Jeg er i syv sind om hvad jeg skal.

[Therese]

Fordelen er, at hanhunden ikke ændrer adfærd. Han er stadigvæk hanhund, men han kan ikke få hvalpe.

 

Ulempen er, at han stadigvæk er interesseret i løbske tæver.

Tak

[Aslan]

 

Ulempen er, at han stadigvæk er interesseret i løbske tæver.

 

Hmm ja så hjalp det jo ikke Oskar

 

Desværre

[Biene]

Hmm ja så hjalp det jo ikke Oskar

 

Desværre

 

Fordelen ved sterilisering af hanhund er, at man kan lade ham parre, og der ikke kommer hvalpe. Når en hanhund har parret bliver han i reglen mere rolig og er kun intereserede i løbske tæver, når de er på højden.

Men så skal man jo helst selv have en fertil tæve eller kende nogen, der har en.

 

Det er svært at vide, hvad der er bedst for Oskar, især når man ikke kender ham.

 

Mine hanhunde er også interesserede i piger, jeg holder dem langt væk fra de løbske.

[Aslan]

 

Det er svært at vide, hvad der er bedst for Oskar, især når man ikke kender ham.

 

Det jo meget muligt at han ikke kan, men lysten er der stadig og så er Jane jo ligevidt, Oskar ville stadig rissikere at løbe efter en tæve som sidst!

[Biene]

Det jo meget muligt at han ikke kan, men lysten er der stadig og så er Jane jo ligevidt, Oskar ville stadig rissikere at løbe efter en tæve som sidst!

 

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at det var en løsning for Oskar. Jeg har påpeget en alternativ mulighed.

[Aslan]

Jeg har på intet tidspunkt sagt, at det var en løsning for Oskar. Jeg har påpeget en alternativ mulighed.

 

Det skrev jeg heller ikke du havde, jeg pointerede bare at det jo så desværre ikke var løsningen, for det havde da været en god løsning hvis det påvirkede hans lyster :blink:

[Biene]

Det skrev jeg heller ikke du havde, jeg pointerede bare at det jo så desværre ikke var løsningen, for det havde da været en god løsning hvis det påvirkede hans lyster :blink:

Det påvirker kun lysterne, hvis han får lov til at parre. Det ville han nok ikke have noget imod:-D

[Gæst Tanten]

Fordelen ved sterilisering af hanhund er, at man kan lade ham parre, og der ikke kommer hvalpe. Når en hanhund har parret bliver han i reglen mere rolig og er kun intereserede i løbske tæver, når de er på højden.

Men så skal man jo helst selv have en fertil tæve eller kende nogen, der har en.

 

Det er svært at vide, hvad der er bedst for Oskar, især når man ikke kender ham.

 

Mine hanhunde er også interesserede i piger, jeg holder dem langt væk fra de løbske.

 

Se netop det første du skriver lyder for mig som om det bare er ti-fire at løse problemet på den måde

 

Af med bollerne og lade ham kneppe til højre og venstre Så har man en rolig hanhund og et helt kvarter voldtagede tæver

 

Jeg fatter den stadig ikke, om det så kun er en villig højløbsk tæve han får lov til at bestige en gang

[Aslan]

Det påvirker kun lysterne, hvis han får lov til at parre. Det ville han nok ikke have noget imod:-D

 

 

Men han ville stadig have lysten til at løbe efetr tæver? Eller har jeg misforstået en masse?

[Aslan]

Af med bollerne og lade ham kneppe til højre og venstre Så har man en rolig hanhund og et helt kvarter voldtagede tæver

 

 

Som du dog kan sige det

 

Jeg får et meget grimt billed bag øjnene

[Gæst Tanten]

Jeg får et meget grimt billed bag øjnene

 

Det er jo netop det jeg også har - derfor jeg til stadighed ikke fatter Biene's "løsningsforslag"

[Gæst Ninjamor]

Nu er jeg personligt ikke tilhænger af at kastrere en hanhund. Men hvis en hanhund ikke skal bruges i avl, kan man lade ham sterilisere. Så kan han også få lov at parre. Så er det min erfaring, at hanhunden bliver meget mere rolig og kun interesseret, når tæven er på højden.

De unge hanhunde er jo skøre, bare tæven er ved at være løbsk eller er færdig med løbetiden.

En erfaren han er kun interesseret, når tæven er klar. Det kan ejere af avlshanner snakke med om. Vi har sikkert allesammen oplevet, at folk er kommet for tidligt med deres løbske tæve, og hanhunden er komplet ligeglad.

