hvor lidt kan man kontakte dyrlægen for?

[Ascha]

Ja dels vil jeg gerne advares hvis overhovedet muligt og dels skal hun jo helst ikke døje med evt sygdom længere end nødvendigt og feks pludseligt kollapse som min bekendtes hund. Men jeg er nok bare påvirket af at der er 3 bekendtes hunde der pludseligt er døde her i december. Alle yngre end sheila og alle virket sunde og raske.

Det kan jeg godt se men man kan jo ikke gardere sig imod alt. Og som jeg har sagt før, tror jeg simpelthen ikke at du overser noget. Du virker meget observant og til at være i rigtig god kontakt med dine hunde.

 

Jeg synes ikke jeg render hele tiden. I sommers var vi der nogle gange, men mest snakkede jeg i telefon med ham og det var fordi der var noget og ikke bare fordi. feks sprang hun et ledbånd i poten og ugen efter en muskel i låret oveni at hun var under udredning for den nye knude. Vi har ikke været der siden hun fik taget sting i september. Men klart at jeg ikke vil skulle slå mig selv bagefter over ikke at have gjort hvad jeg kunne for at hjælpe hende.

Det var også mere for at fortælle at jeg gjorde det og at det ikke gjorde nogen forskel i den sidste ende. Men kan godt se at vores historier måske ikke er helt så ens som jeg lige så for mig.

 

 

Det er meget hårdt at miste - men desværre har jeg oplevet at miste både hund og nærtstående mennesker og er rimelig afklaret med at vores bedste venner desværre ikke lever så ænge som vi ønsker os det. Jeg synes det var aller hårdest da hun fik den første kræft knude...den der, hovsa jeg kan miste min hund om kort tid, DEN var grim.

Både og. Jeg har siden hun blev opereret sidst lidt manglet at få en afslutning på det fra min egen dyrlæge, da det var en anden der tog stingene. Men nej, jeg tror ikke han ville have nogen reelle svar på lige dette og også derfor jeg tøvede med at kontakte ham jo;)

 

Det kan du tro jeg glæder mig over, hver eneste dag:) Men derfor kan jeg godt nogengange blive lidt nedtrykt og bekymret især når jeg lige hører om yngre raske hunde som pludseligt dør, hvilket var sket da jeg oprettede denne tråd.

 

Men heldigvis er Sille pigen jo glad i låget og hun har spist helt normalt idag med god appetit og endda villet have sit aften tyggeben;) Hun fik natmad i aftes i form af dåsemaden fra dyrlægen og hun skulle end ikke se efter græs i morges, så det var vist et hit med sådan en aftensnack;) "hoste" lyden har jeg ikke hørt siden før jul tror jeg og måske det skyldes at hun har fået en vandskål op ovenpå, hvor hun sover meget, både nat og dag. Hun har ikke bedt om vand før, men jeg kan høre nu at hun tager en tår om natten, så det var nok tiltrængt.

 

Selvfølgelig kan man blive nedtrykt, for man bekymrer sig jo og vil hundens bedste. Heldigvis lyder det til at Sheila er ret godt tilfreds og at dine tiltag har virket. Dejlig update.

[luckyluna]

Det kan jeg godt se men man kan jo ikke gardere sig imod alt. Og som jeg har sagt før, tror jeg simpelthen ikke at du overser noget. Du virker meget observant og til at være i rigtig god kontakt med dine hunde.

 

 

Det var også mere for at fortælle at jeg gjorde det og at det ikke gjorde nogen forskel i den sidste ende. Men kan godt se at vores historier måske ikke er helt så ens som jeg lige så for mig.

 

 

 

 

Selvfølgelig kan man blive nedtrykt, for man bekymrer sig jo og vil hundens bedste. Heldigvis lyder det til at Sheila er ret godt tilfreds og at dine tiltag har virket. Dejlig update.

 

Tror vi har meget tilfælles ikke kun på hundehistorie, så jeg sætter skam meget pris på dine kommentarer, men kan desværre ikke give dig karma:)

 

Og ja, hun er glad igen. Ikke at hun var ked før, men hun skruer lige lidt ned for aktiviteten når hun har mavevrøvl. idag fandt hun sit pivdyr frem og gav det tæsk - hvilket hun ikke har ofret opmærksomhed i mange måneder, hehe

[luckyluna]

En ny opdatering. Sheila hoste tog til, så hun gjorde det flere gange i streg og altid under hvile.

 

Jeg optog en video og viste til dyrlægen i vores by, som ikke er dem vi ellers bruger, med henblik på om han troede det kunne være orm. Med hendes alder i betragtning troede han dog desværre mere på dårlig hjerte

 

Det havde jeg jo ikke nerver til at holde ud ret længe, så vi var ved vores dyrlæge i dag.

 

Intet tyder heldigvis på dårlige lunger eller dårligt hjerte når han lytter på hende.

Han kunnetil gengæld fremprovokere samme hosten ved at trykke på hendes luftrør. Så hun er kort sagt tør i halsen og natten og det er nok blevet værre her i frosten og den tørre luft.

 

Det var en lettelse, også at han lige eller gennemgik hende og intet fandt. Jeg tror næsten dyrlægen var lige på lettet som mig over at det ikke var noget alvorligt;-)

[AnneMangetal]

Dejlig opdatering!!!

[Fluffykins]

Godt at høre at i fandt en "ufarlig" årsag til hendes hoste. Har selv engang stået og bestilt en masse tests hos min dyrlæge, mens han diskret fik tea til at hoste med et lille tryk Det er så dejligt når det ikke er så slemt som man frygter!

[Sitto]

Dejlig opdatering!!

[tantemaier]

Det var dejligt at høre

[luckyluna]

NY GLAD opdatering.

 

Sheila begyndte at hoste igen her i april måned. Og lyde stakåndet til tider, når hun blev ophidset eller glad. Og her efter påske lød hun slet ikke godt, synes jeg ikke. Da jeg kom hjem fra arbejde torsdag og fredag lød hun som et astma tilfælde og ender så med at hoste lidt. jeg blev jo meget bekymret..

 

Det svingede lidt hen over weekenden, som oftest ingenting og nogengange forpustet og hæs.

 

Så jeg ringede til dyrlægen i morges og vi var derinde her til eftermiddag. Vi endte med en røngten optagelse af hendes lunger og hjerte og der er INGENTING:banan:

 

Hendes hjerte både lyder og ser fint ud og der er ingen mærkelige skygger på lungerne der indikerer metastater - rent faktisk har hun så lidt alderdomsforkalkninger at dyrlægen sagde det lige så godt kunne være lungerne fra en hund på 4 år;)

 

Hun har til gengæld ret meget spondylose over ribbenene og det kunne måske godt være dem der var med til at genere hendes evne til at udvide lungerne fordi ribenene ikke har deres normale flexibilitet.

Og så har hun irriterede bronkier, som er ret normalt for gamle hunde.

 

 

Spørg lige om jeg er lettet! På sådan en jyde agtig måde har det taget mig flere timer at komme der til hvor jeg er helt glad- jeg skulle nok også lige have skyllet de dårlige tanker helt væk;)

 

Nivil v gå ud og grave efter en mus med god samvittighed, hvor hun kan få lov at give den gas, selvom hun bliver forpustet:)

[tantemaier]

Det var sørme rart at høre :banan: Det giver da også god mening at det kan være spondylosen. Det gør sikkert lidt ondt at trække vejret dybt, hvis det er ved at vokse sammen.

[luckyluna]

Det var sørme rart at høre :banan: Det giver da også god mening at det kan være spondylosen. Det gør sikkert lidt ondt at trække vejret dybt, hvis det er ved at vokse sammen.

