Hop til indhold

Jagtdrift og jagthunde


Doberfan
 Share

Recommended Posts

Jeg synes så tit jeg ser de to begreber nævnt i samme sætning, når brugere beder om hjælp til at vælge race. Men er de ikke nærmest selvmodsigende?

 

For mig at forstå er en god jagthund netop uden for meget jagtdrift (den bliver ikke distraheret af sit eget instinkt til at jage et egern f.eks.) men er samarbejdende, tålmodig og har selvkontrol.

 

I modsætning til mange mere selvstændige hundetyper, der kan være umulige at komme i kontakt med hvis de er optaget af et evt. byttedyr pga deres jagtdrift.

 

Er det helt galt forstået?

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er der jo stor forskel på jagthunde og deres arbejds baggrund

 

Så en samarbejdende jagthund skal naturligvis kunne styre sin jagt lyst og dette handler jo også om tidligere korrekt træning.

 

Men selvstændigt jagende hund kan og skal måske også have en noget mere udtalt drift

 

Forfølge et spor alene i timevis for eksempel.

Disse hunde vil være langt sværere at lære ikke at forfølge vildt ved mindste anledning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes så tit jeg ser de to begreber nævnt i samme sætning, når brugere beder om hjælp til at vælge race. Men er de ikke nærmest selvmodsigende?

 

For mig at forstå er en god jagthund netop uden for meget jagtdrift (den bliver ikke distraheret af sit eget instinkt til at jage et egern f.eks.) men er samarbejdende, tålmodig og har selvkontrol.

 

I modsætning til mange mere selvstændige hundetyper, der kan være umulige at komme i kontakt med hvis de er optaget af et evt. byttedyr pga deres jagtdrift.

 

Er det helt galt forstået?

 

Et super godt spørgsmål, som er svært at besvare.

 

En hund uden eller med meget lav jagtdrift, kan til nød lære at apportere, men uden den store lyst og passion. Det er lidt op ad bakke. den vil aldrig give sig selv fuldtud. Forcere hindringer osv. for at få en anskudt fugl hjem.

 

Hvis en jagthund har passende jagtdrift ifht. ejerens kompetance til at træne bliver det godt. Altså en hund med ikke for meget jagtdrift til en ejer som ikke går så meget op i det, men vil og kan træne lidt og som så får en fin jagthund ud af det. Det er det "rigtige jagthundefolk" kalder en midelmådig jagthund, men det er jeg ikke enig i. Det kan være det helt rigtige.

 

Det vil så samtidig sige at den meget kompetente jagthundemand får mest ud af hunde med stor jagtdrift. Det handler så om at etablere et samarbejde, hvor hunden præcist forstår hvad og hvornår drifterne skal i spil og hvornår de ikke skal. Det er ikke uden grund at det tager måske 2-3 år at færdigtræne sådan en hund, mens man kunne have færdigtrænet andre på 3 måneder. men man får også en hund med ekstraordinære kvaliteter og kæmpe arbejdslyst og evne. Visse af disse hunde med stor jagtdrift er samtidig pleasende og samarbejdende og så går det jo lidt lettere, mens andre er noget mere selvstændige og så er arbejdet jo større mht træning.

 

Man kan godt sammenligne med biler, hvor jagtdriften så er motoren. Samarbejdsevne og indlæringsevne er så styrtøj og bremser. En bil med stor motor og ringe styrtøj og bremser er selv for den dygtigste racerkører svær at køre, men en bil med lille motor, kan han heller ikke vinde noget med uanset den har perfekte bremser og super styrtøj. Den havde været fin til en almindelig bilist, mens den med stor motor og fine bremser og styrtøj er perfekt til racerkøreren, men en almindelig bilist kommer måske galt afsted i sådan en bil.

 

Og så kan man derefter beskrive de forskellige racer og jagthundetyper på samme skale. det er jo ret forskellige opgaver og krav til jagtdrift der er afh. af jagthundetype.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Svært spørgsmål.

 

Jeg tror faktisk jeg har en af hver slags, Walther er jo betegnet som jagthund, der er absolut ingen jagthund i ham, ingen jagtdrift, han er meget svær til at få til at hente en dummy, dog kan det også være mine manglende evner for snart 10 år siden da vi fik ham, da anede jeg intet om labrador ;-) eller jagt eller noget om hund ;-)

 

Zeus har stor jagtdrift meget stor, ham kunne jeg så finde ud af at træne, og lagt en del arbejde i - han har drift :-) men alligevel en god soulmate når vi træner apportering mv.

 

Der er stor forskel på mine to ift jagtdrift selvom de begge er jagthunde.

Link til indlæg
Del på andre sites

At man ønsker en jagthund med et stærkt jagtinstinkt er jo ikke anderledes end at man ønsker stærk hyrdedrift i en hyrdehund, eller i det hele taget en stærk drift af en eller anden art, uanset hvad man skal bruge hunden til. Hvis man ikke har indkaldet på plads styrter en utrænet hyrdehund jo også efter en flok får.

 

Nu har jeg jo mest erfaring med retrievere, og for dem kan man jo sige at dele af deres jagtinstinkt er blevet hæmmet i en vis grad, men stadig ikke mere end at de vil løbe efter et dyr fremfor at bære en død fugl, hvis de ikke er trænet til noget. Men for en retriever (hvor det mere er finde- bære delen af jagtinstinktet man er fokuseret på) gælder det at en hund med for dårligt instinkt vil skulle "belønnes" tiere for ikke at miste interessen og at den kan gå kold over kort tid. Samtidig kan den lettere distraheres og en ubehagelig episode hurtigt have så stor betydning for hunden og gøre at den simpelthen ikke længere synes det er sjovt at finde og hente.

 

Det er lidt med instinkter som med brændstof til en bil. Det er godt nok lettere at køre en elbil (man træder bare på pedalen), men den kører ikke så langt som en bil med en benzinmotor og så må man sætte sig lidt ind i hvordan man skifter gear,... hvis man altså vil længere end fra København til Fyn.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar. Jeg forstår udmærket kommentarerne, og man hører jo også tit at fx hyrdning er en form for hæmmet jagtinstinkt.

 

Men er det reelt hundens jagtinstinkt der gør at de overhovedet er trænbare? Det er mere det mine tanker går på.

 

Jeg har fx en race der ikke burde have meget jagtdrift og de er også normalt meget trænbare, men sæt et egern foran dem, så er der helt lukket af. Men jeg ved så ikke om det er manglende træning på at ignorere egern? :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar. Jeg forstår udmærket kommentarerne, og man hører jo også tit at fx hyrdning er en form for hæmmet jagtinstinkt.

 

Men er det reelt hundens jagtinstinkt der gør at de overhovedet er trænbare? Det er mere det mine tanker går på.

 

Jeg har fx en race der ikke burde have meget jagtdrift og de er også normalt meget trænbare, men sæt et egern foran dem, så er der helt lukket af. Men jeg ved så ikke om det er manglende træning på at ignorere egern? :lol:

Hvorfor burde den ikke have jagtinstinkt?. Man har jo avlet dobermann med stærk byttedrift, for lettere at kunne arbejde med ærme tænker jeg bare.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svar. Jeg forstår udmærket kommentarerne, og man hører jo også tit at fx hyrdning er en form for hæmmet jagtinstinkt.

 

Men er det reelt hundens jagtinstinkt der gør at de overhovedet er trænbare? Det er mere det mine tanker går på.

 

Jeg har fx en race der ikke burde have meget jagtdrift og de er også normalt meget trænbare, men sæt et egern foran dem, så er der helt lukket af. Men jeg ved så ikke om det er manglende træning på at ignorere egern? :lol:

 

selvom de måske ikke er avlet til at have meget jagt instinkt, så er det jo stadig et rovdyr, og rovdyr kan nu engang finde på at tage byttedyr. Og hvis dine hunde har haft succes med at jagte dem og synes det er sjovt, så bliver det jo hurtigt en sjov sport for dem.

 

Ja jeg tror der ligger noget træning i det, men jeg tror også at jagt instinktet i hunden afgører hvor nemt eller svært det er. Og så tænker jeg at det også er afgørende hvor meget erfaring hundene har med et emne. Vi kan have vores chinchilla løbende frit i huset imens hunden også er her, og han rører den ikke, til trods for at den kan finde på at kravle op på ham. Ligeledes rører han ikke fårene vi går hos hver dag, heller ikke køerne, hestene, hønsene osv. Dem har han set så tit og vi har trænet at ignorere dem. Han går altid frit hos fårene (ikke i starten) og selvom de løber, så er han ligeglad med dem og går bare stille forbi.

