Erfaring med hund nr. 2

[Lnilsson]

Jeg vil gerne høre jeres erfaringer med hund nr. to. Jeg har en hund på to år og er nu blevet tilbudt en hund af rigtig spændende linier. Jeg har gået og tænkt at vores hund kunne have glæde af en hunde-ven, men jeg er lidt betænkelig ved om det nu også er en god idé. Jeg vil derfor gerne høre Jeres erfaringer.

 

Jeg har en steriliseret tæve og den nye hund er en hanhund. Racen jeg har kan være lidt skarp over for andre hunde af samme køn (dette har jeg dog ikke oplevet hos vores tæve), men fungerer det bedre med han og tæve sammen frem for to tæver sammen?

 

Hvordan er det gået med at få en hvalp ind til en hund som har boet to år uden hundeselskab?

 

Racen jeg har er en stor hund på +40 kg. Er det muligt at gå med hundene sammen på tur eller bliver det meget besværligt? Min tæve går nogenlunde pænt i snor, men vi går oftest med en 15 meter line i hende, så hun kan bevæge sig mere frit.

 

Generelt hører jeg gerne om det giver dobbelt så meget arbejde at have to hunde?

[Gæst DorteDK]

Jeg har Walther som går mod de 10 år, da han var 7 fik vi Zeus som nu går mod de 3 år.

Det var lidt af en omvæltning for Walther der i 7 år havde vores fulde opmærksomhed lige pludselig skulle dele vores opmærksomhed med en mere, også en lille hvalp som jo alle synes var/er så sød

 

Jeg fik at vide at det ikke gik med to hanner af flere af mine kollegaer men det er gået over alt forventning. De er begge intakte hanner.

 

Walther synes godt nok den lille hvalp var lidt træls til at starte med men i dag kan de ikke undvære hinanden

 

Jeg synes ikke der er mere arbejde i have to hunde. Støvsugeren kører lige pt hver dag pga at de fælder vildt meget men om man har en eller to hunde, så har man stadigvæk samme areal der skal støvsuges

 

Mht til at gå med begge mine på engang, kan det nogle gange være lidt svært, de går begge fint i snor, men hvis der kommer nogle hen for at snakke kan de være svære at holde, de vil så gerne snakke også står jeg lige pludselig der med over 60 kg tilsammen!

 

Det jeg gjorde i starten var at gå to ture sommetider, for at være alene med hvalpen og for at lære ham at gå pænt i snor, samt lære at han ikke altid har den gamle med. Jeg tager stadigvæk en gang imellem en "kvalitetstids-tur" med hver enkelt hund og det tager jo så lidt mere tid.

Så der kan man sige der er lidt mere arbejde i det, men jeg ser det som fornøjelse

[Ulla H]

Jeg synes, det er så yderst sjældent, at 2 hunde af forskelligt køn ikke får stor glæde af hinanden. Med kampvægten på ikita vil det være væsenligt, at begge hunde kan styres verbalt, selv i snor. Fraset det vil de nok være ligeså afhængige af hinanden , som af menneskefamilien. Men vær opmærksom på, at tæven nok vil bestemme derhjemme og at han med tiden efter kønsmodning nok vil beskytte hende mod fremmede hanhunde. Det betyder nødvendigvis for ham intet, at hun er steril.

[Amocca]

Jeg har 3 tæver. Den ældste var 3 da nummer 2 ankom og så gik der 3,5 år mere før nummer 3 ankom. Det er klart en omvæltning for den hund der før har boet alene og ikke skullet dele noget som helst, hverken tid, mennesker, mad eller legetøj. Men her er det gået super. De to ældste er samme type og hænger sammen som ærtehalm. Nummer 3 er en hel anden slags hund og selvom de begge er glade for hende, kan jeg godt se, at de nogle gange synes hun er en lidt anstrengende type

 

det er fantastisk givende at have flere hunde sammen, man kan bruge timer på bare at observere dem sammen. Men det er også dobbelt op på udgifter, tid, rengøring og dårlig samvittighed, de dage der måske ikke er så meget tid til hundene.

jeg går med alle tre sammen på de fleste ture, men det er også vigtigt at de kommer ud og får kvalitetstid sammen med mig en og en. Så det skal der være plads og tid til.

