Dalton Skrevet Januar 13, 2015 Rapporter Share Skrevet Januar 13, 2015 Hej alle. Håber i kan hjælpe mig med et godt råd. Jeg vil gerne lære min labrador at gå tur uden snor. Min hund ELSKER at løbe frit (i hundeskoven), så har ikke turde at tage snoren af ham når vi går tur inde i byen, da jeg ved at han vil spænde afsted og undersøge ALT. Når vi er i hundeskoven kan jeg snildt kalde ham til mig uden problemer og selvom han løber flere meter frem, så vender han altid tilbage til mig, han orientere sig konstant om hvor jeg befinder mig. Hvordan skal jeg træne ham til at når vi går inde i byen, så må han max gå 1-2 meter foran mig og ikke løbe pludselig over vejen eller ind i en have? Når vi går tur i byen, så piver han konstant fordi han gerne vil slippes løs og løbe. (utroligt irriterende som jeg bøvler at vænne ham af med, folk tror jo at jeg mishandler ham). Håber i kan hjælpe mig på den ene eller anden måde. Hilsen Camilla Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
AnneMangetal Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Hej alle. Håber i kan hjælpe mig med et godt råd. Jeg vil gerne lære min labrador at gå tur uden snor. Min hund ELSKER at løbe frit (i hundeskoven), så har ikke turde at tage snoren af ham når vi går tur inde i byen, da jeg ved at han vil spænde afsted og undersøge ALT. Når vi er i hundeskoven kan jeg snildt kalde ham til mig uden problemer og selvom han løber flere meter frem, så vender han altid tilbage til mig, han orientere sig konstant om hvor jeg befinder mig. Hvordan skal jeg træne ham til at når vi går inde i byen, så må han max gå 1-2 meter foran mig og ikke løbe pludselig over vejen eller ind i en have? Når vi går tur i byen, så piver han konstant fordi han gerne vil slippes løs og løbe. (utroligt irriterende som jeg bøvler at vænne ham af med, folk tror jo at jeg mishandler ham). Håber i kan hjælpe mig på den ene eller anden måde. Hilsen Camilla For nu at sige det som det er, så kan jeg ikke se pointen. Og er det i øvrigt risikoen værd? Dels er der risikoen for at han skrider ind i nogens have for at jage en kat/hilse på en hund, dels at han kan blive kørt ned og sidst men ikke mindst, skal han jo være under kontrol, med mindre du vil tage en bøde for det. Hvis du mener at han skal have lidt større frihed, så køb en flexline. Den kan du få op til 8 meter (10 meter i Tyskland). Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PBC Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Jeg er for såvidt enig med AnneMangetal (du burde hede AnneMangepenge, det ville falde lettere ) i at der ikke rigtig er nogen grund til at gå med hunde uden snor, steder hvor det er farligt - i byer, langs veje osv. Jeg mener dog, at det kan være en rar ting at hunden kan, hvis man går på fx en nedlagt banelinje, hvor man kan se langt omkring, men hvor hunde naturligvis ikke må løbe løs og jage rundt med fugle mv i omgivelserne, men gerne gå sammen med en på stien. Jeg har følgende kommandoer: "På Plads" - giver sig selv, det er ved siden af mig og tæt på med stort set konstant kontakt "Gå pænt" - det er indenfor 2 m fra mig - i line eller uden. den bruger jeg til transport, når vi skal fra A til B - fx. ud og træne "Her" - bruger jeg for at fortælle mine hunde at de må gå lidt mere frem og tilbage indenfor 5-8 m, men de må ikke gå på jagt (ud til siderne og ind i buskadser osv) bare blive på stien og fise lidt rundt. Den bruger jeg når jeg lufter steder hvor hundene egentlig godt må løbe løs, men hvor jeg ikke vil have at de vænner sig til at jage for sig selv "Ja" - betyder fri - og den bruger jeg kun på områder hvor hundene må strække helt ud og tage nogle store runder - op til 100 m. der er kun 2 områder (i hele verden ) hvor mine hunde må det. En eng her hvor jeg bor og en eng ved vores sommerhus. Det du gerne vil lære din hund er "gå pænt" uden line, så vidt jeg forstår. Du finder et område og en sti, hvor du normalt kan slippe hunden løs - og så siger du "gå pænt" og tager den normale line af men har en 4 m line på (for en sikkerheds skyld hvis du mener det er nødvendigt). Nu lokker du hunden til at blive i nærheden af dig hvergang den når din grænse på 2 m, ved at sige lyde, vise den legetøj, give godbidder. Du ændre gangretning ofte og opgaven er, at hunden aldrig udnytter linens længde. Det kræver en masse energi - træn kun 2 minutter første gang. Så kan den løbe lidt løs, som den plejer og du kan efter 5-8 minutter træne "gå pænt" 2 minutter igen, bliv ved og øg tiden, som hunden går pænt op til 5 minutter. Når du er sikker på at hunden helt forstår, hvad du ønsker finder du et åbent areal og træner det samme (det er sværere end på en sti). Det er en lidt hård øvelse for hunden (og for dig) for det kræver bunker af energi fra dig og meget selvkontrol for hunden, men det er en skøn ting, at hunden kan, når det er lykkedes. Næste skridt at at gøre det i samme i områder (parker - hundeskove) hvor der er distraktioner, men tag god tid. Det haster ikke. Og brug det aldrig, hvor der er fare for at hunden kan blive kørt ned eller hvor det kan gå galt. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Hofferne Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Er enig med Anne - brug en flexline, så er du på den sikre side. Og så lyder det for mig som om du mere har brug for at træne at gå tur i snor, derfor det var nok dér jeg ville sætte ind, hvis det var mig :blink: Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst DorteDK Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Jeg er enig med Anne, jeg ser heller ikke lige hvorfor han skal gå uden snor? og slet ikke inde i byen, jeg synes det er alt for farligt... også i nogle kommuner kan det være en pligt altid at holde hunden i snor. Selvom min lab Zeus går temmelig pænt uden snor ville jeg aldrig gøre det i byen - villakvarterer mv. Min personlige mening er, at man aldrig kan have 100% kontrol over sin hund. Jeg hader dog selv at komme gående med mine i snor også kommer der en der går "løs" - selvom jeg kan godt se forskel på om ejer har kontrol eller ikke over hunden. Men for sikkerhedens skyld, ser jeg ikke det er nødvendigt at gå med en hund i byen uden snor. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PBC Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Det gode ved at lære hunde at gå uden line og holde sig i kort afstand er at det samtidig opbygger andre gode ting, som kontrol via stemme og kontakt. Det har man altid brug for. At hunden er i hånd også uden line på. Jeg træner det ved at tage hundene med ud efter avisen, med når jeg går ud med skræl osv. De er med og skal blive hos mig og gå med ind igen. ----- altså jeg vækker dem ikke for at gå med, hvis de sover, men hvis de alligevel tuller lidt rundt... så siger jeg "ja, du kan gå med".... man siger så meget, men det virker fint. Jeg snakker med hundene hele tiden. De ved det er til dem når der er øjenkontakt, når jeg taler. De lærer en masse af det og kontakten øges dag for dag. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
AnneMangetal Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 At gå uden snor, handler jo om dét PBC skriver - impulskontrol. Og det lyder virkelig ikke til at hunden har den basale impulskontrol (det har min den store heller ikke, så det er altså ikke noget jeg kritiserer). Vi almindelige dødelige glemmer nok at træne den basale impulskontrol, for vi bruger det jo ikke rigtig til noget. Jeg har så været heldig med den lille, hun kan det af sig selv. Dog er hun altid i snor langs veje m.m. Men en jæger vil lægge meget træning i impulskontrol, enten bevidst eller ubevidst. Og at PBC's hunde kan kontrollere impulser, er enten fordi der er trænet hårdt og målrettet, eller fordi han har hunde med naturlige indlæg, og han ubevidst træner og vedligeholder det gennem hundens liv. Og så er jeg enig med Hofferne i at det nærmere er det at gå i snor der skal trænes:-) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
korvis Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Jeg kan slet ikke se nogen grund til at gå med hunden løs i byen..?? Det ville IMO være mere oplagt at lære den at gå pænt i snor. Jeg vil så absolut ikke anbefale flexline til brug i byen. Jeg synes flexline er godt til de steder hvor man egentlig gerne ville lade hunden gå løs, men hvor man af én eller anden grund ikke må/vil/tør. Med flexlinen er det umuligt at styre hunden til siderne, og det kan være livsfarligt i bymiljø. Har et eksempel på rimelig tæt hold, hvor en hund i flexline pludselig rendte til siden, ud på vejen, og blev kørt ned. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PBC Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Ja det er nok impulskontrol, men jeg kalder det kontakt og "i hånd". Jeg har trænet det meget og målrettet. Træner det som sagt hele tiden. Det betyder naturligvis begrænsninger for hundene, men i endnu højere grad muligheder, for de kommer meget mere med mig på den måde - og i alle situationer. Maggie skal ikke på jagt før hun er færdigtrænet - formentlig til næste jagtsæson og så starter vi blødt. Men hun har været med på een jagt, hvor hun har "gået pænt" altså med og uden line sammen med mig - også i driverkæden. Det er vigt at jagthunde ved at de ikke er på hele tiden, men også kan stå sille 30-60 minutter eller gå sammen med føreren. Også op og ned af jagtvogn sammen med 25 jægere og 12 andre hunde osv. Jagtsocialisering kunne man kalde det! Også sådan en tur (vi var der kun 1½ time) kræver meget kontakt og "i hånd" træning - eller impuls kontrol om du vil. Og 1½ time er nok når man er 8 måneder. Bonnie var også med. Hun gik på jagt Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PBC Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Jeg ved ikke om alle har glemt det, men vi blev ikke spurgt om hvor det er en god ide at gå med hunde uden line, men hvordan man trænet det. Lidt moralisering kan være ok, men kunne da godt suppleres med gode træningsråd, som efterspørges, synes jeg. Jeg er meget enig i at flex line kun bør bruges hvor hunden egentlig kunne gå løs hvis det var tilladt. det er falsk trykhed, når den går flere meter foran føreren på et fortov. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Jane Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Jeg benytter mig af at den lille hvalp holder sig tæt på. Hver gang hvalpen af sig selv tilbyder at gå pænt ved min venstre side, hvilket i starten er tilfældig, får den ros og godbid og det er for hvert skridt. Langsom øges kravende og til sidst sættes der signal på. For mig har det været ren win, win. Jeg har en hund, der ikke trækker i snoren og går fri ved fod. To fluer med et smæk. Snoren bliver kun brugt, som en sikkerhed og jeg er enig i, at inde i byen og hvor der er trafik, da har man snor på sin hund. Går jeg steder hvor mine hunde har begrænset frihed, hvor de gerne må gå lidt foran, da har jeg gjort det samme, at de har fået ros og godbidder, når de selv har tilbudt adfæren og igen har jeg til sidst sat et signal på. Det giver også hunden mere frihed, at den er lydig. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Hofferne Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Jeg ved ikke om alle har glemt det, men vi blev ikke spurgt om hvor det er en god ide at gå med hunde uden line, men hvordan man trænet det. Lidt moralisering kan være ok, men kunne da godt suppleres med gode træningsråd, som efterspørges, synes jeg. Jeg er meget enig i at flex line kun bør bruges hvor hunden egentlig kunne gå løs hvis det var tilladt. det er falsk trykhed, når den går flere meter foran føreren på et fortov. Du har en fin pointe her, men det var faktisk fra min side ment som et råd, og ikke for at moralisere TS skriver at hunden sagtens kommer i hundeskov o.lign. men at den er "irriterende" når den går tur i snor, hvilket den gør når de går i byen. Der er to måder at løse problemet på: enten at lære den at gå løs alle steder (stort arbejde), eller at lære den at det er OK hyggeligt at gå tur i snor. Derfor var mit råd at træne at gå i snor fremfor at gå løs i byen. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
korvis Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Jeg ved ikke om alle har glemt det, men vi blev ikke spurgt om hvor det er en god ide at gå med hunde uden line, men hvordan man trænet det. Lidt moralisering kan være ok, men kunne da godt suppleres med gode træningsråd, som efterspørges, synes jeg. Det er jeg ikke helt enig i. Når nogen spørger hvordan de indlærer noget der er rigtig dumt, ja faktisk potentielt farligt - skal man så lære dem det? Det svarer vel til at hvis nogen spørger mig hvordan de skal lære deres lille hvalp at springe over et 60cm højdespring - skal jeg så sige "det vil skade din hvalp, men sådan her indlærer du det"..?? At jeg overhoved kommenterede i tråden var udelukkende fordi jeg ville sætte en tyk streg under det, at det er en rigtigt skidt idé at gå med en løs hund i bymiljø. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
AnnaS Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Først: Er du sikker på han piber, fordi han vil løbe løs? Og ikke fordi han er nervøs? Her hvor vi bor er der et stisystem, der består af fortov og cykelsti. Her har Totte i lang tid løbet uden snor. Og han ved at konsekvensen ved ikke at gå pænt (Læs: som jeg vil have det) er at han får snoren på. Før han fik lov at gå løs her, har han været løs i hundeskove, strand og hundegårde. Og jeg forsøgte at lære ham at gå pænt i snor. Med kommandoen "gå på plads" går han 1-2 m foran mig, som du godt vil have din hund skal lære. Jeg har lært ham det ved at bruge en kort hundesnor (ikke fleksline) og så på en gåtur kun øve i at gå max 2 m foran mig. Når han så gjorde det, roste jeg ham og sagde "dygtiiiiii gååå på plads". Dette er jeg blevet ved ved. Og selvom Totte er over 2 år, øver vi det stadig. Det er nemlig min erfaring at alt det, han lærer er noget, der aktivt skal holdes ved lige, så Totte hele tiden er bevidst om hvad jeg forventer af ham. Også mht. øvrige kommandoer. Derudover har jeg lært ham en del andre kommandoer, fordi jeg også mener at de er en del af det samlede "gå pænt i snor". Så holder han også nemmere fokus på mig. Han er så velopdragen at han kan komme med så meget som muligt. Og så han får så meget selvkontrol at han lytter efter hvad jeg siger, så han ikke ender i situationer, hvor han kommer til skade. (det er jo ingen garanti). "På plads" benyttes, når han skal hen og stå ved min venstre side. Som når vi skal vente, for at gå over vejen. "Okay" er tilladelse til at gå over vejen. Han ved også at når jeg siger "vente", skal han stoppe, hvis han f.eks er for langt fremme i flekslinen. Eller ikke skal spurte hen til hunde, der kommer os i møde. Så stopper han op og venter, til jeg har indhentet ham. Eller han stopper/sætter sig ned og venter på tilladelse til at hilse. HVIS han ikke får stoppet op og linen strammer, stopper jeg konsekvent op istedet for at råbe efter ham eller hive i snoren. Det har lært ham at kigge sig tilbage og bliver jeg stående, kommer han selv tilbage på plads uden at jeg skal sige det til ham. Det er iøvrigt noget, han selv har fundet på. Og nogen gange kommer han galopperende og hopper på plads med fuld fart, mens han kigger på mig. Som om han siger "her er jeg, er jeg ikke dygtig?" "Tilbage" betyder at han er gået et sted hen, hvor han ikke kan komme videre med snoren, eller hvor jeg ikke ønsker det. F.eks cykelstien eller en ting han har snoet sig rundt om. Så vender han tilbage på fortovet eller vikler sig selv ud. Så forbinder han heller ikke altid ordet "kom" eller "her" med noget han ikke må. "Bak" bruger vi f.eks hvis han har forvildet sig ind i et snævert krat. Han er jo immervæk en lille hund og kan ikke altid med egne kræfters hjælp forsere et krat. "Ind til siden" betyder at han skal gå så langt ind til siden som muligt i den side han går med snoren. Hvordan han så lige kan finde ud af, hvordan man gør uden snor, må du ikke spørge mig om. For det kan jeg ikke svare på Ikke mindst har jeg benyttet mig meget af håndtegn, så jeg ikke altid skal råbe efter ham. Især når han