Hop til indhold

Siri
 Share

Recommended Posts

  • Svar 61
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg synes jo mange af de stående hunde er noget vimse i det, måske med undtagelse af de tyske hønsehunde og den gamle danske hønsehund. Men jeg er også allergisk overfor vimshed!

Ved ikke om det er generelt for hønsehundene,men min fars laghår, kan godt sige vov når der kommer nogen.

Jeg kender flere hønsehunde der kan gå løs, men det er ikke noget der er kommet af sig selv. Og så er de jo lidt større end ønsket.

 

Hvis gå løs kravet er vigtigere end jagt-type,ville jeg også vælge en lækker ft lab eller en af de andre retrievere. Måske en smuk chesapeeake retriever. Den har ry for at være mere vogtende end de andre retrievere, men den er også stor.

Link til indlæg
Del på andre sites

kan stabyen trænes til at gå løs?

Altså... Jeg kender flere stabyer der sagtens kan gå løse.

 

Min egen har jeg kun løs i indhegnede områder, ved stranden osv. så jeg har ikke helt magtet opgaven må jeg jo erkende. Når det er sagt, så har jeg arbejdet en smule på det på det sidste, og vi er faktisk ved at være nået dertil hvor jeg kan nå igennem til hende og begynder at stole mere på hende.

Slippe hende løs i Frijsenborg (vildt-paradis) kommer jeg nok aldrig til, men igen, meget af det ligger nok i egen utilstrækkelighed og i at Asta på visse punkter ikke er helt repræsentativ for racen. Hun ligger i den meget høje ende af skalaen på drift og stress.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg anbefaler ikke flatten *host*, men konstaterer bare at der er mere vagthund i den end i både labber og goldens. :pift: :lol:

 

Spøg til side, så går der en masse stabyer i Geelskov og de virker næsten alle til at være dejlige hunde med hovederne skruet ordentligt på. Hvor vagtsomme de er tør jeg ikke sige, men nok ikke mindre en kleineren, som de også virker roligere end.

Link til indlæg
Del på andre sites

Men jeg tror ikke man kan regne med at en Stabyhoun er en "fuldgyldig" jagthund - i hvert fald ikke som stående fuglehund. Lære at appotere kan den vel nok, under alle omstændigheder.

 

Jeg undersøgte det inden jeg igen besluttede mig for en FT Spaniel igen fordi Staby tiltaler mig meget på andre områder, men kunne ikke finde nogen som avler og som ville mene at man kunne regne med at få en komplet jagthund.

 

Det med vagthund kan de fleste hunde faktisk ret let lære, hvis man træner det, hvis det udelukkende handler om at gø advarende, når der kommer nogen. Hvis det handler om at forsvare ejendommen er det nok lidt mere krævende. Min kone lærte Mille (FT Springer Spaniel) det. Hun skulle nok give lyd og lød farlig nok.

 

Gad vide hvorfor man generelt ikke bare træner sine hunde til at advare, hvis man ønsker de skal gøre det?

 

Og jagthunde kan jo godt lære at løbe løs ved cykel eller hest. Alle mine FT Spaniel har kunnet dette. Langt lettere end at lære at gå pænt i snor :-)

 

Det mest sikre valg er måske KLM da denne race jo er kendt af familien og så tilrettelægge en træning som fører frem mod målet. Det ville jeg bestemt mene ret let kunne gøres.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg anbefaler ikke flatten *host*, men konstaterer bare at der er mere vagthund i den end i både labber og goldens. :pift: :lol:

 

Spøg til side, så går der en masse stabyer i Geelskov og de virker næsten alle til at være dejlige hunde med hovederne skruet ordentligt på. Hvor vagtsomme de er tør jeg ikke sige, men nok ikke mindre en kleineren, som de også virker roligere end.

Der er vagt i dem sådan genrelt. Og igen, nok lidt mere i min end standard - hun går all in på ting hun ka li :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Men en Drente at da betydelig større end det ønskede - 22-26 kg for tæver og vel 24-30 for hanner - eller er jeg galt afmarcheret?

