At passe en ikke-samarbejdsvillig hund

[Lonny]

Min veninde har adopteret en græsk gadehund, dejlig hund som er faldet godt til

 

Men den er mennesky, og ser ikke ud til at huske at den tidligere har accepteret en. Hver gang jeg møder den skal den lige bruge et par minutter på at undvige mig før den husker at jeg er ok.

 

Når den er på overnattende besøg hos os, så skal den også lige bruge 5-10 minutter om morgenen på at huske at jeg var ok aftenen før.

 

I går havde min veninde så bedt mig om at passe hendes hund natten over, og det sagde jeg ja til, men denne pasning gik slet ikke efter planen, og jeg vil høre om der er nogen herinde der har nogen råd (udover at sige nej) til hvad jeg kan gøre når min veninde en anden gang beder mig om at passe hendes hund.

 

Jeg ankom til lejligheden bevæbnet med godbidder og de bedste intentioner, men "pasningen" endte desværre med at hunden gemte sig i soveværelset hele tiden og på intet tidspunkt kom ud og blev luftet

 

Da jeg åbnede hoveddøren for at gå ind blev jeg mødt at en hund der krøb sammen 1 meter fra døren (den kunne ikke komme længere væk), her lå den så og brummede af mig. Alt efter hvordan jeg bevægede mig, så blev denne brummen hhv. lysere eller dybere.

 

Jeg satte mig uden for hoveddøren og forsøgte at snakke den til ro, men da der begyndte at komme andre mennesker i trappeopgangen måtte jeg trænge ind på dens område.

 

Jeg skyndte mig at åbne dørerne i lejligheden så den kunne komme lidt på afstand af mig, og den skyndte sig ind i soveværelset og op i sengen. Her lå den så og holdt øje med mig, og den første times tid skiftesvis gøede og brummede den. Hvis jeg bevægede mig rundt i lejligheden, så begyndte den at gø af mig, men ikke den dybe gøen, mere den skingre gøen der tydeligt viste dens utryghed.

 

Jeg var dødtræt, så jeg valgte at give den fred og lagde mig på sofaen i stuen og sov en times tid, jeg troede så at den efter et stykke tid ville godtage mig og komme hen til mig, men det skete ikke.

 

Da jeg vågnede forsøgte jeg at give den nogle godbidder, disse ville den gerne tage imod, dog med udstrakt hals og så stor afstand så muligt. Dog fik jeg på et tidspunkt lov til at nusse den lidt, men så snart at denne seance blev afbrudt fordi jeg bevægede mig væk, så var vi helt tilbage til udgangspunktet og jeg måtte igen ikke nærme mig

 

Hunden kan normalt godt lide at gå tur, så jeg fandt sele og snor frem, og håbede at det at fortage sig en dagligdags ting måske ville berolige hende, men så snart jeg forsøgte at nærme mig med snor og sele veg hun væk og begyndte igen at brumme og gø...

 

På et enkelt tidspunkt blev hun modig nok til at komme ind i stuen til mig, og på et tidspunkt sneg hun sig endog op i sofaen til mig, men så snart jeg bevægede mig var hun væk igen

 

Så denne "pasning" endte med en hund der overhovedet ikke blev passet, hun kom aldrig ud og gå tur idet at jeg ikke kunne få selen på hende (desværre var der ikke noget halsbånd), og 95% af tiden opholdt hun sig i et andet rum end mig.

 

Kunne jeg have håndteret denne "pasning" på en anden måde som vil have ført til at hunden i det mindste kunne være kommet ud og gå tur?

[Lonny]

ps. Jeg har aldrig før været i denne hunds hjem, idet at de altid besøger os (vi har have), så det kunne jo nok hjælpe hvis jeg besøgte dem så hunden havde set mig i disse omgivelser før

[Therese]

Ja, jeg tænker også at det kunne være en god ide at besøge dem, så det ikke er en helt ny situation, at du er der.

[KimC]

Kunne jeg have håndteret denne "pasning" på en anden måde som vil have ført til at hunden i det mindste kunne være kommet ud og gå tur?