 

Da jeg kun havde to kunne jeg sagtena gå med dem begge i lange liner / flexliner, men den tredje har gjort, at jeg nu kun går med dem i korte liner eller løs. Alt andet filtrer simpelthen for meget sammen!

 

[PinPoynter]

med en akita ville jeg klart vælge en hanhund som nr to, når du ikke har tidligere erfaring med flere hunde. Det er ikke dobbelt arbejde, men du kan forvente at begge hunde bliver "lidt mere hund", når de har hinanden, end når man kun har en enkelt.

Ting der er gode at hhave med i overvejelserne er, at de måske helst skal kunne holdes adskilt (af en børnelåge eller lignende) når de er alene, indtil du er 100% sikker på at din tæve accepterer hvalpen (min første hund var en akitablanding, og min hund nr to var knap et år før de var alene sammen. De var begge tæver, og blev bedste venner for livet.)

Også at din hvalp skal lære at luftes alene uden den anden hund. Det giver dig tid til at træne ham, og giver dig også et mere troværdigt billede af hans generelle selvtillid osv. Ligeså skal han lære at være alene hjemme uden din akita.

Udover det, er det en fornøjelse at have hvalpe sammen med voksne hunde, da de voksne generelt er gode til at hjælpe med opdragelse af sådan nogle små sataner

[Lnilsson]

Mange tak for Jeres var, som var meget brugbare. Jeg er ikke blevet mere afskrækket af tanken om at sige ja til hund nr. to. Men det er nogen rigtige gode overvejelser i pointerer, som jeg skal have med i beslutningen. Også dejligt at høre fra én med erfaring med en akitablanding. Det er jo en lidt speciel race hvad angår temperament. Temperamentet er jo ikke dårligt, men der er nogle forholdsregler man er nødt til at tage med så stor en hund. Det var et rigtig godt råd med at have børnegitter mellem hundene når de er alene. Alene-hjemmetid er noget jeg selv har været lidt nervøs for hvordan ville fungere, men jeg vil klart følge anbefalingen ed at holde dem adskilt i lang tid, til jeg kan stole på at der ikke sker noget når jeg ikke er der.

[Gæst DorteDK]

Mange tak for Jeres var, som var meget brugbare. Jeg er ikke blevet mere afskrækket af tanken om at sige ja til hund nr. to. Men det er nogen rigtige gode overvejelser i pointerer, som jeg skal have med i beslutningen. Også dejligt at høre fra én med erfaring med en akitablanding. Det er jo en lidt speciel race hvad angår temperament. Temperamentet er jo ikke dårligt, men der er nogle forholdsregler man er nødt til at tage med så stor en hund. Det var et rigtig godt råd med at have børnegitter mellem hundene når de er alene. Alene-hjemmetid er noget jeg selv har været lidt nervøs for hvordan ville fungere, men jeg vil klart følge anbefalingen ed at holde dem adskilt i lang tid, til jeg kan stole på at der ikke sker noget når jeg ikke er der.

 

Det var faktisk også min største bekymring - om de kunne enes når vi var på job

 

De var adskilt kort tid, et par uger, tror jeg - så optog jeg dem mens de var alene, derefter var de alene et par timer, så fire og til sidst en hel arbejdsdag, da var jeg godt nok lidt nervøs for at komme hjem, men vi gik langsom frem derefter var de altid sammen når de var/er alene de 8 timer hver dag

 

(alt dette her var selvfølgelig efter alene hjemme træning mv )

[AnneMangetal]

Jeg har to tæver, den ældste på 4 år og den yngste på 1 år. Det vil jo så sige at Bella var alenehund i 3 år. Bella er meget tæt knyttet til mig, og det var egentlig min største bekymring. Men hun adopterede straks hvalpen, og de to har kæmpe fornøjelse af hinanden! De kan give hinanden noget som vi mennesker slet ikke kan hamle op med:hjerte:

 

Jeg synes ikke to hunde er dobbelt arbejde, men jeg kan også lufte dem sammen, og rengøringsmæssigt er det det samme. Det eneste det kniber med, er sofapladsen, men det kan da heldigvis løses med en større sofa:-)

