Min hvalp er uafhængig og reagerer ikke på mig udendørs

[mixpuppy]

Hej alle!

 

Jeg har, som det nok fremgår af tidligere indlæg, haft en ret hård start med min hvalp - hun er NOGET af en håndfuld, men jeg synes, det går fremad.

 

Jeg fik hende hjem, da hun var 8 uger, og nu er hun 13 uger. Lige fra starten har hun været meget "ligeglad" med mig udenfor. Jeg kan ikke rigtig få kontakt til hende, og hun er slem til at stresse op og drøne rundt i cirkler om mig.

 

Vi var til hundetræning for nogle uger siden, hvor jeg slap hende sammen med 6 andre hunde på et delvist indhegnet område. Tænkte det var OK, da de andre hunde er meget velopdragne og bliver hos os mennesker. MEN, pludselig spurtede hun simpelthen bare væk fra resten af flokken, alene! Da hun var løbet omkring 100 meter væk, løb en af de andre hunde efter hende, og da ejer kaldte på den, fulgte min hund med tilbage. Jeg synes, det virker som en ret besynderlig opførsel hos en hvalp, at hun tør begive sig ud på egen hånd på den måde?

 

Har prøvet at slippe hende lidt for at lege med bold på et græsstykke hvor vi bor. Hun henter bolden og løber så så langt væk fra mig, hun kan komme. Har fundet ud af, at hun løber efter mig, hvis jeg vender ryggen til og går i den modsatte retning, men kun for at løbe forbi, vende rundt og løbe væk igen. Hun vil absolut ikke komme hele vejen hen til mig, og hun er ligeglad med godbidder.

 

Skal siges, at indendørs sidder indkald fuldstændig i skabet.

 

Jeg er bekymret over at vi på ingen måde har kontakt udendørs allerede på nuværende tidspunkt, for jeg gør rigtig meget for at træne hende og få et godt bånd med hende - det er helt fint, hvis det er normal hvalpeadfærd, men jeg er virkelig bekymret for, at jeg aldrig kommer til at kunne stole på hende uden snor? Også fordi jeg enormt gerne ville gå til agility med hende, når hun bliver ældre.

 

Fik en voksen foxterrier fra internat, som hele livet har været fuldstændig uafhængig og man kan være sikker på, han stikker af i det øjeblik, han registrerer man har tabt snoren. Det har været enormt belastende, men har altid tilskrevet det, at jeg ikke havde haft ham som hvalp. Mine andre hunde gennem tiden har måske ikke været 100 % sikre i indkald allesammen (hvis der lige var noget spændende at snuse til eller der kom nogle mennesker, der ville hilse), men har altid haft en følelse af, at de blev lige i nærheden og aldrig ville løbe væk. Det har jeg på ingen måde med min nuværende hvalp.

 

Så håber rigtig meget at nogle kan fortælle, at de har oplevet noget lignende, og at det alt sammen rettede sig med masser af træning :blink:

[mixpuppy]

Hun er blanding ml. malteser, bordercollie og noget ukendt (muligvis schnauzer).

 

Har du haft din den ældste fra hvalp?

[Ascha]

Uden at lyde alt for hovski snovski, så synes jeg altså det er ret almindeligt. Jeg har haft god nytte af at finde lækre guffer imellem bark på træer, pivedyr i hule træstammer og små bunker guffer rundt omkring (alt sammen noget jeg selvfølgelig har gemt mens hunden ikke ser det). Jeg har så ignoreret hvalpen og bare siddet på hug og ventet ved det spændende, for på et eler andet tidspunkt kommer de over for at se hvorfor man bare sidder dér.

 

Det kan være lidt op ad bakke at overbevise en selvstændig hvalp om at man faktisk er andet end transport ud til den spændende verden, men det er bare at lægge hjernen i blød og få idéer til hvordan man kan blive spændende at være sammen med for en hvalp,.. så falder tiøren også for hvalpen lige pludselig.

[mixpuppy]

Jeg er kun glad for at høre, det kan være almindelig adfærd Krydser sådan fingre for, at hun kan blive min agilitymakker en dag - måtte droppe det dengang med foxterrieren, og min dsg kunne aldrig rigtig se det fede i det, så håber sådan, vi får det til at fungere denne gang

[WinWiz]

Tyson havde en overgang hvor han gik længere og længere væk fra mig når vi var i hundeskoven. En dag mens han var væk klatrede jeg op i et træ og gemte mig før jeg kaldte på ham. Oppe fra træet kunne jeg se hvordan han løb rundt og ledte efter mig. Efter lidt tid klatrede jeg ned fra træet og lod ham finde mig. Efter den oplevelse blev han meget bedre til at blive i nærheden af mig.

