Træningsplan ´Alene hjemme´. Hvad tænker i? Mangler nogle kloge hoveder.

[Garfield]

Jeg har lavet en plan for træning af Miko hvor jeg tager udgangspunkt i bogen ´ Hunden alene hjemme´ af Roger Abrantsen. Øvelserne er bygget op i 4 niveauer hvor man langsomt øger tiden og distance til hunden. Lige som når man går ud af døren og ind igen osv. Til at starte med handler det om at gøre hunden tryg ved sin kurv/seng.

 

Det med rød, er det som skal siges. Ordet tæppet bruger vi om hans seng.

 

Niveau 1:

Mikoo, tæppet, dygtig

Gå 2-3 skridt væk fra ham, læg et par godbidder forskudt. Gå tilbage til ham, vent lidt, søge.

Niveau 2:

Mikoo, tæppet, dygtig

Gå ud i gangen, læg et par godbidder forskudt i retning af døren, afvent 2 sekunder, gå tilbage til ham, vent lidt, søge.

Øg tiden man afventer i gangen inden man går tilbage til ham og siger søge. Men uregelmæssigt.

Eks: 5 sekunder, 10, sekunder, 3 sekunder, 15 sekunder, osv.

Niveau 3:

Mikoo, tæppet, dygtig

Gå ud i gangen, åbn og luk døren to gange som når man går ud og ind igen. Læg et par godbidder i gangen, gå tilbage til ham, søge.

Forlæng tiden mellem første åbn-luk, og anden åbn-luk, som om man er ude længere tid. Uregelmæssigt eks: 2 sekunder, 5 sekunder, 10 sekunder, 3 sekunder osv.

Niveau 4:

Mikoo, tæppet, dygtig

Gå helt udenfor i nogle sekunder, døren lukkes kun til, ikke helt i i starten. Læg et par godbidder i gangen ved døren, gå tilbage til ham, søge.

Afvent længere tid udenfor men uregelmæssigt Eks: 3 sekunder, 15 sekunder, 2 sekunder, osv. Afvent også længere i gangen.

 

:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D

 

 

Ved siden af øvelserne har vi en hverdag der ser ud som følgende:

*Han må gerne roses ind imellem når han selv går i sin seng. Men ikke hver gang, for så tror han, at der vanker godbid hver gang han bare ligger sig i sengen.

*Han skal arbejde for al sin mad/godbidder og får intet forærende, heller ikke alm foder. Bruge hans foder til øvelser.

*Ingen gratis kontakt. Vi tager kontakt til ham med legetøj osv.

*Øve sko på, jakke på, tage tasken og nøglerne frem flere gange dagligt. Derved vænner han sig til at det ikke betyder noget når vi så i sidste ende skal ud af døren og går fra ham.

*Tage fat i dørhåndtaget flere gange dagligt, til at starte med uden at åbne døren.

*Afgræns ham i rum. Primært skal han fremover kun være i stuen.

*Han må ikke sove i soveværelset men i stuen.

*Han må ikke følge os rundt i lejligheden, bla badeværelset, køkkenet osv.

*Køre øvelserne igennem, gerne op til 10 gange dagligt.

*Ignorer ham 100 % når han forlades og man kommer igen. Hils først efter nogle minutter når han er helt rolig.

*Aktivering og andre kontaktøvelser flere gange dagligt.

*Når han gennemfører alle 4 niveauer af øvelserne og vi ender med at skulle prøve at gå fra ham, så skal han kun være i stuen, gardinerne rulles for og musikken tændes.

 

 

 

:confused::confused::confused::confused::confused::confused::confused::confused::confused::confused:

 

 

 

Ud over det har jeg en masse andre strøtanker som jeg godt kunne tænke mig jeres syn og erfaring på. Pil selv det ud i ved noget om og kom gerne med jeres mening:

 

 

Jeg mistænker at størstedelen af problemet ved at Miko har svært ved at være alene er, at han er for tæt knyttet til mig. Er det så godt eller skidt det er mig som træner alene hjemme træning med ham? Hvad kan jeg gøre for at adskille mig lidt fra ham? Jeg kan mærke jeg nogle gange agerer lidt akavet ift ham, fordi jeg tænker at jeg ikke vil knytte mig yderligere til ham, og omvendt. Men det gør mig ked af det, at jeg ikke bare kan slappe af. Men ved ikke om jeg bør distancere mig til ham, og hvordan jeg i så fald skal gøre det, nu det er mig som går hjemme.

Hvordan giver det mening at vi skal skabe faste rutiner hos hunden i hverdagen, samtidig med at det skal være helt tilfældigt hvad vi gør før vi går ud af døren, så ikke de gennemskuer det? Miko har fx vænnet sig til nu at jeg giver godbidder når jeg går, derfor vil han ikke have dem før jeg kommer hjem. Hvornår når de over den grænse på den anden side, hvor de ser det som noget positivt?

Jeg er med på de skal gøres trygge i at høre nøgler, og man tager sko på osv, men jeg forstår ikke at hunden egentlig kan nå dertil hvor de ikke endnu engang gennemskuer, at når jeg fx får min kong, så skal jeg være alene. Men det måske så fordi de er trygge i at være alene?

Problemet nu er at han godt kan ligge sig ned med et marvben og virker også afslappet. Men så snart det ikke er interessant længere, så bliver han utryg. Jeg forstår ikke hvordan han først kan ligge sig ned med det, men så alligevel ende med at hyle flere gange.

Han er blevet mere utryg ved andre hunde, og har haft et par dårlige oplevelser med slåskamp. Er det så bedre for en tid ikke at opsøge det for meget? Tænker om det er for stressende for ham lige nu. Vi har en legestue vi har været i to gange nu. Den første gang gik det rigtig godt og han løb rundt og legede med 10 andre hunde. Lige indtil vi skulle til at gå hvor en anden stor hund blev aggressiv på ham, og så blev han jo også selv sur så de kom op at slås. Idag da vi var der igen, blev han uvenner med en Beagle. Jeg ved ikke helt hvad der sker, for primært vil han jo bare gerne lege.

For det med manglende socialisering, hænger det ikke også sammen med alene hjemme problemet? Vil bare ikke at han skal have de dårlige oplevelser gang på gang, så ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op.

 

Hvordan skal jeg styrke hans selvstændighed og selvtillid?

[Alfen]

Jeg har lavet en plan for træning af Miko hvor jeg tager udgangspunkt i bogen ´ Hunden alene hjemme´ af Roger Abrantsen. Øvelserne er bygget op i 4 niveauer hvor man langsomt øger tiden og distance til hunden. Lige som når man går ud af døren og ind igen osv. Til at starte med handler det om at gøre hunden tryg ved sin kurv/seng.

 

Det med rød, er det som skal siges. Ordet tæppet bruger vi om hans seng.

 

Niveau 1:

Mikoo, tæppet, dygtig

Gå 2-3 skridt væk fra ham, læg et par godbidder forskudt. Gå tilbage til ham, vent lidt, søge.

Niveau 2:

Mikoo, tæppet, dygtig

Gå ud i gangen, læg et par godbidder forskudt i retning af døren, afvent 2 sekunder, gå tilbage til ham, vent lidt, søge.

Øg tiden man afventer i gangen inden man går tilbage til ham og siger søge. Men uregelmæssigt.

Eks: 5 sekunder, 10, sekunder, 3 sekunder, 15 sekunder, osv.

Niveau 3:

Mikoo, tæppet, dygtig

Gå ud i gangen, åbn og luk døren to gange som når man går ud og ind igen. Læg et par godbidder i gangen, gå tilbage til ham, søge.

Forlæng tiden mellem første åbn-luk, og anden åbn-luk, som om man er ude længere tid. Uregelmæssigt eks: 2 sekunder, 5 sekunder, 10 sekunder, 3 sekunder osv.

Niveau 4:

Mikoo, tæppet, dygtig

Gå helt udenfor i nogle sekunder, døren lukkes kun til, ikke helt i i starten. Læg et par godbidder i gangen ved døren, gå tilbage til ham, søge.

