Hvornår har ens hund et problem og hvornår er det "de andre" som er problemet?

[Louisen]

Bølgerne går lidt højt herhjemme for tiden.

 

Taiki har stadig nogle issues med (nogle) andre hunde, især løse hunde. Et eksempel er fra aftenturen, hvor en hund løber tværs over vejen og stopper 2 meter fra os. Da Taiki begynder at knurre og gø vildt af den, og gøre udfald (jeg holder ham selvf. tilbage, så det foregår ud i luften og ikke i hovedet på den anden hund), opfører hunden sig neutralt, begynder at snuse til jorden og gå lidt frem og tilbage, og ignorere Taiki lidt.

Alligevel er Taiki stadig sur, selv da ejeren får snor på hunden og går lidt væk. Men her lykkes det mig så, at få ham i plads og gå videre med ham, hvor han forholder sig anspændt/stresset, men ikke længere knurrer/"skælder ud" eller gør udfald.

 

Jeg bliver ked af det og irriteret over episoden, da dagen ellers har været god, hvor Taiki bl.a. har leget med nogle nye, gode hundevenner han har fået, af samme race og type som han selv (shiba, samojed, japansk spids), fordelt på begge køn og spredt over 7 år, ca., med den ene hanhund på Taikis alder, uden problemer!

 

Jeg kan simpelthen ikke lure, hvad problemet er. Er det snoren? Det kan vi ikke rigtig gøre noget ved, da han ellers er over alle bjerge efter damer i løbetid. Og vi bor jo i den mest trafikerede del af København, det ville være aldeles uansvarligt ikke at bruge snoren.

Har han smerter? Dr. Dyr siger nej, jeg overvejer at tage Taiki til kiropraktor, men umiddelbart ser alting fint ud.

Jeg aner ikke, om det er dominans, aggression eller angst/usikkerhed. Han opfører sig også sådan med min kæreste, men min kæreste er meget direkte over for hundeejere som ikke har styr på deres hunde, hvor jeg nok er mere afventende i håbet om, at det *kunne* være en tæve eller det *kunne* være en af de få hanhunde, som Taiki er okay med.

 

Min kæreste mener ikke, at Taiki har et problem. Han mener, at problemet er alle [indsæt grimt ord om hundeejere] som ikke har styr på deres (løse) hunde og ikke forstår, at det er normalt for intakte hanner, at være lidt konkurrenceprægede når der er så mange tæver i løbetid, på lidt plads.

 

Og det er da sandt, at når vi møder hanhunde i snor som Taiki ikke gider, så er problemet meget mindre, fordi vi kan se på hans gang og hans pels, at han ikke gider den, og så drejer vi af eller afviser at hilse meget tidligt, og så når Taiki slet ikke at blive så ophidset, at han gør, knurrer eller gør udfald. Og han er rolig straks vi er gået forbi, modsat i scenariet med de løse hunde, hvor han er stresset og ophidset et stykke tid efter, og det bedste er at vi hjælper ham med at få det ud af kroppen igennem fysiske aktiviteter.

 

 

Nå, men jeg får vel svar på disse spørgsmål her i marts, hvor adfærdsterapeuten kommer ud. Vi har jo arbejdet med problemet og det er blevet MEGET bedre, men vi er altså lidt uenige herhjemme om, hvad det sidste her skyldes.

 

Jeg ville gerne høre lidt om, hvad I tænker.

 

 

Taiki er i øvrigt en intakt shiba-han på 1 år og 3 måneder, og han har været overfaldet af løse (han)hunde to gange, hvor det var slemt og han reagerede på det. Det er det, vi har kæmpet med indtil nu, men det sidste, der nu er tale om, er vi altså ikke enige om herhjemme, hvad skyldes.

