Alene-hjemme problemer - hvorfor har nogen og andre ikke?

[Hestkjær]

Jeg må hellere tale mere t y d e l i g t. Jeg har aldrig meldt mig ud af nogen debat. Forstår du det godt nu?

 

Og jeg er ikke "totalt tøsefornærmet" heller. Underligt kvindeundertrykkende ord, forøvrigt - og så på Kvindernes Internationale Kampdag, tsk tsk.

 

Hvis der så ellers er mere krudt tilbage i din pen, må jeg så foreslå, at du holder dig til trådens emne: Alene-hjemme problemer - hvorfor har nogen og andre ikke?

 

Håber det gjorde godt at komme af med alt det.

 

Og så som du selv skriver, så må vi hellere vende tilbage til trådens oprindelig emne:5up:

[Hestkjær]

Lucky Luna - findes der egentligt noget link til noget på skrift af den spændende undersøgelse, som du hørt om på den kongres?

[Ninjamor]

Jeg synes du skal stoppe - der er i hvert fald ingen grund til at hidse sig op her :hmm: Jeg svarer pænt og roligt på dit indlæg, hvor jeg udtrykker undren over at du bliver ved med at holde fast i at jeg åbenbart mener, at alene-hjemme træning foregår bedst for alle hunde, hvis man bare tager det koldt og roligt. Selvom jeg gentagne gange har forsøgt at forklare, at det ikke var det jeg mente. Jeg synes ikke det er rimeligt, men derfor behøver du virkelig ikke råbe.

 

Jeg holder ikke fast! Forstår du det nu?

Jeg råber ikke, hidser mig ikke op, men svarer pænt og roligt på dine indlæg. Skal vi stoppe her?

[Therese]

Jeg holder ikke fast! Forstår du det nu?

Jeg råber ikke, hidser mig ikke op, men svarer pænt og roligt på dine indlæg. Skal vi stoppe her?

Du har godt nok en underlig måde at skrive til mig på, synes jeg :hmm: Så ja, lad os bare lade det ligge...

[potil]

Man kan faktisk godt lave en generel kategorisering, idet selskabshunderacerne er mere disponerede for at synes det er modbydeligt at være alene end hunde af de meget selvstændige racer, deciderede packhounds og andre hunde som lever i flok kva deres job undtaget.

Størrelsen gør det ikke. Jeg har ikke haft småterriere, gravhunde, minischnauzere m. fl. i træning for problemet, men f.eks. mange labradorblandinger

 

Der er flere andre faktorer som spiller ind, som f.eks. individets medfødte tærskel for frygt/angst som jo varierer indenfor samme race.

 

Den tidlige socialisering/prægning/oplevelser hos opdrætteren spiller også en rolle og naturligvis spiller den nye ejer en kæmpe rolle.

 

Hvis hvalpeejeren dels pylrer, men også er bekymret for hvordan alenetræningen skal gå, går det som regel rigtig skidt.

 

Per Jostein Matre har forsket i problemadfærd og har fundet frem til, at der er risiko for problemadfærd i sammenhæng med hvalpekuldets størrelse hvor 3 hvalpe og færre er i større risiko for at udvikle separationsproblemer end kuld med flere hvalpe.

Det er et interessant emne.

 

Det er min erfaring at når nogle af de forsigtige/bekymrede hundeejere træner separation, bliver de ofte for længe på samme træningstrin af frygt for hvad der sker, når de øger alenetiden og dermed låses hunden fast i en vane for at kunne være alene i f.eks. ½ time, men sandelig ikke længere tid.

 

En anden ting som også kan gå galt er hvis en hund generelt ikke har indordnet sig rammer og grænser og har erfaring for at den skal prøve sig frem for at opnå belønning. Nogle af disse hunde, vil da gøre hvad det skal være i forsøget på at ændre deres alenesituation og da de er trænet til at vedholdenhed belønner sig, kan det være utrolig vanskeligt at arbejde med sådanne hunde.

I takt med den blødere ideologi har jeg oplevet flere og flere af sådanne hunde, der simpelthen ikke vil "finde sig i" at blive forladt.

Dette har jeg vendt med en kollega som oplever det samme.

 

Ud over hundens medbragte bagage afhænger et positivt resultat blandt andet af ejerens holdning til at skulle forlade sin hund, som du skriver skal man være afslappet og det kan være svært for mange

 

 

Det er altså virkelig spændende!

Flipsen er jo så Terrier-robust som de kan være, men alligevel havde han rigtig meget separationsangst i begyndelsen, hvilket virkelig har undret mig. Men han kommer fra et kuld på to også giver det jo mening lige pludselig... Jeg troede faktisk kun at de små kuld var af det gode, Altså at de ikke behøvede at kæmpe for noget, men kan godt se den med separationsangsten...

Har du evt. et link til hans forskning? kunne være meget spændende at læse om :hjerte:

[Louisen]

Taiki er af en lille race og har aldrig haft problemer. Men er også af en ret selvstændig race.

 

Jeg tænker, at hunde som er specielt avlet til menneskeligt selskab (selskabshunde) nok har sværere ved det. Ligesom hvis Taiki skulle lade være med at næsedutte musehuller.

[Louisen]

Ift. hundehold i "gamle dage", var det ikke ualmindeligt at aflive hunde pga. diverse adfærdsvanskeligheder. Så det giver lidt sig selv, hvorfor man kan få en følelse af, at der måske ikke var så mange.

[Buddha]

Aaaaaaaaltså. Det er jo ikke sådan at folk er bekymrede og gør en stor sag ud af alene træningen FØR man indser at det nok ikke kommer sådan helt af sig selv. Det er nok der hvor toget kører af sporet i denne tråd.

 

Man lægger jo automatisk mærke til at hvalpen/hunden ikke bare chiller videre når man forbereder at gå ud med skraldet. Og når nu hunden kører op bare man nærmer sig hoveddøren, uden den har fået snor på, SÅ er det jo at man tænker ok, jeg må nok hellere lige.. Ik?

 

 

Alene hjemme træning bliver til en stor (eller mellem) sag når man kan se der er eller kan komme, et problem.

Ligesom det at passere andre hunde på fortovet bliver en stor sag hvis ens hund går amok, enten pga den hader eller elsker andre hunde. Nogle hunde lærer det hurtigt og nemt, andre tager længere tid om det.

[Gæst Sitto]

Hvor mange herinde har filmet/filmer egentlig deres hunde når de er alene og ved derved 100% at hundene aldrig har været ked af at blive forladt - eller har i kun kigget på om der har været lavet ulykker når i kommer hjem? :hmm:

[Therese]

Hvor mange herinde har filmet/filmer egentlig deres hunde når de er alene og ved derved 100% at hundene aldrig har været ked af at blive forladt - eller har i kun kigget på om der har været lavet ulykker når i kommer hjem? :hmm:

Buster startede med at springe i sofaen så snart vi var ude af døren. Det måtte han ikke, men det gjorde han altså alligevel, kunne jeg se gennem vinduet.

 

King smed sig et eller andet sted og sov efter han havde spist hans tyggepind og kom altid halvsovende ud, når vi kom hjem.

 

Charlie blev optaget et par gange og sov sig bare fra det. Nogle gange kom han ikke engang ud, når vi kom hjem.

 

Og Bobo ligger også tit og sover, når jeg kommer hjem og kan blive helt overrasket over at jeg kommer.

 

Så nej, jeg har ikke filmet så meget, men der var omvendt heller ikke noget, der indikerede, at de var bange.

[Ninjamor]

Det er altså virkelig spændende!

Flipsen er jo så Terrier-robust som de kan være, men alligevel havde han rigtig meget separationsangst i begyndelsen, hvilket virkelig har undret mig. Men han kommer fra et kuld på to også giver det jo mening lige pludselig... Jeg troede faktisk kun at de små kuld var af det gode, Altså at de ikke behøvede at kæmpe for noget, men kan godt se den med separationsangsten...

Har du evt. et link til hans forskning? kunne være meget spændende at læse om :hjerte:

 

Det materiale jeg har er på skrift og fra kurser, men se om du kan finde noget her Oppmerksomhet som belønning - mest for ønsket eller uønsket atferd?

 

Matre, Kylling og Fjällanger har skrevet et par gode bøger

 

Hvor mange herinde har filmet/filmer egentlig deres hunde når de er alene og ved derved 100% at hundene aldrig har været ked af at blive forladt - eller har i kun kigget på om der har været lavet ulykker når i kommer hjem?

 

Jeg har brugt lydoptagelser og at snige mig hen og se ind ad vinduer, når jeg er kommet hjem. En sovende hund i sofaen er jeg tilfreds med

[Gæst Sitto]

Jeg spørger af nysgerrighed - og så fordi. Både Ayo og Liva nåede begge et punkt hvor de sagtens kunne ligge sig til at sove når jeg gik - men når de så vågnede fra den første lur, så blev de ulykkelige. Men til sidst kunne de falde til ro (efter ok lang tid dog) - og sove når jeg kom hjem igen. Men for hver gang de vågnede fra en lur, blev de ulykkelig igen - indtil de fandt ro igen. Det havde jeg aldrig haft en chance for at vide hvis ikke jeg havde filmet dem. Og for mig er det bare ikke acceptabelt at de sidder midt på dagen og er kede af det - bare fordi de sover når jeg går og når jeg kommer hjem. For mig er det ikke nok til at jeg tør stole på at de er ligeglade.

 

Jeg siger ikke det er tilfældet for jeres hunde :blink: men den med at sove når man går og når man kommer hjem, bliver bare aldrig nok dokumentation for mig, da jeg har oplevet med to hunde, at man sagtens kan være ulykkelig indimellem de to ting..

[korvis]

Jeg har aldrig filmet nogen af mine hunde når de er alene hjemme - men går kraftigt ud fra at de generelt har det fint med det, da jeg tit er blevet mødt af søvndrukne hunde når jeg kommer hjem, og ingen tegn på problemer. Til gengæld er jeg meget sikker på at Iso laver en frygtelig ballade når posten kommer, og reklamerne! Har lidt reklamedrengen mistænkt for at ha' drillet hende på et tidspunkt, af forskellige grunde...

[korvis]

Jeg spørger af nysgerrighed - og så fordi. Både Ayo og Liva nåede begge et punkt hvor de sagtens kunne ligge sig til at sove når jeg gik - men når de så vågnede fra den første lur, så blev de ulykkelige. Men til sidst kunne de falde til ro (efter ok lang tid dog) - og sove når jeg kom hjem igen. Men for hver gang de vågnede fra en lur, blev de ulykkelig igen - indtil de fandt ro igen. Det havde jeg aldrig haft en chance for at vide hvis ikke jeg havde filmet dem. Og for mig er det bare ikke acceptabelt at de sidder midt på dagen og er kede af det - bare fordi de sover når jeg går og når jeg kommer hjem. For mig er det ikke nok til at jeg tør stole på at de er ligeglade.

 

Jeg siger ikke det er tilfældet for jeres hunde :blink: men den med at sove når man går og når man kommer hjem, bliver bare aldrig nok dokumentation for mig, da jeg har oplevet med to hunde, at man sagtens kan være ulykkelig indimellem de to ting..

 

Jeg har det egentlig lidt på samme måde. Hvis man ikke filmer så VED man jo ikke, med sikkerhed... Og havde jeg haft lange arbejdsdage, så havde jeg nok også filmet Iso. Men jeg arbejder til tider meget skiftende, så jeg har været væk fra hende i alt fra 1 til 8-9 timer, og det slår aldrig fejl at hvis jeg kommer "for tidligt" hjem, så ligger hun og snorksover. Normalen er 4-5 timer, og når jeg går hjemme kan jeg også mærke at hun sover i de timer hvor jeg plejer at være på arbejde, og så virker hun nærmest som om hun synes at jeg er et forstyrrende element i hendes "sovetid".

[potil]

Det materiale jeg har er på skrift og fra kurser, men se om du kan finde noget her Oppmerksomhet som belønning - mest for ønsket eller uønsket atferd?

 

Matre, Kylling og Fjällanger har skrevet et par gode bøger

 

 

 

Jeg har brugt lydoptagelser og at snige mig hen og se ind ad vinduer, når jeg er kommet hjem. En sovende hund i sofaen er jeg tilfreds med

 

Tak :kys:

 

er straks lagt i fortrukne!

[Ninjamor]

Jeg spørger af nysgerrighed - og så fordi. Både Ayo og Liva nåede begge et punkt hvor de sagtens kunne ligge sig til at sove når jeg gik - men når de så vågnede fra den første lur, så blev de ulykkelige. Men til sidst kunne de falde til ro (efter ok lang tid dog) - og sove når jeg kom hjem igen. Men for hver gang de vågnede fra en lur, blev de ulykkelig igen - indtil de fandt ro igen. Det havde jeg aldrig haft en chance for at vide hvis ikke jeg havde filmet dem. Og for mig er det bare ikke acceptabelt at de sidder midt på dagen og er kede af det - bare fordi de sover når jeg går og når jeg kommer hjem. For mig er det ikke nok til at jeg tør stole på at de er ligeglade.

 

Jeg siger ikke det er tilfældet for jeres hunde :blink: men den med at sove når man går og når man kommer hjem, bliver bare aldrig nok dokumentation for mig, da jeg har oplevet med to hunde, at man sagtens kan være ulykkelig indimellem de to ting..

 

Jeg er ikke med her.. Når alenetiden bygges op, trin for trin, f.eks. med en øgning af 10 - 15 minutter fra trin til trin, og hunden sover hver gang man kommer hjem/kikker ind til den gennem vindue, må man da formode, den har det fint med at være alene.

Den kan ikke nå at vågne, blive ulykkelig, være ulykkelig og falde til ro igen på den korte øgningstid

[Gæst Sitto]

Jeg er ikke med her.. Når alenetiden bygges op, trin for trin, f.eks. med en øgning af 10 - 15 minutter fra trin til trin, og hunden sover hver gang man kommer hjem/kikker ind til den gennem vindue, må man da formode, den har det fint med at være alene.

Den kan ikke nå at vågne, blive ulykkelig, være ulykkelig og falde til ro igen på den korte øgningstid

Nu lyder det jo umiddelbart heller ikke til at alle er gået så langsomt frem :blink:

[Ninjamor]

Nu lyder det jo umiddelbart heller ikke til at alle er gået så langsomt frem :blink:

 

Næh, det kan du næsten ikke have gjort, som jeg læser dit indlæg?

[Gæst Sitto]

Næh, det kan du næsten ikke have gjort, som jeg læser dit indlæg?

Jo det kan jeg såmænd sagtens - men indimellem er der sket tilbagefald i Ayos træning, selvom hun længe havde været stabil på fx 45 minutter - så pludselig en dag kunne hun synes det var ganske forfærdeligt. Og det kunne jeg jo så se på videoen - selvom hun de sidste 3-4 dage havde været alene 45 minutter og tiden op til, helt uden problemer. Indtil vi afgrænsede pladsen til ét rum, så blev hun fuldstændig stabil.

[Ninjamor]

Jo det kan jeg såmænd sagtens - men indimellem er der sket tilbagefald i Ayos træning, selvom hun længe havde været stabil på fx 45 minutter - så pludselig en dag kunne hun synes det var ganske forfærdeligt. Og det kunne jeg jo så se på videoen - selvom hun de sidste 3-4 dage havde været alene 45 minutter og tiden op til, helt uden problemer. Indtil vi afgrænsede pladsen til ét rum, så blev hun fuldstændig stabil.

 

Fint hun er stabil nu, hvor længe har hun været det og filmer du stadig?

 

Dette er ikke ment som et forhør, men udspringer udelukkende af interesse for emnet

[Gæst Sitto]

Fint hun er stabil nu, hvor længe har hun været det og filmer du stadig?

 

Dette er ikke ment som et forhør, men udspringer udelukkende af interesse for emnet

Jeg har filmet hver eneste dag siden december 2011 hvor vi fik Ayo - og efter 2½ md blev hun stabil og har været det lige siden. Og filmer fortsat

Og hun har altså ikke været ked i de 2½ mdr indtil hun blev stabil - vi havde 4 ugers ferie og derefter daglig pasning til hende, indtil vi fandt ud af at hun behøvede mindre plads for at kunne blive stabil - derfra begyndte hun så er være alene den tid hun kunne, så hentede min svigermor hende, efter et par dage øgede vi tiden inden hun blev hentet osv. sådan fortsatte vi fremadrettet til vi var oppe på en hel arbejdsdag.

 

Så hun har på intet tidspunkt været overladt til sig selv og været ked fordi hun "bare skulle vænne sig til det" - da jeg opdagede hun pludselig blev ustabil, der stoppede træningen - og så gik vi helt ned til scratch igen, indtil jeg fandt ud af at hun bare skulle have ét rum - og det blev så soveværelset da vores dyner jo dufter af os og hun ELSKER at ligge i sengen - og da jeg så langsomt øgede tiden derinde, kunne jeg se at hun ikke på noget tidspunkt havde tilbagefald - og så startede vi træningen op der igen, og fik så hentet hende efter x antal tid, og øgede på den måde. Så snart hun kom ind i soveværelset hoppede hun op i sengen og lagde sig til at sove med det samme vi gik. Og selvom hun vågnede, så drejede hun sig bare rundt - og sov videre. Før blev hun netop ked når hun vågnede op fra en lur og opdagede vi stadig ikke var der.. inde i soveværelset var hun fuldstændig ligeglad. :5up:

[Ninjamor]

Jeg har filmet hver eneste dag siden december 2011 hvor vi fik Ayo - og efter 2½ md blev hun stabil og har været det lige siden. Og filmer fortsat

Og hun har altså ikke været ked i de 2½ mdr indtil hun blev stabil - vi havde 4 ugers ferie og derefter daglig pasning til hende, indtil vi fandt ud af at hun behøvede mindre plads for at kunne blive stabil - derfra begyndte hun så er være alene den tid hun kunne, så hentede min svigermor hende, efter et par dage øgede vi tiden inden hun blev hentet osv. sådan fortsatte vi fremadrettet til vi var oppe på en hel arbejdsdag.

 

Så hun har på intet tidspunkt været overladt til sig selv og været ked fordi hun "bare skulle vænne sig til det" - da jeg opdagede hun pludselig blev ustabil, der stoppede træningen - og så gik vi helt ned til scratch igen, indtil jeg fandt ud af at hun bare skulle have ét rum - og det blev så soveværelset da vores dyner jo dufter af os og hun ELSKER at ligge i sengen - og da jeg så langsomt øgede tiden derinde, kunne jeg se at hun ikke på noget tidspunkt havde tilbagefald - og så startede vi træningen op der igen, og fik så hentet hende efter x antal tid, og øgede på den måde. Så snart hun kom ind i soveværelset hoppede hun op i sengen og lagde sig til at sove med det samme vi gik. Og selvom hun vågnede, så drejede hun sig bare rundt - og sov videre. Før blev hun netop ked når hun vågnede op fra en lur og opdagede vi stadig ikke var der.. inde i soveværelset var hun fuldstændig ligeglad. :5up:

 

Er de andre hunde så et andet sted i boligen?

[Therese]

Jeg har filmet hver eneste dag siden december 2011 hvor vi fik Ayo - og efter 2½ md blev hun stabil og har været det lige siden. Og filmer fortsat

Og hun har altså ikke været ked i de 2½ mdr indtil hun blev stabil - vi havde 4 ugers ferie og derefter daglig pasning til hende, indtil vi fandt ud af at hun behøvede mindre plads for at kunne blive stabil - derfra begyndte hun så er være alene den tid hun kunne, så hentede min svigermor hende, efter et par dage øgede vi tiden inden hun blev hentet osv. sådan fortsatte vi fremadrettet til vi var oppe på en hel arbejdsdag.

 

Så hun har på intet tidspunkt været overladt til sig selv og været ked fordi hun "bare skulle vænne sig til det" - da jeg opdagede hun pludselig blev ustabil, der stoppede træningen - og så gik vi helt ned til scratch igen, indtil jeg fandt ud af at hun bare skulle have ét rum - og det blev så soveværelset da vores dyner jo dufter af os og hun ELSKER at ligge i sengen - og da jeg så langsomt øgede tiden derinde, kunne jeg se at hun ikke på noget tidspunkt havde tilbagefald - og så startede vi træningen op der igen, og fik så hentet hende efter x antal tid, og øgede på den måde. Så snart hun kom ind i soveværelset hoppede hun op i sengen og lagde sig til at sove med det samme vi gik. Og selvom hun vågnede, så drejede hun sig bare rundt - og sov videre. Før blev hun netop ked når hun vågnede op fra en lur og opdagede vi stadig ikke var der.. inde i soveværelset var hun fuldstændig ligeglad. :5up:

Hvor længe har du så tænkt dig at blive ved med at filme? Altså, hvornår tænker du, at hun er stabil nok og tryg nok ved det?

[Gæst Sitto]

Er de andre hunde så et andet sted i boligen?

Nej nu er de alle blevet forflyttet til vores bryggers/entre

Liva & Ayo var i vores soveværelse i vores gamle hus - men da vi så flyttede hertil, så opstod der problemer med Liva - før lå vores soveværelse helt op af vores hoveddør og man kunne se vores garage ud af soveværelsesvinduet - så her kunne Liva både høre døren smække og hun kunne se os igennem vinduerne når hun sad i sengen. Og så var alt ok, så lagde hun sig til at sove og sov til vi kom hjem igen!

 

Men da vi så flyttede, og selvom vi havde arbejdet på huset i 2½ mdr inden vi flyttede ind, og hundene derved kendte huset - og de var i soveværelset med de samme ting som før - så kunne vi bare ikke Liva til at falde til ro. Uanset hvor langsomt vi gik frem igen - INTET virkede på hende, af det som vi havde haft held med før...

 

Pludselig slog det mig så med at vores soveværelse før lå så tæt på hoveddøren - hvor vores soveværelse nu er i stik modsatte ende. Så jeg tænkte jeg ville give bryggerset (som er vores entre) et forsøg - for så kunne hun fysisk SE at vi går. Så jeg hev deres kasse derud (den elsker Liva!) - deres lammeskindstæppe, en pude (Ayos elskede pude) og en kurv - og nogle bamser. Og gav dem fortsat deres marvben med frossen leverpostej i. Og vupti, så var der fuldstændig ro på Liva igen og det har der været siden. Herfra øgede vi naturligvis tiden stille og roligt igen, men der har ingen problemer været siden de blev forflyttet til bryggerset, så hun kan se at vi altså går.

 

Dagen bruger hundene på at spise deres frosne ben med leverpostej, lege lidt med bamser, tumle lidt med hinanden og ellers sove i en bunke sammen. Der er intet tidspunkt hvor nogen af dem er rastløse på eller siger den mindste lyd - aldrig. Alle tre er fuldstændig stabile og meget ligeglade!

 

Ayo havde heller ingen problemer med at blive forflyttet til bryggerset - bare hun har afgrænset plads og et blødt sted at ligge, så er hun ok Og ja, Zazu har jo så aldrig været vant til andet end bryggerset her - men hun har på intet tidspunkt haft den mindste antydning af alene hjemme problemer. Men jeg tænker det også har gjort en forskel for hende at hun er blevet en del af en flok og de altså er tre hunde sammen og aldrig alene-alene.

[Gæst Sitto]

Hvor længe har du så tænkt dig at blive ved med at filme? Altså, hvornår tænker du, at hun er stabil nok og tryg nok ved det?

Nu - og for længe siden.

Jeg synes bare det er hyggeligt at se hvad de laver når de er alene og være helt sikre på at de ER ok

 

Har flere gange tænkt "Arj Nicole - nu holder du. Lad VÆR med at sætte computeren til" - men ender altid med at sætte den til inden jeg går!

 

Det har INTET med hundene at gøre at jeg stadig filmer - det er kun mig som lider af seperationsangst nu....

 

Og så ER det altså bare hyggeligt at se hvad de har fået dagen til at gå med

Det er faktisk ret underholdene. Den anden dag så jeg et par minutter hvor Zazu lå og gnaskede i vores dørmåtte, mens Liva lå og slog hende oveni hovedet og gøede af hende - ala "Det må man altså ikke det der". Det er altså hyggeligt at se når man har tre sammen i hvert fald!