 

Jeg går på jagt med en der har Drente. Det er en yderst behagelig hund, som er meget let at have og føre, måske fordi der ikke er voldsom meget jagt i den. den søger i trav indenfor ca 50 m fra føreren og tager stand - ret fast og godt. Denne apporterer glad fra lang og vand og også spontant.

 

En meget familievenlig jagthund, måske først familie, så jagt. Jeg mødte Yvonne på verdensudstillingen i Paris for 4-5 år siden og er enig med "Drente" i at hun er en af de mest seriøse Drente opdrættere. Jeg kender ikke kvaliteten på de Danske Drente, men det er hyggelige ikke højtidelige mennesker at tale med.

 

Før familien ende beslutter sig for Drente tror jeg manden i huset skal gøre sig meget mere klart hvad han forventer af en jagthund.

 

Og så skulle de tage og se den DVD jeg omtalte.

Link til indlæg
Del på andre sites

Kunne du linke til de sundhedsstatistikker for dem vil jeg gerne se

 

Det er jo enkeltstatistikker, som jeg graver frem på hundeweb.

Eksempelvis sad jeg og kiggede på langhåret hønsehund - en tæve har fået 25 hvalpe på 2 år. 5 har fotograferet hofter - a-a-b-c-d

Tæven har kuldsøskende efter samme far og mor med C og D hofter. Ganske ganske få er fotograferet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er jo enkeltstatistikker, som jeg graver frem på hundeweb.

Eksempelvis sad jeg og kiggede på langhåret hønsehund - en tæve har fået 25 hvalpe på 2 år. 5 har fotograferet hofter - a-a-b-c-d

Tæven har kuldsøskende efter samme far og mor med C og D hofter. Ganske ganske få er fotograferet.

Det er egentligt utroligt... En hund med D-hofter holder da ikke længe som jagthund.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er egentligt utroligt... En hund med D-hofter holder da ikke længe som jagthund.

 

Jo det gør den faktisk tit, hvis det er en let og adræt race som fx FT Cocker. Jeg vil faktisk tro der er en del derude som går på jagt med D hofter og dør af kræft som 11 årrig uden man nogensinde opdager at den har HD.

 

Nu fotograferer man ikke så mange FT Spaniels, så det kan være svært at vide, men D-hofters betydning for hundens sundhed i et aktivt 10 årig hundeliv tror jeg er meget afh. af hundens størrelse - især tyngde, men også af vinkler og foretrukken gangart.

 

Hvis man ser på hvor mange Labrador der fødes med og invalideres af HD og sammenligner med FT Spaniels tror jeg man vi finde langt flere problemer hos Labrador og det på trods af at man har arbejdet ret seriøst med krav om foto mv i dele af Labrador avlen, mens det næsten er undtagelsen at fotografere FT Spaniels. Nogle af de mest anvendte FT Hanner er ikke fotograferet.

 

En anden race - pointer, mener jeg noget lignende gør sig gældende, men det kan man måske se på hunde web, som jeg altså ikke har adgang til pt.

 

Og før det nu fører til misforståelser er dette ikke et indlæg for at forsvare ikke at HD fotografere FT Spaniels.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo det gør den faktisk tit, hvis det er en let og adræt race som fx FT Cocker. Jeg vil faktisk tro der er en del derude som går på jagt med D hofter og dør af kræft som 11 årrig uden man nogensinde opdager at den har HD.

 

Nu fotograferer man ikke så mange FT Spaniels, så det kan være svært at vide, men D-hofters betydning for hundens sundhed i et aktivt 10 årig hundeliv tror jeg er meget afh. af hundens størrelse - især tyngde, men også af vinkler og foretrukken gangart.

 

Hvis man ser på hvor mange Labrador der fødes med og invalideres af HD og sammenligner med FT Spaniels tror jeg man vi finde langt flere problemer hos Labrador og det på trods af at man har arbejdet ret seriøst med krav om foto mv i dele af Labrador avlen, mens det næsten er undtagelsen at fotografere FT Spaniels. Nogle af de mest anvendte FT Hanner er ikke fotograferet.

 

En anden race - pointer, mener jeg noget lignende gør sig gældende, men det kan man måske se på hunde web, som jeg altså ikke har adgang til pt.