 

Hvor mange steriliserede hanhunde har du erfaring med?

[Nollike]

Øhhm, sådan lidt på et sidespor, så kommer jeg til at tænke på om det påvirker tæven hvis hun bliver parret af en steriliseret hanhund? Altså forstået på den måde, om hun bliver falsk drægtig? For så er det da også lige noget man skal have med i sine overvejelser inden man lader en steriliseret hanhund hoppe på tæven

[Biene]

Hvor mange steriliserede hanhunde har du erfaring med?

 

Jeg har selv kun haft en, men jeg kender personligt flere opdrættere, der har haft det.

Hanhunden bliver ikke anderledes af at blive steriliseret. Men den bliver roligere, hvis den får lov til at parre. Jeg har på intet tidspunkt anbefalet, at man bare lade hanhunden parre i flæng.

En kastreret hanhund mister i reglen sit hanhundepræg og kan få problemer med andre hunde.

Mit indlæg var et led i debatten, men selvfølgelig var det utraditionelt.

 

Jeg har forklaret, hvad jeg mener, så godt jeg kunne.

[sonja77]

Øhhm, sådan lidt på et sidespor, så kommer jeg til at tænke på om det påvirker tæven hvis hun bliver parret af en steriliseret hanhund? Altså forstået på den måde, om hun bliver falsk drægtig? For så er det da også lige noget man skal have med i sine overvejelser inden man lader en steriliseret hanhund hoppe på tæven

 

Prøv at spørge Zarina - Tyson parrede nemlig hendes Stasia, sidst hun var i løb. Tyson er eller kastreret, ikke steriliseret. Og siden kastrationen har der ikke været tegn på hans tidligere frustrationer over løbske tæver. Men Stasia var åbenbart lidt for lækker, og lynhurtigt havde lillemanden 1-2-3 gennemført et samleje - til min og Zarinas store forbløffelse. Jeg har dog ikke hørt, at Stasia skulle være blevet falsk drægtig.

[Gæst Ninjamor]

Jeg har selv kun haft en, men jeg kender personligt flere opdrættere, der har haft det.

Hanhunden bliver ikke anderledes af at blive steriliseret. Men den bliver roligere, hvis den får lov til at parre. Jeg har på intet tidspunkt anbefalet, at man bare lade hanhunden parre i flæng.

En kastreret hanhund mister i reglen sit hanhundepræg og kan få problemer med andre hunde.

Mit indlæg var et led i debatten, men selvfølgelig var det utraditionelt.

 

Jeg har forklaret, hvad jeg mener, så godt jeg kunne.

 

Det er det markerede jeg studsede lidt over idet jeg kender flere hanhunde som er blevet endnu mere tændte omring løbske tæver efter at have fået lov til at parre.

 

Min egen erfaring, med ukastrerede hanhunde, er at især de hanhunde som lever sammen med en eller flere tæver er langt mere afslappede under løbetiden end hanhunde, som ikke lever sammen med tæver.

Jeg har godt nok aldrig tænkt på sterilisation af hanhunde og ved ikke lige hvad jeg synes om det.

Den skal vendes lidt

 

Hvis jeg har forstået det korrekt, så steriliseres hanhunden udelukkende for at den kan få lov at parre og dermed blive roligere, er det korrekt opfattet?

[DKWiechert]

Men ærlig talt, kan du ikke høre hvad du selv siger.

 

Hvis du står med et stort sår på armen, ville folk nok anbefale dig at gå til lægen, selvom en erfaren og dygtig hjemmehjælp ville kunne hjælpe dig. Og at alle læger ikke er lige dygtige, betyder jo ikke, at det ikke er den faggruppe der kan hentes mest kvalificeret hjælp fra.

 

Jeg synes det lugter langt væk af, at når man ikke forstår ting, er det heller ikke nemt at se hvad der virkelig gør en forskel. Ja, undskyld mig.

 

Man opsøger den hjælp der er bedst kvalificeret til at hjælpe.

Ikke fordi der står en titel på et visitkort.

Det er DET jeg stormer frem over. Titlen "Adfærdsbehandler" siger absolut intet om indholdet og erfaringsgrundlaget for personen, og jeg har til dato mødt flere kompetente personer i "amatørrækken" end jeg har mødt af professionelle, forholdsmæssigt set.

 

Thomas TBO beskrev det meget fint.

[Biene]

Det er det markerede jeg studsede lidt over idet jeg kender flere hanhunde som er blevet endnu mere tændte omring løbske tæver efter at have fået lov til at parre.

