Rigtig ked af det, har brug for gode råd

[Gæst DorteDK]

Enig med Chewie !

[Louise_J]

Jamen, Louise, det interessante er jo netop, at pigen først reagerer nu! Ergo er det jo ikke opdragelsen som helhed der er slået fejl, men noget ER slået fejl. Og så er det om at erkende det og rette op.

 

Grunden til at jeg skrev som jeg gjorde i mit første indlæg er, at hunden er meget tæt på at være i den alder hvor den finder ud af at den er voksen. Og der ER bare en risiko for at den æder pigen. Og skulle det ske, er det imo ikke hundens skyld, men forældrenes skyld - og dermed mener jeg ikke at hunden bør aflives.

Helt enig i at selvfølgelig skal der gøres noget, og det kan kun gå for langsomt. Jeg får da bestemt nervøse trækninger når jeg læser om en ung, angst schæfer.

 

Min pointe er bare, at vi bør holde os til konkrete, brugbare råd, afpasset til trådstarters situation, fremfor at inddrage alle mulige andre forældre som man synes gør det elendigt

[Louise_J]

Som man råber i skoven, får man svar! Man ved vel forhåbentligt, når man stiller et spørgsmål på en forum som dette, at det ikke er alle svar, der er lige brugbare eller som passer lige godt på én selv. Vi kender jo ikke hele situationen, men vi er vel alle enige i, at det her er et problem der skal løses via barnet og ikke via hunden? Derfor kommer man naturligt ind på børneopdragelse og ligesom med hundeopdragelse, er der lige så mange erfaringer og meninger, som der er mennesker, der svarer. At man kan blive såret, sur eller stødt, mener jeg ærlig talt, er en del af livet - om svarene kommer fra børnehaven, mormor, veninden eller på et forum. Måske er der en grund til at man bliver stødt - måske er der ligefrem noget om snakken - sandheden gør ofte ondt, men nogengange har man bare selv svært ved at erkende hvad det virkelige problem er. Jeg ville da i stedet være pisse-glad og beæret over at så mange ville give sit besyv med - tage det jeg kunne bruge og så arbejde med det..

Men alle os der svarer har vel også en forhåbning om at må frem med vores budskab? Og det gøres da absolut bedst ved ikke at provokere eller såre eller hvad man kan forestille sig en trådstarter føler. For så går hele kommunikationen fløjten, og vi ender med to sider, der sviner hinanden til. Det behøver ikke ende med et os med børn vs. dem uden børn.

Der er ikke én der har antydet at det på nogen måde handler om hunden. Og lang de fleste forholder sig til det konkrete eksempel, det synes jeg bør være det man stræber efter. Jeg siger ikke at vi alle skal pusse-nusse og være totalt følsomme og have fløjlshandsker på. Men hele tiden have i baghovedet, hvordan vi selv bedst opfatter et budskab. Alene trådstarters overskrift der starter med at hun faktisk er ked af det, bør få folk til at tænke "hey, hun ved godt situationen er noget lort og vil have hjælp". Tonen havde selvfølgelig og helt berettiget været noget hårdere hvis vedkommendes tilgang havde været athunden var problemet. Så havde det været nødvendigt med et lille dunk i hovedet, for at ruske lidt op. Men det erikke tilfældet her.

 

Jeg falder selv tit i fælden, jeg er bestemt ingen helgen. Følelserne kommer nemt til at sidde uden på tøjet, og det er meget nemmere for mig at have sympati for hunde end for børn.

[Ninjamor]

 

Jeg falder selv tit i fælden, jeg er bestemt ingen helgen. Følelserne kommer nemt til at sidde uden på tøjet, og det er meget nemmere for mig at have sympati for hunde end for børn.

 

Men se, nu er du jo selv allerede på vej til at afspore tråden, for det markerede, synes jeg er helt hen i vejret

[Gæst Chewie]

Men alle os der svarer har vel også en forhåbning om at må frem med vores budskab? Og det gøres da absolut bedst ved ikke at provokere eller såre eller hvad man kan forestille sig en trådstarter føler. For så går hele kommunikationen fløjten, og vi ender med to sider, der sviner hinanden til. Det behøver ikke ende med et os med børn vs. dem uden børn.

Der er ikke én der har antydet at det på nogen måde handler om hunden. Og lang de fleste forholder sig til det konkrete eksempel, det synes jeg bør være det man stræber efter. Jeg siger ikke at vi alle skal pusse-nusse og være totalt følsomme og have fløjlshandsker på. Men hele tiden have i baghovedet, hvordan vi selv bedst opfatter et budskab. Alene trådstarters overskrift der starter med at hun faktisk er ked af det, bør få folk til at tænke "hey, hun ved godt situationen er noget lort og vil have hjælp". Tonen havde selvfølgelig og helt berettiget været noget hårdere hvis vedkommendes tilgang havde været athunden var problemet. Så havde det været nødvendigt med et lille dunk i hovedet, for at ruske lidt op. Men det erikke tilfældet her.