[Gæst DorteDK]

Mener også det er normalt, mine har i hvert fald også gjort det begge to

[PBC]

Ingen af mine indtil nu 9 hunde mindes jeg har gjort dette - eller fået lov at gøre dette, hvis de skulle have haft lyst. Tværtimod har jeg altid kunnet udnytte netop det at en lille hvalp bliver utryg ved at være alene til at træne indkald.

 

Jeg har i de 3 kuld og 22 hvalpe jeg har solgt observeret tendens hos een hvalp, til ikke at følge med mig/flokken, når vi går rundt i haven, netop for at træne dette. fx. ved fodertid når jeg har båret madskålene en gang rundt om huset med 5-8 hvalpe fisende efter.

 

Så at det ligefrem skulle være "normalt" vil jeg nu godt stille spørgsmålstegn ved, noget andet er at det måske indenfor ret selvstændige racer ikke er unormalt.

 

Jeg ville nok træne i lang line med sådan en hvalp. Har den allerede fundet ud af at den kan komme væk og at den er meget hurtigere end dig - er det vist eneste vej.

[Alfen]

Jeg er apsolut også til lang Line, det er på ingen måde unormal adfærd for selvstændige racer fx snauzeren, men jo flere gange du lader din hvalp få succes med at overhøre dig, jo sværere bliver det at lære den et godt indkald;)

lad hunden løbe rundt med en slæbeline på et par meter, jeg er glad for tynd nylon snor, fx en tøjsnor, den hænger ikke ret meget i og er ikke tung;) jeg træder på linen før jeg kalder, så får hunden ikke mulighed for at styrte modsat vej;)

masser af flæskesteg, pølse og lun leverpostej til indkald så det at komme er det sjoveste i verden;) husk at lege med hvalpen, sjove vilde lege som styrker båndet mellem jer;)

[Ascha]

Tværtimod har jeg altid kunnet udnytte netop det at en lille hvalp bliver utryg ved at være alene til at træne indkald.

Det virkede perfekt til min første hund, men de sidste to har ikke været utrygge nok. F.eks. kravlede min springer under hegnet, anden aften jeg havde ham (8 uger gammel) og vandrede ned over parkeringspladsen og ud mod vejen, helt alene og i bulder mørke. Jeg måtte styrte efter ham i strømpesokker for godt nok holdt jeg øje med ham fordi jeg vidste at han kunne smutte under hegnet visse steder, men jeg havde ikke lige forventet at han turde stikke af i mørke.

 

Du har have og en lille mark hvor du kan træne uforstyrret, men der er andre der må ud i hundeskovene og forsøge træne indkald dér, med de forstyrrelser og fristelser der findes sådanne steder.

[PBC]

Jeg har altid sagt at de første 14 dage er hjemme i haven og kun indkald (måske lidt sit for sjov) og renlighed.

 

Hvis det virker perfekt bærer jeg hvalpen ned til engen og træner det samme der osv.

 

Jeg kalder aldrig - som i aldrig på hvalpen, hvis ikke jeg er 99% sikker på at den kommer - dvs. hvis der pludselig dukker noget op, når jeg her en 3 måneders hvalp med på marken, som måske er meget interessant - en sommerfugl fx. kalder jeg kun hvis jeg er nået til det niveau. Det handler så om at flytte niveauet en milimeter hver dag. Og aldrig komme i en situation hvor hunden ikke kommer på signal.

 

Men ja, FT Spaniels er meget kontaktsøgende og det udnytter jeg naturligvis. Til gengæld har de også meget kraftig jagtdrift, hvilket gør at træningen, bare skal sidde super godt fast, før de kommer for vildt incl. solsorte, mus, frøer og måger.

 

Træning af indkald med Maggie og Bonnie. Maggie er vel 6 måneder her

 

[Ascha]

Jeg har altid sagt at de første 14 dage er hjemme i haven og kun indkald (måske lidt sit for sjov) og renlighed.

Sådan er vi så forskellige, det virker slet ikke for mig. Selv nu hvor jeg har en rigtig have vil jeg ikke spilde 14 dage af socialiseringsperioden på at træne et indkald der alligevel ikke vil være stærkt nok hvis der kommer en anden hund f.eks. Men jeg vægter også hundens sociale kunnen højere end et indkald der sidder lige i skabet, for det er langt lettere at rette op på senere, end at skulle rette en hund til der f.eks. ikke har lært at omgås andre ordentligt.