 

Min egen erfaring, med ukastrerede hanhunde, er at især de hanhunde som lever sammen med en eller flere tæver er langt mere afslappede under løbetiden end hanhunde, som ikke lever sammen med tæver.

Jeg har godt nok aldrig tænkt på sterilisation af hanhunde og ved ikke lige hvad jeg synes om det.

Den skal vendes lidt

 

Min erfaring med avlshanner er, at de bliver mere rolige, når de møder løbske tæver. De er kun intereserede, når tæven er på højden

 

Hvis jeg har forstået det korrekt, så steriliseres hanhunden udelukkende for at den kan få lov at parre og dermed blive roligere, er det korrekt opfattet?

Det er praktisk, når man som opdrætter har tæver og ikke synes, den pågældende han skal i avl. Man kan selvfølgelig også vælge at kastrere hanhunden, men der kan så komme andre problemer. Det har du jo selv nævnt.

 

Men ligeyldigt hvad man gør eller ikke gør, problemer vil der altid være.

 

At lave indgreb på dyr er aldrig rart, men vi kan jo heller ikke bare lade dem formere sig.

Så kan vi jo diskutere fra nu af og til juleaften eller længere, hvad der er bedst.

[Aslan]

Titlen "Adfærdsbehandler" siger absolut intet om indholdet og erfaringsgrundlaget for personen, og jeg har til dato mødt flere kompetente personer i "amatørrækken" end jeg har mødt af professionelle, forholdsmæssigt set.

 

Hmm, lige en sidebemærkning, men en pædagog er vel også en pædagog, jeg har stødt på ukompetente idioter af pædagoger samt nogle der bare kunne hvad de skulle og gjorde det pisse godt.

Erfaringsmæssigt får man ved at arbejde, vil det så sige at en nyuddannet pædagog, ikke må kalde (kalde sig = titlen) sig pædagog fordi hun ikke har nok erfaring?

 

På mig lyder det da til at Ninjamor (adfærdsbehandleren??) har styr på sine tingn (man kan være uenige om hvor vidt det gælder ens egen hund osv osv osv), fremfor den person der lige er kommet fra en svensk (det er kun i sverige at de uddannes ik?) hunde dims og er færdiguddannet?

 

 

 

Hmm, vi kunne jo invitere ninjamor på kaffe, jeg laver kaffen, du bager en kage, og så kan vi sq se hende an sammen :blink: Og så kan du jo efter en sikkert meget meget lang diskution tage stilling til om du ville kunne acceptere titlen adfærdsbehandler, hvis ikke, ja så må du bage noget mere :kys:

[Gæst Ninjamor]

Det er praktisk, når man som opdrætter har tæver og ikke synes, den pågældende han skal i avl. Man kan selvfølgelig også vælge at kastrere hanhunden, men der kan så komme andre problemer. Det har du jo selv nævnt.

 

Men ligeyldigt hvad man gør eller ikke gør, problemer vil der altid være.

 

At lave indgreb på dyr er aldrig rart, men vi kan jo heller ikke bare lade dem formere sig.

Så kan vi jo diskutere fra nu af og til juleaften eller længere, hvad der er bedst.

 

Hvordan fungerer det så i praksis?

Man har en løbsk tæve og den steriliserede hanhund parrer hende så de to - tre dage hun vil tillade det?

 

Er det du mener med at han bliver roligere, det samme som det jeg har observeret ved hanhunde som lever sammen med tæver: At de lærer at tage det afslappet indtil tæven er parringsvillig?

Så der er ro i geledderne i det meste af løbetiden?

 

Eller hvordan mere rolig.

 

For jeg tænker, at hvis det er den samme ro som jeg beskriver så er der kun disse få dages "uro" at tage hensyn til og det ville jeg personligt synes var lidt at få hanhunden steriliseret for.

[DKWiechert]

vil det så sige at en nyuddannet pædagog, ikke må kalde (kalde sig = titlen) sig pædagog fordi hun ikke har nok erfaring?........................

 

Og så kan du jo efter en sikkert meget meget lang diskution tage stilling til om du ville kunne acceptere titlen adfærdsbehandler

 

Igenigenigen. Jeg har ikke noget mod titlen men derimod at man fremlægger det som om at adfærdsbehandlere er de eneste der du'r, og iøvrigt er noget helt særligt med deres særlige ekspertise og særlige uddannelsesbaggrund og særlige erfaringsgrundlag.

For dét er noget pladder. Uddannelsen er intet værd, hvis ikke personen kan overføre det til praksis.