[Louisen]

Og jeg må lige tilføje, at jeg også er bevidst om, at en del af grunden til, at han nok reagerer mere med mig end når min kæreste går med ham, er fordi jeg selv bliver lidt stram i betrækket ved løse hunde. Den ene gang hvor Taiki blev overfaldet, blev jeg bidt så grundigt i gummistøvlen (hvor tænderne heldigvis ikke gik igennem), at jeg fik en let forstuvning af min fod (jeg havde formastet mig til at tage Taiki op, da den anden hund kom fræsende - og så stod jeg for skud). Det sætter sig i én, for mit værste mareridt er at min hund skambides. Og det var da også tæt på anden gang, hvor han fik blodansamlinger under huden pga. bid, men jeg nåede lige at snuppe ham op i mine arme inden den anden hund fik rigtig fat.

 

Ja, vi har været uheldige, men jeg føler bare at vi er kommet så langt og jeg kan ikke umiddelbart sætte ovenstående i forbindelse med Taikis nuv. opførsel. Det er i øvrigt primært hanhunde, han reagerer sådan på, uanset om de er intakte eller kastrerede - men også dominerende eller ekstremt usikre tæver, bryder han sig ikke om (der er han dog mere afvisende og knurre lidt, uden større ballade, hvor han altså ruller det store "show" ud, når det er hanner. Øv).

 

Og som sagt, har han altså intakte hanhunde som han leger med og hygger med, så det er ikke ALLE hanhunde. Jeg forstår det ikke rigtig.

[Retrieveren]

Jeg er selv nået frem til den konklusion at når jeg synes at andre går mig på nerverne, så er det som regel fordi jeg har haft en udfordring med min egen hund, som jeg skulle løse. Eks. synes jeg i tiden at det er lidt træls at møde andre hunde, men det er fordi det er svært for Barney at gå forbi dem uden at reagere. Så kan tage mig selv i at tænke "hvorfor skulle I også lige komme gående her", hvilket jeg aldrig ville have tænkt med mine andre hunde, for det vil have været lige så naturligt som at passere en lygtepæl. Og så tager jeg mig selv i nakken og minder mig selv om at problemet er MIT og at JEG skal løse det, og så vil de andre hundeejere (som kommer uskyldigt gående med hunden under kontrol eller i snor) pludselig ikke være spor irreaterende mere

 

Selvfølgelig kan man ikke altid sige det sådan, for løse hunde helt hen i hovedet på ens egen hund ER træls, ligegyldig hvad, og det mener jeg ikke at hunden SKAL finde sig i, eller absolut trænes til. Så der bliver jeg lidt vrissen, selvom det er utrolig sjældent det sker med løse hunde her. Og jeg synes også det er træls med mange mennesker ved søen en weekend-eftermiddag, for så skal Barney være mere i snor. Ikke fordi han vil opsøge dem, han har mere travlt med at snuse. Men det ved menneskene jo ikke, så af respekt tager jeg min hund i snor, for at vise at jeg har kontrol over ham, så de ikke bliver bange. Men ellers og i mange andre situationer bliver jeg egentlig mest træt af det, fordi der er noget jeg trænger til at træne med min egen hund

[Louisen]

Jeg er selv nået frem til den konklusion at når jeg synes at andre går mig på nerverne, så er det som regel fordi jeg har haft en udfordring med min egen hund, som jeg skulle løse. Eks. synes jeg i tiden at det er lidt træls at møde andre hunde, men det er fordi det er svært for Barney at gå forbi dem uden at reagere. Så kan tage mig selv i at tænke "hvorfor skulle I også lige komme gående her", hvilket jeg aldrig ville have tænkt med mine andre hunde, for det vil have været lige så naturligt som at passere en lygtepæl. Og så tager jeg mig selv i nakken og minder mig selv om at problemet er MIT og at JEG skal løse det, og så vil de andre hundeejere (som kommer uskyldigt gående med hunden under kontrol eller i snor) pludselig ikke være spor irreaterende mere

 