 

Nej. Hvis man har påtaget sig en angsthund, må man være indstillet på at hundesittere er noget man kun kan bruge i yderste nødstilfælde, uanset hvor villige disse hundepassere end er.

For disse hunde er en gåtur med en fremmed ikke nogen behagelig oplevelse.

 

Du skrev at du havde svært ved at få sele/halsbånd på hunden. Mine angshunde har halsbånd og nogen bælte på altid. Dag og nat. Det kan ske at man skal ud af huset i en fart (huset brænder, eller politiet har fundet ud af at naboen gemmer 4 tons fyrværkeri ved siden af oliefyret) Den situation vil en angshund naturligvis reagere på, og så har man ikke et kvarter til at lokke hunden til sig. En angsthund har altid som minimum et halsbånd på.

 

Jeg har huset fuldt af angshunde importeret fra Nordjylland, og jeg påtvinger dem ikke mit selskab. Det har taget måneder før jeg uanstrengt kunne håndtere dem. Til gengæld fungerer det når først det fungerer.

Godbidder virker bedst når en hund er sulten, hvis man gennem længere tid er den de rkommer med maden - når hunden er godt sulten, og ikke før - bliver man efterhånden godtaget.

 

Men arbejdet med angsthunde tager meget lang tid. En weekend nu og da batter ikke noget. Jeg vil mene at det hæmmer processen med en angsthund betydeligt hvis den skal hundesittes for ofte.

[Umulia]

Jeg er enig med Kim. Men jeg vil gå så vidt som til at sige at enhver hund skal have halsbånd på altid!

Som Kim også skriver, kan der hurtigt ske noget, man ikke selv er herre over - det kan være man selv får brug for hurtigt at få hunden under kontrol, men det kan også være at ens hund kommer til at løbe rundt på gaden alene (efter indbrud f.eks.) og ingen kan fange den - eller, hvis det lykkes at fange den, kan folk ikke se hvor den kommer fra, og hvem ejeren er. Loven siger at en hund altid skal være forsynet med et hundetegn - det er altså ikke bare for sjov!

 

Du gjorde hvad du kunne uden at overskride hundens grænser. Regelmæssige besøg i hjemmet vil være en god idé hvis du skal passe igen. Men ejeren skal altså også lige gøre sit arbejde, så det ikke bliver urimeligt svært for dig.

[Lonny]

Kim og Umulia, jeg er enig med jer begge.

 

Ting tager tid, og en angst hund er ikke sådan lige at overbevise om at man er ok. Jeg har jo selv tidligere været ejer af en angst hund, og jeg kunne godt frygte at han i en lignende situation ville have bidt af bar angst, og derfor ville jeg heller ikke presse denne hund for meget. Men samtidig følte jeg også at jeg burde have gennemtvunget et aller andet, bare for at den i det mindste kunne være kommet ud og tisse

 

Problemet med at blive sat i sådan en situation er jo, at man godt ved at en angst hund ikke sådan lige vender på en tallerken, men samtidig har man altså kun x antal timer hvis de skal ud og besørge

 

Men mine tanker om at jeg håndterede et eller andet forkert ved at give den så meget tid, og dermed miste chancen for at få den ud at besørge, er altså ikke korrekte, og jeg kunne ikke have gjort mere end hvad jeg gjorde, nemlig at give den så meget tid og plads som overhovedet muligt?

[KimC]

Kim og Umulia, jeg er enig med jer begge.