 

Jeg falder selv tit i fælden, jeg er bestemt ingen helgen. Følelserne kommer nemt til at sidde uden på tøjet, og det er meget nemmere for mig at have sympati for hunde end for børn.

 

Jeg ser virkelig ikke, hvor nogen har svinet nogen til? Eller provokerer? Eller bevidst sårer nogen?

Redigeret August 17, 2013 af Chewie
Mangler lidt

[Louise_J]

Men se, nu er du jo selv allerede på vej til at afspore tråden, for det markerede, synes jeg er helt hen i vejret

Det må du da gerne synes, men jeg synes det ville være mere interessant hvis du forholdt dig til det jeg skrev fremfor at påpege hvad du mener er enfejl fra min side

[AnneMangetal]

Er problemet ikke at vi herinde fokuserer på hunden, og altså risikoen for at den bliver så bange at den bider barnet og skal aflives? For det er jo et hunde forum! For os (de fleste) er barnet "sekundært". Og jeg tror at det er derfor mange siger omplacering, for det er vel det mest nærliggende set fra hundens perspektiv.

[Gæst Beaglepack]

Jeg har nu i to indlæg skrevet at jeg mener hunden bør om placeres af hensyn til den - men selvfølgelig også af hensyn til barnet!

 

Jeg ser for mig en angst hund som føler sig truet - bider og hvad så?? - Det spørgsmål kender vi vist alle svaret på!

[Ninjamor]

Det må du da gerne synes, men jeg synes det ville være mere interessant hvis du forholdt dig til det jeg skrev fremfor at påpege hvad du mener er enfejl fra min side

 

 

Jeg forholder mig netop til det du skriver.

 

Det er biologisk set helt forkert, at en art fatter større sympati for en anden art end sin egen. Som hvis en ko bedre kunne lide et føl end en kalv

 

Når det så er sagt, påpeger jeg såmænd bare, at du selv er med til at afspore debatten i selv samme indlæg hvor du "skælder" andre ud for at gøre netop det.

[Ninjamor]

Er problemet ikke at vi herinde fokuserer på hunden, og altså risikoen for at den bliver så bange at den bider barnet og skal aflives? For det er jo et hunde forum! For os (de fleste) er barnet "sekundært". Og jeg tror at det er derfor mange siger omplacering, for det er vel det mest nærliggende set fra hundens perspektiv.

 

Muligvis ser nogle sådan på det, jeg ser på det både som hundeejer og forælder (selv om mine børn er voksne).

[Louise_J]

Er problemet ikke at vi herinde fokuserer på hunden, og altså risikoen for at den bliver så bange at den bider barnet og skal aflives? For det er jo et hunde forum! For os (de fleste) er barnet "sekundært". Og jeg tror at det er derfor mange siger omplacering, for det er vel det mest nærliggende set fra hundens perspektiv.

Ingen tvivl om for mange er det mest nærliggende udelukkende at se situationen fra hundens perspektiv. Jeg er sikker på det ikke ville falde ud til hundens fordel, hvis lavede samme tråd på et børneforum Men derfor bør vi vel alle bestræbe os på at lande lidt midt i mellem de to yderpunkter? Måske er jeg naiv

[Louise_J]

Jeg forholder mig netop til det du skriver.

 

Det er biologisk set helt forkert, at en art fatter større sympati for en anden art end sin egen. Som hvis en ko bedre kunne lide et føl end en kalv

 

Når det så er sagt, påpeger jeg såmænd bare, at du selv er med til at afspore debatten i selv samme indlæg hvor du "skælder" andre ud for at gøre netop det.

Jamen jeg er jo netop biologisk forkert,idet jeg ikke ser det som min vigtigste opgave at producere afkom

Jeg synes nu ikke det afsporede debatten med den kommentar, men fred være med det

[Ulla H]

Jeg tror da ikke, at denne TS´s lille pige er en forkælet møgunge. Eller uopdragen for sin alder.

Jeg ser hendes reaktion som et barns råb til sin mor. Om at hun lige nu har behov for et eller andet, hvad det så kan være.

Måske noget i hendes institution, en bedsteveninde der er rejst, en voksen hun ikke kan lide???.

 

Småbørn reagerer jo som hundene, her ment, uønsket adfærd, når de kommer lidt ud af balance og småbørn har i dag da ofte en krævende dagligdag.