 

Jeg kalder aldrig - som i aldrig på hvalpen, hvis ikke jeg er 99% sikker på at den kommer - dvs. hvis der pludselig dukker noget op, når jeg her en 3 måneders hvalp med på marken, som måske er meget interessant - en sommerfugl fx. kalder jeg kun hvis jeg er nået til det niveau. Det handler så om at flytte niveauet en milimeter hver dag. Og aldrig komme i en situation hvor hunden ikke kommer på signal.

Jeg kalder heller ikke for i begyndelsen virker det også langt bedre at frembringe en masse forskellige lyde og lave nogle underlige bevægelser.

[PBC]

Jeg mener nu ikke jeg går glip af nogen socialisering ved at holde hunden hjemme i 14 dage. Alting er jo nyt der. Hus med mange rum, hunderum og løbegård, have med mange kroge og hjørner, folk som går forbi. Der er rigtig meget for en lille hvalp. Lyde, lugte, legetøj og meget andet.

 

Jeg bruger meget tid på bare at gå rundt om huset og checke alle hjørner og hvalpen må følge mig - jeg vender ofte om eller går en anden vej osv.

 

Derudover er der jo også andre hunde herhjemme, som hvalpen skal forholde sig til. Da vi fik Maggie havde vi jo både Bonnie og Mille.

 

Så at "spilde" 2 uger på at træne hjemkald, synes jeg måske ligner en uvenlig tolkning, som slet ikke holder. Skulle man endelig sige noget på en venlig måde, kunne man sige at investere 2 uger i at træne indkald.

 

Jeg ville også hoppe og sige som en hundekiks, for at få hvalpen til at komme, hvis det var nødvendigt, men indtil nu, har det været rigeligt med et lille dobbeltfjøjt, som gentages og så en god modtagelse når hvalpen kommer. Det kommer nok an på så meget, hvad man må gøre :slem:

 

 

Når det er sagt er stop og hjemkald efter min mening noget der bare skal sidde 100% afh. hundens sikkerhed og for at kunne give den frihed (uden at tage unødig risiko) i mange situationer, hvor den eller ikke vil kunne løbe løs. Tror hunden ville være glad for investeringen.

[Gæst DorteDK]

For begge mine har det nu været meget normalt, men de fik ikke lov, der kom en langline på indtil indkaldet var stabilt nok netop med flæskesteg eller noget andet lækkert lækkert - jeg bruger så fløjten til indkaldet, det virker i dag meget godt når jeg selv skal sige det, men der kan godt være smuttere

[PBC]

For begge mine har det nu været meget normalt, men de fik ikke lov, der kom en langline på indtil indkaldet var stabilt nok netop med flæskesteg eller noget andet lækkert lækkert - jeg bruger så fløjten til indkaldet, det virker i dag meget godt når jeg selv skal sige det, men der kan godt være smuttere

 

Måske er jeg bare forvændt med Ft Spaniels, men jeg kan ikke se dem gå noget videre på opdagelse alene, som 8-12 ugers. Selvfølgelig følger de snuden, men bliver også lidt betuttede, hvis de finder ud af at de er ved at blive alene og vender om. og går de i en retning - efter snuden går jeg helt sikkert i den anden. Det finder de ret hurtigt ud af og holder så øje med mig.

 

Jeg lader dem så heller ALDRIG være alene ude i haven selvom den er hegnet ind. Den første måned er jeg aldrig mere end 4-5 m fra min hvalp, når vi er ude.

 

Maggie har, i hele sit liv, aldrig været længere væk fra mig end hun er på marken, når vi træner (den mark jeg viser på videoen) - og det er vel max 50-75 m hvis hundene lige tager den store runde, når de slippes på marken.

[Gæst DorteDK]

Mine fik heller ikke lov at være alene i haven som hvalpe aldrig, det var dog ikke som 8-10 ugers mine bare strøg en tur - de var nok nærmere 5 mdr eller sådan men alligevel det er no go

[PBC]

Mine fik heller ikke lov at være alene i haven som hvalpe aldrig, det var dog ikke som 8-10 ugers mine bare strøg en tur - de var nok nærmere 5 mdr eller sådan men alligevel det er no go

 

TS taler om en hvalp på 8-13 uger og det er det jeg svarer udfra, når jeg siger at det ikke er normalt at fise af på opdagelse alene og være ligeglad med om mor er med.