Afvent længere tid udenfor men uregelmæssigt Eks: 3 sekunder, 15 sekunder, 2 sekunder, osv. Afvent også længere i gangen.

 

:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D:-D

 

 

Ved siden af øvelserne har vi en hverdag der ser ud som følgende:

*Han må gerne roses ind imellem når han selv går i sin seng. Men ikke hver gang, for så tror han, at der vanker godbid hver gang han bare ligger sig i sengen.

*Han skal arbejde for al sin mad/godbidder og får intet forærende, heller ikke alm foder. Bruge hans foder til øvelser.

*Ingen gratis kontakt. Vi tager kontakt til ham med legetøj osv.

*Øve sko på, jakke på, tage tasken og nøglerne frem flere gange dagligt. Derved vænner han sig til at det ikke betyder noget når vi så i sidste ende skal ud af døren og går fra ham.

*Tage fat i dørhåndtaget flere gange dagligt, til at starte med uden at åbne døren.

*Afgræns ham i rum. Primært skal han fremover kun være i stuen.

*Han må ikke sove i soveværelset men i stuen.

*Han må ikke følge os rundt i lejligheden, bla badeværelset, køkkenet osv.

*Køre øvelserne igennem, gerne op til 10 gange dagligt.

*Ignorer ham 100 % når han forlades og man kommer igen. Hils først efter nogle minutter når han er helt rolig.

*Aktivering og andre kontaktøvelser flere gange dagligt.

*Når han gennemfører alle 4 niveauer af øvelserne og vi ender med at skulle prøve at gå fra ham, så skal han kun være i stuen, gardinerne rulles for og musikken tændes.

 

 

 

:confused::confused::confused::confused::confused::confused::confused::confused::confused::confused:

 

 

 

Ud over det har jeg en masse andre strøtanker som jeg godt kunne tænke mig jeres syn og erfaring på. Pil selv det ud i ved noget om og kom gerne med jeres mening:

 

 

Jeg mistænker at størstedelen af problemet ved at Miko har svært ved at være alene er, at han er for tæt knyttet til mig. Er det så godt eller skidt det er mig som træner alene hjemme træning med ham? Hvad kan jeg gøre for at adskille mig lidt fra ham? Jeg kan mærke jeg nogle gange agerer lidt akavet ift ham, fordi jeg tænker at jeg ikke vil knytte mig yderligere til ham, og omvendt. Men det gør mig ked af det, at jeg ikke bare kan slappe af. Men ved ikke om jeg bør distancere mig til ham, og hvordan jeg i så fald skal gøre det, nu det er mig som går hjemme.

Hvordan giver det mening at vi skal skabe faste rutiner hos hunden i hverdagen, samtidig med at det skal være helt tilfældigt hvad vi gør før vi går ud af døren, så ikke de gennemskuer det? Miko har fx vænnet sig til nu at jeg giver godbidder når jeg går, derfor vil han ikke have dem før jeg kommer hjem. Hvornår når de over den grænse på den anden side, hvor de ser det som noget positivt?

Jeg er med på de skal gøres trygge i at høre nøgler, og man tager sko på osv, men jeg forstår ikke at hunden egentlig kan nå dertil hvor de ikke endnu engang gennemskuer, at når jeg fx får min kong, så skal jeg være alene. Men det måske så fordi de er trygge i at være alene?

Problemet nu er at han godt kan ligge sig ned med et marvben og virker også afslappet. Men så snart det ikke er interessant længere, så bliver han utryg. Jeg forstår ikke hvordan han først kan ligge sig ned med det, men så alligevel ende med at hyle flere gange.

Han er blevet mere utryg ved andre hunde, og har haft et par dårlige oplevelser med slåskamp. Er det så bedre for en tid ikke at opsøge det for meget? Tænker om det er for stressende for ham lige nu. Vi har en legestue vi har været i to gange nu. Den første gang gik det rigtig godt og han løb rundt og legede med 10 andre hunde. Lige indtil vi skulle til at gå hvor en anden stor hund blev aggressiv på ham, og så blev han jo også selv sur så de kom op at slås. Idag da vi var der igen, blev han uvenner med en Beagle. Jeg ved ikke helt hvad der sker, for primært vil han jo bare gerne lege.

For det med manglende socialisering, hænger det ikke også sammen med alene hjemme problemet? Vil bare ikke at han skal have de dårlige oplevelser gang på gang, så ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op.

 

Hvordan skal jeg styrke hans selvstændighed og selvtillid?

Uha det ser kompliceret ud;) jeg tænker faktisk at du gør din hund rigtig utryg med alle de tiltag;(

jeg ville smide det hele væk og starte forfra;)

køb et børnegitter, vælg et rum hunden skal være selen i og sæt gitteret op, sæt dig i en stol på den anden side af gitteret og læs en god bog, giv hunden et ben og lad den passe sig selv;)

når hunden gnaver afslappet på benet så regn dig roligt og hent en kop kaffe, ignorer hunden, sæt dig rolig i stolen igen, når hunden igen er afslappet så hent en is;) ignorer hunden og sæt dig igen, fortsæt sådan til hunden bliver liggende medens du henter isen, spis så det halve af isen før du går tilbage til hunden, drik det halve af kaffen, skræld det halve af kartoflerne og så videre.

fortsæt indtil hunden bliver liggende afslappet, så begynder du at gå ud af døren og blive ude længere og længere;)

hunden skal ikke lukkes væk om natten, i skal ikke stoppe med at kæle med den, i skal hilse og nusse og kramme m.m.

[Amocca]

Jeg indrømmer lige, at jeg kun bar skimmet dit meget lange indlæg. Men, mine hunde er meget tæt knyttede til mig. Især den ældste, som ikke engang kan gå tur med andre mennesker uden mig. De sover i sengen om natten, ligger sammen med mig i sofaen om aftenen og ingen af dem har problemer med at være alene hjemme. Så de to ting tror jeg ikke på hænger sammen.

 

For mine handler det om ritualer. Der er ritualer der skal overholdes og når de bliver overholdt, så ved de også, at jeg overholder at komme hjem igen. Så de trygt kan ligge aig til at sove. Hver morgen går vi en tur, morgenmaden serveres som fodersøg på græsplænen, jeg gør mig klar. De får en kiks, som de spiser mens jeg rasler med mine nøgler og siger "hav det godt" og så går jeg.

 

Så jo, hunden ved godt, at den skal være alene. Men gentagelsen har givet den den erfaring, at jeg kommer igen. I starten var det ganske kort tid, men lige meget hvor længe det drejer sig om. Så siger deres erfaringer, at når jeg gør disse ting, så er jeg væk en tid og så er jeg pludselig tilbage...

[Sitto]

Jeg må nok også melde mig under fanerne som én af dem der tror du gør det langt mere kompliceret for din hund...

 

Jeg har haft to hunde med alene hjemme problemer - den dag idag har jeg fire hunde som er 110% ligeglade med at være alene. De sover i vores seng hver eneste nat, følger os hvorhen de har lyst i huset, får MASSE af "gratis kontakt" i løbet af dagen - de får rigtig, rigtig meget opmærksomhed, bare fordi de er så dejlige!

 

Overstående tror jeg slet ikke hænger sammen med alene hjemme delen - eller det kan den jo ikke gøre, for vores kan være alene uden problemer, og sådan tror jeg det er for langt de fleste hunde

 

Lige som Amocca skriver har vi herhjemme også ritualer, og på de ritualer kan hundene se de skal være alene - og så ved de også at jeg kommer igen. De sover hele dagen væk, fuldstændig rolige og trygge. Jeg tror ritualer og faste rutiner er super vigtige for hundene.

 

Vores hunde er alene på begrænset plads, da vores den ældste ikke kan overskue at skulle passe hele huset selv - og så har vi LANGSOMT øget alene tiden. Få sekunder i starten og lige så stille trappet op - vi fik rigtig succes da jeg begyndte at give dem en frossen Kong, som de skulle bruge tid på - de brugte ca 20 minutters tid på den, uden afbrydelse - og så lod jeg dem være alene indenfor det tidsrum mange gange, så jeg var sikker på at nå at komme tilbage inden de var færdige. Og så øgede vi lige så stille over de 20 minutter, langsomt, og aldrig overskride deres grænse.

