nervøs og usikker unghund

[Alfivas]

Hejsa, jeg har overtaget en lille tæve på omkring 7 måneder. Hun er ekstremt nervøs hele tiden. Hun spiser ikke med mindre hun får sin mad i hånden i bidder i sofaen, der er det sted hun føler sig sikker. Når vi er ude tisser hun ikke for hun er alt for bange. Indenfor er hun i sofaen, når hun vover sig ned på gulv er det med hale mellem ben og det giver et sær i hende hver gang hun hører en lyd.

Vi behandler hende som enhver anden hund, ynker hende ikke og tager det stille og roligt, men er det noget der vil fortage sig eller skal hun trænes på en særlig måde?

 

Udover det har hun lige inden hun kom til os fået en p-sprøjte. Hun har hævede dievorter er det normalt?

 

Håber der er nogen der ved noget:)

[Therese]

Det lyder meget omfattende og jeg vil nok anbefale jer at opsøge en adfærdsbehandler fra Forside - PAFF

Har I overvejet det? Det er nemlig ret svært at råde om sådan noget på nettet, når man ikke har set hunden og det kan nemt komme til at skade mere end det gavner, hvis der bliver rådgivet om noget forkert.

[Gæst zara]

Uh, det lyder ikke rart :-( Skynd jer til en adfærdsbehandler eller adfærdsuddannet dyrlæge. Det her skal hun have hjælp til og det lyder som om noget beroligende i en periode, kunne være indikeret.

Jeg tænker på hvorfor man vælger at give noget så giftigt som en p-sprøjte til så ung en hund? Og nej, syntes ikke det bør give hævede dievorter. Tror det her kræver hands on hurtigt og ikke kan løses selv af de rigtig mange dygtige hundeføre, der skriver her uden nogen til at gå igennem hende med jeg personligt.

Man kan selvfølgelig komme med mange kvalificerede gæt ( mangelfuld socialisering, gener ect.) og bud på træning ( langsom socialisering, empowement træning ect.) men tror at I skal gå efter en dygtig behandler, der kan gennemgå et helt forløb med jer Og rigtig meget held og lykke med jeres lille ny!

[Tullemus]

Hej og velkommen til

 

Allerførst tillykke med hende.

 

Hvad er hun for en blanding og ved I hvordan hun er blevet behandlet, der hvor I har fået hende fra ?

 

P-sprøjter ville jeg så slet ikke overveje overhovedet og da slet ikke når hunden ikke er ældre. Der er rigtig mange bivirkninger ved den.

[Gæst zara]

Ps når i kigger er en behandler i jeres område så er det et kæmpestort gråt marked men hvis de er medlem af sea sammenslutningen af eksaminerede adfærdsbehandler eller hvis det er en dyrlæge så spørg efter medlemskab af DSKVE

[Ulla H]

Du har ret i din formodning om, at hun ikke skal behandles som en almindelig tryg familiehund. For sådan een , er hun jo slet ikke. Hun er jo bange for livet og det skal jo ændres radikalt. Jeg har selv overtaget sådanne hunde, bare lidt ældre og vejen kan være lang. Men de har alle ændret sig , men for nogle tager det mindst 1 år og visse ting vil ofte blive tilbage i dem, af negative opfattelser af verden. Mine de første kom hertil for over 25 år siden, der fandtes vist kun Etologisk institut at få hjælp fra. Og selvfølgelig superrutinerede hundeejerer.

Hvis jeg var dig , ville jeg ofre en uddannet adfærdsbehandler, der skal se hunden og aflæse den og så få en plan vedrørende de første kridt på vejen.Telefonkontakt er ikke nok i starten. Senere rigtig godt med en at sparre med , så du ikke misforstår hunden.

Jeg ville nok også overveje lidt beroligende medicin i starten , især hvis adfærdspersonen mener det kan gavne.

Held og lykke med staklen.

[luckyluna]

Det lyder slemt..hvordan kom i til at få hende, og hvordan har hun boet før?

 

Hvis hun har fået en p sprøjte kan det jo have været et forsøg på at give hende abort?? Så hævede dievorter pga mulig drægtighed? Eller simpelthen for at stoppe en løbetid der er på vej??