 

Ting tager tid, og en angst hund er ikke sådan lige at overbevise om at man er ok. Jeg har jo selv tidligere været ejer af en angst hund, og jeg kunne godt frygte at han i en lignende situation ville have bidt af bar angst, og derfor ville jeg heller ikke presse denne hund for meget. Men samtidig følte jeg også at jeg burde have gennemtvunget et aller andet, bare for at den i det mindste kunne være kommet ud og tisse

 

Problemet med at blive sat i sådan en situation er jo, at man godt ved at en angst hund ikke sådan lige vender på en tallerken, men samtidig har man altså kun x antal timer hvis de skal ud og besørge

 

Når jeg har overtaget en projekthund, har jeg haft dem i en lang blød line de første dage også selv om de kun var i haven. Jeg fandt noget blødt tyk snor som er beregnet til noget lystsejlads, og det er ganske lidt elastisk. Når en projekthund skal ud i haven, bliver snoren fastgjort til et sted hvor der er mindst mulighed for at vikle sig ind i træer etc. Jeg ved ikke hvor højt de hunde kan springe hvis de får tilstrækkeligt tilløb, og det kan være sævrt at få dem ind igen.

Mine projekthunde var naturligvis ikke stuerene.

 

De lærer at maden kun gives et bestemt sted, og det sted er passende langt fra hvor jeg selv spiser, og hvor andre hunde spiser. De bruger stadig alle det spisested de fik anvist i starten.

 

Ellers har jeg ikke tvunget hundene til at omgås mig, medmidre det var nødvendigtm og accepteret at de trak sig tilbage. men maden blev aldrig serveret der hvor de trak sig tilbage. Det skal kunne betale sig at komme ud af tilflugtsstedet for at se om der skulle være noget mad.

 

For en angsthund der er blevet angsthund ved menneskers overgreb er den største grund til deres angst risikoen for nye overgreb. Hvis man sørger for at dagen kommer til at gå efter en meget forudsigelig køreplan, og at denne køreplan kun indeholder sikre elementer, går det meget nemmere. I de første par uger har mine angtshunde ikke været ude på gåtur. Driften til at ville gå med kommer når de kan se at de andre hunde jubler fordi vi skal ud at gå.

 

Men mine tanker om at jeg håndterede et eller andet forkert ved at give den så meget tid, og dermed miste chancen for at få den ud at besørge, er altså ikke korrekte, og jeg kunne ikke have gjort mere end hvad jeg gjorde, nemlig at give den så meget tid og plads som overhovedet muligt?

 

Du har ikke håndteret noget forkert. Men de der har påtaget sig sådan en hund har sansynligvis gjort noget forkert i at tage sådan en hund, hvis de jævnligt har brug for hundepasser. Jeg læser dine forrige idnlæg som at det her er noget du skal gøre for dem igen.

Det er interessant og lærerigt at arbejde med "skæve" hunde men det giver også nogen afsavn.

[KimC]

Jeg er enig med Kim. Men jeg vil gå så vidt som til at sige at enhver hund skal have halsbånd på altid!

 

Og det halsbånd skal sidde så stramt at det bare slet ikke kan komme over hovedet. Nej, det er ikke synd for hunden.

[Ulla H]

For mig er det så typisk, at især de græske knytter så forfærdelig tætte bånd til deres danske ejer. At ingen andre dur. Godt nok er mine 2 stk græske ikke sådan, den ene var jo kun 10-12 uger ved ankomst, den anden 5 mdr. Så jeg har selv fået nået noget positivt med dem, inden de var fuldvoksne. Plus indflydelsen mht synet på omverdenen fra de andre hunde i huset.

Hvis denne hund har haft en dansk plejefamilie, vil jeg foreslå den i nødstilfælde passes der, hvis det fungerede for den.

Ellers må vovsen tilvænnes til din tilstedeværelse i dens hjem, først med ejer tilstede og så lige en prøvetur med ejer udenfor.

[Gæst Sitto]

Som jeg læser det, så var ejer ikke hjemme da du kom?

Det tænker jeg nok havde været en god idé. Så hunden også kunne se at ejer acceptere dig - og det derved måske er lettere for den. End at en "fremmed" kommer ind i dens hjem, mens den er alene. Det vil jeg umiddelbart tænke er med til at gøre den endnu mere usikker. Herhjemme går jeg i hvert fald meget op i at, nu kan vi tage eksempel i Camy, eftersom hun er den nyeste, at hun skulle være helt tryg ved min mor (som plejer at passe hundene), før min mor fik lov til at tage herover mens de var alene.