 

Én ting som gjorde at det tog noget tid med den ældste af vores (vi brugte 3 mdr), det var at vi gjorde som mange anbefaler - øve et vis tidsrum mange gange dagligt. Det kunne hun simpelthen ikke kapere - så vi trænede én gang dagligt da vi nåede op på 5 minutter og derover. Dét, begrænset plads og så en Kong hver gang de skulle være alene gjorde en verden til forskel og der gik ikke længe inden vi havde hunde som var fuldstændig ligeglade med at være alene.

[Garfield]

Uha det ser kompliceret ud;) jeg tænker faktisk at du gør din hund rigtig utryg med alle de tiltag;(

jeg ville smide det hele væk og starte forfra;)

køb et børnegitter, vælg et rum hunden skal være selen i og sæt gitteret op, sæt dig i en stol på den anden side af gitteret og læs en god bog, giv hunden et ben og lad den passe sig selv;)

når hunden gnaver afslappet på benet så regn dig roligt og hent en kop kaffe, ignorer hunden, sæt dig rolig i stolen igen, når hunden igen er afslappet så hent en is;) ignorer hunden og sæt dig igen, fortsæt sådan til hunden bliver liggende medens du henter isen, spis så det halve af isen før du går tilbage til hunden, drik det halve af kaffen, skræld det halve af kartoflerne og så videre.

fortsæt indtil hunden bliver liggende afslappet, så begynder du at gå ud af døren og blive ude længere og længere;)

hunden skal ikke lukkes væk om natten, i skal ikke stoppe med at kæle med den, i skal hilse og nusse og kramme m.m.

 

Jeg ved godt det kan virke overvældende, men kan ikke se hvordan jeg gør ham utryg ved det. Vi har jo egentlig bare indført noget struktur i hverdagen, og forsøger at følge hvad der anbefales. Det er jo i bund og grund det der bliver rådet til alle steder man læser. Altså fx det med at hunden ikke skal følge en, og sove adskilt hvis det er en race som knytter sig meget osv. Han sov bla i stuen i nat, og der var ingen problemer overhovedet. Han var helt rolig.

 

Men jeg er glad for din mening og syn på det alligevel.

[Garfield]

Uha, i får det da helt til at lyde som om jeg er en hæslig hundemor. Det skal jo ikke forstås som om det bare er kæft, trit og retning, men jeg er jo nødt til at forsøge mig frem.

Selve øvelserne med niveauerne er jo ikke meget anderledes end dem man bliver rådet til ellers som også jeg skriver. Det i hvert fald det jeg læser de fleste hundeejere også har erfaring med.

Men det ser jo også voldsomt ud når jeg sådan klasker det hele op på et forum som jeg har gjort, og ved godt indlægget er meget langt.

Jeg tager det til mig i skriver, og dejligt i vil bruge tid på det.

Man kan jo også læse sig fuldstændig åndssvag på nettet, og der kan være meget delte meninger om fremgangen af det hele.

[Sitto]

Uha, i får det da helt til at lyde som om jeg er en hæslig hundemor. Det skal jo ikke forstås som om det bare er kæft, trit og retning, men jeg er jo nødt til at forsøge mig frem.

Selve øvelserne med niveauerne er jo ikke meget anderledes end dem man bliver rådet til ellers som også jeg skriver. Det i hvert fald det jeg læser de fleste hundeejere også har erfaring med.

Men det ser jo også voldsomt ud når jeg sådan klasker det hele op på et forum som jeg har gjort, og ved godt indlægget er meget langt.

Jeg tager det til mig i skriver, og dejligt i vil bruge tid på det.

Man kan jo også læse sig fuldstændig åndssvag på nettet, og der kan være meget delte meninger om fremgangen af det hele.

Jeg tror ikke der er nogen der mener du er en hæslig hundemor.

Men det bløder lidt i mit hjerte at en hund som har problemer med at være alene, skal sove i stuen alene og kontakten til jer skal begrænses. Det er jo netop dét han har brug for :-(

 

Og alenetiden for en hund er altså lang hvis den både skal være alene om dagen og så også lige sove alene om natten..

[Garfield]

Jeg tror ikke der er nogen der mener du er en hæslig hundemor.

Men det bløder lidt i mit hjerte at en hund som har problemer med at være alene, skal sove i stuen alene og kontakten til jer skal begrænses. Det er jo netop dét han har brug for :-(

 

Og alenetiden for en hund er altså lang hvis den både skal være alene om dagen og så også lige sove alene om natten..

 

Alenetiden om natten er også kun noget jeg er blevet anbefalet i øvelsesperioden. Jeg går jo hjemme, og er sammen med ham hele dagen. Det er lidt det som er "problemet" fordi han i forvejen er meget knyttet til mig. Jeg kunne også godt tro at det er mig han kalder på og ikke min kæreste når vi skal ud af døren. Han går heller ikke rundt efter ham som efter mig i lejligheden.

[Garfield]

Til jer der har skrevet indtil videre. Selvom i ikke er enige, så er det faktisk meget rart for mig at læse alligevel, fordi så kan jeg måske tage den lidt mere med ro med noget af det. Jeg kan godt selv mærke det er lidt overvældende, men det er bare hvad jeg er blevet rådet til af en adfærdsbehandler. Og hvad gør man så??

De 4 niveauer giver stadig rigtig god mening for mig, og er ret simple at følge. Så det vil jeg fortsat gøre tænker jeg. Så vil jeg forsøge at slappe lidt mere af ellers, men stadig holde mig til fx at han ikke får gratis mad, men skal arbejde for det. Fortsætte aktivering og kontaktøvelser, og at han ikke får lov at vandre rundt efter mig derhjemme. Tænker også adskillelse om natten er godt for ham lige nu hvor han ellers har mig hele dagen.

[Garfield]

Jeg må nok også melde mig under fanerne som én af dem der tror du gør det langt mere kompliceret for din hund...

 

Jeg har haft to hunde med alene hjemme problemer - den dag idag har jeg fire hunde som er 110% ligeglade med at være alene. De sover i vores seng hver eneste nat, følger os hvorhen de har lyst i huset, får MASSE af "gratis kontakt" i løbet af dagen - de får rigtig, rigtig meget opmærksomhed, bare fordi de er så dejlige!

 

Overstående tror jeg slet ikke hænger sammen med alene hjemme delen - eller det kan den jo ikke gøre, for vores kan være alene uden problemer, og sådan tror jeg det er for langt de fleste hunde

 

Lige som Amocca skriver har vi herhjemme også ritualer, og på de ritualer kan hundene se de skal være alene - og så ved de også at jeg kommer igen. De sover hele dagen væk, fuldstændig rolige og trygge. Jeg tror ritualer og faste rutiner er super vigtige for hundene.

 

Vores hunde er alene på begrænset plads, da vores den ældste ikke kan overskue at skulle passe hele huset selv - og så har vi LANGSOMT øget alene tiden. Få sekunder i starten og lige så stille trappet op - vi fik rigtig succes da jeg begyndte at give dem en frossen Kong, som de skulle bruge tid på - de brugte ca 20 minutters tid på den, uden afbrydelse - og så lod jeg dem være alene indenfor det tidsrum mange gange, så jeg var sikker på at nå at komme tilbage inden de var færdige. Og så øgede vi lige så stille over de 20 minutter, langsomt, og aldrig overskride deres grænse.

 

Én ting som gjorde at det tog noget tid med den ældste af vores (vi brugte 3 mdr), det var at vi gjorde som mange anbefaler - øve et vis tidsrum mange gange dagligt. Det kunne hun simpelthen ikke kapere - så vi trænede én gang dagligt da vi nåede op på 5 minutter og derover. Dét, begrænset plads og så en Kong hver gang de skulle være alene gjorde en verden til forskel og der gik ikke længe inden vi havde hunde som var fuldstændig ligeglade med at være alene.

 

Det er interessant at du skriver at det ikke fungerede for dig med de øvelser hvor man skal gøre det mange gange dagligt. Det vil jeg klart tage op til overvejelse, for ja, det kan sagtens være det heller ikke er det som skal til. Men det jo så en erfaring du har gjort dig, hvor andre har held med det andet.

Jeg har også tænkt det med at give ham en kong/marvben hver dag, og så nå tilbage inden han er færdig med den. Hvor længe gjorde du det? Det som er problemet nu, som også jeg skriver i indlægget, det er at så snart han er færdig med marvbenet, så begynder han at hyle. Så frygter at det er det han vil gøre gang på gang. Og nogle gange vil han slet ikke have hverken ben eller godbidder, og så det godt nok svært at aflede ham

[Sitto]

Det er interessant at du skriver at det ikke fungerede for dig med de øvelser hvor man skal gøre det mange gange dagligt. Det vil jeg klart tage op til overvejelse, for ja, det kan sagtens være det heller ikke er det som skal til. Men det jo så en erfaring du har gjort dig, hvor andre har held med det andet.

Jeg har også tænkt det med at give ham en kong/marvben hver dag, og så nå tilbage inden han er færdig med den. Hvor længe gjorde du det? Det som er problemet nu, som også jeg skriver i indlægget, det er at så snart han er færdig med marvbenet, så begynder han at hyle. Så frygter at det er det han vil gøre gang på gang. Og nogle gange vil han slet ikke have hverken ben eller godbidder, og så det godt nok svært at aflede ham

 

Han må jo netop ikke nå at hyle efter marvbenet er færdigt, så har tiden været for lang. I en lang periode kom jeg tilbage et godt stykke tid før de var færdige så jeg var.sikker. Men vores får altid noget når jeg går. Der gik 1,5år før jeg skar ned fra fyldt kong til en godbid

[Ninjamor]

Det er rigtig flot, at du har lavet et så struktureret program

 

MEN...

R.A.s gamle træningsprogram sigter mod at skabe hunde som bliver "selvstændige" nok til at kunne være alene hjemme, men hunde som afvises ved kontakt og som udelukkes fra fællesskabet, bliver ofte meget passive og ikke sjældent bliver separationsproblemet værre, da ændringen i hundens liv ikke skaber tryghed - og tryghed skal der til.

Det er fint nok at sigte mod at skabe den selvstændighed der skal til for at hunde kan være alene, men det bør bygge på tryghed og ikke på afvisning samt så voldsom ændring det er for en selskabelig hund at blive afvist og deporteret til andet rum at sove i.

Giver det mening?

 

Jeg har gennem årene set separationsproblemet blive væsentligt forværret, når hundeejere har fulgt dette træningsprogram

 

Tvunget adskillelse er sjældent godt for en hund og da du ikke kan styre din hunds "tanker" og følelser aner du aldrig, hvad du forstærker i situationen.

 

Da hunde er så individuelle som tilfældet er, kan man ikke lave et skema over træningen, som f.eks. at sige 5 - sekunder, derefter 10 sekunder (på tæppet). Det må og bør altid være den aktuelle hunds niveau der skal trænes ud fra. Så hvis vi nu siger, at Miko sidder fint på tæppet 5 sekunder, men at 9 sekunder bliver for meget, oplever han at du kommer tilbage (10) sekunder imens han er tiltagende utryg - eller bare utålmodig - og dette forstærker du netop ved at komme tilbage. Derfor skal øgning af tid og afstand ske i nøje overensstemmelse med Mikos mestring af situationen.

 

At afvise kontakt og evt. sende Miko væk, ændrer ikke på hans motivation/behov for kontakt, det der ændres er udelukkende hans adfærd og det er hans oplevelse af situationen der skal ændres.

 

Giver det mening?

 

Dette var bare et par af de punkter jeg ville nævne nu.

 

I opdragelsen til at kunne være tryg alene hjemme, ville jeg med en meget kontaktsøgende hund i stedet give kontakt i spandevis i visse situationer f.eks. give massage, kæl og nus på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer, gerne ½ times tid, og derefter afbryde med et slutord og forlade situationen helt afslappet. F. eks. tage støvsugeren eller lave andre ting Miko ikke forbinder med kontakt, så han selv slapper af med det.

 

Hvis han vil ligge tæt, vil jeg foreslå, at du lader ham ligge lidt og så rejser du dig og sætter dig et sted, hvor han ikke kan komme i fysisk kontakt med dig, helt naturligt og afslappet.

 

Bliver han anmassende efter massage/nusseturen, siger du "slut" og roser for at han lader dig være.

 

Inviter ham op i seng/sofa på bestemte situationer/i bestemte situationer, så han lærer hvordan strukturen er, for struktur skal der til...

 

Når du vil træne separation med ham er det vigtigt at det sker på samme tidspunkt eller efter bestemt situationer hver gang, så han ved, at du kun forlader ham efter et genkendeligt mønster.

 

Jeg vil ikke skrive mere før jeg ved, hvad du siger til dette?

[Gæst DorteDK]

Jeg vil bare lige sige at jeg synes det er flot at du laver en plan for hvordan i vil træne alene hjemme :5up:

 

Om det er det rigtige ved jeg ikke, da jeg aldrig selv har haft problemet med mine hunde.

 

Men struktur skal der til vil jeg mene, vi gør jo helt automatisk de samme ting hver morgen inden vi kører på arbejde. Altså bare det at vækkeuret ringer, det gør det ikke i weekender sjældent da så ved de det er op ud og gå tur. Hjem og søge lidt i haven resten får de inde, i madskålen. Så pjatter vi lidt manden gør sig imens færdig på badeværelset mens jeg lufter hunde så er det min tur på badeværelset og manden nusser og pjatter med hundene. Jeg kommer ud af badet får min morgenmad og en kop kaffe, vi sætter vores kopper i opvaskemaskinen og lige der går begge hunde i deres kasser.

De får en kiks og vi siger "kommer lige om lidt" der går så 8,5 time før vi er tilbage igen.

 

de ved det bare og de ved så også at når vi kommer hjem så skal vi på tur, så er det dem der skal arbejde.

 

De har et lille rum nemlig Vores bryggers når de er alene, der er de mest trygge og de elsker deres "værelse" og deres kasser med bløde tæpper.

 

De er dog sammen med os resten af dagen, også om natten tæt kontakt resten af dagen og begge hunde er meget knyttet til lige mig. Der er mig der lufter giver mad laver sjov mv, vi er meget knyttet.

 

Også når det så er weekend, så er rutinerne jo ikke sådan og det ved de lyn hurtigt de er mere vilde om morgenen og hopper ikke bare i kasserne for jubiii vi er hjemme

 

Du er ingen dårlig hunde mor, men jeg ville give ham den kontakt han ønsker

[Garfield]

Det er rigtig flot, at du har lavet et så struktureret program

 

MEN...

R.A.s gamle træningsprogram sigter mod at skabe hunde som bliver "selvstændige" nok til at kunne være alene hjemme, men hunde som afvises ved kontakt og som udelukkes fra fællesskabet, bliver ofte meget passive og ikke sjældent bliver separationsproblemet værre, da ændringen i hundens liv ikke skaber tryghed - og tryghed skal der til.

Det er fint nok at sigte mod at skabe den selvstændighed der skal til for at hunde kan være alene, men det bør bygge på tryghed og ikke på afvisning samt så voldsom ændring det er for en selskabelig hund at blive afvist og deporteret til andet rum at sove i.

Giver det mening?

 

Jeg har gennem årene set separationsproblemet blive væsentligt forværret, når hundeejere har fulgt dette træningsprogram

 

Tvunget adskillelse er sjældent godt for en hund og da du ikke kan styre din hunds "tanker" og følelser aner du aldrig, hvad du forstærker i situationen.

 

Da hunde er så individuelle som tilfældet er, kan man ikke lave et skema over træningen, som f.eks. at sige 5 - sekunder, derefter 10 sekunder (på tæppet). Det må og bør altid være den aktuelle hunds niveau der skal trænes ud fra. Så hvis vi nu siger, at Miko sidder fint på tæppet 5 sekunder, men at 9 sekunder bliver for meget, oplever han at du kommer tilbage (10) sekunder imens han er tiltagende utryg - eller bare utålmodig - og dette forstærker du netop ved at komme tilbage. Derfor skal øgning af tid og afstand ske i nøje overensstemmelse med Mikos mestring af situationen.

 

At afvise kontakt og evt. sende Miko væk, ændrer ikke på hans motivation/behov for kontakt, det der ændres er udelukkende hans adfærd og det er hans oplevelse af situationen der skal ændres.

 

Giver det mening?

 

Dette var bare et par af de punkter jeg ville nævne nu.

 

I opdragelsen til at kunne være tryg alene hjemme, ville jeg med en meget kontaktsøgende hund i stedet give kontakt i spandevis i visse situationer f.eks. give massage, kæl og nus på bestemte tidspunkter eller i bestemte situationer, gerne ½ times tid, og derefter afbryde med et slutord og forlade situationen helt afslappet. F. eks. tage støvsugeren eller lave andre ting Miko ikke forbinder med kontakt, så han selv slapper af med det.

 

Hvis han vil ligge tæt, vil jeg foreslå, at du lader ham ligge lidt og så rejser du dig og sætter dig et sted, hvor han ikke kan komme i fysisk kontakt med dig, helt naturligt og afslappet.

 

Bliver han anmassende efter massage/nusseturen, siger du "slut" og roser for at han lader dig være.

 

Inviter ham op i seng/sofa på bestemte situationer/i bestemte situationer, så han lærer hvordan strukturen er, for struktur skal der til...

 

Når du vil træne separation med ham er det vigtigt at det sker på samme tidspunkt eller efter bestemt situationer hver gang, så han ved, at du kun forlader ham efter et genkendeligt mønster.

 

Jeg vil ikke skrive mere før jeg ved, hvad du siger til dette?

 

 

Tak skal du have.

 

Ok, så har jeg ingen anelese om hvad jeg så skal gøre. :hmm:Jeg så bare øvelserne som simple, og nogenlunde lige som dem man bliver rådet til alle steder man nærmest læser. Så er jeg rigtig meget i tvivl om hvad der er bedst ift alene hjemme træningen. Jeg er jo ikke interesseret i at gøre min hund hverken mere utryg eller passiv. Det giver fint mening for mig det du skriver, men ved så ikke hvor jeg skal starte og hvad der er bedst for Miko.

Du skriver han tværtimod skal have mere opmærksomhed i hverdagen, men hvordan skal jeg så træne selve det at være alene hjemme?

 

Problemet ligger jo helt nede i at jeg ikke kan tage sko på, andet end at så ved han hvad der skal ske. Han har luret når jeg giver ham godbidder/marvben, nogle gange gider han spise det, andre gange ikke. Vi er vel enige om at jeg skal helt ned og starte med nogle øvelser fra bunden af, så han ikke bliver nervøs når jeg går ud af døren?

 

Og på forhånd mange tak for dine gode råd. Jeg håbede du kiggede forbi min tråd.

[Garfield]

Jeg vil bare lige sige at jeg synes det er flot at du laver en plan for hvordan i vil træne alene hjemme :5up:

 

Om det er det rigtige ved jeg ikke, da jeg aldrig selv har haft problemet med mine hunde.

 

Men struktur skal der til vil jeg mene, vi gør jo helt automatisk de samme ting hver morgen inden vi kører på arbejde. Altså bare det at vækkeuret ringer, det gør det ikke i weekender sjældent da så ved de det er op ud og gå tur. Hjem og søge lidt i haven resten får de inde, i madskålen. Så pjatter vi lidt manden gør sig imens færdig på badeværelset mens jeg lufter hunde så er det min tur på badeværelset og manden nusser og pjatter med hundene. Jeg kommer ud af badet får min morgenmad og en kop kaffe, vi sætter vores kopper i opvaskemaskinen og lige der går begge hunde i deres kasser.

De får en kiks og vi siger "kommer lige om lidt" der går så 8,5 time før vi er tilbage igen.

 

de ved det bare og de ved så også at når vi kommer hjem så skal vi på tur, så er det dem der skal arbejde.

 

De har et lille rum nemlig Vores bryggers når de er alene, der er de mest trygge og de elsker deres "værelse" og deres kasser med bløde tæpper.

 

De er dog sammen med os resten af dagen, også om natten tæt kontakt resten af dagen og begge hunde er meget knyttet til lige mig. Der er mig der lufter giver mad laver sjov mv, vi er meget knyttet.

 

Også når det så er weekend, så er rutinerne jo ikke sådan og det ved de lyn hurtigt de er mere vilde om morgenen og hopper ikke bare i kasserne for jubiii vi er hjemme

 

Du er ingen dårlig hunde mor, men jeg ville give ham den kontakt han ønsker

 

 

 

Tak for de pæne ord.

Ja det er svært hvordan man lige tackler alt det her da vores hunde jo er så forskellige. Derfor føler jeg også at jeg må prøve mig frem. Men det er svært hvem man skal lytte til.

Jeg er helt med på at der skal struktur til. Det kørte vi jo også med da han var hvalp og jeg trænede alene hjemme, og det fungerede så fint.

Men jeg synes det er svært fordi han er blevet så tæt knyttet til mig, og hvordan jeg ligesom skal agerer ift til det. Har jo ikke lyst til at tage afstand til ham, men det lyder det så til jeg heller ikke skal.

Dog tænker jeg også at Miko vil trives bedst kun ved at være i stuen når han skal være alene hjemme. Det for meget for ham med hele lejligheden.

[Ninjamor]

Tak skal du have.

 

Ok, så har jeg ingen anelese om hvad jeg så skal gøre. :hmm:Jeg så bare øvelserne som simple, og nogenlunde lige som dem man bliver rådet til alle steder man nærmest læser. Så er jeg rigtig meget i tvivl om hvad der er bedst ift alene hjemme træningen. Jeg er jo ikke interesseret i at gøre min hund hverken mere utryg eller passiv. Det giver fint mening for mig det du skriver, men ved så ikke hvor jeg skal starte og hvad der er bedst for Miko.

Du skriver han tværtimod skal have mere opmærksomhed i hverdagen, men hvordan skal jeg så træne selve det at være alene hjemme?

 

Problemet ligger jo helt nede i at jeg ikke kan tage sko på, andet end at så ved han hvad der skal ske. Han har luret når jeg giver ham godbidder/marvben, nogle gange gider han spise det, andre gange ikke. Vi er vel enige om at jeg skal helt ned og starte med nogle øvelser fra bunden af, så han ikke bliver nervøs når jeg går ud af døren?

 

Og på forhånd mange tak for dine gode råd. Jeg håbede du kiggede forbi min tråd.

 

Hvornår ud i fremtiden skal han være alene og i hvor lang tid?

 

Alene hjemme træning: Først skal du opbygge hans tryghed ift. de ting han viser utryghed ved nu. Dvs. ved du, at det er utryghed ved at være alene eller er der en mulighed for at han ikke vil være alene?

 

Jeg ville starte ved at lave nogle nye rutiner, helt faste stukturer som han kan gennemskue. F.es. at han 100% sikkert ved, at han kun i en bestemt situation bliver efterladt.

Jeg ville undgå triggerne dvs. sko og nøgler mv. han reagerer på, ifm. at han skal forlades, på den måde at jeg ville tage sko på mange gang dagligt uden at gå og når jeg skulle gå, ville jeg beholde skoene på fra sidste "skotræning", så det at du tager sko på bliver afladet i stedet for at være en trigger for ham.

Hvordan reagerer han når du lige skal ud med affald, hente post mv. altså disse super korte ærinder, man har i løbet af dagen?

 

Det er som regel en fordel, at den som en hund er mindst knyttet til forlader hjemmet først og derefter, efter lidt tid og hunden er faldet til ro, forlader næste person hjemmet. Er det en mulighed som træning?

Lad også gerne din kæreste komme hjem først og evt. gå en lille tur med Miko, så de to har noget positivt sammen uden dig.

 

En ting er at du er nødt til at slappe af med det, tage det oppefra og ned, for Miko mærker din nervøsitet ved projektet og den smitter af på ham.

Hvordan ser han aktivering ud, tid og længde på turene, hvad bruger han sin mentale og fysiske energi på?

Bliver han ordentligt træt og har han været rigtigt træt, når du har haft forladt ham?

[Garfield]

Hvornår ud i fremtiden skal han være alene og i hvor lang tid?

 

Alene hjemme træning: Først skal du opbygge hans tryghed ift. de ting han viser utryghed ved nu. Dvs. ved du, at det er utryghed ved at være alene eller er der en mulighed for at han ikke vil være alene?

 

Jeg ville starte ved at lave nogle nye rutiner, helt faste stukturer som han kan gennemskue. F.es. at han 100% sikkert ved, at han kun i en bestemt situation bliver efterladt.

Jeg ville undgå triggerne dvs. sko og nøgler mv. han reagerer på, ifm. at han skal forlades, på den måde at jeg ville tage sko på mange gang dagligt uden at gå og når jeg skulle gå, ville jeg beholde skoene på fra sidste "skotræning", så det at du tager sko på bliver afladet i stedet for at være en trigger for ham.

Hvordan reagerer han når du lige skal ud med affald, hente post mv. altså disse super korte ærinder, man har i løbet af dagen?

 

Det er som regel en fordel, at den som en hund er mindst knyttet til forlader hjemmet først og derefter, efter lidt tid og hunden er faldet til ro, forlader næste person hjemmet. Er det en mulighed som træning?

Lad også gerne din kæreste komme hjem først og evt. gå en lille tur med Miko, så de to har noget positivt sammen uden dig.

 

En ting er at du er nødt til at slappe af med det, tage det oppefra og ned, for Miko mærker din nervøsitet ved projektet og den smitter af på ham.

Hvordan ser han aktivering ud, tid og længde på turene, hvad bruger han sin mentale og fysiske energi på?

Bliver han ordentligt træt og har han været rigtigt træt, når du har haft forladt ham?

 

 

Det bliver når jeg starter på arbejde igen om 1 års tid. Umiddelbart lyder det jo som om jeg har alverdens af tid, men jeg har også bare hørt om hunde der nærmest aldrig lærer det. Så det jo min frygt, selvom han har kunnet det før.

Jeg har ingen anelse om hvad det bunder i, for når jeg har filmet ham, så er det forskelligt hvordan han reagerer. Enten kan han blive liggende med sit marvben til han er færdig med det, og så hyler han ulvehyl derefter. Eller også følger han mig ud til døren og sidder i gangen eller går rastløs rundt, og så hyler han. Jeg har en video af ham du gerne må se hvis du vil.

 

Jeg øver allerede nu det med at tage sko på flere gange dagligt, og jeg synes det er blevet lidt bedre. Han viser ikke altid interesse for det. Jeg kan også, når jeg på en dag har øvet det mange gange, gå ud for døren og ind igen, uden han rejser sig.

Når jeg bare skal ned med affald, eller andet hurtigt som kun varer et par minutter, så står han ved døren til jeg kommer op igen. Vi har vaskekælder og når jeg skal vaske tøj, så er jeg nødt til at tage ham med, for det tager op til ca 7 minutter af klare det, og det er herefter han begynder at hyle. Her har jeg så ikke givet ham godbidder eller noget, men det vil han som regel heller ikke have før jeg kommer tilbage. Så ved jeg ikke om jeg skal give ham marvben hver eneste gang jeg bare skal noget i 2 minutter, for det jo også tilfældigt om han vil have det?

 

Altså min kæreste møder langt tid før mig, også når jeg starter arbejde og det er fast. Så han forlader hjemmet først. Jeg troede bare det ville være en fordel at jeg gik først fordi han er mest knyttet til mig. Jeg har nemlig en fornemmelse af, at han ikke vil køre lige så meget op, hvis min kæreste var den som forlod ham sidst. Men ved det ikke.

 

Men lige nu er det jo også det som gør, at det så svært fordi jeg er hjemme hele tiden. Så det jo mig som gør tingene. Vi har snakket igennem at min kærste skal gøre mere når han så endelig er hjemme, fx at gå tur med ham osv. Men ellers er det jo mig, og det er også derfor jeg har været så meget i tvivl om jeg skal tage mere afstand til ham. Men ved ikke hvordan i så fald.

 

Ja jeg ved godt jeg skal slappe mere af. Jeg er bare så frustreret over hvis ikke han lærer det. Bliver så ked af det. Og det frustrerer mig at jeg nu igen ikke har en ordentlig plan for selve træningen. Det jo både godt og skidt at høre andres meninger. Men er jo bare desperat efter det der virker, og det ved man ikke altid. Det kommer jo an på hunden og hvad der passer af metode.

 

Hans aktivering i løbet af en dag ser således ud når jeg har skulle forlade ham:

 

Morgen gåtur på omkring en halv time.

Morgenmad på græsset han skal finde, men det ikke altid han har lyst.

Op og ligge i minimum en halv time inden vi skal ud af døren. Her har han sovet indtil jeg rejser mig og begynder at tage tøj på.

Jeg har forberedt marvben/kong og aktivitetsting med godbidder, og så går jeg .

 

Ift mental og fysisk aktivitet er jeg begyndt på følgende:

 

Løsningsopgaver med at finde godbidder, fx under skåle, i brætspil, aktivitetslegetøj, osv. Primært på græsplænen.

Fysisk skal han op og gå på træstammer, bænke og andet balanceting.

 

Hans længde på turene er den halve time om morgenen. Over middag 1 time, og her træning på turen med balance osv. Så er vi er begyndt et par gange om ugen at mødes med andre hunde lige inden spisetid, som han godt kan sammen med. Her leger de i ca 3 kvarter. Han elsker det. Og så får han sin aftentur inden vi skal sove på ca 20 minutter - 1/2 time.

Når min kæreste har fri i weekenden tager vi som regel altid en tur i skoven hvor han render løs, også ca 2 timer.

 

Men alt det her med at øve balance og være bedre til at aktiverer ham mentalt, har jo ikke stået på så længe. Så det har ikke altid været en del af hans rutiner, da vi desværre har været for dårlige til at gøre det. Men er først begyndt på det efter jeg fandt ud af at han ikke kan være alene. Så det skal jo selvfølgelig også lige blive en del af hans hverdag.

[Garfield]

Det bliver når jeg starter på arbejde igen om 1 års tid. Umiddelbart lyder det jo som om jeg har alverdens af tid, men jeg har også bare hørt om hunde der nærmest aldrig lærer det. Så det jo min frygt, selvom han har kunnet det før.

Jeg har ingen anelse om hvad det bunder i, for når jeg har filmet ham, så er det forskelligt hvordan han reagerer. Enten kan han blive liggende med sit marvben til han er færdig med det, og så hyler han ulvehyl derefter. Eller også følger han mig ud til døren og sidder i gangen eller går rastløs rundt, og så hyler han. Jeg har en video af ham du gerne må se hvis du vil.

 

Jeg øver allerede nu det med at tage sko på flere gange dagligt, og jeg synes det er blevet lidt bedre. Han viser ikke altid interesse for det. Jeg kan også, når jeg på en dag har øvet det mange gange, gå ud for døren og ind igen, uden han rejser sig.

Når jeg bare skal ned med affald, eller andet hurtigt som kun varer et par minutter, så står han ved døren til jeg kommer op igen. Vi har vaskekælder og når jeg skal vaske tøj, så er jeg nødt til at tage ham med, for det tager op til ca 7 minutter af klare det, og det er herefter han begynder at hyle. Her har jeg så ikke givet ham godbidder eller noget, men det vil han som regel heller ikke have før jeg kommer tilbage. Så ved jeg ikke om jeg skal give ham marvben hver eneste gang jeg bare skal noget i 2 minutter, for det jo også tilfældigt om han vil have det?

 

Altså min kæreste møder langt tid før mig, også når jeg starter arbejde og det er fast. Så han forlader hjemmet først. Jeg troede bare det ville være en fordel at jeg gik først fordi han er mest knyttet til mig. Jeg har nemlig en fornemmelse af, at han ikke vil køre lige så meget op, hvis min kæreste var den som forlod ham sidst. Men ved det ikke.

 

Men lige nu er det jo også det som gør, at det så svært fordi jeg er hjemme hele tiden. Så det jo mig som gør tingene. Vi har snakket igennem at min kærste skal gøre mere når han så endelig er hjemme, fx at gå tur med ham osv. Men ellers er det jo mig, og det er også derfor jeg har været så meget i tvivl om jeg skal tage mere afstand til ham. Men ved ikke hvordan i så fald.

 

Ja jeg ved godt jeg skal slappe mere af. Jeg er bare så frustreret over hvis ikke han lærer det. Bliver så ked af det. Og det frustrerer mig at jeg nu igen ikke har en ordentlig plan for selve træningen. Det jo både godt og skidt at høre andres meninger. Men er jo bare desperat efter det der virker, og det ved man ikke altid. Det kommer jo an på hunden og hvad der passer af metode.

 

Hans aktivering i løbet af en dag ser således ud når jeg har skulle forlade ham:

 

Morgen gåtur på omkring en halv time.

Morgenmad på græsset han skal finde, men det ikke altid han har lyst.

Op og ligge i minimum en halv time inden vi skal ud af døren. Her har han sovet indtil jeg rejser mig og begynder at tage tøj på.

Jeg har forberedt marvben/kong og aktivitetsting med godbidder, og så går jeg .

 

Ift mental og fysisk aktivitet er jeg begyndt på følgende:

 

Løsningsopgaver med at finde godbidder, fx under skåle, i brætspil, aktivitetslegetøj, osv. Primært på græsplænen.

Fysisk skal han op og gå på træstammer, bænke og andet balanceting.

 

Hans længde på turene er den halve time om morgenen. Over middag 1 time, og her træning på turen med balance osv. Så er vi er begyndt et par gange om ugen at mødes med andre hunde lige inden spisetid, som han godt kan sammen med. Her leger de i ca 3 kvarter. Han elsker det. Og så får han sin aftentur inden vi skal sove på ca 20 minutter - 1/2 time.

Når min kæreste har fri i weekenden tager vi som regel altid en tur i skoven hvor han render løs, også ca 2 timer.

 

Men alt det her med at øve balance og være bedre til at aktiverer ham mentalt, har jo ikke stået på så længe. Så det har ikke altid været en del af hans rutiner, da vi desværre har været for dårlige til at gøre det. Men er først begyndt på det efter jeg fandt ud af at han ikke kan være alene. Så det skal jo selvfølgelig også lige blive en del af hans hverdag.

 

Glemte lige at skrive at han skal kunne være alene ca 8 timer, hvilket heller ikke har været et problem ellers.

[Ninjamor]

Der er muligvis en anden tråd om emnet, men hvor længe har problemet stået på og var det ifm. flytning eller andre forandringer?

 

Forstår jeg det korrekt, at han har kunne være alene i 8 timer uden mindste problem tidligere?

[Garfield]

Der er muligvis en anden tråd om emnet, men hvor længe har problemet stået på og var det ifm. flytning eller andre forandringer?

 

Forstår jeg det korrekt, at han har kunne være alene i 8 timer uden mindste problem tidligere?

 

Det er svært at sige fordi jeg opdagede han hylede en dag jeg bare skulle i kælderen. Og så kunne jeg høre en hund hyle. Dagen efter filmede jeg ham for at være sikker på det ikke var ham, men det var det så. Det kom virkelig bag på mig. Men vil tro det har stået på fra han var ca 8-9 mdr og han er nu 13 mdr.

Jeg filmede ham langt hen af vejen fra han var lille, og til han ca har været i hvert fald 1/2 år, og der var ingenting. Han sov bare eller hyggede med et ben eller legetøj.

 

Ja han har kunne være alene i 8 timer uden problemer overhovedet. Jeg havde en hundepasser som kom til ham den første tid indtil han kunne holde sig.

Jeg har ingen fornemmelse af hvorfor det er opstået. Vi er ikke flyttet, og der er ikke sket ændringer på anden måde, før her efter jeg er gået på barsel. Min kæreste fik nye arbejdstider i sommers, men aner ikke om problemerne er kommet inden da. Vi var en uge i sommerhus i uge 29 hvor vi var sammen med ham næsten hele tiden. Ved ikke om det kan være gået galt der, eller måske alle de 3 uger jeg havde sommerferie. Han var stadig alene nogle af dagene.

[Ninjamor]

Når en hund har kunnet være alene 8 timer uden problemer, kan den lære det igen.

Noget må have trigget hans adfærd og det kan være småting som en ferie eller andre ændringer.

 

Det er vigtigt at opretholde alenetid selv om man ikke har brug for at gå hjemmefra, det behøver ikke være den fulde tid, det er mere det at man går der skal vedligeholdes.

 

Jeg synes du skal prøve at få gjort ham rigtig, rigtig træt dagligt i en uges tid, f.eks. gennem hundeleg og mentale opgaver, og starte alenetræningen op derefter.

 

Skab nye rutiner, som ligger helt fast.

Eks.: Efter aktivering/tur satte jeg mig til computeren og arbejdede. Imens spillede anlægget rolig musik. Efter nogen tid sådan vil Mika lære at det er tid til at slappe af og sove, når du kører den rutine.

 

Yderligere ville jeg give ham sele på, inden jeg selv gjorde mig klar til at gå ud. Dette vil efter nogle gentagelser blive signal til at han skal med - og at han ikke skal med. hvis selen ikke kommer frem. Her plejer jeg at sige "bliv hjemme", som med tiden også bliver er forståeligt signal.

 

Giv ham opgaver/godbidsøg evt. en kasse med alt muligt i + godbidder mellem sagerne i et andet rum og lad ham selv søge derind.

 

De fleste hunde har fint styr på, at man forsvinder ud af hoveddøren og derfor slapper de af på strategiske steder hvor de kan holde øje med udgangen, derfor kan man blive snydt af at hunden f.eks. slapper af, mens man selv er i soveværelset og den i stuen, hvis den derfra har udsyn til udgangsarealet.

 

Søg af overlækre godbidder/legekassen kan senere gives når han skal forlades. Evt. kan noget af foderet inddrages, så han bliver ekstra sulten og derfor gerne vil have I går, så han kan få lækkerierne.

 

Det er her jeg ville starte.

 

Hvordan har han det med at få sat grænser i hverdagen, f.eks. at du stopper ham i noget han vil?

[Garfield]

Når en hund har kunnet være alene 8 timer uden problemer, kan den lære det igen.

Noget må have trigget hans adfærd og det kan være småting som en ferie eller andre ændringer.

 

Det er vigtigt at opretholde alenetid selv om man ikke har brug for at gå hjemmefra, det behøver ikke være den fulde tid, det er mere det at man går der skal vedligeholdes.

 

Jeg synes du skal prøve at få gjort ham rigtig, rigtig træt dagligt i en uges tid, f.eks. gennem hundeleg og mentale opgaver, og starte alenetræningen op derefter.

 

Skab nye rutiner, som ligger helt fast.

Eks.: Efter aktivering/tur satte jeg mig til computeren og arbejdede. Imens spillede anlægget rolig musik. Efter nogen tid sådan vil Mika lære at det er tid til at slappe af og sove, når du kører den rutine.

 

Yderligere ville jeg give ham sele på, inden jeg selv gjorde mig klar til at gå ud. Dette vil efter nogle gentagelser blive signal til at han skal med - og at han ikke skal med. hvis selen ikke kommer frem. Her plejer jeg at sige "bliv hjemme", som med tiden også bliver er forståeligt signal.

 

Giv ham opgaver/godbidsøg evt. en kasse med alt muligt i + godbidder mellem sagerne i et andet rum og lad ham selv søge derind.

 

De fleste hunde har fint styr på, at man forsvinder ud af hoveddøren og derfor slapper de af på strategiske steder hvor de kan holde øje med udgangen, derfor kan man blive snydt af at hunden f.eks. slapper af, mens man selv er i soveværelset og den i stuen, hvis den derfra har udsyn til udgangsarealet.

 

Søg af overlækre godbidder/legekassen kan senere gives når han skal forlades. Evt. kan noget af foderet inddrages, så han bliver ekstra sulten og derfor gerne vil have I går, så han kan få lækkerierne.

 

Det er her jeg ville starte.

 

Hvordan har han det med at få sat grænser i hverdagen, f.eks. at du stopper ham i noget han vil?

 

 

Jeg synes ikke der er noget problem med at sætte grænser for ham. Det klarer han ret fint. Han er helt med på hvad et nej betyder, og det bruger vi bla når ikke han skal følge os rundt i lejligheden eller andet. Så blir han bedt om at ligge sig ned og det accepterer han. Han kan dog have svært ved det hvis han fjoller rundt på græsplænen. Så vil han gerne bide i snoren og det er ikke altid han accepterer et nej. Men han er jo selvfølgelig også bare et barn.

 

Jeg vil forsøge at sætte nye rutiner for ham som han kan forholde sig til. Nu er jeg jo lidt usikker på hvordan det bliver når den lille kommer, jeg har termin imorgen så det er lige om hjørnet. Så sker der jo igen forandringer for ham selvom jeg vil gøre alt jeg kan for at han stadig får sin aktivering og rutiner.

Jeg kunne jo godt tænke mig at forsøge mig med at han kun er i stuen når han skal være alene, for han er ekstremt fokuseret på døren. Tænker det vil være godt at afgrænse ham til noget mindre. Så er jeg i tvivl om jeg skal rulle gardinerne for så ikke han kan se ud. Han holder jo øje med alt der foregår udenfor, og vi har en trappe lige ude foran hvor folk går op og ned. Og hver gang han hører noget springer han op og skal følge med. Så må det også være svært for ham at slappe af tænker jeg. Omvendt er jeg i tvivl om det stresser ham mere at han ikke kan se det han hører.

[Ninjamor]

Jeg synes ikke der er noget problem med at sætte grænser for ham. Det klarer han ret fint. Han er helt med på hvad et nej betyder, og det bruger vi bla når ikke han skal følge os rundt i lejligheden eller andet. Så blir han bedt om at ligge sig ned og det accepterer han.

 

Her skal du være opmærksom på, at et forbud mod at følge efter faktisk kan øge motivationen for at gøre det og dette modvirker målet - at han har det fint med at være for sig selv.

 

Han kan dog have svært ved det hvis han fjoller rundt på græsplænen. Så vil han gerne bide i snoren og det er ikke altid han accepterer et nej. Men han er jo selvfølgelig også bare et barn.

 

Næh, han er en ung hund og ikke en hvalp/barn

 

Jeg vil forsøge at sætte nye rutiner for ham som han kan forholde sig til. Nu er jeg jo lidt usikker på hvordan det bliver når den lille kommer, jeg har termin imorgen så det er lige om hjørnet. Så sker der jo igen forandringer for ham selvom jeg vil gøre alt jeg kan for at han stadig får sin aktivering og rutiner.

 

Forandring i sig selv betyder som regel ikke det store

 

Jeg kunne jo godt tænke mig at forsøge mig med at han kun er i stuen når han skal være alene, for han er ekstremt fokuseret på døren. Tænker det vil være godt at afgrænse ham til noget mindre.

 

Hvorfor mener du, at det skulle gavne ham at blive afgrænset?

 

Så er jeg i tvivl om jeg skal rulle gardinerne for så ikke han kan se ud. Han holder jo øje med alt der foregår udenfor, og vi har en trappe lige ude foran hvor folk går op og ned. Og hver gang han hører noget springer han op og skal følge med. Så må det også være svært for ham at slappe af tænker jeg. Omvendt er jeg i tvivl om det stresser ham mere at han ikke kan se det han hører.

 

Det er individuelt hvordan hunde har det med at kunne se ud. Især vagthunde kan det være skidt for da de så holder øje med alt.

[Garfield]

Her skal du være opmærksom på, at et forbud mod at følge efter faktisk kan øge motivationen for at gøre det og dette modvirker målet - at han har det fint med at være for sig selv.

 

 

 

Næh, han er en ung hund og ikke en hvalp/barn

 

 

 

Forandring i sig selv betyder som regel ikke det store

 

 

 

Hvorfor mener du, at det skulle gavne ham at blive afgrænset?

 

 

 

Det er individuelt hvordan hunde har det med at kunne se ud. Især vagthunde kan det være skidt for da de så holder øje med alt.

 

 

Ok. Igen så læser man bare alle steder at man ikke skal lade hunden følge med.

Ift afgrænsning er det fordi han går fra det ene rum til det andet og leder efter os når han er alene. Da jeg filmede ham satte han sig først i soveværelset og hylede, så i badeværelse og hylede og til sidst i stuen og hylede. Og så har det fungeret for mange andre har jeg læst, men det selvfølgelig ikke sikkert det fungerer her. Tænkte bare det ville være værd at prøve når han sådan går rastløs rundt i hele lejligheden.

[Smil_til_verden]

Først og fremmest synes jeg at det er nogle rigtigt gode råd du har fået indtil nu i tråden.

Derudover vil jeg gerne komme med min egen erfaring af hvad der har virket med vores unghund der også skulle lære at være alene hjemme forfra efter at jeg havde været sygemeldt i en periode hvor jeg gik alene hjemme med ham fast og hvor han også knyttede sig stærkt til mig (det er han nu stadig) og fik svært ved at blive ladt alene.

 

Vi startede simpelthen forfra med at øve at gå i små momenter. Sørgede for at komme op i så god til at han kunne nå at slappe af igen efter sin gåtur og så går jeg altid sidst (fordi sådan er vores mødetider bare). Inden vi går siger vi højt og tydeligt "hej hej" med en glad og rolig stemme og så lukker vi døren, låser og går. I en periode øvede vi det ved at når han fik mad (morgen og aften får han ca. 1/4 af sin dagsration i skålen, resten bruges til belønning og fodersøg i løbet af dagen) så sagde vi hej hej, gik og lukkede døren og kom så ind igen med det samme. Det kan sikkert også gøres med godbidder det passede bare fint ind i forhold til hans måltider. Og så trappe op på den måde. Men vigtigst af alt så skal JEG ikke være stresset eller urolig over hans reaktioner, det fanger han med det samme og så bliver han utryg. Det er her jeg har arbejdet allermest og det har virkelig gjort en stor forskel for os. Grunde til at jeg skriver det her, er at jeg tænker at du måske godt kunne have det på samme måde at du bliver lidt nervøs over han reaktion og måske ubevidst bliver lidt anspændt fordi du virkelig ønsker at det skal gå godt. Og at han så også reagerer på det.

 

Men selvom vi har en meget kontaktsyg hund så begrænser vi ikke kontakten men sørger for at prøve at dække hans behov på en konstruktiv måde. Der er selvfølgelig regler og f.eks. når jeg laver mad så skal han ligge pænt ned (og ikke lige bag mig så jeg falder over ham - igen ).

Når vi kommer hjem så tager vi overtøj af og pakker ting ud f.eks. .Herefter får han en kommando det kan være sit, dæk, rul, pote, det er ligegyldigt og helst ikke det samme to dage i træk og så belønning med en godbid. Så hilser vi lige og så er det overstået og det ritual vi har fået opbygget er lavet udfra at det gerne skal være roligt og rart at vi kommer hjem og ikke stressende for ham, da han er en hund der nemt kan køre lidt op.

 

Så når jeg lige skriver det op har vi egentlig lavet en del små rutiner for at øve hans alene-hjemme adfærd, men vi har gjort det lige så stille og i små bidder og prøvet os frem udfra hvad vi kunne mærke han reagerede på. Jeg har nemlig også læst en masse i bøgerne og på nettet og problemet er bare at der er så mange meninger og "gode råd" fra alle mulige, så nogle gange er man nødt til lige at træde et skridt tilbage, og så bruge sin sunde fornuft og se på sin egen hund, man er jo trods alt den der kender den bedst og ved hvordan den vil reagere på forskellige situationer.