render løs, er det rart f.eks at kunne pege i den retning man gerne vil have ham til at gå. Eller vinke ham tilbage til mig selv. Alt dette har krævet en stor indsats for os begge og jeg frygtede lidt at jeg altid ville være nødt til at blive dirigeret via kommandoerne. Men min erfaring er at Totte bruger sin hjerne mere. Og det synes jeg bevirker at Totte bliver mere selvstændig og selvhjulpen. Han knytter i hvert fald ind imellem kommandoer sammen på en måde, som jeg ikke har lært ham. Dette gør nu at Totte kan følge stisystemet ned til et stort græsområde, langs vejen til en skole, gennem et lille stykke skov. INDTIL vi kommer til en trafikeret vej, hvor han får snor på ca. 25 m. før vejen. Han hilser på hunde og mennesker, vi møder, HVIS han får lov. Og lader cyklisterne kører på cykelstien. MEN mister Totte sin impulskontrol glemmer han alt om kommandoer og er ikke til at få kontakt med. Heller ikke selvom jeg vifter med godbidder foran den madglade hund. Eller hopper og danser og siger sjove lyde. Jeg træner hans impulskontrol ved bla. at kaste hans yndlingslegetøj men han må ikke løbe efter det. Han skal gå på plads ved min højre side, mens jeg sidder på hug. Først var det med en synlig godbid, som han så fokuserede på, mens jeg kastede. Når han så blev siddende roste jeg ham. Nu kan han gøre det uden at blive lokket med en godbid. Men uanset hvor meget selvkontrol, han får, vil jeg ALDRIG turde slippe ham løs i trafikken. Der tænker jeg at han er en hund og jeg tror han har for meget instinkt til at jeg ville turde risikere min elskede Totte. Håber det var lidt hjælp. "Edit" Hvis vi ser en hund komme imod os i snor. Får Totte straks snor på. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PBC Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Bravo AnnaS Det er nemlig hele pointen, man har konstant kontakt og hunden er i hånd uanset om den har line på eller ej og det er et mål i sig selv. Masse af kommunikation verbalt og med signaler. Især signaler er fine til at give "tilladelser" for det bliver samtidig belønning for at tage visuelt kontakt. Man får en meget mere behagelig hund at gå tur med og arbejde med. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Ninjamor Besvaret Januar 13, 2015 Rapporter Share Besvaret Januar 13, 2015 Camilla, du skriver intet om din hunds alder? Nå, men jeg tilslutter mig hylekoncerten og foreslår, at du glemmer tanken om at han skal være løs i byen på gaderne. Jeg ser det også fra bilistens synspunkt, hvor irriterende er det ikke lige at spotte en løs hund på fortovet og ikke ane, om det er nu man får kørt en hund over? Når du siger, at hans dagsorden er at spæne rundt og undersøge, så er pointen med at han skal være løs på gaden ikke til at få øje på. Du kan forhindre ham i at blive opkørt (og pibe) ved at beskæftige ham på turene, så I laver noget sammen og han ikke kun går og venter på at blive sluppet løs. Min "opskrift": Tilbyd øvelse/aktivitet med få skridts interval, så han lærer, at du giver oplevelserne og at det derfor er hos dig, det betaler sig at være. Først aktiviteter meget tæt efter hinanden derefter kan du begynde at gå lidt længere mellem aktiviteterne, som i øvrigt skal tilbydes imens han stadig er i løs line og før han begynder at pibe. Ativiteterne skal lægges så tæt, at han ikke begynder at interessere sig for andet. Når du kommer dertil at han forventer aktivitet sammen med dig, kan du lægge signal på hans "gå pænt" og dermed har han lært at gå i line uden at trække eller pibe. Hvis du mangler input til aktiviteter kan du se i bogen "Sjov på turen med din hund" Noget helt andet er, at det betaler sig at have 3 dele med på turene. Den del hvor din hund får sine behov for at undersøge mv. dækket. Den del hvor I laver noget sammen og endelig den del, hvor du er chefen og din hund skal gære det, du vil have f.eks. gå fra A til B uden at snuse. Hvis du får disse tre dele med er I godt dækket ind til hvad turen måtte bringe. Giver det mening? Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.