[Lonny]

Du har ikke håndteret noget forkert. Men de der har påtaget sig sådan en hund har sansynligvis gjort noget forkert i at tage sådan en hund, hvis de jævnligt har brug for hundepasser. Jeg læser dine forrige idnlæg som at det her er noget du skal gøre for dem igen.

Det er interessant og lærerigt at arbejde med "skæve" hunde men det giver også nogen afsavn.

 

Min veninde er et dejligt menneske med hjertet på det rette sted, det er efter min mening desværre bare ikke nok, og jeg tvivler på at hun helt er klar over hvad hun er gået ind til.

 

I denne hunds tilfælde tror jeg dog ikke det drejer sig om at den er blevet udsat for overgreb, men derimod at dens mor levede "vildt" og den dermed ikke er særlig godt socialiseret med mennesker. Og derfor må jeg blankt erkende at jeg personligt ikke kan forstå at man eksporterer sådan en hund til nørrebro i danmark

[Lonny]

For mig er det så typisk, at især de græske knytter så forfærdelig tætte bånd til deres danske ejer. At ingen andre dur. Godt nok er mine 2 stk græske ikke sådan, den ene var jo kun 10-12 uger ved ankomst, den anden 5 mdr. Så jeg har selv fået nået noget positivt med dem, inden de var fuldvoksne. Plus indflydelsen mht synet på omverdenen fra de andre hunde i huset.

Hvis denne hund har haft en dansk plejefamilie, vil jeg foreslå den i nødstilfælde passes der, hvis det fungerede for den.

Ellers må vovsen tilvænnes til din tilstedeværelse i dens hjem, først med ejer tilstede og så lige en prøvetur med ejer udenfor.

 

Denne hund kom her til da den var 3-4 måneder gammel, så der eksisterer ikke en plejefamillie, min veninde fik den direkte fra Grækenland.

 

Som jeg læser det, så var ejer ikke hjemme da du kom?

Det tænker jeg nok havde været en god idé. Så hunden også kunne se at ejer acceptere dig - og det derved måske er lettere for den. End at en "fremmed" kommer ind i dens hjem, mens den er alene. Det vil jeg umiddelbart tænke er med til at gøre den endnu mere usikker. Herhjemme går jeg i hvert fald meget op i at, nu kan vi tage eksempel i Camy, eftersom hun er den nyeste, at hun skulle være helt tryg ved min mor (som plejer at passe hundene), før min mor fik lov til at tage herover mens de var alene.

 

Ejer var ikke hjemme da jeg kom, men hunden kender mig fra tidligere besøg hjemme hos mig. Men som Ulla nævner, så tror jeg at det at Luna var hjemme hos mig og kunne vise hvad der var farligt og hvad der ikke var, var en stor hjælp for denne hund. så mødet med mig, uden opbakning fra enten ejer eller en anden hund der kunne vise vej, var for svært.

 

Du og jeg har nok også helt andre standarder for hvad vi vil udsætte vores hunde for og hvad vi ikke vil, min veninde er et godt menneske, men hun er en typisk dansk hundeejer (af de bedre) som gør alt i bedste mening, men ikke tænker lige så meget over det hele som flertallet herinde på HF.

Med hensyn at komme imens ejer var hjemme, så ville det have betydet at jeg skulle have været kommet en hel dag før, og det ville nok ikke have været optimalt for mig. Jeg sagde kun ja til denne pasning fordi min veninde ikke kunne finde en anden løsning.

 

Normalt ville jeg også have passet denne hund hjemme hos mig selv, og her tror jeg slet ikke disse problemer ville være opstået idet at Luna ville kunne vise vej, og jeg har en have der gør at gåture ikke er noget der absolut skal påtvinges. Men lige denne her gang var pasning hjemme hos mig ikke muligt.

 

Umiddelbart tror jeg bare at jeg og min veninde har snydt os selv lidt fordi at hendes hund er velfungerende hjemme hos mig i selskab med Luna, men åbentlyst ikke når den er alene

 

 

Hunden på besøg hos os: https://www.dropbox.com/s/ltf8c8xnrxv137q/2013-07-20%2020.04.27.mov

[Therese]

Men nu bliver jeg jo nysgerrig - hvem er hunden, der løber med mælkekartonen

[PinPoynter]

kan du ikke tage Luna med derind?

[Gæst DorteDK]

Hold da op nogle søde hunde

[Ulla H]

Hvor er de søde sammen.

Den græske ser her ualmindelig unghundeagtig ud, så hun har vel ikke haft den så længe. Dens utryghed kan også stamme fra evt . hormonkuller i forbindelse med før eller efter 1 ste løbetid. Bed din veninde tage en snak med Græske hundes uddannede adfærdsterapeut Mai-Britt.

Og måske ville det hele være lettere, hvis vovsen var blevet afleveret i dit hjem, så samføring foregik med afslappet leg i haven.

Den ligner en del af de mindre(i størrelse) almindelig benyttede hyrdehunde typer dernedefra. De kører ofte lidt højt i gear og har ofte brug for meget friløb og bevægelse for at være i harmoni. Min den ene er også sådan en. Sådan lidt borderagtig, positivt ment.

Her ses min Snoopy.

Og ja, noget har de næsten altid i bagagen, men jeg kender så mange, der har ændret sig så utroligt på alle punkter. Desværre er mange kommet fra tidligt fra deres mor, hvilket præger deres livsopfattelse , når de som Snoopy lander i 4 ugers alderen som smidt ud og så kommer til et plejehjem med masser af hunde. Men dens syn og reaktion på mennesker er tjecket dernede af mindst en dansker. Ellers var den ikke hjemtaget. Så tålmodig på, vovsen er jo under udvikling.

Kunne du ikke starte op med lidt kontaktøvelser med den, uden din egen vovse tilstede , men grækerens ejer. Eller bedre først lade dem lege eller gå en tur, så kontaktøvelser med egen hund og når den er OK, så byt hund. Og være OBS på , hvor stor afstanden til dens ejer må være, så vovserne i snor, ved denne træning, så de ikke løber til ejer. Og herlige godbidder..

[Lonny]

Men nu bliver jeg jo nysgerrig - hvem er hunden, der løber med mælkekartonen

 

Det er Luna's bedste legekammerat som også var på besøg den dag

 

kan du ikke tage Luna med derind?

 

Idéen ville være god nok, hvis ikke lige det var fordi at jeg under ingen omstændigheder vil tage Luna med ind til Nørrebro og risikere enten bøde eller hvad de nu kan finde på af underlige ting fordi hun er på en forbudsliste...

 

 

[ATTACH=CONFIG]112710[/ATTACH]Hvor er de søde sammen.

Den græske ser her ualmindelig unghundeagtig ud, så hun har vel ikke haft den så længe. Dens utryghed kan også stamme fra evt . hormonkuller i forbindelse med før eller efter 1 ste løbetid. Bed din veninde tage en snak med Græske hundes uddannede adfærdsterapeut Mai-Britt.

Og måske ville det hele være lettere, hvis vovsen var blevet afleveret i dit hjem, så samføring foregik med afslappet leg i haven.

Den ligner en del af de mindre(i størrelse) almindelig benyttede hyrdehunde typer dernedefra. De kører ofte lidt højt i gear og har ofte brug for meget friløb og bevægelse for at være i harmoni. Min den ene er også sådan en. Sådan lidt borderagtig, positivt ment.

Her ses min Snoopy.

Og ja, noget har de næsten altid i bagagen, men jeg kender så mange, der har ændret sig så utroligt på alle punkter. Desværre er mange kommet fra tidligt fra deres mor, hvilket præger deres livsopfattelse , når de som Snoopy lander i 4 ugers alderen som smidt ud og så kommer til et plejehjem med masser af hunde. Men dens syn og reaktion på mennesker er tjecket dernede af mindst en dansker. Ellers var den ikke hjemtaget. Så tålmodig på, vovsen er jo under udvikling.