 

Og før det nu fører til misforståelser er dette ikke et indlæg for at forsvare ikke at HD fotografere FT Spaniels.

Hvorfor tror du det? Jagtlabber er jo ofte også nogle spinkle hunde, så hvad tror du gør forskellen?

Link til indlæg
Del på andre sites

Sidespring, men jeg mener det fokus der er på HD er vildt overdrevet. Dels ved man at miljøet spiller en stor rolle, dels kan en hund med svær HD leve et liv uden nogen ville kunne se det på hunden og en hund med let grad af HD blive invalideret af det.

 

Det er ikke fordi jeg synes man skal være ligeglad med HD, men jeg mener egentlig at opdrætterne burde fokusere mere på andre sygdomme man ved er rent genetisk/ et reelt problem for racerne (i mange racer er HD ikke et problem) og ikke bare følge flokken der glemmer at tænke sig om. Desuden tror jeg de skyder sig selv i foden fordi folk får den generelle opfattelse at det skyldes opdrættet hvis deres hund udvikler HD.

Link til indlæg
Del på andre sites

Sidespring, men jeg mener det fokus der er på HD er vildt overdrevet. Dels ved man at miljøet spiller en stor rolle, dels kan en hund med svær HD leve et liv uden nogen ville kunne se det på hunden og en hund med let grad af HD blive invalideret af det.

 

Det er ikke fordi jeg synes man skal være ligeglad med HD, men jeg mener egentlig at opdrætterne burde fokusere mere på andre sygdomme man ved er rent genetisk/ et reelt problem for racerne (i mange racer er HD ikke et problem) og ikke bare følge flokken der glemmer at tænke sig om. Desuden tror jeg de skyder sig selv i foden fordi folk får den generelle opfattelse at det skyldes opdrættet hvis deres hund udvikler HD.

 

Jeg ved ikke om jeg synes at fokus er overdrevet, men fokus er ikke altid korrekt. Og ja, miljø spiller en kæmpe rolle, men for at miljøpåvirkningen skal kunne give HD, så skal hunden stadig være genetisk disponeret for lidelsen.

Jeg synes det er virkelig dårligt at man får fotograferet 5 hvalpe ud af 26! Og at der er ganske ganske få i linjerne, som er fotograferet. Det er så det absolut eneste som de tester for i racen - intet andet! Det forstår jeg ikke.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke et sidespring Asha. Det er spot on. Jeg har ingen ide om hvad D hofter gør ved en Border, men jeg ved faktuelt at en Cocker kan arbejde som jagthund et helt liv = 10 år med konstaterede D hofter. Jeg aner ikke hvorfor, men jeg tror størrelsen har betydning + meget andet. Jeg ved også at D skåle kan være invaliderende hos både Cocker og springer, men altså at det ikke altid er det. hvor meget ved vi om udviklingen af HD? man kan fotografere som 1 årig og hunden er ok - og 5 år efter har hunden problemer og man kan konstatere HD!

 

Jeg ville heller ikke avle på en hund med konstaterede D hofter, men jeg har avlet på en hund (Sally født i 1997) som ikke var fotograferet. Hun var 5 da vi i samråd med dyrlægen vurderede, at vi kunne avle på hende og havde på det tidspunkt været på +200 jagter uden problemer. Hun fik 2 (13 hvalpe i alt) kuld og jeg har aldrig hørt om problemer med bevægeapparatet hos nogen af dem. Jeg kan ikke huske om hannerne vi anvendte var fotograferet, men det var begge hanner med mange år og mange jagter på CV'et og som havde bevidst at de avlede sundt og godt.

 

Som jeg vist også har nævnt før mener jeg man skulle bruge ældre dyr i avlen - især ældre hanner. Tæver kan bruges når de er ca 3 år - og så kan man nå at se resultatet inden man avler videre som 5 og 7 årig, hvis hun har kvalitet og især sundhed til det.

 

Og så tror jeg man skal fokusere på at undersøge for de sygdomme som er et problem for racen og som man ved er arveligt. For Spaniels er det fx problemer med øjnene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke om jeg synes at fokus er overdrevet, men fokus er ikke altid korrekt. Og ja, miljø spiller en kæmpe rolle, men for at miljøpåvirkningen skal kunne give HD, så skal hunden stadig være genetisk disponeret for lidelsen.