[Trinek]

Jeg tror da ikke, at denne TS´s lille pige er en forkælet møgunge. Eller uopdragen for sin alder.

Jeg ser hendes reaktion som et barns råb til sin mor. Om at hun lige nu har behov for et eller andet, hvad det så kan være.

Måske noget i hendes institution, en bedsteveninde der er rejst, en voksen hun ikke kan lide???.

 

Småbørn reagerer jo som hundene, her ment, uønsket adfærd, når de kommer lidt ud af balance og småbørn har i dag da ofte en krævende dagligdag.

Jeg er fuldstændig enig. Positive reinforcement er vejen frem for både hunde og børn. Jeg er sikker på at TS er igang med at bruge hvad hun fandt brugbart, og sortere i resten, men jeg er desværre også bange for vi ikke ser hende igen:???:

[Louca]

Hvis det var mig havde jeg fundet rigtig mange gode råd i denne tråd(tror jeg nok), og mange jeg ville se bort fra:-) Men jeg tror også at TrineK har fuldstændig ret i st trådstarter ikke kommer igen - i hvert tilfælde ikke foreløbig...

[Gæst mulline]

Jeg har holdt mig ude af denne diskussion da jeg har en fornemmelse af, at det jeg vil komme med ikke helt passer ind i den gængse mening om børneopdragelse.

 

Nu kommer det imidlertid.

 

Der er handlinger vi accepterer fra andre mennesker, her iblandt børn, og handlinger vi ikke vil acceptere, okay?

 

Ligesom der er handlinger fra vore hunde vi bare ikke vil se.

 

Når vi taler om hunde taler vi ofte om "brandslukning", altså at stoppe en given uhensigtsmæssig adfærd med alle forhåndenværende midler. Brandslukning fungerer også på børn og der har vi den fordel efterfølgende at kunne tale, forklare og appellere til barnet.

 

Hvis vi forestiller os, at et barn skal lige til at foretage sig noget farligt, stopper vi barnet straks. I den aktuelle situation er der en pæn sandsynlighed for, at der er en langtidsskadelig virkning af barnets adfærd idet hunden senere vil kunne finde på at bide i forsvar. Det skal stoppes!

 

I min verden ville det ikke være forfærdeligt i denne situation at tage fat i mit barn og skælde kraftigt ud, så hun forstår at uanset hvad hun føler lige der, så vil jeg ikke acceptere at hun gør et andet væsen fortræd. Det handler om noget så simpelt som respekt for det jeg siger til mit barn.

 

Sideløbende ville jeg arbejde på jalousien og muligvis spørge pædagogerne hvad de har erfaring for fungerer bedst omkring jalousi og barnet, som de jo kender. Når der er så voldsom jalousi, at det kommer til udtryk gennem voldelig adfærd, synes jeg under alle omstændigheder der skal tages fat på det nu for barnets egen skyld, hun har det jo skidt med det og det kan følge hende op gennem livet i alle hendes dybe relationer.

 

:5up:

[Ninjamor]

Jeg er fuldstændig enig. Positive reinforcement er vejen frem for både hunde og børn. Jeg er sikker på at TS er igang med at bruge hvad hun fandt brugbart, og sortere i resten, men jeg er desværre også bange for vi ikke ser hende igen:???:

 

Hvis det var mig havde jeg fundet rigtig mange gode råd i denne tråd(tror jeg nok), og mange jeg ville se bort fra:-) Men jeg tror også at TrineK har fuldstændig ret i st trådstarter ikke kommer igen - i hvert tilfælde ikke foreløbig...

 

Jamen, jamen dette er jo ikke en brevkasse, hvor der sidder en enkelt person til at give gode råd i en problemstilling. Dette er et debatforum og derfor må man finde sig i, at alle kan komme til fadet og sige lige præcis det de mener. Alt er til debat her.

[Louise_J]

Jamen, jamen dette er jo ikke en brevkasse, hvor der sidder en enkelt person til at give gode råd i en problemstilling. Dette er et debatforum og derfor må man finde sig i, at alle kan komme til fadet og sige lige præcis det de mener. Alt er til debat her.

 

Selvfølgelig er alt til debat. Men alle os der skriver i denne tråd, har vel ét overordnet mål: At give et godt råd der kan hjælpe trådstarter. Vedkommende har ikke lavet en "Hvad synes I allesammen om børneopdragelse nu om dage?" for så havde en debat været på sin plads. Men her er et ulykkeligt menneske, der åbent og ærligt bedre os herinde om hjælp. Det mindste vi kan gøre er at leve op til den tiltro hun viser os og ikke være den stereotype forestilling andre har om os "hundetosser".