Tilgengæld er han helt vild med min søsters kaniner! Hvis han kommer i stalden hos hende, så skræmmer han dem fra vid og sans med sin nysgerrighed. Han er ikke ude på at æde dem, men er bare meget interesseret i dem. Men jeg er da ikke i tvivl om at hvis vi fik en kanin så ville han hurtigt lære at ignorere den. Ligesom han gør med katte selvom se løber.

 

Så måske er det også hvad de møder og hvad man har mulighed for at træne? Jeg har ikke så god mulighed for at træne at lade kaninen være, men jeg har haft god mulighed for at træne på så mange andre dyr, og dem lader han være.

 

Og så lærer jagthunden jo at den nok skal få lov at hende dyret, hvis den bare lige behersker sig først. Dermed bliver det lettere for hunden at holde sig i skindet, fordi den ved at lige om lidt så må den. Familiehunden finder kun ud af at det er no go at jagte vildt, og dermed forsvinder alt det sjove hvis man behersker sig. Derfor tænker jeg også at det nogle gange er lettere at lære jagthunden at lade vildt være, end en ikke jagt hund. Om det er rigtigt ved jeg ikke, det er blot en hjemmestrikket teori.

Link til indlæg
Del på andre sites

Interessant spørgsmål. Min bror er jæger og hundemand og vi snakkede om, at han med fordel kunne træne en hund ala Aslan (Dansk Spids) op til jagt. Han er lille, hurtig, udholdende, føreropmærksom og nem at træne. Og så har han power men går ikke ret udpræget på jagt selv. Ved at lære sådan en hund øvelserne en efter en, ville den kunne blive en udmærket apportør fx på visse jagter :) Han har en ven, der har haft en schæfer med - og som var SUPER. Men nogle af de andre jægere udelukkede hunden og manden pga dens race, selvom det iflg min bror var en meget bedre trænet hund end nogle af jagthundene, og så er det iflg min bror svært at anvende en anden (nemmere læs mere trænbar for nogle) race

Link til indlæg
Del på andre sites

Interessant spørgsmål. Min bror er jæger og hundemand og vi snakkede om, at han med fordel kunne træne en hund ala Aslan (Dansk Spids) op til jagt. Han er lille, hurtig, udholdende, føreropmærksom og nem at træne. Og så har han power men går ikke ret udpræget på jagt selv. Ved at lære sådan en hund øvelserne en efter en, ville den kunne blive en udmærket apportør fx på visse jagter :) Han har en ven, der har haft en schæfer med - og som var SUPER. Men nogle af de andre jægere udelukkede hunden og manden pga dens race, selvom det iflg min bror var en meget bedre trænet hund end nogle af jagthundene, og så er det iflg min bror svært at anvende en anden (nemmere læs mere trænbar for nogle) race

 

Nu er jeg ikke jæger, men jeg kan ikke se at man "med fordel" kan træne en dansk spids, schæfer eller anden ikke jagthund op til jagt. Selvfølgelig kan man træne dem til at hente en and eller en fasan, men jeg kan ikke se nogen fordele i det? Jagthundene er skabt som de er, for at være optimale til det de skal. Om det så er at bulldoze gennem krat, hente ænder i koldt vand, afsøge en stor såt osv. Jeg tvivler på, at der er folk nogen steder der står og tænker: Den Springer spaniel er godt nok en perfekt jagthund, men jeg ville ønske den var bygget som en schæfer... Hvis man havde det ønske, så var avlen blevet lagt om, til den kropstype...

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er jeg ikke jæger, men jeg kan ikke se at man "med fordel" kan træne en dansk spids, schæfer eller anden ikke jagthund op til jagt. Selvfølgelig kan man træne dem til at hente en and eller en fasan, men jeg kan ikke se nogen fordele i det? Jagthundene er skabt som de er, for at være optimale til det de skal. Om det så er at bulldoze gennem krat, hente ænder i koldt vand, afsøge en stor såt osv. Jeg tvivler på, at der er folk nogen steder der står og tænker: Den Springer spaniel er godt nok en perfekt jagthund, men jeg ville ønske den var bygget som en schæfer... Hvis man havde det ønske, så var avlen blevet lagt om, til den kropstype...

 

Hø hø..... jeg kunne have skrevet det samme, men man skal nok have ejet en hund som bare har generne til at gå på jagt på en given måde, for helt at forstå hvad det er man får "forærende".

 

Når det er sagt, kan jeg godt se at en del jægere med hund måske ville være bedre tjent med en hund med knap så stor motor som visse FT Spaniels.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er jeg ikke jæger, men jeg kan ikke se at man "med fordel" kan træne en dansk spids, schæfer eller anden ikke jagthund op til jagt. Selvfølgelig kan man træne dem til at hente en and eller en fasan, men jeg kan ikke se nogen fordele i det? Jagthundene er skabt som de er, for at være optimale til det de skal. Om det så er at bulldoze gennem krat, hente ænder i koldt vand, afsøge en stor såt osv. Jeg tvivler på, at der er folk nogen steder der står og tænker: Den Springer spaniel er godt nok en perfekt jagthund, men jeg ville ønske den var bygget som en schæfer... Hvis man havde det ønske, så var avlen blevet lagt om, til den kropstype...

 

Jeg kender ellers flere jægere, der har gjort det, så de findes. Min brors kommentar skal ses i lyset af de folk, der får en hund, der ikke kan magte at træne. Så tyvstarter den, kører top højt, fungerer ikke i dagligdagen og får en masse skæld ud, hvilket går ham på som hundeven at se. Han mener, at nogle vælger langt over formåen og at nogle linjer er blevet så specialiseret, at det brugbare går tabt undervejs i avlen. Vi har haft en debat om det herinde også.

 

Schæferen er en fantastisk hund at have med, siger han. Den gør alt det, som den skal, når den skal, men alene fordi den er schæfer vil mange ikke have den med - og det synes han er forkert - en hund er en hund - kan den sit job, bør den med. Kan den ikke, ødelægger den jagten og kan skade vildtet - så er race sekundært, men for mange vælger hund "med øjnene". Citat slut.

 

Min holdning? Jeg er ikke jæger, så jeg nøjes med at læne mig op af min brors store erfaring her. Den er trods alt gjort "i marken", men naturligvis er der ting en race lærer hurtigere end en anden. Det er ikke det han siger. Han siger snarere noget om ejers formåen sammen med en given hund

Link til indlæg
Del på andre sites

Hø hø..... jeg kunne have skrevet det samme, men man skal nok have ejet en hund som bare har generne til at gå på jagt på en given måde, for helt at forstå hvad det er man får "forærende".

 

Når det er sagt, kan jeg godt se at en del jægere med hund måske ville være bedre tjent med en hund med knap så stor motor som visse FT Spaniels.

 

Præcist :) Han siger til dette indlæg - spot on! MEN kan man ikke træne hunden optimalt, så får man en masse skidt forærende og så skulle man have startet med en nemmere model - eller med bare at lære at træne en eller anden hund - uanset race ;) Så ser ud til I er enige

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja jeg ved det desværre ikke.... hvad kom først? Hønen eller ægget?

 

Jeg ved bare, at enhver hund i de forkerte hænder kan give problemer, så mon ikke du har ret i det også? I sidste ende handler det vel meget om at matche den rigtige hund til den rigtige ejer og dennes kunnen, er min tanke...

Link til indlæg
Del på andre sites

Præcist :) Han siger til dette indlæg - spot on! MEN kan man ikke træne hunden optimalt, så får man en masse skidt forærende og så skulle man have startet med en nemmere model - eller med bare at lære at træne en eller anden hund - uanset race ;) Så ser ud til I er enige

 

Mjaaaa.... En hund er ikke en hund. Og der er immervæk milevid afstand fra at vælge en mindre motor, som fx en standard spaniel, til at stå med en schæfer som apporterende fuglehund. Nøjagtigt ligesom hvis jeg mødte op til hyrdning med min jack russel blanding....

det bliver vi godt nok ikke enige om, beklager...

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu tror jeg først og fremmest man skal starte med at gøre sig klart hvad for en type jagt man skal gå på med hunden og hvilke krav man sætter som succes.

 

Jeg hører da også mange med spaniels mene de har en fantastisk jagthund, hvor jeg i mit stille sind tænker at det bliver en kold dag i helvede før jeg gad have den med på jagt. Folks beskrivelse af deres hundes evner er ret subjektive.

 

Jeg har selv brugt min (nu afdøde) newfoundlænder som apportør på andetræk. Hun var langt bedre at have med end cockerne. Hun frøs ikke og hun holdt sin kæft og kunne bulldoze sig gennem is på vand hvis der var det.Havde en retriever været mere effektiv... ja, stensikkert, de er hurtigere og mere driftssikre OG jeg var kommet meget nemmere til det træningsmæssigt. Men nu havde jeg ikke en retriever og havde på ingen måde intention om at skaffe mig en og så var det hende jeg brugte.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu tror jeg først og fremmest man skal starte med at gøre sig klart hvad for en type jagt man skal gå på med hunden og hvilke krav man sætter som succes.

 

Jeg hører da også mange med spaniels mene de har en fantastisk jagthund, hvor jeg i mit stille sind tænker at det bliver en kold dag i helvede før jeg gad have den med på jagt. Folks beskrivelse af deres hundes evner er ret subjektive.

 

Jeg har selv brugt min (nu afdøde) newfoundlænder som apportør på andetræk. Hun var langt bedre at have med end cockerne. Hun frøs ikke og hun holdt sin kæft og kunne bulldoze sig gennem is på vand hvis der var det.Havde en retriever været mere effektiv... ja, stensikkert, de er hurtigere og mere driftssikre OG jeg var kommet meget nemmere til det træningsmæssigt. Men nu havde jeg ikke en retriever og havde på ingen måde intention om at skaffe mig en og så var det hende jeg brugte.

 

Men hun var jo stadig en race der var skabt til at hente ting i vand... Måske er det bare mig, men jeg kan bare slet ikke se hvordan man med fordel kan vælge en hyrde eller en slædehund til jagt...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker din bror er ret ligeglad med, hvad en random person på nettet mener. Men vil du virkelig påstå, at en hund er en hund? Og at de alle kan trænes lige fint op til hvad som helst?

 

Nej det har jeg aldrig sagt. Jeg har bare citeret for en anden :) Min holdning har jeg ikke tilkendegivet. Hvis vi træner en hund til det en dag, skal jeg svarer. Jeg vil gerne have en praktisk erfaring at udtale mig omkring det på, da jeg ikke går på jagt selv, synes jeg det vil være for meget fornemmelse og tanke fremfor praktisk viden, så derfor har jeg ikke en direkte holdning bortset fra at Breland og Breland der trænede utallige arter havde ret i, at "et dyr kan lære alt, hvad det pågældende dyr er fysisk og mentalt i stand til" - dette har jeg erfaret med mange arter, så det ved jeg passer. De opdagede også, at der var enkelte ting, som dyrene ikke kunne lære da det gik direkte ind og konfliktede med deres normaladfærd men det var forsvindende få ting hvilket overraskede dem den gang.

 

De udgav det under titlen "The misbehaving of organisms" - du finder det her - http://psychclassics.yorku.ca/Breland/misbehavior.htm

 

Så om en hund skal have et specielt sæt gener for at kunne deltage i en jagt, tror jeg nok de to ville sige nej til, da hunden jo i store træk er ens i deres adfærd uanset race da de er samme art. Men det må vi jo ud og afprøve for at være sikre. Før synes jeg ikke jeg kan sige ja eller nej med sikkerhed. Jeg har en "idé" om, at en hund med et sæt gener ville være nemmere at lære det, men om det passer ved jeg ikke. Set i lyset af Breland og Brelands studier falder idéen til jorden, derfor er jeg tilbageholdende med at lufte min idé

Link til indlæg
Del på andre sites

Nej det har jeg aldrig sagt. Jeg har bare citeret for en anden :) Min holdning har jeg ikke tilkendegivet. Hvis vi træner en hund til det en dag, skal jeg svarer. Jeg vil gerne have en praktisk erfaring at udtale mig omkring det på, da jeg ikke går på jagt selv, synes jeg det vil være for meget fornemmelse og tanke fremfor praktisk viden, så derfor har jeg ikke en direkte holdning bortset fra at Breland og Breland der trænede utallige arter havde ret i, at "et dyr kan lære alt, hvad det pågældende dyr er fysisk og mentalt i stand til" - dette har jeg erfaret med mange arter, så det ved jeg passer. De opdagede også, at der var enkelte ting, som dyrene ikke kunne lære da det gik direkte ind og konfliktede med deres normaladfærd men det var forsvindende få ting hvilket overraskede dem den gang.

 

Så om en hund skal have et specielt sæt gener for at kunne deltage i en jagt, tror jeg nok de to ville sige nej til. Men det må vi jo ud og afprøve så. Før synes jeg ikke jeg kan sige ja eller nej med sikkerhed. Jeg har en "idé" om, at en hund med et sæt gener ville være nemmere at lære det, men om det passer ved jeg ikke. Set i lyset af Breland og Brelands studier falder idéen til jorden, derfor er jeg tilbageholdende med at lufte min idé

 

Jeg er ikke uenig i, at alle kan lære det. Der hvor jeg bliver et stort spørgsmålstegn er, da du skrev at man "med fordel" kunne træne en dansk spids eller en schæfer og bruge den i stedet. Det giver ingen mening i mit hoved.

 

Med den smule erfaring jeg har kan jeg fortælle, at alt er 100 gange nemmere når man beder en hund udføre den opgave den er skabt til. Terrieren herhjemme kan lære spanieles opgaver, men brænder ikke for det, så indlæringen er vanskeligere og resultatet ikke lige så successfuldt.

 

Wlma kunne sådan set alt hvad hun skulle kunne da hun kom hjem til mig 8 uger gammel. Vi skulle bare lære at styre det sammen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Præcist :) Han siger til dette indlæg - spot on! MEN kan man ikke træne hunden optimalt, så får man en masse skidt forærende og så skulle man have startet med en nemmere model - eller med bare at lære at træne en eller anden hund - uanset race ;) Så ser ud til I er enige

 

Jeg kan se, at du muligvis misforstår denne sætning som at en hund er en hund. Det er ikke det jeg skriver - min bror mener, at mange der vælger en toptunet jagthund ikke magter den opgave fordi de aldrig før har trænet nogen som helst hund eller ikke ved det grundlæggende om hvordan arten hund lærer - og derfor burde de måske snarere starte med at lære dette - og måske med en nemmere hund. Håber det står mere klart nu :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er ikke uenig i, at alle kan lære det. Der hvor jeg bliver et stort spørgsmålstegn er, da du skrev at man "med fordel" kunne træne en dansk spids eller en schæfer og bruge den i stedet. Det giver ingen mening i mit hoved.

 

Med den smule erfaring jeg har kan jeg fortælle, at alt er 100 gange nemmere når man beder en hund udføre den opgave den er skabt til. Terrieren herhjemme kan lære spanieles opgaver, men brænder ikke for det, så indlæringen er vanskeligere og resultatet ikke lige så successfuldt.

 

Wlma kunne sådan set alt hvad hun skulle kunne da hun kom hjem til mig 8 uger gammel. Vi skulle bare lære at styre det sammen.

 

At nogle mener det og du ikke gør er jo så bare fordi I er uenige. Meget mere mystik er der vel ikke i det? Det er helt fint at du ikke kan se fordelen i at træne en ikke jagthunderace til jagt, ganske som de, der synes det giver mening gør det og det er fint. Så længe hunden trives, opfylder sit arbejde og ikke skader vildtet kan det ikke få mig op at ringe - og det kan meget vel være fordi jeg ikke er jæger, som jeg skrev. Jeg har ingen kritik af din holdning. Jeg har aldrig trænet en hund til jagt - jeg har kun hjulpet de jægere, der havde nogle problemer med dele af træningen såsom knaldapportering/tyvstart og tygge på vildt samt vogte over vildt osv - og det var præcis samme træning som ved en cairn terrrier eller en border, der ville udvise den adfærd så din holdning er måske farvet af en indsigt jeg ikke har i området

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...