Del på andre sites

Min erfaring er at det er utrolig forskelligt hvad og hvor meget man får af hjælp.

 

Nu har jeg en psykisk diagnose (eller hvad der nu er mest politisk korrekt at sige), og selvom jeg har været syg siden jeg var barn og viste tydelige tegn på at jeg havde det skidt, fx i skolen, så var der bare ingen der gjorde noget. Det kan jeg jo se nu. Først da jeg blev 21 år og kunne komme til ved lokalpsykiatrien kom der en diagnose på, og jeg kunne lige pludselig få en masse hjælp.

 

Men der er ingen tvivl om at havde jeg ikke haft min mor, til at slå i bordet nogle gange, så tør jeg ikke tænke på hvordan mit liv så ud i dag.

 

Synes det er SÅ uhyggeligt, at syge og svage mennesker ikke får den hjælp de har brug for, "bare" fordi de ikke har evnen, energien og/eller overskuddet til at råbe op :(

 

Og det er netop der problemet er. Systemet skulle jo faktisk været sådan sat sammen at f.eks. en psykisk syg ikke skulle have BRUG for at banke i bordet for at få hjælp!

 

Jeg havde en meget, meget psykisk syg eks-kæreste, han var evighedsstudent da jeg var kæreste med ham, og han kunne INTET! Magtede ikke opvask, tøjvask, hygiejne noget som helst medmindre han direkte blev ordret til det! Han fik black outs osv, og ingen greb ind... Jeg blev indlagt 3-4 gange fordi han havde skadet mig, og selv der blev der ikke gjort noget (Fordi jeg ikke ville anmelde det som mordforsøg, vold eller voldtægt)... Først da han selv kom til skade blev der sat spørgsmåls tegn ved om han måske skulle have hjælp, vi flyttede til en anden kommune, og han endte med at blive indlagt i 6 mdr. (For at få psykisk hjælp) og udskrevet til en beskyttet bolig, hvor han fik hjælp.. I dag bor han alene, men har dagligt besøg af en hjælper, og overvåges nøje... Han er "selvfølgelig" på førtidspension... Men hvis ikke jeg var blevet og havde fået banket igennem at han blev indlagt, så var han (eller jeg!) død i dag... Da han blev indlagt pakkede jeg mine ting og forlod ham.. Så behøvede jeg ikke have dårlig samvittighed over at ingen tog sig af ham... Men det var ærligt 3 år af mit liv spildt på at forsøge at hjælpe en, der burde have fået hjælp af det offentlige! Det er latterligt at dem som allerede ligger nede og intet energi eller overskud har er dem som skal råbe højest for at få hjælp! Det er simpelthen grotesk! (Og jeg husker stadig den første godkendelse han fik på at de ville betale hans medicin.. Han skulle udfylder 6-7 stykker papir med alt muligt.. Jamen det gør han da lige, han kan knapt finde energi til at tage strømper på, så det er jo ingen sag! :roll:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er simpelthen grotesk!

 

Og så er jeg ked af at høre om det du har været igennem.

 

Det skal du ikke være ked af, man lærer af sine fejl :lol: Og man siger jo at piger ofte falder for "far typen" og det må da siges at den far jeg voksede op med var lettere bimmelims, og de første mange kærester jeg fandt var lige som ham :lol: Heldigvis har jeg fundet en drømme mand nu, som ikke er spor bimmelims :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Autister er vel også rigtige mennesker - det er i hvert fald sådan jeg ser mine sønner - der er absolut intet der går deres næser forbi - de er begge utrolig intelligente i mange retninger - blot har de det svært på det sociale område, men det findes der masser af hjælpemidler til.

Sådan ser jeg det nu ikke...

