blev så bange

[pivpiv]

Jamen han mente ikke det lød som epilepsi.

Det er under ½ år siden hun fik taget en masse blodprøver for at tjekke hende. Ville en evt epilepsi ikke kunne ses der så?

[AnneMangetal]

Jamen han mente ikke det lød som epilepsi.

Det er under ½ år siden hun fik taget en masse blodprøver for at tjekke hende. Ville en evt epilepsi ikke kunne ses der så?

 

Epilepsi diagnosticeres jo ved udelukkelse, og viser sig ikke i en blodprøve. En blodprøve er for at udelukke andre ting.

 

Det er bare sjovt at dyrlægen er helt blank, når vi er en håndfuld herinde med epilepsi-hunde der synes det lyder som anfald:hmm:

[AnneMangetal]

Har du samme dyrlæge som din mor?

[PinPoynter]

nej, man kan ikke se epilepsi på en blodprøve, men man kan udelukke andre ting, som kan udløse lignende anfald. De fleste epileptiske hunde, får deres første anfald før de er 4, mener jeg. Epilepsi er jo ikke bare een sygdom, som viser sig ens hos alle. Alle hundes anfald kan være forskellige, og jeg kan simpelthen ikke forstå at din dyrlæge kan udelukke det, uden så meget som at have set hunden/en optagelse af anfaldet? Og hvis han ikke mener det kan være epilepsi, giver det da slet ikke mening, ikke at ville se hunden?

[skipper-odense]

tage en blodprøve f.eks. for at udelukke at anfaldet skyldes problemer med organerne, det er det første dyrlægerne foreslår ved et epileptisk anfald.

 

Ja også det vores dyrlæge gjorde, så fik skipper diagnosen epilepsi fordi de ikke kunne finde noget galt i helbredsundersøgelse og blodprøve

[pivpiv]

Har du samme dyrlæge som din mor?

Samme hus to forskellige personer.

[pivpiv]

Som sagt for ½ år siden blev hun scannet i mave/underliv og hun fik taget en masse blodprøver og alt viste at hun var super frisk og rask.

 

Og nej de bad også om at vi filmede hvis hun fik endnu et anfald, men det havde jeg ikke overskud og hoved til i nat.

[pivpiv]

Men gud hvor jeg frygter at hun får en omgang mere.

Heldigvis har jeg hr mand hjemme nu og begge hunde blev meget meget glade. Sassy var ved at kravle helt op på skødet af ham:lun:

Men jeg læser hvad I skriver og jeg tager det til mig, men vores dyrlæge er fantastisk og støtter og hjælper altid og er perfekte for os.

 

De sagde at de altid kunne tage og indlægge (det var begge hunde der fik den besked) men at det kun ville være for at observere og at det ville være stressende for dem.

Vi stoler fuldt ud på vores dyrlæger, men hører hvad i siger og spørger ind til det.

MEN vær sød holde en pæn tone for jeg orker ikke en masse larm og brok.

 

Jeg stod med hende og min mave fornemmelse sagde at det var krampe fordi hun havde lagt forkert, måske fået måsen ind under sengen og dermed lagt forkert på hendes ben og så panikker hun ved at de sover/ikke virker.

Først fik jeg tanken hjerneblødning men så kom jeg i gang med at trække vejret og tænke mig om.

 

Nå men vi passer på hende, alt hvad vi kan.

[tantemaier]

God bedring til hende :hjerte:

[Ascha]

skæbnen vil så at for 2 uger siden havde min mors hun et anfald, dog meget voldsommere end det her og der gik en halv time inden hun var oppe på usikre ben.

Ved din dyrlæge det?. Hvis ikke, synes jeg det er en ret vigtig information.

 

Det er bare sjovt at dyrlægen er helt blank, når vi er en håndfuld herinde med epilepsi-hunde der synes det lyder som anfald:hmm:

Ja, det kan man jo undre sig over. Måske er det fordi I ikke er dyrlæger og derfor ikke ved nok til at få en undren frem.

[AnneMangetal]

Uanset hvad det er, så kan du få det råd jeg fik da Malde fik anfald:

 

Læg/sæt dig tæt på hunden, hold om den, kæl med langsomme bevægelser og snak beroligende. Pas dog på hovedet, for den kan komme til at bide uden at vide det. Hold den i ro når kramperne stopper, men lad den komme på benene når den vil. Støt den evt. hvis den ikke kan stå selv. Hold andre hunde væk!

 

Min gamle dreng fik anfald ca. 2 gange om året. Det var ubehageligt, men det var som det var. Bevar roen.

[AnneMangetal]

 

Ja, det kan man jo undre sig over. Måske er det fordi I ikke er dyrlæger og derfor ikke ved nok til at få en undren frem.