Jo, det kan du have ret i. Spørgsmålet er så bare om det ikke ligger latent i alle hunde at de kan udvikle HD (der af hvad jeg ved af er en gigtsygdom) hvis de opfostres forkert. Jeg ved det ikke, men det er umiddelbart sådan jeg tænker. :vedikke:

 

Jeg synes det er virkelig dårligt at man får fotograferet 5 hvalpe ud af 26! Og at der er ganske ganske få i linjerne, som er fotograferet. Det er så det absolut eneste som de tester for i racen - intet andet! Det forstår jeg ikke.

Men man kan jo ikke tvinge hvalpekøberne til at få hundene fotograferet og hvis det gav køberne problemer ville der nok også ske noget. Jeg har mødt nogle få langhårede men aldrig nogen der ikke har været brugt til noget.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu faldt jeg over et par kommentarer på forsiden og kan ikke lige lade være at blande mig ;-)

En hunds vægt og størrelse har ikke nødvendigvis indflydelse på hvorvidt den påvirkes af en HD status. Er der sat muskler der holder sammen på dyret, så er det sjældent hofterne der tager livet af hunden, men som PBC skriver, noget andet som cancer eller bare alderdom.

 

Det enkelte individs status siger givet vis heller ikke ret meget om hvad denne vil nedarve til sine afkom. Så langt er man da kommet med schæferen hvor det nu er en blodprøve der skal afsløre om et individ nedarver den skavank. Hvis ikke det var fordi der var klar anerkendelse af at røntgenbillederne ikke er et brugbart værktøj, så var der ikke lagt alle de ressourcer i at finde det DNA.

 

Når en race ikke har gennerelle sygdomsproblemer, hvorfor skal den så absolut testes?

Hvis man i en race oplever at et urimeligt antal hunde dratter om i utide grundet dysplasi, hjertefejl, epilepsi ell. så skal der selvfølgelig iværksættes et velovervejet arbejde, men at teste for at teste - ej, det giver ingen mening.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo, det kan du have ret i. Spørgsmålet er så bare om det ikke ligger latent i alle hunde at de kan udvikle HD (der af hvad jeg ved af er en gigtsygdom) hvis de opfostres forkert. Jeg ved det ikke, men det er umiddelbart sådan jeg tænker. :vedikke:

 

 

Men man kan jo ikke tvinge hvalpekøberne til at få hundene fotograferet og hvis det gav køberne problemer ville der nok også ske noget. Jeg har mødt nogle få langhårede men aldrig nogen der ikke har været brugt til noget.

 

Medmindre vi snakker helt helt forkert - altså vanvittig belastning i miljø, så nej. Hunden skal som udgangspunkt være genetisk disponeret for at udvikle HD. Men er miljøet godt, så kan hunden sagtens være disponeret uden at udvikle HD.

Når jeg læser hvad folk skriver om HD, så bliver det stillet op sådan i tredjedele. 1/3 miljø, 1/3 foder, 1/3 arv. Det er for så vidt også rigtigt, men en hund der ikke er genetisk disponeret vil bare ikke udvikle HD på trods af forkert fodring og miljø. Derfor synes jeg det er lidt misvisende.

Og derfor er jeg virkelig heller ikke pylret med mine hvalpe. For kan de ikke holde til en fornuftig belastning (Altså mere end de der x minutter alt efter hvalpens alder i uger) så er der noget helt galt i avlen. Og kan de ikke holde til at gå på 7 trapper (som jeg har ud til haven) så er der noget galt i avlen.

Det som jeg synes er det store problem, er at fokus på HD er forkert. 5 resultater ud af 26 hvalpe er værdiløst som redskab. Og sporadiske resultater på forældredyr og søskende er også værdiløse. Man har brug for et ret solidt datamateriale for at det kan bruges.

Og så synes jeg at fokus på HD skygger for rigtig vigtige undersøgelser for arvelige sygdomme. Det er som om, at i mange racer er det blevet velset at man tester for HD, og så er der ligesom mange andre ting der er gledet i baggrunden. Eksempelvis øjne.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...