Hop til indhold

Passer skøn, men utrænet hund. Kan jeg træne selvom ejer ikke gør?


Gæst LadyDay
 Share

Recommended Posts

Gæst LadyDay

Hej folkens.

 

Jeg er begyndt at passe en dejlig, ung labador/springer-spaniel blanding der hedder Killa. Ejeren rejser meget, så jeg kommer til at have hende en uges tid ad gangen med jævne mellemrum. Hun er et herligt lille væsen, men ejeren har aldrig rigtig trænet med hende, så hun har nogle uvaner. Den mest generende uvane er at hun trækker vildt og voldsomt. Og eftersom hun har fuld labrador-størrelse har hun godt med kræfter og det er hårdt for mine skuldre. Og så er det iøvrigt hådt for min stolthed at blive slæbt ned at gaden mens folk sender medlidende blikke. Alt i alt, jeg overvejede om jeg, selvom det ikke er min hund, kan træne lidt med hende, specielt "gå pænt i snor". Jeg kan jo ad gode grunde ikke tvinge ejeren til at træne "gå i slap line" med hende, men kan hun lære at selvom det giver gevinst at trække i far, så får man ikke noget ud af at trække i Christina (til gengæld får man frikadelle og lov til at snuse til de gode pletter når linen er løs)?

Min situation er jo dertil at jeg endnu har til gode at have min egen første hund, så jeg har jo aldrig trænet en hund selv før. Så jeg er hele tiden i tvivl om jeg gør det rigtige. Jeg gjorde et forsøg på eftermiddags-gåturen og jeg havde så meget succes at hun ret hurtigt gik 40-50 meter mellem hver gang hun trak i linen. Det sidste stykke mistede hun dog koncentrationen og det blev lidt mere en kamp. Hvordan kan jeg give hende ordentlige lufteture, i byen (skal gå et temmeligt godt stykke før jeg kommer til et sted hvor jeg kan tage snoren af) samtidig med at træne gå pænt i snor? Jeg vil jo helst ende træningen mens legen er god og der gik ca. 20 min hvor det gik godt på denne tur, så blev det lige rigeligt af det gode.

Mit andet problem er at der er så mange spændende ting i området, så jeg tror jeg kommer til at "belønne træk" ved at selvom linen er strukket ud og jeg står stille, så kan hun stadig altid nå en spændende plet indenfor den cirkel linen giver lov til.

Puha, det ville være nemmere hvis man kunne se en med mere erfaring demonstrere hvordan det skal gøres! Praksis er ikke så simpelt som teori!

 

Kan jeg iøvrigt overhovedet tillade mig at træne med en andens hund når han ikke selv gør det? Det virker lidt "helligt" og som at pådutte ejeren noget...

 

Hjælp :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke at pådutte ejeren noget at du sætter rammer op for dit samvær med hunden. At gå pænt er opdragelse på linie med at hunden ikke må tage mad ud af din hånd, og det ville ejeren jo nok kunne forstå at du satte grænser for.

 

Hunden kan sagtens lære at der gælder et sæt regler hos dig og et andet hjemme, så længe der er en tydelig forskel og du er 100% konsekvent i dine krav.

 

Hvis det du gør umiddelbart virker uden at skade hunden, er det godt nok.

 

Det lyder som om det du gjorde på gåturen er en egnet model. Du kunne med fordel have holdt en pause på gåturen inden hun blev ukoncentreret. Det er ret krævende for en hund at skulle koncentrere sig, så hold pauser undervejs hvor du siger "fri" eller lignende som betyder, at hun får hele linen til rådighed mens du står stille og uden du giver så meget som en mm efter for hende stræk.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay
Det er ikke at pådutte ejeren noget at du sætter rammer op for dit samvær med hunden. At gå pænt er opdragelse på linie med at hunden ikke må tage mad ud af din hånd, og det ville ejeren jo nok kunne forstå at du satte grænser for.

 

Hunden kan sagtens lære at der gælder et sæt regler hos dig og et andet hjemme, så længe der er en tydelig forskel og du er 100% konsekvent i dine krav.

 

Hvis det du gør umiddelbart virker uden at skade hunden, er det godt nok.

 

Det lyder som om det du gjorde på gåturen er en egnet model. Du kunne med fordel have holdt en pause på gåturen inden hun blev ukoncentreret. Det er ret krævende for en hund at skulle koncentrere sig, så hold pauser undervejs hvor du siger "fri" eller lignende som betyder, at hun får hele linen til rådighed mens du står stille og uden du giver så meget som en mm efter for hende stræk.