 

Jeg har ingen mulighed for at kunne leve som almindelige mennesker, jeg vil aldrig kunne føle mig som en del af samfundet andet end en belastning, fordi jeg skal have hjælp til så meget. Hvis det stod til kommunen så de helst at jeg kom på førtidspension, så de ikke skulle trækkes med mig mere, jeg er nu på min 4 sagsbehandler der foreslår mig dette. Og nu kan jeg så læse at man vil slette min diagnose inden for nogle år så den ikke eksisterer mere, og sætte barren højere for hvornår man er autist, om jeg så skal udredes igen og om jeg mister de 3 timer om ugen jeg har min vejleder som jeg har kæmpet for i flere år ved jeg ikke. Jeg blev nød til at indse for et par år tilbage at jeg aldrig vil kunne få børn, fordi de højst sandsyneligt ville bliver tvangsfjernet ved fødslen grundet min asperger sygdom. Jeg ville aldrig kunne tage ansvar for et arbejde da samfundet ikke tør at betro en autist med et mere eller mindre meningsfyldt job. Så nej jeg vil aldrig blive som almindelige mennesker...:vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Sådan ser jeg det nu ikke...

 

Jeg har ingen mulighed for at kunne leve som almindelige mennesker, jeg vil aldrig kunne føle mig som en del af samfundet andet end en belastning, fordi jeg skal have hjælp til så meget. Hvis det stod til kommunen så de helst at jeg kom på førtidspension, så de ikke skulle trækkes med mig mere, jeg er nu på min 4 sagsbehandler der foreslår mig dette. Og nu kan jeg så læse at man vil slette min diagnose inden for nogle år så den ikke eksisterer mere, og sætte barren højere for hvornår man er autist, om jeg så skal udredes igen og om jeg mister de 3 timer om ugen jeg har min vejleder som jeg har kæmpet for i flere år ved jeg ikke. Jeg blev nød til at indse for et par år tilbage at jeg aldrig vil kunne få børn, fordi de højst sandsyneligt ville bliver tvangsfjernet ved fødslen grundet min asperger sygdom. Jeg ville aldrig kunne tage ansvar for et arbejde da samfundet ikke tør at betro en autist med et mere eller mindre meningsfyldt job. Så nej jeg vil aldrig blive som almindelige mennesker...:vedikke:

 

Men så er det jo også lidt din egen fejl.. Undskyld.. Men hvis du ikke vil på førtidspension, men du ikke vil finde et arbejde der passer dig.. Hvad forventer du så? At kommunen finder dig et arbejde? Det kan de jo heller ikke!

 

At DU vælger at føle dig som en belastning, er jo igen din egen holdning, og ikke noget der er nogen der kan fortælle dig. Samfundet er nu altså tilpasset sådan at der er plads til andre end dem der arbejder 37 timer om ugen. Og faktisk findes der ufattelig mange "almindelige mennesker" som ikke har et "meningsfyldt job". Det er jo noget som ofte kræver en uddannelse, og det er der faktisk mange som aldrig får taget. Men jeg er helt sikker på at du sagtens kunne få et rengøringsjob eller arbejde i kassen f.eks. Min lillebror er infantil autist og har et fritidsarbejde, han går med aviser. Han har aldrig set det som en "belastning" at han er autist, og han er kun 16 år. Han træner i fitness center, han går i ungdomsklub, han går i skole og tager på besøg hos venner. Han lever et helt normalt liv i hans øjne... At alle hans venner er "lige så underlig som han er", er jo ikke noget som han ser. Jeg ville absolut ikke synes hans ungdomsklub var normal, hvis jeg havde besøgt den da jeg var 16 :lol: Men de har det FEDT!

 

Der findes mange autister der får jobs, eller f.eks. får aktivering igennem kommunen, så de ikke skal sidde og trille tommelfingre. Der findes også mange som vælger førtidspension, og at arbejde frivilligt med deres interesse ved siden af. Der er rigtig mange muligheder, hvis man ikke sidder med krydsede arme og ser sig selv som en belastning!

 

Der ER plads til autister i samfundet, alle mennesker arbejder ud fra deres kompetencer, og jeg ryster f.eks. rigtig nemt på hånden, ergo kan jeg ikke blive hjernekirurg. Min lillebror er ikke særlig god til social skills, ergo skal han nok ikke være sagsbehandler. Til gengæld er han brand god til computer og han vil helt sikkert blive en fantastisk programmør, IT tekniker eller den slags. Det ville jeg heller aldrig have skills til!

 

Og så lige som en ekstra bemærkning: Så er selv belastninger en del af det danske samfund!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...