Hop til indhold

Ny hund - heppekor, samt kloge hundehoveder søges


Høne
 Share

Recommended Posts

IMG_0873.jpg

 

Denne smukke og vanvittigt rare hund, er netop flyttet ind. En næsten fireårig hanhund, der har haft et dejligt hundeliv - men som så mange andre sjæle, er blevet ramt af en skilsmisse.

 

Før jeg fik ham fra prøve fik jeg ham HD+AD-fotograferet, da jeg før har mistet hunde til HD i en for tidlig alder. Hans ene hofte sidder en smule løs i hofteskålen, men der er ikke dannet arvæv og der er fine lige linjer på røntgenbilledet. Fik at vide at med rette kost der skåner leddene, passende motion og stimulans - kunne han leve et godt og kvalitetsfyldt liv. Dyrlægen giver jo ikke bogstavstatus, som DKK gør, men sagde uden at ville hænges op på noget, at den nok ville vurderes til en B eller C hofte. Er der nogen der har erfaringer med denne tilstand, og måske har gode forslag til et godt foder eller til hvad den 'rette motion' er? Jeg har købt foderet Kingsmoor med havfisk, som skulle være dejligt smørende og i øvrigt kornfrit. Han har kun været her i tre dage, og jeg har indtil videre gået en morgentissetur i området på knap en halv time - mad spiser han i søgeøvelser i haven og i Kong - og om aftenen en times tur uden snor på stranden, hvor han virkelig elsker han være og bade og rulle sig i sandet. Det virker egentlig meget passende til ham - hos tidligere ejer, blev han taget på tur et par gange om ugen, og ellers var i deres store have.

 

De nævnte også at han kunne finde på at stikke af og ned til naboen - 100 m væk - til deres tæve.

Jeg tænkte ikke noget alvorligt om det - en understimuleret og intakt hanhund, og intet hegn om haven - hvorfor skulle han IKKE stikke af? Her er der så hegnet ind i hele haven - det er solidt hegn og ok højt, men er nok alligevel ikke helt optimalt, skulle han vise sig som en rigtig Houdini-hund. Bemærkede i går at han gik og pev en lille smule ( alle behov var opfyldt ) og så gik han ud i haven. Jeg stod indenfor og holdt øje gennem vinduet, og kunne se et noget klodset forsøg på at hoppe over hegnet. Råbte nej ud af vinduet, og gik ud gennem en anden dør og roste ham meget for at blive og komme hen til mig igen.

Jeg har besluttet mig for at lade ham kastrere operativt, da jeg synes vi skal starte på en frisk her, INDEN han får det for vane at stikke af herfra. synes det virker som en religion, og der er meget delte holdninger til om det er smart at kastrere en voksen hanhund. Nogle erfaringer med dette og hvordan var en eventuel påvirkning efter indgrebet?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tillykke med din nye hund, han ser dejlig ud. :hjerte:

 

Jeg eg ville vente med, at få ham kastreret, tænker at det meget vel kan være kedsomhed i hans tidligere hjem, der har gjort at han er stukket af. Et par ture om ugen, har ikke kunne tilfredsstille hans behov, for at komme ud og få oplevelser. Jeg ville istedet holde øje med ham, når han er i haven og stoppe ham, hvis han forsøger at stikke af, som du også har gjort og ellers fortsætte med at give ham nogle dejlige ture og aktiviteter hvor han skal bruge hovedet. Jeg tror der er en god chance for, at det får ham til at blive hjemme. En kastration er ingen garanti for, at han ikke stikker af.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lyder til at du har fået en dejlig hund og at du ved hvad du har med at gøre, så det tegner jo godt for fremtiden.

 

En del hunde får ødelagt pelsen ifbm. kastrering og der kommer også ofte mentale forandringer. Jeg ville holde skarpt øje med ham i en 3 måneders periode og fx. ikke lade ham være uovervåget i haven i denne periode. Herefter vil du kunne træffe beslutning vedr. kastrering på langt mere oplyst grundlag. Der er jo også rimelig mange andre forandringer i hans liv pt. Jeg ville lige lade ham lande og se ham an.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Tillykke med ham, han ser godt nok sød ud :lun: og velkommen til.

 

Jeg ville også se tiden an og lige lade ham falde på plads før jeg ville træffe nogle beslutninger om kastration.

Link til indlæg
Del på andre sites

Uanset hans tidligere forhold vil en voksen hund altid være rastløs og stresset i en eller anden grad ved genplacering. Også selv om det nye liv bliver mere aktivt og spændende. Jeg ville ikke selv udsætte ham for en evt. ikke nødvendig kastration nu. Måske er han vant til at smutte en tur hver dag og har den vane nu.. Tilknytning til ny ejer tager sin tid og at se ham som han er, vil da tage nogle måneder. Så vent og lad ham falde helt til hos jer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar! Hvad med motion og foder ift. til hans hofte?

 

Det skal nævnes at jeg arrangerede en legedate, med en 2,5 årig og venligsindet labradortæve (helt uden for løb, naturligvis). Han knurrede en del i snoren - så vi fandt hurtigt et egnet sted at lade dem mødes uden snor på - og det øjeblik jeg klikkede snoren af ham, holdt knurreren op og han var meget glad for hende, og ville gerne lege. Men han var FOR interesseret i hendes bagparti, til trods for at hun ikke burde dufte af mere end alm. lækker tæve nu gør. Tæven var rigtig god, og lavede det straks om til leg, når han gjorde tilnærmelse til at hoppe på hende. Han begyndte at savle vildt, og var tydeligt helt oppe at køre. Har i øvrigt slet ikke hørt ham go endnu, men det var alligevel tydeligt at det buldrede i hans bryst. Tidligere ejer melder også at han er utroligt dameglad. Det er også det der får mig til at ønske kastraktionen, så han kan få et mere balanceret socialt liv med sine artsfæller. Der bor desuden en del tæve i mit område.