 

 

God idé at holde nogle pauser undervejs. Man bliver så opslugt af det, så jeg overvejede slet ikke at jeg jo bare kunne stoppe op og trække vejret dybt. Det vil jeg tage til mig! Hun er også lige i teenage-alderen, så det gør ikke koncentrationen nemmere, og da slet ikke herinde hvor der sker en masse omkring hende!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay
Hvor lang er den line, du bruger?

 

--Når det er en hund, du passer, så kan du sagtens tillade dig at indføre regler for samvær med dig, --der er forskelligt fra samvær med ejeren.

Dret kan en klog hund godt fatte.

 

Jeg gik selv ud og købte en billig, fast line på 180 cm at bruge til hende idag. Ejeren havde kun en flexi-line til hende. Det er min personlige mening at flexi-liner er djævelens værk. På første gåtur med hende lykkedes det hende at trække i en bue rundt om mig så jeg kom til at udløse låsemekanismen da knappen ramte mod mit lår. Og vi gik på et fortorv ved en traffikeret vej, jeg havde nær fået et hjertestop. Kort efter, heldigvis i den nærmeste park, lykkedes det hende at rykke håndtaget ud af hånden på mig, så hun blev forskrækket da det landede på jorden. Og jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske hvis en hardcore trækker-hund får den tynde nylonsnor om benet og rykker til! Så jeg købte en god, gammeldags kraftig nylonsnor til hende. Så er mine nerver i ro og jeg har en snor jeg har en ærlig chance for at lære hende at lade være med at trække i.

 

Tak for opbakningen begge to! Det giver blod på tanden! Og jeg tænker at det værste der kan ske er at jeg kludrer i det og fejler, jeg kan næppe skade hunden ved at forsøge at lære hende lidt på en positiv måde!

Link til indlæg
Del på andre sites

Alt i alt, jeg overvejede om jeg, selvom det ikke er min hund, kan træne lidt med hende, specielt "gå pænt i snor". Jeg kan jo ad gode grunde ikke tvinge ejeren til at træne "gå i slap line" med hende, men kan hun lære at selvom det giver gevinst at trække i far, så får man ikke noget ud af at trække i Christina (til gengæld får man frikadelle og lov til at snuse til de gode pletter når linen er løs)?

Min situation er jo dertil at jeg endnu har til gode at have min egen første hund, så jeg har jo aldrig trænet en hund selv før. Så jeg er hele tiden i tvivl om jeg gør det rigtige.

Det er en rigtig god idé at træne hende, når du nu skal passe hende med mellemrum. Og træning og leg giver et fantastisk godt bånd mellem jer. Hun vil elske dig for det.

 

At du er ganske nybagt, betyder ikke meget. Det kan endda undertiden være en fordel, for så vil du formentlig være særlig åben over for, hvordan hun skal "tages". Eneste ulempe er faktisk, hvis du møder en skråsikker gykkelyk, som vil lære dig, at hunden bare skal gøre, som du siger - fordi du siger det. Følg i stedet din intuition og læs lidt på nettet. Der er mange gode sider, hvor man kan få god starthjælp.

 

Dit allerførste forsøg var ualmindeligt langt, så det var flot, at det gik godt næsten hele vejen. Du har nok talent for det, for ellers var det slet ikke lykkedes. Bare bliv ved, så skal det nok gå godt.

 

Go' vind med projektet. :5up:

 

Ups - og lige til sidst.....selvfølgelig kan du da "tillade" dig stort set hvad som helst, så længe hunden er glad. Ejeren bliver da også glædeligt overrasket over at få en veltrænet hund på et tidspunkt - helt uden selv at have haft hænderne oppe af lommen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay
Det er en rigtig god idé at træne hende, når du nu skal passe hende med mellemrum. Og træning og leg giver et fantastisk godt bånd mellem jer. Hun vil elske dig for det.

 

At du er ganske nybagt, betyder ikke meget. Det kan endda undertiden være en fordel, for så vil du formentlig være særlig åben over for, hvordan hun skal "tages". Eneste ulempe er faktisk, hvis du møder en skråsikker gykkelyk, som vil lære dig, at hunden bare skal gøre, som du siger - fordi du siger det. Følg i stedet din intuition og læs lidt på nettet. Der er mange gode sider, hvor man kan få god starthjælp.