 

Ja jeg ved egentlig ikke hvor klog jeg blev på hvorfor hun er stakåndet og hoster lidt, men vi fik da udelukket de to farligste årsager:)

 

Ja, nogen af tappene var vokset sammen og andre på vej. Om det gør ondt ved jeg ikke, men det kunne godt tænkes at begrænse hendes luftkapacitet når hun blev ivrig.

Noget andet det kunn være var lidt sammenpresset luftrør som nogle gamle hunde kunne få. Ikke farligt men lyder forfærdeligt og det tror jeg på. Og så bronkier der ikke er så gode. Hun er god til at drikke vand nå det er og det hjælper også.

[anne-lise hansen]

Jeg havde engang en nabo der gik til dyrlæge fordi deres hund havde lopper - og så er det ikke engang løgn ! spøg til side - du kender din hund bedst og ved hvornår der er noget galt , så selvfølgelig skal man bare gå til dyrlæge - hvad dyrlægen evt. tænker kan du være ligeglad med og det er højest din pung der bliver lidt tyndere

[PBC]

80% af de bekymringer man har, har man over "trusler" som aldrig bliver til noget. Ja, jeg ved godt at alle har hørt den før, men helt generelt tror jeg at vi med gamle hunde, skal lære at ikke enhver prut, ethvert host, eller besværlig vejrtrækning, betyder at hunden skal til dyrlæge.

 

Hvis hunden spiser nogenlunde normalt, drikker nogenlunde normalt og humøret er nogenlunde normalt, er der vist ikke så meget at tage til dyrlæge efter.

 

Nogen skriver, at når man selv betaler kan man jo bruge dyrlægen så meget man vil. Jeg ved ikke rigtigt. Der var måske andre måder at prioritere på, men det væsentlige er måske at man kan opbygge et "ulven kommer" både hos sig selv og hos dyrlægen.

 

Herhjemme diskuterer vi om, vi tror, Mille har kroniske smerter. Hun har det godt, godt humør, spiser godt, drikker normalt, har godt humør og er livlig og glad for at komme ud og gå, løbe, svømme.... men ikke hoppe.

 

Det ser tungt ud når hun skal op på friser-bordet, i bilen og ud igen osv. Jeg hjælper hende selvfølgelig, men det er det som får os til at overveje. Dyrlægen kan ikke mærke noget, men det udelukker ikke lidt gigt eller andre smerter.

 

Det vil koste - ca 150 kr om måneden at sætte Mille på fast smertebehandling. Det skal ikke gøres op i penge og vi har råd til det. Men det giver da lidt eftertanke at jeg har 2 sponsorbørn i Burkino Faso som koster små 300 kr månedligt stykket - men da det er fradragsberettiget svarer evt. smertebehandling af Mille til et barn i Afrika. Bare for ikke helt at miste perspektivet, når vi bruger penge på hundene.

 

Mille er ikke i smertebehandling, men vi overvejer og holder et meget vågent øje - åhhhhh... de bekymringer.

[Ascha]

80% af de bekymringer man har, har man over "trusler" som aldrig bliver til noget. Ja, jeg ved godt at alle har hørt den før, men helt generelt tror jeg at vi med gamle hunde, skal lære at ikke enhver prut, ethvert host, eller besværlig vejrtrækning, betyder at hunden skal til dyrlæge.

Jeg fristes til at sige: tal for dig selv. Jeg går til dyrlæge når jeg er i tvivl, for jeg gider ikke at bekymre mig unødigt og har aldrig været afsted med et dyr der ikke har været noget galt med. Sommetider tager det dyrlægen et par besøg før hun kan finde noget, men det er vel bare fordi jeg kender mine dyr og lægger mærke til de små forandringer der kommer tidligt i et sygdomsforløb.

 

Hvis hunden spiser nogenlunde normalt, drikker nogenlunde normalt og humøret er nogenlunde normalt, er der vist ikke så meget at tage til dyrlæge efter.