 

Og ifølge MIN erfaring, som jo må være ligesågod som alle andres, omend en smule anderledes og baseret på andre ting, så ser jeg bedre og dygtigere folk indenfor "amatørerne" end jeg gør andre steder.

 

Kan være det er fordi jeg omgiver mig med lutter bundsolide og kompetente folk med erfaring til det står ud af deres ører. OGSÅ som "behandlerwannabes" indenfor egne rækker.

Kan være det er fordi langt de fleste adfærdsbehandlere jeg møder og hører om, enten er under uddannelse elelr lige er færdiguddannet. Og iøvrigt har taget adfærdsbehandleruddannelse i en alder af 20-21 år, første hund som erfaring, og fordi de zzzzimpelthen ææææælzzzker hunde................

 

Ja. Jeg er fordomsfuld. Og jeg trives fint med det, men sålænge der ikke føres registreringer og statistikker over behandlernes behandlinger og kunder, så ser jeg ingen forskel på dém og alle os andre.

[Gæst Ninjamor]

Hmm, vi kunne jo invitere ninjamor på kaffe, jeg laver kaffen, du bager en kage, og så kan vi sq se hende an sammen :blink: Og så kan du jo efter en sikkert meget meget lang diskution tage stilling til om du ville kunne acceptere titlen adfærdsbehandler, hvis ikke, ja så må du bage noget mere :kys:

 

Sødt af dig Aslan, men jeg er sådan set ligeglad med om min titel kan accepteres af DKWiechert (og andre)

 

Hvad du da ikke gør for en kop kaffe med kage til

[Aslan]

Igenigenigen. Jeg har ikke noget mod titlen men derimod at man fremlægger det som om at adfærdsbehandlere er de eneste der du'r, og iøvrigt er noget helt særligt med deres særlige ekspertise og særlige uddannelsesbaggrund og særlige erfaringsgrundlag.

For dét er noget pladder. Uddannelsen er intet værd, hvis ikke personen kan overføre det til praksis.

 

 

 

Præcis det samme med alle andre uddannelser og mennesker.

Bare fordi man er pædagog er det ikke ens betydende med at de er bedre end dig og mig (nu er du forhåbentlig ikke pædagog vel?) men alligevel henvises man til pædagogen (er min opfattelse/erfaring) når der er noget med ens barn (nybagte førstegangsforældre er rigtig nemme) har diverse problemer.

Hvilket i bund og grund også er det mest korrekte at gøre (selv om nogle af fjolserne er inkompetente idioter ).

Jo, så er der alles tante maren 3 huse ned af vejen, som har 30 års erfaring med hendes 64 unger hun har født (hunde træneren) og hun har sin måde at klare tingene på.

Men i bund og grund skader det jo ikke at kontakte pædagogen, og kan man stå inde for dennes "ting" kan man bruge dem, kan man ikke, ja så snak med vores alle sammens tante maren :blink:

Man kunne endda måske kombinere de to ting :klap2:

[Gæst Ninjamor]

Kan være det er fordi langt de fleste adfærdsbehandlere jeg møder og hører om, enten er under uddannelse elelr lige er færdiguddannet. Og iøvrigt har taget adfærdsbehandleruddannelse i en alder af 20-21 år, første hund som erfaring, og fordi de zzzzimpelthen ææææælzzzker hunde................

 

Som nævnt er jeg færdig med diskussionen, men jeg vil lige informere dig og andre om, at i PAFF regi skal man være fyldt 23 år for at påbegynde en instruktøruddannelse.

Denne varer 1½ år.

 

Da adfærdsbehandleruddannelsen først kan tages efter instruktøruddannelsen, og varer 27 måneder, så vil en PAFF nyuddannet adfærdsbehandler være mindst 27 år.

Og vil oftest være ældre.

 

Jeg tror gennemsnitsalderen på elever ved opstarten af instruktøruddannelsen er 26 - 27 år.

[Aslan]

Sødt af dig Aslan, men jeg er sådan set ligeglad med om min titel kan accepteres af DKWiechert (og andre)

 

Hvad du da ikke gør for en kop kaffe med kage til

 

 

Jeg skulle jo lige bruge et eksempel...og da ingen ved hvem Helena er, så blev det dig.

 

 

Desuden kan jeg ikke finde en jeg hellere vil holde i hånden hvis jeg skulle møde dig, end DKWiechert (du er stadig en skræmmende person- hvilket kan være positivt vil jeg lige tilføje :blink: )