 

Dit allerførste forsøg var ualmindeligt langt, så det var flot, at det gik godt næsten hele vejen. Du har nok talent for det, for ellers var det slet ikke lykkedes. Bare bliv ved, så skal det nok gå godt.

 

Go' vind med projektet. :5up:

 

Ups - og lige til sidst.....selvfølgelig kan du da "tillade" dig stort set hvad som helst, så længe hunden er glad. Ejeren bliver da også glædeligt overrasket over at få en veltrænet hund på et tidspunkt - helt uden selv at have haft hænderne oppe af lommen.

 

Tak for dit søde svar :-D

 

Hihi. Jeg tror jeg er nogenlunde immun overfor skråsikre gykkelykker (glimrende ord, er det et du selv har opfundet? Hihi). Jeg har godt nok aldrig rigtig trænet en hund i praksis (bortset fra et par små-ting med lånehunde), men jeg har læst alverdens bøger (klikkertræning - jeg er overbevist om at det er den ultimative trænings-teknik/-filosofi og det bliver den måde min egen fremtidige hund bliver trænet!) og jeg har læst side op og ned af forummer, suget til mig af alt hvad i kloge mennesker herinde har at sige og sådan. Så lille Killa-pigen bliver ikke "gå-pænt-trænet" ved at rykke og flå i snoren og råbe eder og besværgelser! Det bliver positivt hele vejen! Og så har jeg jo jer herinde når jeg kan bruge nogle råd (hvis nu Killa ikke har læst alle trænings-bøgerne og ved hvordan det burde virke! Hihi)!

 

Og tak for rosen mht. mit første forsøg :oops: Jeg var også lidt stolt af både hende og mig selv faktisk, selvom det langt fra var fejlfrit. Det er praktisk med en kvik hund der vil gøre ALT for mad. Hihi.

Og fra en ren egoistisk vinkel er det slet ikke dårligt med en låne-labrador at øve sig lidt på inden vi får vores helt egen terrier at træne! :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

ja så længe man ikke straffer hunden i forsøget på at lære den noget, så synes jeg da sagtens du kan lære hende en så dejlig og praktisk færdighed!

 

Og skide godt forsøg! Tror bestemt du har talent og fat i hvordan du skal gøre når hun første gang du gør det kan gå 50 meter uden at trække:)

 

Hun går nok pænt inden du skal aflevere hende igen;)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay
ja så længe man ikke straffer hunden i forsøget på at lære den noget, så synes jeg da sagtens du kan lære hende en så dejlig og praktisk færdighed!

 

Og skide godt forsøg! Tror bestemt du har talent og fat i hvordan du skal gøre når hun første gang du gør det kan gå 50 meter uden at trække:)

 

Hun går nok pænt inden du skal aflevere hende igen;)

 

Ingen straf. Jeg kan højest finde på, i en kærlig, lys tone, at informere en ballademager-hund om at der er nogen lande hvor man spiser hunde og jeg sikkert kan skaffe en opskrift. :blink:

 

Det kunne altså være særdeles fedt at levere en hund tilbage der er gået fra at trække som afhang dens liv af det til ikke at trække overhovedet! Det kunne jo være ejeren ligefrem blev inspireret til at vedligeholde det/arbejde videre på projektet.

Det er jo super sjovt at træne!

Link til indlæg
Del på andre sites

Ingen straf. Jeg kan højest finde på, i en kærlig, lys tone, at informere en ballademager-hund om at der er nogen lande hvor man spiser hunde og jeg sikkert kan skaffe en opskrift. :blink:

Nemlig! Altid godt med motivation. :5up:

 

Du nævnte det dejlige ord "terrier". Hvilken slags skal du - måske - have?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay
Nemlig! Altid godt med motivation. :5up:

 

Du nævnte det dejlige ord "terrier". Hvilken slags skal du - måske - have?

 

Det skal være Lakeland Terrier i første omgang. Hund nr. to skal så enten være en Lakeland mere eller en Soft Coated Wheaten! Eneste ulempe ved Lakies er at de er så sjældne. Det er de færreste der har hørt om dem. Så når tiden kommer (vi skal lige spare sammen til udbetalingen på et hus først...) bliver vi nødt til at hente en i Tyskland eller storbritanien. Der er ingen avlere i Danmark. De er fantastiske hunde! Jeg fik mulighed for at hilse på nogle stykker og snakke med ejere og avlere på den store internationale udstilling i Herning for ikke så lang tid siden. Min kæreste er iøvrigt vokset op med lakies.

 

Jeg glæder mig til at blive terrier-mor! Det bliver så skægt, de har jo enorme personligheder! Og jeg glæder mig til klikkertræning (har allerede set mig om efter trænere i Århus... Bare af nysgerrighed. Jeg vil jo gerne starte med klikkeren allerede fra hvalp) og jeg glæder mig til agility! En glad lille terrier der stormer igennem en agility-bane og ser ud som om den har det så sjovt den er ved at eksplodere er noget af det skønneste man kan opleve!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville også lære vovsen et ord for godbidder. Som kan bruges ved indkald og som dit råb om kontakt, når koncentrationen slår fra. Jeg bruger ordet Hapser, som er let at sige på en glad måde . Og så ros og en haps, for forventningsfuld at kigge op på en. Ordet kan jo indlæres indendørs.

Husk stor tålmodigvis, dels pga af dens alder, at den er forvænt med flexline og så er en spaniel et fremadsøgende muskelbundt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay
Jeg ville også lære vovsen et ord for godbidder. Som kan bruges ved indkald og som dit råb om kontakt, når koncentrationen slår fra. Jeg bruger ordet Hapser, som er let at sige på en glad måde . Og så ros og en haps, for forventningsfuld at kigge op på en. Ordet kan jo indlæres indendørs.

Husk stor tålmodigvis, dels pga af dens alder, at den er forvænt med flexline og så er en spaniel et fremadsøgende muskelbundt.

 

Rigtig gode råd! Det vil jeg gøre!

Jeg gør mit bedste for at have en engels tålmodighed! Rom blev jo ikke bygget på én dag og det tager noget tid at ændre på en hårdt indlært adfærd (træk i snoren = komme hurtigere frem til de spændende ting). Hun virker en anelse forvirret og frustreret over den irriterende stopklods hun pludselig har fået i snoren som slår hælene i hver gang snoren bliver trukket i. Jeg tror tricket er at blive ved med at bevæbne mig med en masse frikadelle-stykker og ordet "hapser" (godt ord, for det er ikke et man sådan lige kommer til at bruge i almindelig samtale). Gåturene skulle jo gerne være hyggelige frem for en kamp!

Jeg må også lige have læst op på spaniels. Det er nok den hundetype jeg ved mindst om, og selvom hun fysiskt ligner en slank, sporty labrador, så er hendes personlighed og drive uden tvivl ikke ren labrador.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har brugt dette Hapser i mange år, og har nu 6 hunde og hvis de går løse og jeg ser en fremmed hund i horisonten, så løber jeg modsat retning og råber med glad stemme Hap-ser, kom.Så kommer de pænt hen og sætter sig foran mig i håb om, det er rigtigt lækkert. Og selvfølgelig få noget først.

Man kan jo ikke nå at råbe alle navne, så her er Hap-ser super.Også hvis man kun går og træner med en enkelt og der kommer noget forstyrrende for hunden, f.eks en kat, anden hund ,osv.

Så kig på mig, lav kontakt og bliv belønnet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Self. kan du træne hende , måske vil ejeren endda blive glad for det , der kan jo være mange grunde til at ejeren ikke har trænet hende selv, måske kunne du aftale med ejeren at I gik til træning et sted ? JEG ville ialtfald blive glad hvis nogen tilbød mig at gå spor med Tot - for det er umuligt for mig pga mit synshandikap, men helt sikkert noget Tot ville elske ! Så kom endelig igang !

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay

Lille update. Jeg er lige nødt til at søge råd, og måske endda lidt foståelse, hos jer igen :-)

 

Jeg har nu passet lille Killa tre dage og jeg er ved at være helt ødelagt. Det faktum at min dårlige ryg er helt smadret af alt trækkeriet og jeg har ondt i hele kroppen er det mindste problem efterhånden. Jeg har aldrig oplevet en hund være så over-gearet. Hun kan simpelthen ikke falde til ro! Jeg har blå mærker og kradsmærker over det hele af at blive hoppet på, hun er så stærk at jeg ikke kan holde hende nede når hun kommer flyvende, jeg har ikke sovet ordentligt i tre nætter nu fordi hun vækker mig og kæresten 300 gange i løbet af natten. Hun giver sig til at gø når hun bliver ignoreret. Dertil er hun helt hypnotiseret af skygger. Hun følger dem, angriber dem og kan slet ikke overse dem. Hun ligner en der ser spøgelser over det hele!

Jeg har jo ikke den store erfaring, men min fornemmelse er at hun er en meget usikker hund. Jeg passer en lille Shiba Inu på godt et år fast også, hende har jeg passet siden hun var helt lille og selvom hun også har ung-hunde krudt i røven er det en helt, helt anden type, fordi hun er veltilpasset og velfungerende.

Mit store dyrehjerte vil helt vildt gerne hjælpe lille Killa, men samtidig kan jeg mærke jeg er ved at løbe tør for kræfter. Jeg er sygemeldt med svær depression, og det konstante pres og den manglende søvn er mere end jeg kan tage umiddelbart, ihvertfald med en hund jeg kun kommer til at have ca. 80 dage om året og som ejeren ikke arbejder med. Hvis hun i det mindste var min hund og jeg kunne arbejde med hende uafbrudt i en lang periode med hjælp fra trænere og adfærdsbehandlere og få hende tilbage på ret køl ville det være nemmere. Men som det ser ud nu ville jeg ikke selv vælge at tage en problem-hund, fordi jeg jo ikke har den store erfaring og ikke har det ekstra overskud som det ser ud lige nu.

Jeg kan mærke Killa kan fornemme min frustration og udkørthed og det gør hende bare mere usikker. Og jeg er så træt at jeg kommer til at tude over at blive tildelt endnu et blåt mærke, smerterne i min ryg og bekymringen for det stakkels forvirrede dyr.

 

Så jeg begynder at overveje om det eneste/bedste jeg virkelig kan gøre for hende er at give hendes ejer et længere foredrag om hvad en hund har brug for.

Men hvad synes i? Er jeg et forfærdeligt menneske at overveje at svigte hende nu? Er der andet jeg kan gøre for at hjælpe hende uden at splitte mig selv ad fysisk og psykisk?

 

Jeg beklager dramaet, jeg er bare virkelig, virkelig udmattet!

Link til indlæg
Del på andre sites

Du svigter ikke ! ja du kan godt fortælle ejeren om hendes hunds opførsel og at du mener den har det dårligt - det er ejerens ansvar at hjælpe sin hund og ikke dit - hvis du kun har hunden 80 dage om året har du jo slet ikke den fornødne tid til det. Iøvrigt synes jeg du skal sige til ejeren at du ikke magter hunden lige nu - fortæl vedkommende den samme historie som du har gjort her , du kan jo evt fortælle vedkommende at du gerne vil hjælpe hende når du engang selv har overskuddet fysisk og psykisk til det , lad være med at føle dig tvunget til det. Det er ikke dit ansvar hvis hunden ikke har det godt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst LadyDay

Tak for det forstående svar!

Jeg vil helt klart tage en snake med ejeren om at jeg mener det vil være super værdifuldt hvis han begyndte at arbejde lidt med sin hund og at det er min fornemmelse at hun ikke trives så godt som hun burde. Hvis det formuleres på en diplomatisk måde kan det jo være at han kunne se idéen i det. Jeg skulle gerne give en hjælpende hånd med træningen hvis han selv gik ind i det (ihvertfald så snart hun havde lært ikke at trække sådan i snoren. Min ryg er allerede på tre dage blevet banket tilbage til hvor jeg var for årevis siden, med konstant hovedpine og sådan. Det er virkelig en stærk hund!)

 

Det er ellers en skam. Jeg tror hun ville være en helt fantastisk hund hvis hun fik den fornødne omsorg og blev arbejdet rigtigt med. Og jeg ELSKER at bruge tid med hunde. Min kæreste og jeg kan desværre ikke få hund selv før vi har købt hus og der skal lige spares sammen til udbetalingen, hvilket jo kan tage et par år. Jeg nyder hvert minut med den anden hund jeg passer, det er desværre bare ikke så tit de har brug for mig. Det er så skønt med en glad vovse der nyder at bruge tid sammen, og det giver mig en hel masse at være sammen med en hund, hygge i sofaen, lege og motionen det giver (det er en god motivation med en hund der skal luftes). Jeg ville nyde helt enormt at lære spor-arbejde sammen med din Tot (der jo antagelsesvis er en glad, afbalanceret hund uden trække-som-en-gal problemer) hvis i boede i nærheden af Århus.

Men jeg må nok indse at jeg ikke kan fixe Killas problemer uden en stor indsats fra ejeren selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...