Selvfølgelig kan man ikke altid sige det sådan, for løse hunde helt hen i hovedet på ens egen hund ER træls, ligegyldig hvad, og det mener jeg ikke at hunden SKAL finde sig i, eller absolut trænes til. Så der bliver jeg lidt vrissen, selvom det er utrolig sjældent det sker med løse hunde her. Og jeg synes også det er træls med mange mennesker ved søen en weekend-eftermiddag, for så skal Barney være mere i snor. Ikke fordi han vil opsøge dem, han har mere travlt med at snuse. Men det ved menneskene jo ikke, så af respekt tager jeg min hund i snor, for at vise at jeg har kontrol over ham, så de ikke bliver bange. Men ellers og i mange andre situationer bliver jeg egentlig mest træt af det, fordi der er noget jeg trænger til at træne med min egen hund

 

Men det er jo også det svære, synes jeg. For er den anden hund under kontrol og/eller i snor, så er problemet med Taiki minimalt. Det er de løse hunde, der kommer farende hen, som han reagerer på. Og er det fair nok, egentlig? Det mener min kæreste jo.

Jeg mener måske, at Taiki kunne være mere afventende og forsøge at læse den anden hunds signaler, så når den standser op og forholder sig neutralt, eller ligefrem bare er glad og venlig, så behøvede han jo ikke blive sur. Men det mener Taiki bestemt, at han behøver.

 

 

Jeg vil lige igen tilføje, at uanset hvad der skrives her, får vi adfærdsterapeuten ind over, for jeg vil uanset hvad have nogle flere og nye værktøjer at arbejde videre med.

Det er mere pga. debatten herhjemme, at jeg gerne vil høre folks mening og jeg hælder jo nok til samme holdning som din.

[Hopsa]

Jeg tænker at du skal lade være med at tage det som et personligt nederlag når din hanhund opfører sig som en hanhund. Du bliver glad når han leger med andre hunde og ked af det når der er en han ikke gider have op i sit fjæs - men hvad er det du reagerer på?

 

Er det vigtigste ikke at din hund får dækket sine behov, og hvis ikke komsammen på legepladsen er en del af hans behov så lad ham blive fri for det?

Selvfølgelig har din hund en større reaktion sammen med dig end med din kæreste, din kæreste lader sig næppe påvirke af situationen på samme måde som du gør.

[AnneMangetal]

Louisen, elsker du alle mennesker? Eller er der mennesker som du bare ikke kan snuppe? Enten mennesker du kender, som du måske ikke kan lide fordi de har nogle holdninger du synes er dumme, er uhøflige eller hvad ved jeg? Eller fremmede som du efter 2 sekunder kan konstatere, at ham har du intet til fælles med, selvom du aldrig har snakket med vedkommende?

 

Hvorfor skal Taiki kunne lide alle? Det kan vi andre jo heller ikke:-)

 

Men jeg er enig med din kæreste i at du ikke skal afvente og se reaktionen når der kommer en løs hund. En løs hund er næsten aldrig en god oplevelse for en usikker hund i snor. Så gør hvad du kan for at advare hund og ejer, og ikke mindst for at sikre at Taiki ikke får opbygget at udfald er det eneste rigtige at gøre mod løse hunde.

 

Min gamle hund var ret slem til det med fremmede hunde, og det var meget få han kunne med. Jeg råbte som regel til ejere af løse hunde, at Malde var meget aggressiv og ville slå ihjel. Og det fik de fleste til at hale deres kræ til sig. Idioten med den hidsige terrier, som mente at terrier nok selv kunne klare den situation, fik en dum overraskelse da hans hunds hoved var i min hunds mund. Malde slap heldigvis med det samme, men det kunne have gået rigtig galt!!!

 

Gør hvad der er bedst for Taiki, og sørg for at han ikke bliver sat i dumme situationer. Gode hundemøder kan du altid sørge for, med hunde DU bestemmer han skal møde.

[Louisen]

Jeg tænker at du skal lade være med at tage det som et personligt nederlag når din hanhund opfører sig som en hanhund. Du bliver glad når han leger med andre hunde og ked af det når der er en han ikke gider have op i sit fjæs - men hvad er det du reagerer på?

 

Er det vigtigste ikke at din hund får dækket sine behov, og hvis ikke komsammen på legepladsen er en del af hans behov så lad ham blive fri for det?

Selvfølgelig har din hund en større reaktion sammen med dig end med din kæreste, din kæreste lader sig næppe påvirke af situationen på samme måde som du gør.

 

Åh, du rammer vist hovedet på sømmet - og lidt auv.

 

Jeg tror, at jeg ligger under for den "hunde gruppe" her i kvarteret, som vi plejede at hænge ud med, da Taiki var hvalp. Deres hunde omgås hele tiden og meget, og uden snor, og nu hvor vi ikke længere kan være en del af dét, føler jeg mig lidt forkert. Også selvom de problemer vi har med dem, skyldes at deres hunde er løse og ikke altid har så gode indkald.

Og så føler jeg mig som en nederen hundeejer, når de står og hvisker om, at Taiki er en værre bisse og burde kastreres (det er åbenbart løsningen på alle problemer med hanhunde), og hvis vi går forbi hvor jeg har Taiki i snor og holder hans fokus, så hører jeg dem sige til hinanden eller nye i kredsen, "Ja, ham der han er jo en rigtig bisse, han er en værre én" og det rammer mig da lidt, som ung førstegangs-hundeejer.

(Min kæreste synes bare, at de er idioter og hvis de snakker for højt, siger han det gerne til dem lige ud. Han er af en lidt anden støbning end mig).

 

Jeg føler nogle gange, at "alle andres" hunde enten bare elsker alle andre hunde eller også fint kan ignorere de hunde, de ikke gider. Og jeg ved jo godt, at det ikke passer - der er jo de hundeejere som jeg oplever selv tager hunden på den anden side af gaden eller stien, eller går forbi mens de holder deres hunds fokus - de har nok de samme ting at arbejde med som os, det finder jeg bare aldrig ud af, for der er ingen kontakt.

 

Tilbage er så alle de andre, som synes at min hund er en værre bølle der bestemt må have alskens problemer og burde kastreres, så han blev omgængelig. Og jeg sidder tilbage og bliver usikker, for har jeg ret, når der er 5-7 "erfarne" hundeejere, som peger fingre og hvisker?

 

 

Det er rigtig godt, at Taiki i det mindste har en "menneske-far", som er stærk og ikke lader sig kyse. Suk!

[Louisen]

Louisen, elsker du alle mennesker? Eller er der mennesker som du bare ikke kan snuppe? Enten mennesker du kender, som du måske ikke kan lide fordi de har nogle holdninger du synes er dumme, er uhøflige eller hvad ved jeg? Eller fremmede som du efter 2 sekunder kan konstatere, at ham har du intet til fælles med, selvom du aldrig har snakket med vedkommende?

 

Hvorfor skal Taiki kunne lide alle? Det kan vi andre jo heller ikke:-)

 

Men jeg er enig med din kæreste i at du ikke skal afvente og se reaktionen når der kommer en løs hund. En løs hund er næsten aldrig en god oplevelse for en usikker hund i snor. Så gør hvad du kan for at advare hund og ejer, og ikke mindst for at sikre at Taiki ikke får opbygget at udfald er det eneste rigtige at gøre mod løse hunde.

 

Min gamle hund var ret slem til det med fremmede hunde, og det var meget få han kunne med. Jeg råbte som regel til ejere af løse hunde, at Malde var meget aggressiv og ville slå ihjel. Og det fik de fleste til at hale deres kræ til sig. Idioten med den hidsige terrier, som mente at terrier nok selv kunne klare den situation, fik en dum overraskelse da hans hunds hoved var i min hunds mund. Malde slap heldigvis med det samme, men det kunne have gået rigtig galt!!!

 

Gør hvad der er bedst for Taiki, og sørg for at han ikke bliver sat i dumme situationer. Gode hundemøder kan du altid sørge for, med hunde DU bestemmer han skal møde.

 

Ja, du har ret, ligesom Hopsa også har. Det bliver godt at få adfærdsterapeuten ud, så jeg kan få nogle værktøjer og feedback. Jeg kan godt sætte grænser på min hunds vegne, men jeg har et stort behov for at vide, at det er rigtigt at gøre det, fordi jeg bliver usikker. Ikke som sådan i situationen, hvor jeg forsøger at tage en hurtig beslutning og stå ved den - men bagefter, hvor jeg som nu tænker, og tænker, og tænker - og grubler over, hvad jeg burde gøre anderledes og bla bla bla.

 

Jeg føler bare sådan et kæmpe ansvar for det her væsen, som jeg har anskaffet og har ansvaret for, og min kæreste kunne skride i morgen og jeg ville stadig have ansvaret. Det er i sidste ende mig, der skal sikre Taikis trivsel og denne tanke gør nok, at jeg har for stor en tendens til at over-tænke det hele og punke mig selv for de ting, der ikke er perfekte.

 

Jeg er en 120%s person. Hvor andre gør det godt nok hvis de giver sig 100%, så føler jeg at jeg SKAL give mig 120% for at være lige så god. Det er ikke kun ift. Taiki, men det kommer også til udtryk i det, at jeg hele tiden tænker på, hvad der er bedst for ham og hvordan jeg kan gøre det endnu bedre.

 

Taiki har et godt og fedt hundeliv, jeg kunne nok nyde det noget mere uden så mange bekymringer. Arh, det er sgu mig der har brug for en terapeut.

[Louisen]

Jeg kan ikke engang klappe mig selv på skulderen for at han har tabt sig eller at det går så godt nu, som det gør. Fordi der stadig er noget at gøre, og han kunne stadig godt tabe sig en anelse, og så glemte jeg at lave et spor til ham sidste weekend. Og det er bare så dybt åndssvagt, for jeg kan jo se i hans øjne at han slår gnister, bare han får lov til at bære min ene vante hjem. Så hvem er det egentlig, at jeg bekymrer mig for? Kan man elske en hund for meget?

[Hopsa]

Du burde have været her i lørdags da vi havde fællestræning, så havde du næppe følt dig ved siden af eller uden for.

Jeg har tre hanhunde og ingen af dem kunne jeg finde på at smide i grams med et hold tilfældige andre hunde, men jeg betegner ingen af dem som problemhunde. Den yngste på to år kunne sikkert godt få den label fra andre, jeg er lige glad for hans livskvalitet måles ikke i at kunne gå rundt blandt 10 løse hunde af forskellige køn. Det eneste jeg forlanger og derfor arbejder på, er at han skal kunne befinde sig i nærheden af alle hunde uden at reagere på dem.

 

I lørdags havde vi hans morbror som er et år ældre gående på træningsbanen og han startede helt oppe i det røde felt. Han kommer ikke med en lyd, men det er ganske tydeligt at hvis ikke han havde fulgtes med mig, så havde morbror fået klask. Nu er det bare sådan at jeg ikke lader mig påvirke eller genere, jeg bruger det som en god træningsmulighed og vi ender med at kunne arbejde med vores hunde individuelt, med bare 5 meters afstand, begge hunde i lange løse liner.

 

Jeg ville ønske for dig at du kunne finde et sted med samme form for tolerance, så du kunne arbejde med din hund uden at føle at andre glor eller har en holdning til jer.

Det er i øvrigt ikke kun godt for Taiki at han har en menneskefar der er som han er, det er osse godt for dig så ikke du så nemt bliver overbevist om at alt ved Taiki er forkert - det er det ikke!

[AnneMangetal]

Hold så op med at slå dug selv i hovedet! Er Taiki glad? Sund? Fungerer han i jeres familie? Hvis du kan svare ja, er du en god hundeejer (og hundemor:blink:)

 

Jeg har det på mange punkter som du har det med din hund. Jeg har helt seriøst svaret, da en spurgte om vi ikke snart skulle have børn, at jeg har hund, og hun er ikke vild med børn:stupid: Jeg sætter konsekvent hendes behov før mine, og en dag bliver planlagt ud fra hvad der tilgodeser hende mest. Sådan er dét, og det er mit valg! Jeg er også ret åben om det i omgangskredsen, og folk har efterhånden vænnet dig til at jeg siger nej til fester, fordi jeg skal træne næste morgen, eller siger nej til sene middage hvis hunden har været alene om dagen. Bum, jeg er den skøre hundedame! Og so what?! Folk må tænke hvad de vil, bare de lader mig gøre som jeg vil.

 

Så blæs på hvad andre synes og tænker, men gør hvad DU synes er bedst! Og hvis det indbefatter at sparke ud efter løse hunde og råbe af deres mennesker, så gør det.

 

Og klap nu alligevel dig selv på skulderen. Jeg er sikker på at Taiki ikke ville have nogen anden mor i verden, hvis han frit kunne vælge. Han har det allerbedst hos dig, ikke?!

[Louisen]

Du burde have været her i lørdags da vi havde fællestræning, så havde du næppe følt dig ved siden af eller uden for.

Jeg har tre hanhunde og ingen af dem kunne jeg finde på at smide i grams med et hold tilfældige andre hunde, men jeg betegner ingen af dem som problemhunde. Den yngste på to år kunne sikkert godt få den label fra andre, jeg er lige glad for hans livskvalitet måles ikke i at kunne gå rundt blandt 10 løse hunde af forskellige køn. Det eneste jeg forlanger og derfor arbejder på, er at han skal kunne befinde sig i nærheden af alle hunde uden at reagere på dem.

 

I lørdags havde vi hans morbror som er et år ældre gående på træningsbanen og han startede helt oppe i det røde felt. Han kommer ikke med en lyd, men det er ganske tydeligt at hvis ikke han havde fulgtes med mig, så havde morbror fået klask. Nu er det bare sådan at jeg ikke lader mig påvirke eller genere, jeg bruger det som en god træningsmulighed og vi ender med at kunne arbejde med vores hunde individuelt, med bare 5 meters afstand, begge hunde i lange løse liner.

 

Jeg ville ønske for dig at du kunne finde et sted med samme form for tolerance, så du kunne arbejde med din hund uden at føle at andre glor eller har en holdning til jer.

Det er i øvrigt ikke kun godt for Taiki at han har en menneskefar der er som han er, det er osse godt for dig så ikke du så nemt bliver overbevist om at alt ved Taiki er forkert - det er det ikke!

 

Adfærdsterapeuten er også den lokale helte-træner (som jeg kalder hende - hun er bare god), så jeg vil snakke med hende om muligheder for træning på nogle af hendes hold.

Vi gik på hvalpeholdet, men så skete overfaldene og det har været i fokus siden, og vi trænger godt nok til at komme videre nu. Alle sammen. Så det må være næste skridt.

 

Og ja, jeg er meget glad for min kæreste, vi supplerer hinanden godt og hans bedste egenskab er, at han hviler så meget i sig selv og har stor tillid til sine egne evner, også ift. at læse mennesker og dyr, hvilket også er et must i hans fag.

 

Jeg må læne mig noget mere op af ham og bruge ham noget mere, så jeg hurtigere kan få trænet mig selv.

[Louisen]

Hold så op med at slå dug selv i hovedet! Er Taiki glad? Sund? Fungerer han i jeres familie? Hvis du kan svare ja, er du en god hundeejer (og hundemor:blink:)

 

Jeg har det på mange punkter som du har det med din hund. Jeg har helt seriøst svaret, da en spurgte om vi ikke snart skulle have børn, at jeg har hund, og hun er ikke vild med børn:stupid: Jeg sætter konsekvent hendes behov før mine, og en dag bliver planlagt ud fra hvad der tilgodeser hende mest. Sådan er dét, og det er mit valg! Jeg er også ret åben om det i omgangskredsen, og folk har efterhånden vænnet dig til at jeg siger nej til fester, fordi jeg skal træne næste morgen, eller siger nej til sene middage hvis hunden har været alene om dagen. Bum, jeg er den skøre hundedame! Og so what?! Folk må tænke hvad de vil, bare de lader mig gøre som jeg vil.

 

Så blæs på hvad andre synes og tænker, men gør hvad DU synes er bedst! Og hvis det indbefatter at sparke ud efter løse hunde og råbe af deres mennesker, så gør det.

 

Og klap nu alligevel dig selv på skulderen. Jeg er sikker på at Taiki ikke ville have nogen anden mor i verden, hvis han frit kunne vælge. Han har det allerbedst hos dig, ikke?!

 

Jo, Taiki er rigtig glad for mig. Jeg er jo hans moar.

 

Og det mærkelige er, at jeg er okay med at folk tror, at jeg er crazy dog lady (for det er jeg også). Det er mere når skytset rettes imod min hund, at jeg bliver helt svag og usikker.

 

Jeg har i øvrigt rent apropos meldt ud til en chokeret familie og vennekreds, at jeg starter med at få ét barn og hvis jeg føler, at jeg ikke kan magte at få et mere når jeg samtidig har hund, så bliver barnet enebarn - for jeg skal aldrig IKKE have hund, med mindre jeg bliver så gammel og dement at det er synd.

[Dina]

Jeg tror, at jeg ligger under for den "hunde gruppe" her i kvarteret, som vi plejede at hænge ud med, da Taiki var hvalp. Deres hunde omgås hele tiden og meget, og uden snor, og nu hvor vi ikke længere kan være en del af dét, føler jeg mig lidt forkert.

Lad flux være med at føle det sådan. Det er blot tidsspilde og hjælper dig slet ikke, tværtimod. Hvilke racer din tidligere "mødregruppe" har, ved jeg jo ikke, men jeg tvivler stærkt på, at det er shibaer. Alene af den grund har de det formentlig langt nemmere end du.

 

Du har valgt at elske en selvstændig race, som måske oven i købet er lidt (eller meget) mistroisk over for andre hunde generelt. Dit eneste "forsvar" er at over-dyrke kontakten mellem jer, sådan at I kan passere alle, såfremt de andre da også er i snor. Løse hunde er et kapitel for sig selv og kan næsten ikke planlægges på forhånd.

[nr 49]

jeg har det præcis på samme måde som trådstarter og i går havde vi endnu en dum oplevelse.

jeg går tur med kræet i snor og for enden af en smal sti (op mod en boldbane) står der en lille, løs hund. vi skal forbi den for atkomme ud så jeg råber til ejeren at min hund ikke bryder sig om alle hunde, så det er bedst at han kalder deb til sig.

han svarer at hans kan lide alle, så det er ikke noget problem :stupid:

det bliver det selvfølgelig fordi den lille hund gør af Basso, efter de har snuset til hinanden. basso gør igen og jeg har virkelig mit hyr med at undgå at de farer i totterne på hinanden - til sidst løber den lille heldigvis.

 

bagefter kigger ejeren på mig som om jeg er idiot og det er jeg jo også, fordi

1. jeg skulle have insisteret på at fjolset kaldte sin hund til sig vi kunne komme forbi

2. begge hunde fik en dårlig oplevelse ud af mødet

 

for tiden træner vi et sted hvor andre hunde også har de problemer, så der er stor forståelse for at nogle af os træner med god afstand til de andre, og arbejder med problemet - det giver mig en god fornemmelse af at have fundet "hjem", og jeg tror at kræet mærker den ro under træningen, for han har fjort store fremskridt i løbet af 3 gange :banan:

[Ulla H]

Jeg ser det sådan, at vi alle ønsker, vor hundehvalp skal vokse op , så den bliver en hund, der kan med alle og også hunde af samme køn.Sådan en hund, når man møder andre hundeejerer, der reagerer, ÅH hvor herligt du kom med Fido.

Det er store krav og forventninger at stille til en kønsmoden hund, uanset hvor godt den fra lille er socialiseret. Og uanset evt. overfald i dens ungdom.

For sådan er alle hunde da ikke indrettet.Jeg går hellerikke på den lokale mark og slipper Freddy, med 5 stk andre hanhunde rendene rundt derinde.Freddy er 3 år nu.Til træning slippes han ikke,hvis der holdes pause, for hans fætter der er jævnaldrende vil gerne have lidt hanhundeballade.

[Louisen]

Lad flux være med at føle det sådan. Det er blot tidsspilde og hjælper dig slet ikke, tværtimod. Hvilke racer din tidligere "mødregruppe" har, ved jeg jo ikke, men jeg tvivler stærkt på, at det er shibaer. Alene af den grund har de det formentlig langt nemmere end du.

 

Du har valgt at elske en selvstændig race, som måske oven i købet er lidt (eller meget) mistroisk over for andre hunde generelt. Dit eneste "forsvar" er at over-dyrke kontakten mellem jer, sådan at I kan passere alle, såfremt de andre da også er i snor. Løse hunde er et kapitel for sig selv og kan næsten ikke planlægges på forhånd.

 

Og det er jo det, som er idiotisk. For den selvstændige natur og selektivismen hos shibaen, er jo karaktertræk jeg faktisk holder af. Jeg gider jo ikke bo sammen med en hund, der bare laller rundt og ikke forholder sig til sin omverden. At shibaen så gør det MEGET, er jo det man må tage med.

Det er egentlig først, da de andre hundeejere i kvarteret begynder at hviske-tiske om Taiki, at jeg føler mig ramt. Men det skal jeg jo ikke. Deres hunde og min hund, har ikke meget til fælles.

Og den ande shiba, der boede her i området da vi fik Taiki (som jeg tror er flyttet, jeg har ikke set ham meget længe og han var i fin alder og form), han gad sgu heller ikke rigtig de andre hunde og bad dem også om at skride. Så måske har de hunde bare ikke shiba-tække? :hmm:

 

 

Jeg testede faktisk lige vores kontakt og plads på morgenturen, da vi mødte en gruppe af de der hunde-ejere med de løse hunde. Taiki gik SÅ fint og pænt på plads, og selvom han ud af øjenkrogen og via næsen og ørerne, var meget obs på de løse hunde, så kiggede han på mig og gik fint med. Det var først, da jeg mistede koncentrationen, at han også gjorde det. Det kan man ikke klandre ham for.

 

Jeg må blive bedre til at skære igennem, for han HAR jo sine gode hundevenner og han FÅR opfyldt sine behov for kontakt med artsfæller, så jeg skal stoppe det her tilfælde hunde-shopperi, hvor jeg ikke får sagt fra på hans vegne, fordi det KUNNE være en ny, potentiel hundeven. Hvis de ikke vil lade hundene hilse på vores/hundenes præmisser, men foretrækker kaos-hilsen med løse hunde der farer rundt, så er det jo alligevel ikke noget, vi kan bruge til noget i fremtiden heller.

[anne-lise hansen]

Kan I altid lide alle mennesker ? ja undskyld mit provokerende spørgsmål - det kan jeg ikke og jeg vil altså ikke tvinges til at være sammen med dem jeg ikke kan lide . Jeg ved Tot råber " røv " efter de hunde vi møder når han er i snor , hvilket jeg lige nu intensivt prøver at træne ud af ham inden den nye hvalp kommer , men han skal ikke tvinges til at være sammen med hunde han af en eller anden grund ikke kan lide , i snor har han jo ingen mulighed for at flytte sig - så derfor forsøger jeg at undgå at han møder andre hanhunde når han er i snor, når hvalpen kommer skal den selvf. have lov at hilse på hunde når den er i snor , men så bliver det uden Tot ved siden af. Jeg tror iøvrigt at mange hunde bliver hæmmet af snoren og at vi , hvis vi er nervøse for at møde andre hunde sagtens kan " fortælle " hunden det gennem snoren.