Men hvis alt føles normalt er der vel heller ingen der overvejer at gå til dyrlægen.

 

Nogen skriver, at når man selv betaler kan man jo bruge dyrlægen så meget man vil. Jeg ved ikke rigtigt. Der var måske andre måder at prioritere på, men det væsentlige er måske at man kan opbygge et "ulven kommer" både hos sig selv og hos dyrlægen.

Ville du skrive sådan, hvis nogen fortalte at de havde købt en bil til 6-700.000,- der kun gik 10 km på literen?. Og dér kan du faktisk tale om at den beslutning er noget der reelt influerer på din hverdag.

 

Herhjemme diskuterer vi om, vi tror, Mille har kroniske smerter. Hun har det godt, godt humør, spiser godt, drikker normalt, har godt humør og er livlig og glad for at komme ud og gå, løbe, svømme.... men ikke hoppe.

 

Det ser tungt ud når hun skal op på friser-bordet, i bilen og ud igen osv. Jeg hjælper hende selvfølgelig, men det er det som får os til at overveje. Dyrlægen kan ikke mærke noget, men det udelukker ikke lidt gigt eller andre smerter.

Jeg ville få hende udredt, for måske er det noget der kan gøres noget ved. Og måske bliver tilstanden forværret af at man ikke gør noget og bare smertebehandler, men sådan er vi forskellige.

 

Under alle omstændigheder; hvis en hund ikke springer op og ned som den plejer og faktisk skal hjælpes, og dyrlægen ikke kan mærke noget,... så ville jeg nok finde en anden dyrlæge.

 

Det vil koste - ca 150 kr om måneden at sætte Mille på fast smertebehandling. Det skal ikke gøres op i penge og vi har råd til det. Men det giver da lidt eftertanke at jeg har 2 sponsorbørn i Burkino Faso som koster små 300 kr månedligt stykket - men da det er fradragsberettiget svarer evt. smertebehandling af Mille til et barn i Afrika. Bare for ikke helt at miste perspektivet, når vi bruger penge på hundene.

Jeg er lidt ked af at jeg kommer til at lyde som en negativ rasmus modsat, men jeg er virkelig ikke enig med dig omkring dette emne og føler mig lidt provokeret af den sammenligning som man altid hører mellem forkælede danske hunde og børn der sulter i Afrika (det er bestemt ikke kun dig der laver den).

 

Hvordan kan det lige være at man trækker sultne børn i fremmede lande frem, når talen går på hvor mange penge folk bruger på deres kæledyr. Man hører det aldrig hvis folk bruger svimlende beløb på kunst, luksusbiler, frimærkesamlinger eller gammelt ragelse der bliver dyrt fordi nogle kalder det antikt.

 

Hundehold er sundt og sparer staten for mange millioner hvert år fordi hundeejere generelt er mindre syge, de kommer sig hurtigere over sygdom og tager mindre medicin. Så fordi jeg bruger 2000,- om måneden på at få et indholdsrigt og sundere liv, skal jeg vel ikke påduttes en dårlig samvittighed fordi der er nogle lande, hvis ledere ikke lever op til deres ansvar.

 

Jeg hjælper jo allerede de sultne børn i Afrika ved at betale min skat men vi kan da godt tale lidt om hvor demokratisk det er, at jeg også bliver tvunget til at betale til de projekter som du f.eks. bestemmer skal støttes, fordi man kan trække sin støtte fra og sende halvdelen af regningen videre til alle andre der ikke selv har valgt det og måske ville prioritere anderledes.

[NannaSoko]

80% af de bekymringer man har, har man over "trusler" som aldrig bliver til noget. Ja, jeg ved godt at alle har hørt den før, men helt generelt tror jeg at vi med gamle hunde, skal lære at ikke enhver prut, ethvert host, eller besværlig vejrtrækning, betyder at hunden skal til dyrlæge.