 

Det er derimod meget almindeligt at de bliver mere modige (og nogen også trænede til at være alene - fx i haven) når de er 4-6 måneder.

 

Mine er stadig, som voksne, ikke alene i haven.

[Gæst DorteDK]

TS taler om en hvalp på 8-13 uger og det er det jeg svarer udfra, når jeg siger at det ikke er normalt at fise af på opdagelse alene og være ligeglad med om mor er med.

 

Det er derimod meget almindeligt at de bliver mere modige (og nogen også trænede til at være alene - fx i haven) når de er 4-6 måneder.

 

Mine er stadig, som voksne, ikke alene i haven.

 

Ja det opdagede jeg lige, så er jeg meget enig med dig mine er heller aldrig alene i haven selvom de er voksne

[mixpuppy]

Tak for jeres svar. Vi har ikke have, så det komplicerer situationen lidt - kan ikke rigtig øve udendørslivet uden snor. Men der ligger et indhegnet område til hunde 1½ km væk, så jeg tror jeg tager hende med derhen en af de kommende formiddage og ser, om hun stadig finder på at løbe væk (området er som sagt indhegnet og lille nok til man kan se hinanden hele tiden).

 

Kan en hvalp finde på at løbe væk fra ejer, hvis den er stresset, oppe at køre eller bange? Tænker måske om det kan være problemet? Hun har nemlig tendens til at stresse rigtig meget udendørs, som sagt er hun rigtig fin til lydighed indenfor. Jeg kan få hende til at komme på kommando, når hun er i snor, men ikke hvis der sker noget i nærheden som smækkende bildøre, opgangsdøre der går m.m.

[Therese]

Tak for jeres svar. Vi har ikke have, så det komplicerer situationen lidt - kan ikke rigtig øve udendørslivet uden snor. Men der ligger et indhegnet område til hunde 1½ km væk, så jeg tror jeg tager hende med derhen en af de kommende formiddage og ser, om hun stadig finder på at løbe væk (området er som sagt indhegnet og lille nok til man kan se hinanden hele tiden).

 

Kan en hvalp finde på at løbe væk fra ejer, hvis den er stresset, oppe at køre eller bange? Tænker måske om det kan være problemet? Hun har nemlig tendens til at stresse rigtig meget udendørs, som sagt er hun rigtig fin til lydighed indenfor. Jeg kan få hende til at komme på kommando, når hun er i snor, men ikke hvis der sker noget i nærheden som smækkende bildøre, opgangsdøre der går m.m.

Hvordan vurderer du, at hun er stresset? Jeg tænker nemlig, at det for mange hunde (også voksne) kan være en udfordring at høre efter udenfor, hvor der er 117 andre ting at forholde sig til end ejeren - også nogle gange sjovere ting - hvis de ikke er trænet til at kunne lystre, selvom der er forstyrrelser rundt omkring dem. Det kan ikke "bare" være det, der er problemet?

[Ascha]

Jeg mener nu ikke jeg går glip af nogen socialisering ved at holde hunden hjemme i 14 dage. Alting er jo nyt der. Hus med mange rum, hunderum og løbegård, have med mange kroge og hjørner, folk som går forbi. Der er rigtig meget for en lille hvalp. Lyde, lugte, legetøj og meget andet.

 

Jeg bruger meget tid på bare at gå rundt om huset og checke alle hjørner og hvalpen må følge mig - jeg vender ofte om eller går en anden vej osv.

 

Derudover er der jo også andre hunde herhjemme, som hvalpen skal forholde sig til. Da vi fik Maggie havde vi jo både Bonnie og Mille.

 

Så at "spilde" 2 uger på at træne hjemkald, synes jeg måske ligner en uvenlig tolkning, som slet ikke holder. Skulle man endelig sige noget på en venlig måde, kunne man sige at investere 2 uger i at træne indkald.

For mig er det spild og så er spild hvad jeg kalder det.

[PBC]

Ascha, du er noget mavesur at debatere med. Og temmelig enøjet i lige denne debat.

 

Vi må vel kunne debatere med argumenter når vi foreslår "metoder" på et debatforum

 

Der kan i min optik aldrig blive tale om spild, hvis man er aktiv sammen med sin hvalp på en positiv måde og viser den en verden, træner småting og indkald. Hvis du mener det er spild, vil jeg godt stille spørgsmål ved hvad det er for en "lære" du bygger det på. For det må da siges at være en nyhed i hundeverdenen.