 

Måske fordi vi andre faktisk har oplevet anfald? Jeg kender en læge der har arbejdet en del år på sygehus, og da vores fælles veninde drattede om med et anfald, fór lægen rundt som en skoldet skid hun havde aldrig set et anfald før, og anede ikke hvad hun skulle stille op.

[pivpiv]

Tak Anne. Så gjorde jeg det rigtigt i nat.

Dog havde jeg godt fat i hende for at holde hende ned/i ro. Men nussede hende og prøvede at berolige hende. Knægten sagde "mor hun kiggede hele tiden i dine øjne som om hun sagde at hun vidste du ville hjælpe hende" Der fik jeg fugtige øjtne.

[pivpiv]

Ved din dyrlæge det?. Hvis ikke, synes jeg det er en ret vigtig information.

 

 

Ja, det kan man jo undre sig over. Måske er det fordi I ikke er dyrlæger og derfor ikke ved nok til at få en undren frem.

Ja dyrlægen ved med mors hund og har spurgt ind til om de er af samme linier og det er de slet ikke..... de kan faktisk næsten ikke være længere fra hinanden. Men de er jævnaldrende og de har fået deres anfald på samme tidspunkt (aldersmæssigt).

 

Jeg følte helt sikkert doktor dyr passede på mig og tog mig seriøst og føler mig tryg.

Men igen vi er alle kun mennesker, så man kan godt gå og dimle over noget og efter nogen tid finde et svar.

Når nu hun næsten lige er tjekket så nøje, det kan også gøre noget i forbindelse med svaret.

[pivpiv]

Måske fordi vi andre faktisk har oplevet anfald? Jeg kender en læge der har arbejdet en del år på sygehus, og da vores fælles veninde drattede om med et anfald, fór lægen rundt som en skoldet skid hun havde aldrig set et anfald før, og anede ikke hvad hun skulle stille op.

Jeg kender skam også dyrlæger som aldrig har set et anfald og det er jo egentligt også ok. Det er jo svært for dem at tage en hund ind og vente et år eller to på et anfald..... hvis det ER epilepsi.

De er kun mennesker og jeg ved at vi har knald dygtige dyrlæger og derfor vil jeg også ringe og spørge om det kan være epilepsi, for de kan også fejle

[Maria84]

Uanset hvad det er, så kan du få det råd jeg fik da Malde fik anfald:

 

Læg/sæt dig tæt på hunden, hold om den, kæl med langsomme bevægelser og snak beroligende. Pas dog på hovedet, for den kan komme til at bide uden at vide det. Hold den i ro når kramperne stopper, men lad den komme på benene når den vil. Støt den evt. hvis den ikke kan stå selv. Hold andre hunde væk!

 

Min gamle dreng fik anfald ca. 2 gange om året. Det var ubehageligt, men det var som det var. Bevar roen.

 

Det var også sådan jeg gjorde med min barndomshund der også havde anfald ca. 2 gange om året.

 

Det med, at de kan mærke at man vil hjælpe dem tror jeg helt sikkert på. Når Lasse havde anfald, så vidste mine forældre ikke hvad de skulle gøre og gik lidt i panik. Jeg var kun et barn, så jeg vidste det heller ikke, men min første reaktion var at gå hen og holde fast om ham, så han ikke væltede rundt og snakke stille til ham. Det virkede rigtig godt og efterhånden så opsøgte han mig selv, ved at kravle hen til mig, når der var et anfald på vej.

 

Håber at det "bare" er det og hun er så heldig ikke at få flere anfald. Jeg kan godt forstå at man bliver bange, for det er en rigtig grim oplevelse at se sin hund sådan, uanset hvad grunden er.

[AnneMangetal]

I virkeligheden er der jo ingen der ved hvad det var der skete. Men hun var bange og du hjalp hende! Sker det igen, må i prøve at finde ud af hvad det kan være. Sker det ikke igen, er det dejligt!! Det vigtigste er jo at alle har det godt nu, og at du ved hvad det er der sker, hvis det skulle ske igen.

[Ascha]

Måske fordi vi andre faktisk har oplevet anfald? Jeg kender en læge der har arbejdet en del år på sygehus, og da vores fælles veninde drattede om med et anfald, fór lægen rundt som en skoldet skid hun havde aldrig set et anfald før, og anede ikke hvad hun skulle stille op.

Jeg siger heller ikke at I ikke kan have ret, men synes bare der kom nogle lidt for selvfede kommentarer. Når dyrlægen spørger om de to hunde er af samme linier så har tanken om epilepsi sandsynligvis været inde over. Selvfølgelig kan dyrlæger også tage fejl, men I har jo ikke overhørt samtalen mellem ham og Pivpiv og er alligevel ikke kede af at stille en diagnose og nedgøre dyrlægen lidt i samme moment,... det synes jeg bare ikke skulle stå alene. Sorry. Som ejer (hvis jeg var glad for min dyrlæge) ville jeg føle at jeg skulle til at forsvare hvorfor jeg brugte vedkommende og det synes jeg ikke er så fedt.

[Ascha]

I virkeligheden er der jo ingen der ved hvad det var der skete. Men hun var bange og du hjalp hende! Sker det igen, må i prøve at finde ud af hvad det kan være. Sker det ikke igen, er det dejligt!! Det vigtigste er jo at alle har det godt nu, og at du ved hvad det er der sker, hvis det skulle ske igen.

Så kort kan det jo skrives. Lad os krydse fingre for at det var et enkeltstående tilfælde.

[pivpiv]

Tak Ascha

Den dyrelæge er den eneste jeg VED behandler mine dyr som jeg gør og som jeg stoler 100% på og de ved hvad vi vil gøre i næsten alle situationer - det er desværre afprøvet.

 

Jeg er simpelthen blevet så bange og forskrækket og det hele er jo kombineret med at jeg var alene hjemme med knægten. Jeg havde en 11 årig der stod og holdt luna og trak vejret lige så angst som jeg imens han meget højt sagde mange gange " mor skal jeg ringe til bedste, mor hvad sker der" og jeg kunne bare ikke svare ham ordenligt samtidigt med at jeg selv var afsindig bange og min krop var i en rigtig dum situation (piskesmeld og smerter og alt det her).

Bagefter svedte jeg så meget at alt var vådt pga smerter.

 

Min mand har lovet at i morgen snakker vi med doktor dyr, bare for at være sikker.

 

Jeg går hjemme hver dag og ved i hvem der bestemmer dagens menu og lign? Det er noget mig og hundene bliver enige om Jeg snakker med dem dagen lang og vi hjælpes af med vasketøjet som luna gerne bærer ud og ene sådanne ting.

 

Jeg sætter pris på i vil dele jeres erfarringer og oplevelser med mig, men i dag formår jeg ikke at svare klogt og sammenhængende på det hele.

Men det ser nok bedre og lysere ud efter en nats søvn og så ser vi hvad doktor dyr siger i morgen

Sassy er træt her til aften, men hey det er jeg også og vi var jo også en del oppe i nat

Hun lever jo ikke evigt og hun er en gammel pige, men hendes bedste tid skal være god.

[Ascha]

Tak Ascha

Den dyrelæge er den eneste jeg VED behandler mine dyr som jeg gør og som jeg stoler 100% på og de ved hvad vi vil gøre i næsten alle situationer - det er desværre afprøvet.

 

Jeg er simpelthen blevet så bange og forskrækket og det hele er jo kombineret med at jeg var alene hjemme med knægten. Jeg havde en 11 årig der stod og holdt luna og trak vejret lige så angst som jeg imens han meget højt sagde mange gange " mor skal jeg ringe til bedste, mor hvad sker der" og jeg kunne bare ikke svare ham ordenligt samtidigt med at jeg selv var afsindig bange og min krop var i en rigtig dum situation (piskesmeld og smerter og alt det her).

Bagefter svedte jeg så meget at alt var vådt pga smerter.

 

Min mand har lovet at i morgen snakker vi med doktor dyr, bare for at være sikker.

 

Jeg går hjemme hver dag og ved i hvem der bestemmer dagens menu og lign? Det er noget mig og hundene bliver enige om Jeg snakker med dem dagen lang og vi hjælpes af med vasketøjet som luna gerne bærer ud og ene sådanne ting.

 

Jeg sætter pris på i vil dele jeres erfarringer og oplevelser med mig, men i dag formår jeg ikke at svare klogt og sammenhængende på det hele.

Men det ser nok bedre og lysere ud efter en nats søvn og så ser vi hvad doktor dyr siger i morgen

Sassy er træt her til aften, men hey det er jeg også og vi var jo også en del oppe i nat

Hun lever jo ikke evigt og hun er en gammel pige, men hendes bedste tid skal være god.

Nu har jeg jo ingen børn, men kan sagtens sætte mig ind i det du har stået i og forstår godt hvis både dig og din søn stadig er lidt i chok. :ae: Til jer alle sammen, herfra.

[pivpiv]

Har talt med doktor dyr igen.

De mener stadig at når hendes prøver før jul/ i efter året var så fine og flotte så var det nok.

Det er rart.

Hun har sit gode humør og helbred og er som hun plejer og har sovet godt i nat og tør sågar gå derhen hvor det skete.