 

Vi må have lidt mere info for at hjælpe:)

[Alfivas]

Tak for alle jeres svar. Vi overtog en unghund fra en dame fordi hun havde 4 små hunde og denne her, ifølge hende blev mobbet lidt og trængte til ro. Ingen adfærdsproblemer ellers sagde hun. Jeg har talt med hende hver dag siden og hun siger det bare skal have tid . Men det er virkeligt voldsomt . P- sprøjten er ikke mit valg og i følge ejer kun forbat hun ikke skulle gå i løbetid . Den er givet for en måned siden . Jeg er ikke der hvor vi snakker adfærdsbehandler og et års rehabilitering . Jeg er der hvor jeg overvejer at aflevere hende tilbage på trods af alt for det vi fik at vide var at hun var en sund og glad lille hund. Og vi ville gerne have hund, vi ville gerne give en ældre hund et godt hjem men vi er slet ikke gearet til en hund med voldsomme problemer .

[Gæst Janni privat]

Hvor længe har I haft hende? Og hvad er hun en blanding af?

For mig lyder det umiddelbart som en ung hund der er opvokset uden alt for meget socialisering i en mindre flok, hvor hun har kunne "gemme sig". Og som en blanding af en af de mindre selskabshunde som tit er nervøse hvis de ikke bliver socialiseret.

 

Sådan en hund kan godt være flere uger om at falde til.. JEg ville starte med at gøre den tryg derhjemme og ikke slæbe den ud på for mange gåture, og kun gå kendte steder

[Alfivas]

Hun er en blanding af power puff og yorkshire terrier.... Og dit svar giver mig håb for fremtiden:)

[Alfivas]

Hun aner feks ikke hvad en snor er og virker ekstremt nervøs og trykker sig når man giver hende den på pg selvom vi kun går lige ud i haven er hun bange og vil helst mase sig ind mellem ens ben og står hele tiden og hopper op. Går man, sætter hun sig og livet og følger ikke med. Hun bliver bange hvis hun pludselig får øje på snoren og panikkede faktisk inf imellem

[Gæst Janni privat]

og hvor længe har hun været hos jer?

 

Hvis det var min hund ville jeg gøre hende tryg i huset og hvis I har have, også i den..Hvis I ingen have har ville jeg finde et lille sted, gerne omkranset af træer så det føles lidt lukket, eller en skov. Ikke stranden, den er alt for åben.

Nye steder eller hvis hun bliver bange, så op på armen med hende og lad hende se det an. Hun skal nok blive modig engang. Men hvis hun aldrig har mødt verden alene så tager det lidt tid.

[Gæst Janni privat]

Ok..jeg skulle have læst videre, så vidste jeg I havde have

 

Er hun vant til halsbånd eller sele? Giv hende det på I vil have hun skal gå med f.eks halsbånd og lad hende have det på indenfor.. I løbet af et par timer så har hun vænnet sig til det.. Så giver I hende en kort snor på, blød uden dimser der rasler elelr slår mod noget. Hvis I ikke har en snor der er blød så giv hende et stykke sejlgarn eller noget på og hold selvfølgelig øje med hende... der går ikke ret lang tid før hun har vænnet sig til det også..Så kan I "gå tur" med hende indenfor..Husk at rækker hun så slip snoren, ellers kan hun nemt panikke og trække modsat. Og I er interesseret i hun følger med ikke går modsat. SÅ løs snor hele tiden i starten

[Umulia]

Powder Puff/Chinese Crested kan være en ekstremt nervøs race, og hvis hunden tilmed er dårligt socialiseret, er det klart at den har svært ved at begå sig.

 

Jeg har overtaget flere meget nervøse hunde, og det eneste der hjælper, efter min erfaring, er tålmodighed og tid. En adfærdsbehandler, der er noget værd, vil sige det samme. Der er ikke brug for strukturerede træningsplaner og andet fancy - det eneste hunden har brug for er en ejer, der accepterer hende som hun er, og lader hende åbne sig i sit eget tempo.

Men det er jeg så til gengæld lidt i tvivl om hun har, når I allerede overvejer at levere hende tilbage? For selvfølgelig kommer man ikke udenom at der skal gøres en indsats.