 

Dette er ikke min første omplaceringshund - og han er virkelig sej til det her. Han synes ikke til at være i stress overhovedet - har logret konstant i tre dage, har det fint med at vi går ud af rummet for at gå på wc fx., han bliver bare liggende og bobler. Han har spist og drukket fint hele tiden, trækker vejret dybt og afslappet og har et roligt blik i øjnene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tillykke med ham

 

Med det du eller fortæller, så tror jeg ikke kastration er nogen dårlig ide, men du kan også sagtens lige vente lidt

 

Angående hoften, så lyder det ikke slemt, så du skal bare sørge for at han fornuftig motion, svømning er især godt og så kan du give ham glucosamin tilskud ved siden af hans foder.

I foder sektionen herinde er der en lang tråd om tilskud.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad er det dårlige ved at gøre det nu?

Jeg ville end ikke have tænkt tanken at gøre det så tidligt i processen, hvis han havde vist de mindste tegn på stress eller anden ubehag. Men han virker netop helt vildt glad og afslappet her. Min motivation for at tænke det skulle være nu, var at jo hurtigere testosteronproduktionen stoppes - jo hurtigere ville HAN kunne slappe helt af her, måske også ift. til tæverne i nabolaget som han synes at kunne dufte fra haven. Og naturligvis også argumentet at han ikke skal erfare at stikke af herfra, ikke skal have muligheden for at holde sin gamle uvane i hævd.

 

 

Vil tjekke foder afsnittet ud herinde, og læse noget mere om de forskellige tilskud.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ville selv gøre mig mine erfaringer om, det er en god ide, derudover ville jeg ikke udsætte en hund, der lige var flyttet ind for et kirurgisk indgreb, hvis det kan undgåes.

Jeg har selv en hanhund, der blev kastreret, da han var 4 år. Jeg valgte først, at prøve med den kemiske, med god resultat. Andre herinde har haft dårlige erfaringer med den kemiske kastration.

Det du beskriver lyder meget som min Oskar. Heldigvis havde han ikke mulighed for at stikke af herhjemme fra. Efter han blev kastreret faldt der ro på ham. Hvor han før kørte meget op, i samvær med andre hunde og tæver skulle humpes, hvis han fik mulighed for det. Det blev en fornøjelse, at have ham med efter kastrationen. Han kan stadig nogle gange køre op, men så får han snoren på og efter en lille timeout kan han igen slappe af.

Nu er der selvfølgelig også en bagside. Oskars pels er blevet mere træls og jeg skal passe på, at han ikke bliver alt for tyk. Men det kan sagtens lade sig gøre, at fjerne sexlysten hos en voksen hanhund, ved en kastration. Men er der andre årsager til, at han stikker af, som dårlig vane, tror jeg næppe en kastration hjælper.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har den ganske upopulære holdning, at man bør neutralisere alle hunde (og katte) med mindre der er god grund til ikke at gøre det. Så hvis jeg var dig, fik jeg det gjort asap. Med hensyn til pelsen, er det rigtigt at nogle hunde får mere underuld. Og så må man leve med det. Men hvis det er positivt for hundens livskvalitet, synes jeg at pelsen er et mindre problem. Min schæfer er neutraliseret, og har ingen ændringer i pelsen.

 

Hun fik også konstateret en løs hofte svarende til B/C da hun var lidt over 1 år gammel. Der var intet på billederne, men diagnosen blev stillet ud fra klinisk undersøgelse. Et par måneder senere overgav jeg mig og kørte hende til kiropraktor (Magtor ved Århus). Hun fik rettet lidt forskelligt i bagkroppen, særligt en ryghvirvel der var meget skæv. Derefter forsvandt symptomerne fuldstændig. Det kræver at hun bliver rettet 3-4 gange om året. Næste gang hun skal i narkose, vil jeg bede dyrlægen lave en undersøgelse for at tjekke hoften, men jeg tror faktisk ikke at der er noget galt med den.

 

For at være på den sikre side, får hun dog et godt kvalitetsfoder, og bliver pt. suppleret med Cortaflex. Om jeg bliver på Cortaflex, eller skifter tilbage til Luposan Gelenk Pellets, ved jeg ikke helt.

 

Jeg sørger for at hun fysisk er i god form, og at hun ofte bevæger sig i kuperet terræn. Dertil svømmer hun dagligt her i sommerhalvåret, og i vinterhalvåret er hun i svømmehal jævnligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har selv haft lidt samme holdning som AnneMangetal, men efter jeg lod min gamle FT Spaniel sterilisere som 7-8 årig fik hun meget ringe pels (ulden og ikke smudsafvisende som tidligere) samt langt værre - også alergi for bla. saltvand. Om der var direkte sammenhæng ved jeg ikke, men jeg har efterfølgende talt med mange som har problemer. Så selvom der er nogen som ingen problemer får, må man sige at det er lidt chancebetonet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Er enormt træt så har ikke læst svar - undskyld! Har selv golden der er neutraliseret og synes ikke det er slemt. Jeg synes du skal give ham en chance. At flytte oveni kastrationer nok meget at håndtere. Testosteron giver normalt noget ekstra selvtillid og gør at han mærker mindre til smerte. Når du har haft ham i længere tid og hvis du stadig tænker på kastration ville jeg starte med en kemisk. Mht. HD er det vigtigt at holde ham slank og i god form. Ville anbefale svømning. En hund kan godt have tvivlsomme rtg billeder uden at have smerter. Godt foder og evt. tilskud. God fornøjelse med den super smukke hund!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...