 

Hvis hunden spiser nogenlunde normalt, drikker nogenlunde normalt og humøret er nogenlunde normalt, er der vist ikke så meget at tage til dyrlæge efter.

 

Nogen skriver, at når man selv betaler kan man jo bruge dyrlægen så meget man vil. Jeg ved ikke rigtigt. Der var måske andre måder at prioritere på, men det væsentlige er måske at man kan opbygge et "ulven kommer" både hos sig selv og hos dyrlægen.

 

Herhjemme diskuterer vi om, vi tror, Mille har kroniske smerter. Hun har det godt, godt humør, spiser godt, drikker normalt, har godt humør og er livlig og glad for at komme ud og gå, løbe, svømme.... men ikke hoppe.

 

Det ser tungt ud når hun skal op på friser-bordet, i bilen og ud igen osv. Jeg hjælper hende selvfølgelig, men det er det som får os til at overveje. Dyrlægen kan ikke mærke noget, men det udelukker ikke lidt gigt eller andre smerter.

 

Det vil koste - ca 150 kr om måneden at sætte Mille på fast smertebehandling. Det skal ikke gøres op i penge og vi har råd til det. Men det giver da lidt eftertanke at jeg har 2 sponsorbørn i Burkino Faso som koster små 300 kr månedligt stykket - men da det er fradragsberettiget svarer evt. smertebehandling af Mille til et barn i Afrika. Bare for ikke helt at miste perspektivet, når vi bruger penge på hundene.

 

Mille er ikke i smertebehandling, men vi overvejer og holder et meget vågent øje - åhhhhh... de bekymringer.

 

Altså jeg hører nok til i den lidt pylrede ende, og går hellere til dyrlægen en gang for meget end en gang for lidt.

Mine kommer til dyrlæge eller kiropraktor ved det mindste tegn på at der er noget, det kan være en øvelse de ikke vil/kan udføre lige pludseligt, at de begynder at gå anderledes (fx ved konsekvent skift mellem trav og galop op af trappen), ændret adfærd (har en terrier der kan blive temmelig barsk overfor andre hunde, inklusiv husets anden hund, hvis der er noget der ikke er som det skal være).

 

Heldigvis har jeg en dyrlæge der tager mig alvorligt, ellers ville jeg finde en anden :blink:

 

 

Jeg mener det er uacceptabelt ikke at behandle en hund, man har mistanke om er smertepåvirket. Uanset hvad det så koster i forhold til andet man kan købe for penge.

[PBC]

Vedr. smerter har vi været ved 2 dyrlæger........ og der er taget blodprøver mv. - jeg tror man kan sige hun er "udredt". jeg er bare ikke meget for at sætte ind med fast smertebehandling før vi er mere sikre på at der er grund til det og at vi ved hvorfor hun evt. har smerter. hvis det er kroniske smerter skal hun naturligvis i smertebehandling, men det synes ikke at være kronisk. Det er dyrlægerne relativt enige om udfra hvad de kan mærke og hvordan hunden bevæger sig.

 

Vedr. perspektivering med sultne børn, tror jeg det er fordi begge dele handler om omsorg for nogen.

[Sitto]

Jeg er også typen der hellere går til dyrlæge én gang for meget, end en gang for lidt! Er der tegn på at de er smertepåvirket, ændret adfærd mm så ryger de afsted. Og på den konto har vi fået konstateret operationskrævende patella luxation, slidgigt, nået at få opereret en akut og meget godt skjult livmoderbetændelse og fået konstateret HD på begge hofter. (Fordelt på tre hunde!) Vi har også været afsted gange hvor der ikke har været noget - men fortryder jeg nogle af vores besøg? Nej! Og jeg kan se hvor stor forskel det har gjort at få diagnoser på overstående ting og være i stand til at hjælpe dem til et ok smertefrit liv, udfra at man nu ved hvad der er galt - jeg forstår slet ikke man bare kan gå og afvente, hvis man tror hunden har ondt.

 

Og beklager, men børn i Afrika er ikke noget jeg støtter uanset - og hundene er MIN anskaffelse = mit ansvar at sørge for at de har det godt. Ergo vil de også altid (!!!) komme før at betale for eventuelle børn i Afrika - det er nemlig ikke nogen jeg har sat til verdenen/valgt... Til gengæld har jeg valgt mine hunde og dermed valgt at sørge for at de har det godt :hjerte:

[luckyluna]

Nu håber jeg ikke tråden kører helt af sporet. Min overskrift var måske ikke så retvisene for selvfølgelig kan man gå til dyrlæge når man har lyst. Men nogen gange er det jo faktisk ikke nødvendigt. Nu har jeg været der to gange siden tråden startede med samme problem og det har jeg bestemt ikke fortrudt, selvom jeg stadig ikke helt ved hvorfor hun hoster. Men jeg ved nu at det ikke er noget alarmerende og ergo kan jeg slappe af og det er en stor lettelse

 

Nogen gange får jeg bare den fornemmelse når jeg står ved dyrlægen og skal beskrive så vage symptomer som Sheilas at det er meget svært for dyrlægen at konkludere noget. Måske fordi de altså oftest får dyr ind med meget tydeligere symptomer. Min dyrlæge har dog aldrig givet udtryk for at jeg var pylret eller ikke taget det alvorligt jeg sagde, faktisk tværtimod.

 

Faktisk sagde jeg da jeg ringede denne gang at jeg ikke rigtigt kunne sige præcis hvad symptomer der var og at det måske bare var mig der så syner, men at jeg gerne ville have hende lyttet på. Det var jo selvfølgelig intet problem;-)

[anne-lise hansen]

jeg er nok lidt mere tilbageholdende med at gå til Dr. Dyr nu end med mine første hunde , jeg kan huske at jeg på et tidspungt regnede ud at jeg havde været til dyrlæge 1 gang om måneden ( hun havde øjenproblemer ), når Tot & Ollie skal vaccineres næste gang ( i juli ) er det 1 år siden de sidst har været hos Dr.Dyr......men airedales er normalt også temmelig raske.

[luckyluna]

jeg er nok lidt mere tilbageholdende med at gå til Dr. Dyr nu end med mine første hunde , jeg kan huske at jeg på et tidspungt regnede ud at jeg havde været til dyrlæge 1 gang om måneden ( hun havde øjenproblemer ), når Tot & Ollie skal vaccineres næste gang ( i juli ) er det 1 år siden de sidst har været hos Dr.Dyr......men airedales er normalt også temmelig raske.

 

Rigtig mange ting klarer vi selv. Tilstoppede analirtler, hotspot, ørebetændelse, læbefoldseksem, flækede negle, for bare at nævne noget af det de har "fejlet" de sidste par år og som vi selv har ordnet.

[PBC]

Jeg tager kun hundene til dyrlæge når jeg vurderer at det er nødvendig med behandling som jeg ikke selv eller min kone som er sygeplejeske kan klare. Udover det årlige eftersyn er det ikke blevet til ret mange gange. Vi har helt sikkert været en god forretning for forsikringsselskabet.

 

Til gengæld mindes jeg ikke en eneste gang, hvor dyrlægen har sagt, eller jeg har følt at jeg skulle være kommet tidligere. Det tager jeg som udtryk for en ok dømmekraft mht hvornår det er meningsfyldt at tage hundene til dyrlæge.

 

Måske har jeg været heldig at mine hunde har været sunde og raske for det lyder godtnok som om mange besøger dyrlægen meget mere end jeg gør.

[luckyluna]

Jeg tager kun hundene til dyrlæge når jeg vurderer at det er nødvendig med behandling som jeg ikke selv eller min kone som er sygeplejeske kan klare. Udover det årlige eftersyn er det ikke blevet til ret mange gange. Vi har helt sikkert været en god forretning for forsikringsselskabet.

 

Til gengæld mindes jeg ikke en eneste gang, hvor dyrlægen har sagt, eller jeg har følt at jeg skulle være kommet tidligere. Det tager jeg som udtryk for en ok dømmekraft mht hvornår det er meningsfyldt at tage hundene til dyrlæge.

 

Måske har jeg været heldig at mine hunde har været sunde og raske for det lyder godtnok som om mange besøger dyrlægen meget mere end jeg gør.

 

Ja måske. Men vil sammenligning så kan jeg sige at den anden hund end hende tråden handler om ikke var til dyrlægen de første 5 år af sit liv venter vaccine. Derefter har hun været afsted cirka en gang om året til andet end vaccine. Henholdsvis

mave tarm betændelse, betændelse i en malke kirtel, anal sæk betændelse gange to og en rift i øjet. Altså ikke noget vi kunne klare selv. Hun er ti år nu.

Sheila har bort set fra allergi været en meget rask hund, indtil hun blev gammel, så har vi godt nok været ret tit ved dyrlægen.

[Sitto]

Min gamle hund var sjældent til dyrlæge udover det alm sundhedstjek og vaccine. Så det er meget nyt for mig at rende til dyrlæge i pendulfart og i det hele taget at have kronisk syge hunde. Min gamle hund havde aldrig så meget som bare dårlig mave fx.

[luckyluna]

En ny lige opdatering for dem der måtte være intresseret.

 

Jeg synes sheilas hoste blve oftere og oftere og i tillæg fik hun sådan en besværet vejrtrækning når hun blev ophidset og glad, feks når jeg kommer hjem fra arbejde. Udfra hvad dyrlægen sagde sidst har jeg så googlet og da jeg begyndte på det på engelsk fandt jeg hurtigt en lidelse der hedder strube lammelse, som passer på alle symptomer. Og i tillæg ikke er usædvanligt hos ældre labradors. Det ringede jeg så tl dyrlægen og spurgte om kunne være rigtigt. Jeg sendte ham en video af hende når hun fik den vejrtrækning og ud fra det og at det ellrs passede perfekt på symptomerne og andre lidelser er blevet udelukket, så mente han bestemt det var sandsynligt. Desværre.

For en sikkerhedsskyld var vi så ved dyrlægen i onsdags og få taget en udvidet blodprøve som han ringede med svaret på idag. Der er heldigvis intet unormalt overhovedet. Det kunne være en prøve fra en ung hund.

 

Det betyder at hun kan tåle at blive sat på binyrebarkhormon hvis vejrtrækningsproblemet bliver værre. Det er desværre den eneste "behandlingsform" udover operation. Og det sidste er der så mange risikofaktorer forbundet ved at jeg ikke vil udsætte hende for det.

 

Så vi håber at det ikke udvikler sig hurtigere end det har gjort indtil videre og hun klarer at være her længe endnu. Hun er heldigvis glad og fjollet og temmelig upåvirket af det. Varme tåler hun dog dårligere, så jeg prøver at holde det så koldt som mulig herinde, specielt om natten.

Da hendes blodværdier er så gode, aftalte jeg med dyrlægen at jeg endelig bare skulle give hende smertestillende ved behov, da hendes spondylose i ryggen tilsyndeladennde er begyndt at drille hende en smule. Det har hun fået her den sidste uge og det har sat skub i damen, så der igen er mere fart på hende på ture.

 

Der er sikkert nogen der synes at det er "for meget" at gøre for en gammel hund, men fred være med det, jeg er helt overbevist om at ingen der så hende live ville gætte at hun var så gammel og ej heller gætte at hun fejlede noget som helst, hun er i meget god form for sin alder og race;)

[luckyluna]