 

Drop gåturene med snor indtil hunden har fået mere tillid til jer. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre hvis I bor i lejlighed, men så må I sørge for at træne lidt med snoren. Giv en lækker godbid når snoren kommer frem. I starten bare klik den på halsbåndet og tag den af igen med det samme, medens I belønner og roser hunden. Når det går godt, så tag et par skridt, medens I belønner og roser. Tal altid til hunden med glad, lys stemme, ingen skæld-ud.

Lad være med at bruge sele. Det er et alt for stort overgreb for en nervøs hund at få sådan en af og på.

 

Og det med at fodre i sofaen er en dårlig vane. Start med at sætte madskålen tæt på sofaen, så hun ikke skal gå langt efter den. Flyt den efterhånden længere og længere væk, når hun er blevet tryg ved at gå ned og spise. Lad være med at bruge en madskål af blankt metal, da det kan skræmme nogle hunde. Giv kun foder til bestemte tidspunkter, f.eks. morgen og aften, og fjern det der er levnet.

Det kan godt være at der bliver en dag eller to, hvor hun ikke får noget at spise, medens hun vænner sig til at hun ikke længere får maden bragt, men det tager hun ingen skade af. Hun spiser helt sikkert når hun er sulten nok.

 

At have en nervøs hund behøver ikke at være verdens undergang, bare man viser lidt omtanke. Tænk på et tidspunkt hvor du måske selv har været nervøs og bange, evt. som barn - hvor du skulle skifte skole, blev passet et fremmed sted el. lign. Hvordan ville du gerne behandles i sådan en situation? Gør det ved din hund.

 

Og held og lykke :5up:

[Alfivas]

Vi har tålmodighed hvis det hjælper. Det vi ikke har er evnerne til at hjælpe en ødelagt hund videre i livet. Der er vi hverken dygtige nok eller har lysten til at gå ind i det arbejde der måske varer årevis. Vi som familie er glade for hunde men vi er hverken adfærdsbehandlere eller har økonomi til den slags . Vi har sparet op til hunden og den er forsikret så dyrlæge regninger kan betales.... Men adfærdtræning koster en herregård og det var ikke det vi ønskede da vi netop overtog en ifølge tidligere ejer ukompliceret hund. Men tålmodighed har vi. Jeg blev bare i tvivl fordi de første svar indikerede at det her var nærmest et livstidsprojekt. Vi er almindelige mennesker og vi ville bare gerne have en dejlig glad hund som kunne rende med i skoven

[Umulia]

Som sagt, man behøver ikke at være ekspert, bare man har lidt empati og tålmodighed. Og så er det i øvrigt fantastisk givende at opleve en hund der gradvist får mere selvtillid :5up:

 

Jeg har lige været på jagt i mine browser-favoritter, og har fundet denne side: Fearfuldogs.com

Der er masser af god konkret information om hverdagen med en nervøs hund.

[Ulla H]

Jeg mener så stadig der bør proff hjælp til en sådan hund.Alene fordi , hvis ens erfaring kun kommer fra almindelig velfungende hunde, kan bare ens kropssprog være udslaggivende for frygt.Ens stemmeleje osv. Derfor mener jeg en proff kan ændre samværet ved at være OBS på reaktionerne fra hunden. Man ser jo ofte ikke, hvad man selv gør galt, fordi den forrige hund eller andre hunde ikke reagerede på det.

[Gæst Janni privat]

Jeg mener så stadig der bør proff hjælp til en sådan hund.Alene fordi , hvis ens erfaring kun kommer fra almindelig velfungende hunde, kan bare ens kropssprog være udslaggivende for frygt.Ens stemmeleje osv. Derfor mener jeg en proff kan ændre samværet ved at være OBS på reaktionerne fra hunden. Man ser jo ofte ikke, hvad man selv gør galt, fordi den forrige hund eller andre hunde ikke reagerede på det.

Aj men hvis de lige har fået hunden så giv dem dog en chance.. Nogle hunde har brug for lidt tid, og det kan være endnu mere grænseoverskridende for hunden at der komme en fremmed og ejerne begynder at blive mere konsekvente.. Hvis de nu kun har haft hunden en uge så er det sq helt naturligt den er nervøs hvis den kommer fra et sted hvor den har gået i en flok og aldrig har mødt verden på egne poter..