[Amocca]

Min den yngste er i hvalpegård når jeg ikke er hjemme, adskilt fra de to store. Det er primært for at holde hende i ro, ellers tænker jeg, at hun kunne finde på, at bruge sin dag på at blæse rundt og se om hun kunne få gejlet de to store op til leg. og når jeg ikke er hjemme vil jeg have, at man sover

 

Jeg synes rengøringen er steget eksponentielt med hver hund, men dette kan også tænkes at skyldes hundenes personligheder. Nummer 1 er en sippe, der generelt går udenom mudder og klamheder, Nummer 2 er et lille svin, der ruller sig i ALT og nummer 3 elsker vand og mudder. Udgufterne følger jo naturligt med, i form af en ekstra forsikringspolice, ekstra dyrlægeregninger, mere foder og udstyr osv. Men hårdest for regnskabet, synes jeg er tiden. Der skal være tid til hver enkelt og de skal trænes enkeltvis. Jeg prøver at sørge for, at de hver bliver trænet 10-15 minutter dagligt, forskellige små øvelser og tricks, så har de en ugentlig holdtime hver og hvis jeg har overskud til det, så har vi også en ekstra lang selvtræning til hver en gang i ugen. Men 3 holdtimer om ugen osv. som jeg gjorde da jeg kun havde een, de får de ikke længere.

De to andre har jo aldrig kendt andet, men jeg tænker da nogengange på, om den ældste savner tiden, da det kun var os? Hun er dog superglad for de andre to og er en tålmodig og tolerant leder af sin lille flok, så jeg tænker hun er glad nok for tingenes tilstand

[Miss_M]

Spændende med hund nr. 2!

 

Nu er det godt nok længe siden vi fik nr. 2 og er for længst på nr. 3 og på vej mod nr. 4

Så for os har det været en fantastisk ting, at få en hund mere i huset.

 

De to havde utrolig meget glæde af hinanden (hanhund, der var ældst og ung tæve flyttede ind) og min første hund, som ellers ikke var glad for andre, fik pludselig en hunde-ven han kunne være hund med.

Det betød virkelig meget for ham og for hans udvikling ifht. andre hunde.

Han er vokset meget og tror ikke længere alle andre hunde er nogle skiderikker, der bare skal holde sig væk.

 

Vil helt klart også anbefale en hvalp af modsatte køn - Der er ingen grund til andet, nu du har muligheden for at undgå risikoen for at der bliver problemer bare pga. kønnet.

 

Er helt enig med de andre i, at det primært er tiden til turene og aktivering hver for sig, der fylder meget, når man får nr. 2.

De skal have gåture alene og skal trænes alene.

Vil også nævne, at det er vigtigt, at hund nr. 2 lærer at være helt alene - Det forsømte vi nemlig = en hund der fint kan være "alene" sammen med en af vores andre hunde, men på ingen måde helt alene.

 

Den midterste er slet, slet ikke selvstændig nok.

Hun har det bedst i selskab med os eller de andre hunde.

Derfor brugte vi en del tid på, at den yngste var på ture alene og lærte at være alene hjemme.

 

Så er der selvfølgelig ekstra rengøring, men jøsses.... Det er jo hvad det er.

 

Økonomien er der naturligvis også og det er tydeligt, at det er ekstra dyrt med flere hunde hos os.

Rager en et maveonde til sig, jamen, så smitter den typisk også de andre, som lige må forbi dyrlægen og have en sprøjte. Så er ret glad for at have en dyrlæge der ikke tager fuld pris for konsultationen når jeg kommer dagen efter med hund nr. 2 og to dage senere med nr. 3 :blink:

Synes virkelig jeg kan mærke dyrlæge udgifterne nu vi har 3, selvom de er sygeforsikret, men de bliver altid syge lige efter hinanden og vil gætte på at regningen indenfor det seneste år er + 30.000 pga. en diskusprolaps, ledbetændelse, dårlig mave og alm. småting.

 

Og så vil jeg ellers bare sig held og lykke med projektet - En hund er dejlig, to hunde er tre gange så dejlige :blink: