Hormonhelvede - Hvordan reagerede jeres hanhund??

[Garfield]

Hvordan kom jeres hanhunds teenageperiode til udtryk?

Hvor gl var den da det startede, og hvornår stoppede det?

Hvad gjorde i anderledes?

[Amocca]

Den første havde ikke nogen nævneværdig første teenageperiode. hun glemte dæk i en periode og begyndte at gå lidt længere væk når hun var løs, men ikke noget der var generende. Hendes mentale modning derimod var belastende. Mest fordi hun blev totalt klæbe- og pivekræ. Hvis hun ikke fik opmærksomhed, så kravlede hun op af mig mens hun peb og peb

Udover at ignorere dette, så gjorde jeg aldrig rigtigt noget anderledes med hende. Satte træningskriterierne lidt ned, hvis der var øvelser hun pludselig havde "glemt", men ellers ikke.

 

Nummer 2 havde aldrig rigtigt nogen udsving - men hun er også sådan lidt... mentalt udfordret? så selvom hun har været i løbetid og snart bliver 4 år, så er hun egenlig bare stadigvæk en meget stor hundehvalp.

 

Nummer 3 er knap 12 uger nu, de siger at FT'ere bliver små helvedeskøtere når de rammer modningen - så det bliver spændende

 

Edit: ups, kan se du spørger til hanhunde. Alle mine er tæver, så der kan jeg ikke hjælpe

[Beaglepack]

Hvis hunde har en teen periode er det ikke noget jeg har observeret.

 

Jeg har 3 han hunde og ingen af dem har været anderledes i en given periode. Det eneste man kan sige de gjorde var at begynde og lette ben. Det skete cirka mellem 6-9 måneders alderen. Ingen af dem har været sådan at de skulle på rende tur - altså ville stikke af .

Efterfølgende reagerer de da på tæver i løbetid - der kommer lidt sirene på ind i mellem - men man kan ikke sige de er utålelige på det område.

Jeg/vi har ikke gjort noget anderledes. De er bare vokset til. Jeg har aldrig hængt mig i at nu har de nået den eller den periode - det er overgange som bare er sket glidende - men måske har jeg bare været heldig selvom det så er lidt mærkeligt når nu jeg har 3 hunde at ingen af dem har været i den retning? Men måske kunne det være fordi jeg bare ikke går op i lige den slags ?

[Buddha]

Jeg kan ikke præcist huske hvad alderen var, men omkring 7-8 måneders alderen og nok igen omkring 1,5 eller 2 år, synes jeg mine har været lidt heftige Min ældste blev meeeeega horny da der var løbetid men med tålmodighed og en masse baldrian/bachs rescue remedy, er det gået over med alderen og nu er det et minimum af gener, når alle omkring os har hunhunde i løbetid.

 

Den yngste er fanme så sød og nem, han var vist mest vild når vi legede eller han syntes vi skulle lege (bed hårdt og sådan) og ekstra provo overfor vores ældste hund. Masser af energi også.

 

 

For begge, har vi brugt meget at gå og cykle lange ture, så de fik brændt krudt af og var for trætte til rigtigt at lave ballade hjemme. Og så en HEL dag i ny og næ, hvor der overhovedet intet skete, andet end frossen kong eller tyggeben og mikro tisseture, så de også fik slappet godt og grundigt af

 

Perioderne kan vel nok føles lange når man står i det, men synes at mindes at det tog omkring en måneds tid pr gang (ikke konstant, naturligvis).

[Gæst DorteDK]

Begge mine blev ret pigeinteresseret - og mega liderlige når hun hunde var og er i løbetid min den gamle er snart ovre det meeeeeeeeeen han går også mod de 9 år - men de har begge vist stor interesse. Dog har jeg så fået trænet Zeus at ignorer den duft - og i dag er han ligeglad - det tog mig et år næsten - at lære ham, og han var ret streng - stresset og hev og sled i snoren når piger var i løbetid.

 

Ellers det samme som Buddha

[Aussiepower!]

Jeg har haft to hanhunde fra hvalp af, ved ingen af dem har jeg bemærket nogle særlige forandringer i teenage alderen, og jeg har ikke, bevist i hvert fald, gjort noget anderledes..

 

Hvornår Chivas blev interesseret i damer, synes jeg er meget svært at sige, for det har aldrig været sådan at bang, så var alle damer interessante. Med Chivas er det meget individuelt, nogle damer, sågar også steriliseret, er super lækre og andre er ikke specielt interessante, dårligt nok selvom de er i løbetid

Med når en tæve er interessant, så er han lidt af en pest, også nu i en alder af snart 9 år, tilgengæld tror jeg at han var omkring 4 år, inden han første gang opførte sig rigtig pestagtigt, i forhold til bestemte tæver

 

Men nej, deciderede definerbare teenageperioder har jeg ikke oplevet, synes jeg.

[Garfield]

Tak for jeres svar. Grunden til jeg spørg er fordi jeg forsøger, at finde ud af hvad der skyldes hormoner, og hvad der skyldes angst, ift hans adfærd.

Det ikke helt nemt at skille ad.

[Buddha]

Tak for jeres svar. Grunden til jeg spørg er fordi jeg forsøger, at finde ud af hvad der skyldes hormoner, og hvad der skyldes angst, ift hans adfærd.

Det ikke helt nemt at skille ad.

 

Kan du uddybe det?

[Garfield]

Kan du uddybe det?

 

Ja det kan jeg godt. Kunne jeg selvfølgelig bare have gjort fra start af. Men der er mange ting inde over lige nu, som jeg selv forsøger at finde hoved og hale i.

 

Miko har fået alene hjemme problemer, det snart ingen nyhed. Samtidig er han blevet meget udfarende overfor andre hunde. Der er ikke altid en rød tråd i hvem han gør det overfor.

Han er begyndt at knurrer angst af fjernsynet, og når nogen går forbi uden for vores lejlighed.

Her for snart 6 uger siden, fik han en kemisk kastration, da han virkede vildt stresset af alle lugtende. For snart 2 uger siden opstartede vi Clomicalm ifm vores adfærdstræner og hans såkaldte angst. Miko er ca 16 mdr gl.

 

Det jeg så synes er svært, det er hvad der skyldes hvad, og hvad der påvirker hvad. Miko er blevet meget mere rolig på gåturene(når ikke der altså er andre hunde), dette tænker jeg skyldes den kemiske kastration. Han slikker ikke mere i alt muligt klamt, han er ikke så distret og hiver og flår ikke snoren mere for at komme rundt og snuse. Han går helt stille og roligt.

 

Hans udfarenhed kan jeg blive i tvivl om hvad skyldes, om det er ren og skær angst, eller det kan skyldes hormoner noget af det. Hans alene hjemme problemer startede for længe siden, og nu forlader vi ham slet ikke. Andet end når vi selvfølgelig træner alene hjemme.

 

Men når han så ind imellem er så rolig, så får jeg lige den tanke at, bare det ikke er Clomicalmen som er ved at gøre ham apatisk. Altså, det hele kører rundt. Men han er motiveret for træning, meget endda. Han spiser, og er glad. Lige nu har han godt nok dårlig mave, det tærer jo lidt på hans kræfter, og gør det begrænset hvad han kan få at træningsgodbidder. Men med kogt kylling kommer man langt.

 

Men kan du følge mig i det hele? Altså det er lidt en omgang rod.

[PinPoynter]

En anden bruger herinde, mener det var KimC? Havde en hund med alvorlige og lignende bivirkninger af kemisk kastration, det var et implantat hans hund havde, mener jeg.

[Gæst DorteDK]

Jeg havde og så kemisk kastration i tankerne for et års tid siden, men droppede det igen, det kan godt - jeg siger ikke det har - men det kan godt give de bivirkninger du skriver, altså det med at blive lidt udfarende mv.

[Garfield]

Han var allerede lidt udfarende overfor andre inden han fik den kemiske kastration. Og jeg ved godt at jeg sikkert blir slået oven i hovedet, fordi en kastration kan gøre det værre. Men vi har simpelthen ville give det et forsøg, mest i forhold til at han virkede sindssygt stresset over alle de lugte fra hunhundende i løbetid.

 

Men nu sidder jeg lige og tænker over en ting.:hmm: Vi er jo opstartet træning for halvanden uge siden, med masser af ros og godbidder på gåturen. Da vi startede det, havde han haft den kemiske kastration i ca 4 uger.

Jeg skrev længere oppe at han ikke længere slikker i alt muligt, og generelt er meget mere rolig. Kan det virkelig være træningen med godbidder som har gjort, at han er rolig, og ikke den kemiske kast. ? Han virker bare slet ikke interesseret i at snuse lige så meget som han har gjort. Og slikker overhovedet ikke i noget. Men kan det være pga godbidderne? Ville hormonerne ikke ´vinde over godbidderne´, hvis det virkelig var det?

Til gengæld er vi sluppet af med forhudsbetændelse efter den kemiske. Det er satme nice.:klap:

Men ja jeg ved godt der er dumme bivirkniner ved den. Også derfor vi absolut ikke ville gå direkte til alm kastration. Det ville jeg simpelthen ikke.

[Garfield]

Og noget andet........ Vil man overhovedet kunne se den rigtige effekt af clomicalmen ift den kemiske kast. ? Årh gud, jeg blir sindssyg!!! :damn:

[Buddha]

Ved kemisk kastration øges testosteronen faktisk - både i begyndelsen og når det engang begynder at aftage. Og de kan reagere som du også oplever. Det går så stille og roligt over, som den kemiske kastration begynder at virke normalt.

 

Ved en alm kastration vil man ikke opleve det samme, da der ikke er nogen stoffer indblandet. Men det er jo et svært valg at tage. De fleste er dog rigtigt glade for det, når det så er gjort.

 

Rolig, konsekvent, kærlig træning med godbidder virker altid, så det skal i selvfølgelig endelig fortsætte med.

[Retrieveren]

Min hund blev også kemisk kastreret, da han stressede virkelig meget over tis-pletter på gåturene. Peb, savlede, slikkede, og det rendte fra næse og mund konstant på ture.

 

Her hjalp den kemiske meget og han stoppede med at slikke i alt, klapre aldrig rigtig tænder mere og vi kan gå tur uden at han stresser over lugte.

 

Jeg oplevede ingen bivirkninger og fik ham sidenhen rigtig kastreret. Ville under ingen omstændigheder have gjort det hvis jeg kunne undgå det, men det var været en dejlig hjælp for min hund.

 

Jeg tror (men aner det jo ikke!) ikke at din hunds problemer skyldes kasterationen.

Ofte synes jeg man ser at hunde der har "en dårlig side" virkelig finder den frem i teenagealderen. Og ofte kommer den for at blive :-/ det kræver hårdt arbejde at komme ud over i hvert fald, men det lyder det til at I allerede er igang med.

 

Det er ikke for at være negativ, men det er bare min erfaring.

Udfald mod de andre hunde kan både være angst men også tillært adfærd fra tidligere angst. Altså at han på et tidspunkt gjorde det af angst, og nu gør det fordi han får et Kick ud af det. Der frigives jo en masse adrenalin når han gør det.

 

Og jo, jeg vil mene at hormoner er over godbidder - i hvert fald når hormonerne virkelig raser.

 

Jeg håber I har fundet en god adfærdsbehandler og at I får den hund I har drømt om, så dette blot er en bule på vejen.

Rigig meget held og lykke fremover.

[Buddha]

Og ps, jeg kan godt se at clomicalm er en ide ift alene hjemme træning, men umiddelbart ved i jo lige præcis ikke hvad som gør hvad lige nu, da det også først er omkring nu i kan se effekt af den kemiske kastration.. Jeg ville nok tage ham af clomicalm - hvis muligt, jeg kender det ikke rigtigt..?

 

Den kemiske vil gøre at han ikke er så interesseret i dufte på ture og give mere ro, interesse i godbidder, evt lidt lavere aktivitetsniveau.

[Garfield]

Nej jeg kan godt mærke at jeg er pisse bange for vi har spændt totalt ben for os selv. Hvad nu hvis vi reelt har ødelagt det 1/2 år frem, indtil den kemiske holder op med at virke?

Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad der påvirker hvad ift hans adfærd.

Aner ikke hvad der er teenage tendenser, den kemiske, medicinen, angsten, og hvad der ligger i det arbejde vi gør nu med ham.

 

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi overhovedet kan lære ham at være alene hjemme så længe han har den kemiske, hvis den går ind og fucker med hans adfærd i negativ retning. Det vil sige, at så har vi spildt 1/2 år..

[Garfield]

Jeg håber jeg har fundet en god adfærdstræner. Hun er oplært under Irene Jarnved, så det kan vel ikke gå helt galt. :blink:

[Buddha]

Nej jeg kan godt mærke at jeg er pisse bange for vi har spændt totalt ben for os selv. Hvad nu hvis vi reelt har ødelagt det 1/2 år frem, indtil den kemiske holder op med at virke?

Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad der påvirker hvad ift hans adfærd.

Aner ikke hvad der er teenage tendenser, den kemiske, medicinen, angsten, og hvad der ligger i det arbejde vi gør nu med ham.

 

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi overhovedet kan lære ham at være alene hjemme så længe han har den kemiske, hvis den går ind og fucker med hans adfærd i negativ retning. Det vil sige, at så har vi spildt 1/2 år..

 

 

Er helt sikker på at i ikke spænder ben, den kemiske skulle bare have tid til at nå det rigtige niveau. Det er selvfølgelig vigtigt at i træner fortsat på turene så han lærer at forholde sig til jer og være (nogenlunde) ligeglad med de andre hunde, med masser af belønning. Har adfærdsterapeuten talt med jer om begge dele? Tænker bare - hvis din hund stresser over alene hjemme delen, indvirker det jo også på jeres gåture. Måske man først skulle få lidt ro på, og så starte alene hjemme igen?

[Garfield]

Nej vi har ikke talt i detaljer omkring lige det, da tanken først igår gav mig en lussing. Vi startede ud med at få værktøjer til at håndtere ham ift de forskellige problemstillinger.

Men har skrevet en hulens masse spørgsmål ned til hende til vi skal se hende igen på tirsdag. Så må vi se hvad hun tænker.

[KimC]

En anden bruger herinde, mener det var KimC? Havde en hund med alvorlige og lignende bivirkninger af kemisk kastration, det var et implantat hans hund havde, mener jeg.

 

Ja, det var mig der have problemer med Suprelorin. Desværre gør Virbac ikke meget ud af at fortælle om bivirkningerne ved stoffet, de giver faktisk indtryk af at der ikke er nogen af betydning. Jeg blev ringet op af en der udgav sig for at være fra Virbac, og de lovede at der blev indberettet til Lægemiddelstyrelsen, som man skal når der er omfattende birvirkninger med lægemidler, om det er humanmedicin eller veterinærmedicin spiller i den forbindelse ingen rolle, proceduren er den samme.

Jeg fik aldig den samme hund ud af det, selv efter at virkningen skulle være ophørt, og måtte lappe på hans adfærd med specialkurser resten af hans liv. Godt et år efter den opringing bad jeg om aktindisgt i sagen hos Lægemiddelstyrelsen. Aktindsigt i hvad? Der var ikke nogen indberetninger på produktet!

Nu er jeg kureret for kemiske kastrationer af enhver art. Jeg blev rådet til det af en adfærdsdims, som jeg senere har fundet ud af har en ide om at alt bare skal kastreret, eneste undtagelse er hvis de allerede er det.

 

Hvad nu med Miko? Han er blevet udfarende, det blev Happy også. Jeg gik i gang med at træne impulskontrol, det betyder at hunden skal lære at man ikke bare gør noget uden at få lov. Jeg kan ikke begynde at redegøre for hvordan det gøres bedst, for hunde er forskellige, og det her er 3 år siden, måske er der kommet nye metoder til nu, men det hedder stadig impulskontrol. Impulskontrollen blev ikke en 100% løsning, men det hjalp noget. Jeg skulle være meget på vagt, og for hans vedkommende betød det et endeligt farvel til at løbe løs andre steder end i min indhegnede have. Surt for en stor hund der gerne ville strække lidt ud. Det var et af de problemer der ikke forsvandt da virkningen af Suprelorin aftog. Alene hjemme problemerne oplevede jeg ikke, men på det tidspunkt havde jeg en kastreret tæve i pleje som Happy kunne være sammen med.

 

Mht til spørgsmålet om hormonhelvede generelt, så har jeg intakte hanner og en intakt tæve i huset. Det kan godt være det lyder "ulækkert", men: En pensioneret dyrlæge har for mange år siden vist mig hvordan man tapper sæd af en hanhund, og det hjælper faktisk meget på hormonhlevedet. Hannerne ved at "det" kun foregår på et bestemt sted i huset (hvor gulvet bagefter nemt kan afskylles), og at de selv kan sige til når behovet er der. Det gør at de kan koncentrere sig om andet end tæver, og at en løbetid ikke bliver et helved. Jeg ved godt at de fleste synes det er ulækkert, "dyresex" og hvad ved jeg. Bare hak Dislike ved det her indlæg, det generer ikke mig. Men helt grundlæggende er det en lavpraktisk måde at løse et problem på. For min skyld kan andre løse problemerne på deres måde, som jeg løser dem på min måde.

Men hvis en producent af et stof til kemisk kastration tilsyneladende tilbageholder vigtige oplysninger om bivirkninger ved et produkt, bliver det noget nært umuligt for en hundeejer at overskue konsekvenserne af en valgt metode.

[Garfield]

Ja, det var mig der have problemer med Suprelorin. Desværre gør Virbac ikke meget ud af at fortælle om bivirkningerne ved stoffet, de giver faktisk indtryk af at der ikke er nogen af betydning. Jeg blev ringet op af en der udgav sig for at være fra Virbac, og de lovede at der blev indberettet til Lægemiddelstyrelsen, som man skal når der er omfattende birvirkninger med lægemidler, om det er humanmedicin eller veterinærmedicin spiller i den forbindelse ingen rolle, proceduren er den samme.

Jeg fik aldig den samme hund ud af det, selv efter at virkningen skulle være ophørt, og måtte lappe på hans adfærd med specialkurser resten af hans liv. Godt et år efter den opringing bad jeg om aktindisgt i sagen hos Lægemiddelstyrelsen. Aktindsigt i hvad? Der var ikke nogen indberetninger på produktet!

Nu er jeg kureret for kemiske kastrationer af enhver art. Jeg blev rådet til det af en adfærdsdims, som jeg senere har fundet ud af har en ide om at alt bare skal kastreret, eneste undtagelse er hvis de allerede er det.

 

Hvad nu med Miko? Han er blevet udfarende, det blev Happy også. Jeg gik i gang med at træne impulskontrol, det betyder at hunden skal lære at man ikke bare gør noget uden at få lov. Jeg kan ikke begynde at redegøre for hvordan det gøres bedst, for hunde er forskellige, og det her er 3 år siden, måske er der kommet nye metoder til nu, men det hedder stadig impulskontrol. Impulskontrollen blev ikke en 100% løsning, men det hjalp noget. Jeg skulle være meget på vagt, og for hans vedkommende betød det et endeligt farvel til at løbe løs andre steder end i min indhegnede have. Surt for en stor hund der gerne ville strække lidt ud. Det var et af de problemer der ikke forsvandt da virkningen af Suprelorin aftog. Alene hjemme problemerne oplevede jeg ikke, men på det tidspunkt havde jeg en kastreret tæve i pleje som Happy kunne være sammen med.

 

Mht til spørgsmålet om hormonhelvede generelt, så har jeg intakte hanner og en intakt tæve i huset. Det kan godt være det lyder "ulækkert", men: En pensioneret dyrlæge har for mange år siden vist mig hvordan man tapper sæd af en hanhund, og det hjælper faktisk meget på hormonhlevedet. Hannerne ved at "det" kun foregår på et bestemt sted i huset (hvor gulvet bagefter nemt kan afskylles), og at de selv kan sige til når behovet er der. Det gør at de kan koncentrere sig om andet end tæver, og at en løbetid ikke bliver et helved. Jeg ved godt at de fleste synes det er ulækkert, "dyresex" og hvad ved jeg. Bare hak Dislike ved det her indlæg, det generer ikke mig. Men helt grundlæggende er det en lavpraktisk måde at løse et problem på. For min skyld kan andre løse problemerne på deres måde, som jeg løser dem på min måde.

Men hvis en producent af et stof til kemisk kastration tilsyneladende tilbageholder vigtige oplysninger om bivirkninger ved et produkt, bliver det noget nært umuligt for en hundeejer at overskue konsekvenserne af en valgt metode.

 

 

Hvor er det forfærdeligt det du og din hund har været ude for. Det er godt nok klamt at der ikke er givet ordenlige oplysninger omkring produktet. Får jo helt ondt i maven. Håber godt nok ikke at Miko ender ligesådan, eller noget nær. Heldigvis har flere herinde haft gode erfaringer med det, men det ved man jo aldrig. Det jo lige som en alm kastration.