[Therese]

Vi har tålmodighed hvis det hjælper. Det vi ikke har er evnerne til at hjælpe en ødelagt hund videre i livet. Der er vi hverken dygtige nok eller har lysten til at gå ind i det arbejde der måske varer årevis. Vi som familie er glade for hunde men vi er hverken adfærdsbehandlere eller har økonomi til den slags . Vi har sparet op til hunden og den er forsikret så dyrlæge regninger kan betales.... Men adfærdtræning koster en herregård og det var ikke det vi ønskede da vi netop overtog en ifølge tidligere ejer ukompliceret hund. Men tålmodighed har vi. Jeg blev bare i tvivl fordi de første svar indikerede at det her var nærmest et livstidsprojekt. Vi er almindelige mennesker og vi ville bare gerne have en dejlig glad hund som kunne rende med i skoven

Det har ikke været meningen at antyde, at det er et livstidsprojekt - ikke fra min side. Som jeg skrev til dig, anbefalede jeg en adfærdsbehandler, fordi det er hammer svært at rådgive om, når man ikke har set hunden og udfra din beskrivelse af hende synes jeg hun lød som en rigtig bange hund. Og det har jeg personligt ikke lyst til at give råd om, fordi det ligeså godt kan gå den anden vej og skade mere end det gavner.

 

Du har så fået nogle gode råd af andre, og eftersom det er frit land er du selvfølgelig velkommen til at bruge dem i stedet for og se om det kunne virke

[Ulla H]

Hej Janni.

Det har du da helt ret i, men jeg mener dog, at hvis man ikke kan læse hundens grund til angst, så må der søges hjælp. Og fordi, at tiden der bruges på stress og usikkerhed hurtigt kan sætte sig til et mønster, der er svært at bryde.

Og fra min erfaring tror jeg så også, at hvis man for de mere end 25 år siden, havde gode beroligende midler til hjælp, så havde denne omkodning af så skræmte hunde, jeg overtog været bare lidt nemmere.

Det er min mening at jo længerer tid i stress og opgivende adfærd, jo sværere er det at bryde.

[Alfivas]

Ville det hjælpe at give hende nogle af de naturmidler man kan læse om rundt omkring, serene um, adaptil, eller zylkene? eller bør jeg få min dyrlæge til at udskrive noget måske? Virker naturpræperaterne, er der nogen erfaring med det?

[Therese]

Måske kan I også prøve at træne hende lidt inde i stuen. Start med noget super nemt, som hun godt kan finde ud af og ros hende rigtig meget, når hun gør det rigtige. Sådan noget kan også give selvtillid.

[Umulia]

Ville det hjælpe at give hende nogle af de naturmidler man kan læse om rundt omkring, serene um, adaptil, eller zylkene? eller bør jeg få min dyrlæge til at udskrive noget måske? Virker naturpræperaterne, er der nogen erfaring med det?

 

Jeg går personligt ikke ind for at bruge medicin, hverken "naturligt" eller andet. I bedste fald er det kun symptombehandling.

 

Jeg har i øvrigt afprøvet forskellige naturpræparater på mig selv, da jeg - i modsætning til mine hunde - lider af fyrværkeriangst. De fleste kunne jeg slet ikke mærke, et enkelt (Baldrian) virkede sløvende, men tog ikke angsten, kun evnen til at reagere på den. Det ville jeg ikke udsætte en hund for.

[Gæst zara]

Med hensyn til naturmedicin så er der god indikation for, at flere af dem du nævner virker angstdæmpende. Men medicin i sig selv er ikke en løsning. Det kan være et rigtig godt værktøj sammen med træning og specielt hvis man arbejder med koncepter som "Down time", hvor cortisol niveauet normaliseres før påbegyndelse af egentlig adfærdsmodificering eller "safe place" - igen for at opbygge et normalt basal cortisol niveau og dermed undgå b.la. trigger stacking. Men syntes igen, at det nok er lidt langhåret til en helt ny hundefamilie. Det samme gælder især dyrlægens medicin, her er det særlig vigtigt at have en proffesionel i hånden. Men man plejer at sige ca 1dg før en hund er faldet til ( meget grov tommelfingerregl). Og nogle hunde kan rette sig med tid og tålmodighed, desværre er sandsynligheden for at angst avler angst mindst liget så stor, så det er lidt et sats.

[Gæst zara]

ups, de skulle stå 14 dg :-(