 

Når man så ydermere kan se hvor mange hundeejere der har problemer med et sikkert indkald, er det faktisk ret arrogant at affeje netop den træning som spild. Jeg har en fornemmelse af at din surhed, må skyldes noget andet, men ved ikke lige hvad det skulle være?

[Lonny]

Jeg bider mærke i at din hund heller ikke vil have godbidder, og tænker at den måske er for stresset til overhovedet at kunne samarbejde?

 

Din beskrivelse minder meget om hvordan min Luna var som hvalp, og for hende var det fordi der var alt for mange ting i omgivelserne hun var nødt til at være opmærksom på. Så hun kørte mere og mere oo, og var til sidst helt umuligt at få kontakt med.

 

Det tog mig flere år at finde ud af at stress var grunden, og det ikke bare var fordi hun var enormt selvstændig og hyperaktiv, så min anbefaling ville være at få en proffesionel til at observere hende og finde ud af om det er stress eller om det bare er normal adfærd. for hvis det er stress er det lettest at tage det i opløbet, så du ikke ender med en hund der konstant kører i højeste gear

[pivpiv]

TS taler om en hvalp på 8-13 uger og det er det jeg svarer udfra, når jeg siger at det ikke er normalt at fise af på opdagelse alene og være ligeglad med om mor er med.

 

Det er derimod meget almindeligt at de bliver mere modige (og nogen også trænede til at være alene - fx i haven) når de er 4-6 måneder.

 

Mine er stadig, som voksne, ikke alene i haven.

Altså mors hvalp (langhåret tysk hønsehund) strøg langt pokker i vold 12 timer efter de hentede hende og hun gør det stadig i en alder af 6 mdr (så kan man så tale om træning) men hun har været en "stikafhund" fra dag et og hun har ikke det der med at holde sig tæt som vores labber altid har gjort.

De siger så at det er ganske normalt for racen.

[PBC]

Man kan jo altid diskutere hvor meget der skal til for noget er noget er normalt. Jeg ville ikke avle på Spaniels der ikke naturligt, som små hvalpe, holder sig til flokken.

 

Andre racer kan vel ønskes anderledes, men måske kan vi så blive enige om at fra naturens hånd er det ikke hensigtsmæssigt at hvalpe på 8 uger strejfer omkring på egen hånd og at man altså har avlet visse racer til at være lidt anderledes på dette punkt så. Det bør stå klart i racebeskrivelserne, for det er da noget bøvl at arbejde med. Jeg ville i hvert fald betakke mig. Købere ad de særlige sweisshunde of støvere ved dette og tager det med.

 

Jeg har undersøgt ret grundig omkring Langhåret hønsehund. Været ude og besøge 3 familier der arbejder med disse hunde og i alle 3 tilfælde har det været hunde med fin kontakt til føreren og de træner deres lille hvalp på samme måde som jeg og udnytter hvalpens naturlige ønske om at være ved flokken. Ingen af den nævnte problemer med selvstændighed i den alder - og jeg tror bestemt ikke det er ønskeligt, hos andre jagthundetyper end sweisshunde (specialisterne Hanoveransk, Polsk og Bayesk), støvere og gravhunde. Der ligger støvere langt tilbage i Langhåret hønsehund, så der kan være enkelte der falder ud på den måde, men at det skulle være normalt tror jeg ikke på, men det kunne jeg undersøge.

[Ascha]

Ascha, du er noget mavesur at debatere med. Og temmelig enøjet i lige denne debat.

 

Vi må vel kunne debatere med argumenter når vi foreslår "metoder" på et debatforum

 

Der kan i min optik aldrig blive tale om spild, hvis man er aktiv sammen med sin hvalp på en positiv måde og viser den en verden, træner småting og indkald. Hvis du mener det er spild, vil jeg godt stille spørgsmål ved hvad det er for en "lære" du bygger det på. For det må da siges at være en nyhed i hundeverdenen.

 

Når man så ydermere kan se hvor mange hundeejere der har problemer med et sikkert indkald, er det faktisk ret arrogant at affeje netop den træning som spild. Jeg har en fornemmelse af at din surhed, må skyldes noget andet, men ved ikke lige hvad det skulle være?

Prøv at kig lidt indad. Det er vist dig der ikke helt kan håndtere at jeg kalder det spild af tid, men det er det altså FOR MIG (som i, at der er rigtig mange ting man skal nå på et par måneder og at JEG ikke vil spilde 2 uger i baghaven).