Bissehund

[Kaya & Mette]

Kaya er begyndt at være lidt bisset, når vi møder bestemte hunde.

 

Vi møder ofte en lille toy pudel tæve, som hun ikke havde problemer med da hun var yngre. Nu er hun begyndt at knurre af hende, en meget dyb knurren. Hun har ørene fremme og halen logrende stift. Desuden skummer hun og savler, men det gør hun altid når hun møder andre hunde, også i leg.

 

Vi har lige fået ny nabo. De har en 8 årig retriever blanding tæve, som er meget sød og venlig. Tæven er tydelig i hendes sprog, slikker sig om hunden, lægger ørerne tilbage og kryber. Kaya udviser samme adfærd som beskrevet ovenfor.

 

Hvis jeg skulle beskrive Kayas adfærd overfor disse to hunde med ét ord, ville det ord være "dominerende", på trods af at det er et fy-ord.

 

Jeg er usikker på hvordan jeg bedst håndterer situationerne. Må jeg f.eks. gerne irettesætte hende når hun knurrer? Og er det overhovedet forsvarligt at lade hende være sammen med de to nævnte hunde?

Toy pudlen møder vi aldrig uden snor, jeg er bange for at Kaya maser hende. Naboens retriever er jeg meget interesseret i at hun kan være sammen med, af praktiske grunde - er dog klar over at det ikke nødvendigvis er muligt.

[Amocca]

Hvor gammel er det nu hun er? Egetkønsaggression gør sig jo ofte til kende når hundene når den mentale modning ved halvandet / to års alderen...

 

Karla bryder sig jo generelt ikke om andre hunde, det er ikke et problem, hun ignorerer dem bare. Hun har diog enkelte hunde, som hun mener dete r nødvendigt at knurre af bare på synet af dem. Jeg går ud fra, at de på en eller anden måde står og spiller smarte / siger røvhul til hende, så hun ikke føler det kan ignoreres

 

men jeg gider ikke høre på det, så jeg beder hende stoppe. Men min situation er joe n anden, for jeg har intet ønske om at hun skal omgåes de hunde hun reagerer sådan overfor. Hun skal bare kunne stå ved siden af dem / gå forbi dem / arbejde i nærhden af dem uden at skabe sig

[Kaya & Mette]

Hun blev to i juli i år. Så det passer jo meget fint. Tanken om egetkønsaggression har strejfet mig, men burde hun så ikke reagere på alle tæver?

 

Jeg kunne godt tænke mig at hun kunne være sammen med hundene uden at knurre og være bisset. For min skyld behøver de ikke lege, bare de kunne være i det samme område. Når hun har denne adfærd, har jeg mest lyst til at bede hende om at stoppe og tydeligt vise at den anden hund har ret til at være her. Men er bange for at hæmme hende i noget adfærd, og på en eller anden måde forværre situationen.

 

Bonusspørgsmål: vil egetkønsaggression formindskes når hun bliver steriliseret? (det skal hun under alle omstændigheder).

[anne-lise hansen]

Det behøver efter min mening ikke at være egetkønsagressivitet , men der kan da være nogen hunde hun bare ikke kan med - hos mine kan de godt reagere som du beskriver overfor hunde der fks. er meget blide mens de bedre kan acceptere lidt skarpere hunde,

[Amocca]

Der er jo ingen der siger det er egetkønsaggressivitet, og hvis det kun er disse to hunde, så er det det næppe. Er de begge ekstremt underdanige? Nogle hunde bliver trigger af meget underdanige hunde og kan slet ikke have dem. Karla har det med en tæve ude fra vores træningssted, hun er så utroligt irriterende i sin underkastelse, at Karla hader bare synet af hende. Jeg kan ikke bebrejde hende. For hun er virkelig belastende... Kaster sig ind foran gående hunde for at rulle om på ryggen foran dem...

[luckyluna]

Hvor er hun i hendes løbetidscyklus?

 

I princippet tror jeg du har helt ret i dominerende - eller i hvertfald prøver hun at sige at hun gerne vil styre situationen. Det er hun blevet voksen nok til at ville prøve på nu, men så kun ved underdanige hunde. Så er hun jo sikker at det ikke går galt for hende;)

 

Hun kan også ville det pga usikkerhed, men det kender jeg ikke Kaya nok til at vide.

 

Du kan formetlig sagtens lære hende at omgås de nævnte hunde, især naboens - men du skal gribe det anderledes an end du ville gøre normalt.

Og ikke skælde hende ud, det er min erfaring at det bare skaber flere spændinger, men kald hende væk hvis hun knurrer og gå videre.

naboens hund kan du frmentlig lære hende at være sammen med vedat gå ture sammen i snor. Vent med at lade hundene hilse til de virker uinteresseret og afslappede. Hils kort, kald på kaya og går videre ved siden af hinanden. Så vil jeg næsten æde mit hat på at hun ikke knurrer;)

[Kaya & Mette]

Hvor er hun i hendes løbetidscyklus?

 

I princippet tror jeg du har helt ret i dominerende - eller i hvertfald prøver hun at sige at hun gerne vil styre situationen. Det er hun blevet voksen nok til at ville prøve på nu, men så kun ved underdanige hunde. Så er hun jo sikker at det ikke går galt for hende;)

 

Hun kan også ville det pga usikkerhed, men det kender jeg ikke Kaya nok til at vide.

 

Du kan formetlig sagtens lære hende at omgås de nævnte hunde, især naboens - men du skal gribe det anderledes an end du ville gøre normalt.

Og ikke skælde hende ud, det er min erfaring at det bare skaber flere spændinger, men kald hende væk hvis hun knurrer og gå videre.

naboens hund kan du frmentlig lære hende at være sammen med vedat gå ture sammen i snor. Vent med at lade hundene hilse til de virker uinteresseret og afslappede. Hils kort, kald på kaya og går videre ved siden af hinanden. Så vil jeg næsten æde mit hat på at hun ikke knurrer;)

 

Faktisk er hun i slutningen af sin 3. løbetid nu. Det med at knurre af pudlen, har stået på længe - også udenfor løbetid. Men naboens tæve har hun kun mødt i løbetid. Så det kan selvfølgelig godt være en faktor.

 

Jeg tror umiddelbart ikke det er usikkerhed, og holder nærmere på at det er en form for "dominans". Som både du og Amocca siger, giver det jo god mening at prøver det af på underdanige hunde, hvor hun ved hun er stærkest.

 

God idé med gåtur i snor. Det vil jeg helt klart foreslå at vi prøver

 

Tak for input!

[Ninjamor]

Hvis ikke Kaya har nogle traumer i bagagen, lyder det som om hun knurrer bare fordi hun kan. På den måde jan hun dominere og kontrollere situationen.

Når den langt ældre hund kryber, kan du være pænt sikker på, at Kaya mener business.

Man skal naturligvis altid se på, hvad en hund får ud af sin opførsel, så det er op til dig at vurdere, hvad Kaya oplever som et positivt afkast af sin knurren. Noget får hun ud af det, det er sikkert.

 

Jeg er af den mening at man, hvis man kender sin hund godt og kan gennemskue den, godt må bede den stoppe sin knurren. En ting er brandslukning en anden er træning/terapi.

Jeg ville bruge en meget bestemt, men ikke aggressiv, tone og fortælle, at sådan gør vi ikke og straks rose og belønne/aflede ved positivt ændret adfærd.

 

Du kan lave et stykke forarbejde ved at fortælle i en glad tone, at nu kommer og så hundens navn på god afstand og se om dette ændrer noget. Oftest skal man gøre dette en del gange, før der sker en ændring.

 

Gåture sammen i snor og uden nærkontakt plejer jeg at opleve som en god løsning på spændinger i møderne mellem hunde, så ud at gå

[Louisen]

Hvis jeg "irettesætter" Taiki ved sådan opførsel, forstærker jeg den bare. I stedet har vi RIGTIG god erfaring med at distrahere ham med en næse-duts øvelse, og belønning for denne, sådan at han over tid forstår, at hvis han ignorerer den anden hund og har fokus på mig, så belønnes han. Og med tiden gør det ham i stand til at ignorere de hunde (som er de fleste hanhunde), som han ikke kan lide.

[Louisen]

Ps. Det gælder om at starte næse-dutteriet INDEN hunden knurrer, for der skal helst ikke være en sammenhæng imellem de to ting. Du kan bruge lidt tid på at få en fornemmelse for, hvornår hun begynder at knurre, sådan at du fremadrettet kan sætte ind INDEN.

[Kaya & Mette]

Hvis ikke Kaya har nogle traumer i bagagen, lyder det som om hun knurrer bare fordi hun kan. På den måde jan hun dominere og kontrollere situationen.

Når den langt ældre hund kryber, kan du være pænt sikker på, at Kaya mener business.

Man skal naturligvis altid se på, hvad en hund får ud af sin opførsel, så det er op til dig at vurdere, hvad Kaya oplever som et positivt afkast af sin knurren. Noget får hun ud af det, det er sikkert.

 

Jeg er af den mening at man, hvis man kender sin hund godt og kan gennemskue den, godt må bede den stoppe sin knurren. En ting er brandslukning en anden er træning/terapi.

Jeg ville bruge en meget bestemt, men ikke aggressiv, tone og fortælle, at sådan gør vi ikke og straks rose og belønne/aflede ved positivt ændret adfærd.

 

Du kan lave et stykke forarbejde ved at fortælle i en glad tone, at nu kommer og så hundens navn på god afstand og se om dette ændrer noget. Oftest skal man gøre dette en del gange, før der sker en ændring.

 

Gåture sammen i snor og uden nærkontakt plejer jeg at opleve som en god løsning på spændinger i møderne mellem hunde, så ud at gå

 

Den vinkel synes jeg er interessant, har jeg slet ikke tænkt på før. Måske vi ubevidst har belønnet hendes adfærd på en eller anden måde. Det vil jeg helt klart tænke over næste gang vi står i situationen.

 

Ninjamor, ved du om en sterilisation vil kunne ændre noget ved denne adfærd? Altså den dominerende del. Eller kan det gøre hende mere usikker og forstærke adfærden?

[luckyluna]

Den vinkel synes jeg er interessant, har jeg slet ikke tænkt på før. Måske vi ubevidst har belønnet hendes adfærd på en eller anden måde. Det vil jeg helt klart tænke over næste gang vi står i situationen.

 

Ninjamor, ved du om en sterilisation vil kunne ændre noget ved denne adfærd? Altså den dominerende del. Eller kan det gøre hende mere usikker og forstærke adfærden?

 

jeg tillader mig lige at svare. Hvis det har sammenhæng med hendes løbetid kan en sterilisation afhælpe trangen til at "konkurrere" om status. Men så vil det kun være når hun er i løbetid hun gjorde det.

Men en sterilisation af en tæve giver ikke usikkerhed - det er ved hanhunde, der kan være den bivirkning. Nogle tæver kan blive mere skrappe med både alder og måske med sterilisation. Min egen er blevet blidere og meget mindre konkurrencelysten, især fordi andres løbetid ikke påvirker hende mere.

 

men faktisk tror jeg bare kaya er blevet voksen og egentlig bare ikke kan lide alle andre hunde mere - det er jo både helt normalt og ok, når hun ikke gør mere ned knurre. Så bare flyt hende.

[Louisen]

Jeg tænker, at en af de positive ting der sker, når hun knurrer, er at den hund hun ikke kan lide, forsvinder. Enten fordi ejeren trækker af med den eller fordi du skynder dig at få hende med.

Så hvis hun ikke kan lide den anden hund og vil have, at den skal gå væk - så virker det jo efter formålet at knurre.

 

Det, jeg synes at du skal tænke over, er følgende: Hvis Kaya var en vild hund, ville hun jo også knurre for at signalere "Hold dig væk!". På den led er knurren jo ikke farligt på nogen måde, det er bare en måde hvor hunden tydeligt signalerer, at den ikke gider en anden hund.

 

Så det er jo kun os mennesker, der synes at det er "farligt" eller dumt med knurren, fordi vi tolker det som (begyndende) aggressiv adfærd. Men i virkeligheden "taler" hunden jo bare til os - og den anden hund.

 

 

Personligt accepterer jeg knurren, men jeg accepterer ikke udfald eller værre opførsel /bisseri (som Taiki desværre kan have en tendens til nogle gange). Faktisk øver vi os på herhjemme, at Taiki lærer at han bare kan nøjes med at knurre og så bliver det respekteret, så han slet ikke behøver at skabe sig.

- Dette sker sideløbende med, at vi langsomt træner hans tolerancetærskel over for de ting, der trigger hans opførsel. Hos ham er det jo næsten ALLE hanhunde + de fleste løse hunde, hvilket jo skyldes at han blev overfaldet og der samtidig er mange herinde, der lufter hund med hovedet oppe i røven. Hvilket desværre gør det svært, at lære Taiki at han er sikker og ikke behøver skabe sig, fordi der er en del hunde uden kontrol herinde. Så i stedet lærer vi ham at knurre - og at mor her skaber sig på hans vegne. :blink:

 

Så på den led, synes jeg ikke at man skal "sætte ind" over for knurren. Kun hvis det konsekvent var andre tæver eller lignende, kunne man overveje at rykke tolerance-tærsklen på samme måde, som vi træner det med Taiki, men når det bare er et signal om, at der lige er en hund eller to hun bare ikke magter, så synes jeg egentlig ikke, at det er problemadfærd.*

 

 

 

(* Hvilket jeg godt ved, er enormt individuelt. Jeg synes sikkert, adfæren er harmløs, fordi vi bakser med nogle andre ting herhjemme. Men har man altid haft en hund, der aldrig sagde et kvæk, kan jeg godt se, hvorfor man synes at det er lidt dumt eller for meget. Jeg tror bare, at man skal klappe hesten (hunden ) og lige se tingene lidt an.)

[Ninjamor]

Den vinkel synes jeg er interessant, har jeg slet ikke tænkt på før. Måske vi ubevidst har belønnet hendes adfærd på en eller anden måde. Det vil jeg helt klart tænke over næste gang vi står i situationen.

 

Hvis vi ser på en hunds adfærd ud fra "bonusvinklen" kan vi lære meget om, hvad der ligger bag adfærden. Måske er I kommet til at bestyrke hende i, at den adfærd er passende, det er svært at sige, men det ved du bedst selv.

 

Ninjamor, ved du om en sterilisation vil kunne ændre noget ved denne adfærd? Altså den dominerende del. Eller kan det gøre hende mere usikker og forstærke adfærden?

 

Som LuckyLuna siger + er der noget der tyder på, at begyndende aggressivitet kan blive forstærket af sterilisation hos voksne tæver. Når hun bliver steriliseret fratages hun produktionen af det beroligende hormon progesteron, ligeledes sker der noget omkring Serotonin optaget, så ved de rette omstændigheder kan tæven blive endnu mere aggressiv.

 

En hund med Kayas adfærd ville jeg aldrig selv lade neutralisere uden først at komme til bunds i adfærden.

[Kaya & Mette]

Lige en lille update

 

Vi var på tur med naboens retriever i går. Vi gik de første 20 min. i snor, og det var helt sikkert en god idé. Kaya begyndte at slappe af efter 5 min. og gik ellers fint ved siden af mig og fik masser af kontakt og godbidder.

På stranden slipper vi dem. Kaya knurrer en enkelt gang, og har et kort øjeblik samme kropsholdning som beskrevet i startindlægget. Vi afbryder hende, og efter et par minutter er hun afslappet, lægger op til leg, og snuser rundt sammen med den anden tæve. Vi havde en rigtig fin tur.

Men da vi kom hjem på vores egen matrikel, bliver hun bisset igen, begynder at knurre og puste sig op. Så det skal vi arbejde på.

 

Tak for rådene det virkede!

 

Ang. sterilisation, vil jeg lige se tiden lidt an, og se om vi ikke kan få ordenligt styr på bisseadfærden først.

[Ninjamor]

Lækkert med en positiv opdatering God arbejdslyst videre frem