[Shii]

Omplacér barnet!

 

Ej pjat... Men jeg har til børn, samme holdning som jeg har til mine hunde. Nogen ting må de bare ikke gøre, og jeg er ligeglad med hvad deres begrundelse er for at gøre det. At sparke en hund er en af disse ting, og jeg ville stoppe barnet og fjerne det fra situationen, og bede det tænke over hvordan man behandler familie medlemmer; Er hun nogensinde blevet sparket? Nej, for det gør vi ikke i vores familie.

 

Og så ville jeg seriøst omplacere barnet hvis det blev ved, men... Det er nok også en af grundene til jeg ikke skal have børn

[Gæst Chewie]

Selvfølgelig er alt til debat. Men alle os der skriver i denne tråd, har vel ét overordnet mål: At give et godt råd der kan hjælpe trådstarter. Vedkommende har ikke lavet en "Hvad synes I allesammen om børneopdragelse nu om dage?" for så havde en debat været på sin plads. Men her er et ulykkeligt menneske, der åbent og ærligt bedre os herinde om hjælp. Det mindste vi kan gøre er at leve op til den tiltro hun viser os og ikke være den stereotype forestilling andre har om os "hundetosser".

 

Hør nu, Louise_J - alle der har skrevet i denne tråd, har bare villet hjælpe og har givet det bedste råd, DE kunne komme på. Jeg synes at der hvor debatten bliver afsporet, er hvor du kommer ind og opponerer imod det folk skriver - nu er det jo ikke dig der er trådstarter og vi er vel alle voksne mennesker, der har ret til at have vores egen mening. Synes det er fjollet, at skulle forsvare dette eller vores meninger over for dig, specielt i lyset af, at trådstarter slet ikke har sagt en lyd, siden hun blev sur i går og sikkert heller ikke kommer tilbage. Jeg står ved det jeg har skrevet af svar i denne tråd. Der har været vildt mange gode input og jeg synes faktisk ikke, at nogen overhovedet er gået over grænsen, i forhold til at dette er en debat. I stort set alle andre debatter og tråde sker det samme som i denne og det bliver altså lidt trættende, når der næsten altid kommer en "politimand" ind og retter på andre.

[Ninjamor]

Selvfølgelig er alt til debat. Men alle os der skriver i denne tråd, har vel ét overordnet mål: At give et godt råd der kan hjælpe trådstarter. Vedkommende har ikke lavet en "Hvad synes I allesammen om børneopdragelse nu om dage?" for så havde en debat været på sin plads. Men her er et ulykkeligt menneske, der åbent og ærligt bedre os herinde om hjælp. Det mindste vi kan gøre er at leve op til den tiltro hun viser os og ikke være den stereotype forestilling andre har om os "hundetosser".

 

Jeg aner ikke, hvilke fordomme andre har om "hundetosser", men trådstarter har fået råd om, hvad vi mener hun kan gøre. Et debatforum giver ikke kun plads til rent objektive ytringer, sådan er det bare, hvad enten man synes om det eller ej.

[Ninjamor]

Og så ville jeg seriøst omplacere barnet hvis det blev ved, men... Det er nok også en af grundene til jeg ikke skal have børn

 

Det ville du garanteret, seriøst, ikke gøre,

 

Det er uhyre nemt for ikke forældre at udtale sig om hvad de selv ville gøre i situationen, men som regel overser de, eller ved bare ikke, hvad der kommer i spil af hormoner og følelser, når man har barnet.

[Gæst Beaglepack]

Det ville du garanteret, seriøst, ikke gøre,

 

Det er uhyre nemt for ikke forældre at udtale sig om hvad de selv ville gøre i situationen, men som regel overser de, eller ved bare ikke, hvad der kommer i spil af hormoner og følelser, når man har barnet.

 

:5up:

[Shii]

Det ville du garanteret, seriøst, ikke gøre,

 

Det er uhyre nemt for ikke forældre at udtale sig om hvad de selv ville gøre i situationen, men som regel overser de, eller ved bare ikke, hvad der kommer i spil af hormoner og følelser, når man har barnet.

 

Nu troede jeg også det var ret tydeligt at det var en joke, jeg tror de færreste faktisk vælger at "omplacere" deres børn, fordi de ikke lige gør hvad man beder dem om

[Ninjamor]

Nu troede jeg også det var ret tydeligt at det var en joke, jeg tror de færreste faktisk vælger at "omplacere" deres børn, fordi de ikke lige gør hvad man beder dem om

 

Du skriver "seriøst" og det betyder i almindelig tale, at man mener det man siger/skriver. Men skidt nu med det, du pjattede bare. Modtaget.