Jeg skal overhovedet ikke gøre mig til dommer over hvordan du afhjælper dine hunde, om det er på den ene eller anden måde. I min optik har det absolut intet med dyresex at gøre. Men folk må jo mene hvad de vil. Jeg synes bare det er godt, at du kender dine hunde så godt, at du ved præcist hvad der skal til for at gøre dem mindre frustrerede. Og hvorfor så ikke bare hjælpe dem?? Så det skal jeg slet ikke kommentere yderligere.

Miko var allerede udfarende inden vi valgte at give ham den kemiske. Og ja, jeg ved godt det kan gøre det værre. Men vi har simpelthen famlet i blinde og ikke vidst hvad vi skulle stille op med ham. Han er blevet mere rolig når han er ude at gå, og er ikke så fokuseret på lugte. Han går helt stille og roligt, med mindre han ser nogen andre hunde. Men det jo så ikke hver gang vi møder en hund at han reagerer negativt. Det er primært hunde på hans egen str. Små hunde ignorerer han gerne.

[KimC]

Nu er jeg kommet lidt i tvivl om hvad du mener med udfarende. Er det når i går forbi andre hunde, eller er han generelt impulsiv i alle sammenhænge? Byttedrift? Hvis det er andre hunde, er det så uanset køn, eller kun hanner?

Impulskontrol øvelserne brugte jeg fordi Happys jagtinstink gik amok, og alt der bevægede sig hurtigt eller peb blev til byttedyr. Som jeg skrev var succesraten her ikke 100%, men det havde dog en effekt. Faktisk kunne jeg se når det virkede, for hvis der løb en kanin forbi, gav det et lille ryk i ham,. Instinketet fyrede af, og det går stærkt. Tankeprocessen - hvor er mit JA? tager lidt længere tid, men nåede dog at stoppe ham, så der ikke skete noget.

Op til den kemiske kastration havde jeg brugt Happy som figuranthund på en række projekthundehold, hvor han også på grund af sin størrelse var god til at træne hunde med lineaggression. Så det sad så god i ham at det ikke blev noget problem ifb med den kemiske kastration. Detagerne i projekthundeholdene er godt instruerede inden øvelerne går i gang, og de kender deres hunds "sikkerhedsafstand", som også føreren af figuranthunden kender. Det er den afstand hvor det er muligt at gå forbi andre hunde uden aggresiv reaktion. Så begynder de at belønne deres hund for blot at kigge på figuranthunden. Sker der et udfald stopper belønningerne og man går væk fra figuranthunden. Jeg er ikke instruktør, og kan ikke rådgive dig til hvordan du skal gøre, jeg skitserer bare hvad øvelserne indebærer, så du kan danne dig et billed af hvad der venter jer. Det er mit indtryk at succesraten i de hold jeg har deltaget i er høj når det gælder lineaggression, og holdene er trods alt kun på 6-8 lektioner á 1 time. En hund med egenkønsaggression komer næppe til at lege med andre hunde af samme køn, men man kan gå på offentlige steder uden større problemer, men naturligvis skal man være på vagt over for uopmærksomme hundeejere.

[Garfield]

Se nu bruger du jo en masse fine ord jeg ikke aner hvad betyder.😂. Der er ikke et mønster i hvilke hunde han reagerer på. Nogle gange er det heller ikke kun hunde men også bare en person som kommer gående. Som regel gør han, andre gange knurrer han. Vi har af vores adfærdsbehandler fået at vide vi skal gå ind foran ham og skærme ham for det han reagerer på, og rose ham så snart han er stille. Det lyder lidt som du beskriver.

[KimC]

De hund ejeg har set i træning for den slags, gennemløb et program hvor ejeren tog kontakt til hunden, og holdt kontakten med godbidder indtil forstyrrelsen, hvad den end var, ikke længere udgjorde et problem. Hele tiden skulle ejeren sørge for at hundens sikkerhedsafstand - den afstand hvor hunden ikke reagerer uheldigt - ikke blev overskredet, men hunden skulle kunne iagttage den anden hund. Når først det sidder, oplevede ejerne at hunden af sig selv tog kontakt til dem når den så en anden hund, fik sine godbidder indtil de var passeret, og problemet for hunden løst ved at den anden hund nu var på vej væk. Når det fungerer kan man efterhånden mindske sikkerhedsafstanden. Men som Freddy W Christensen siger, det eneste to hundetrænere kan blive enige om er at den tredje tager helt fejl. De har alle deres metoder, og hvis det virker går det vel også.