Kunne du ikke starte op med lidt kontaktøvelser med den, uden din egen vovse tilstede , men grækerens ejer. Eller bedre først lade dem lege eller gå en tur, så kontaktøvelser med egen hund og når den er OK, så byt hund. Og være OBS på , hvor stor afstanden til dens ejer må være, så vovserne i snor, ved denne træning, så de ikke løber til ejer. Og herlige godbidder..

 

Hunden er lige kommet ud af sin første løbetid og dette giver selvfølgelig den unghunde-usikkerhed som dette normalt plejer, men samtidig har det også modnet hende så hun nu åbenbart er begyndt at sige fra når hun bliver bange, før i tiden ville hun bare undvige, men aldrig knurre, det er hun så begyndt på nu. En helt normal udvikling som min veninde desværre ikke var foreberedt på.

 

Hunden har været flere gange i mit hjem, og her går det altid fint, men der var bare ikke mulighed for at hun kunne komme ned til os denne gang.

 

Men jeg vil bede min veninde om at kontakte Maj-Britt, for her kan hun helt sikkert for en masse god vejledning :5up:

[Ulla H]

Hvis din veninde har bil, så find evt den hundeklub på Amager, hvor Ruth Egerod er en af trænerne. Hun har selv 4 græske tæver, nogle med stor traume dernedefra. Men nu velfungerende. Hun ville nok kunne hjælpe en del mht hurtig hjælp til øvelser med kontakt mellem hund og fremmede. I kan evt finde Ruth under Græske hundes sider og ringe til hende..

For hundens skyld er det for mig vigtigt, at den ikke falder i det mønster at true pga usikkerhed, for det virker jo og kan let bibeholdes af den..

Den må fra nu af ikke sættes i situationer, hvor den bruger denne adfærd.

I øvrigt husker jeg en episode for år tilbage. Skulle til møde efter job, og en veninde der ugenlig kom i huset skulle lige forbi og lukke de 4 hunde ud i haven, så de kunne gøre sig rene. Men minigravhunden Sascha kunne hun ikke finde. Efter søgning fandt hun Sascha under en seng, rystende.

Og Sascha var ellers den af de 4 , der var mest glad for hende, men hun fik altså et chok over, at veninden låste sig ind , uden jeg var hjemme.

[Lonny]

Hvis din veninde har bil, så find evt den hundeklub på Amager, hvor Ruth Egerod er en af trænerne. Hun har selv 4 græske tæver, nogle med stor traume dernedefra. Men nu velfungerende. Hun ville nok kunne hjælpe en del mht hurtig hjælp til øvelser med kontakt mellem hund og fremmede. I kan evt finde Ruth under Græske hundes sider og ringe til hende..

For hundens skyld er det for mig vigtigt, at den ikke falder i det mønster at true pga usikkerhed, for det virker jo og kan let bibeholdes af den..

Den må fra nu af ikke sættes i situationer, hvor den bruger denne adfærd.

I øvrigt husker jeg en episode for år tilbage. Skulle til møde efter job, og en veninde der ugenlig kom i huset skulle lige forbi og lukke de 4 hunde ud i haven, så de kunne gøre sig rene. Men minigravhunden Sascha kunne hun ikke finde. Efter søgning fandt hun Sascha under en seng, rystende.

Og Sascha var ellers den af de 4 , der var mest glad for hende, men hun fik altså et chok over, at veninden låste sig ind , uden jeg var hjemme.

 

Desværre har min veninde ikke bil.

 

Jeg har oplyst hende om at hun under ingen omstændigheder må udsætte hunden for situationer hvor den får brug for at knurre, alt hvad man øver sig på bliver man jo bedre til... Jeg har så glemt at fortælle min veninde at hun heller ikke må irettesætte hunden for at knurre, så det må jeg hellere lige få sagt så den ikke begynder at springe advarslen over for at gå direkte til bid