Ændret adfærd efter kraftigt epilepsianfald

[KimC]

Min 10 år gamle Blistay (borzoi) havde i slutningen af Juni et meget kraftig epileptisk anfald. Anfaldet varede en halv time, og jeg måtte ligge på gulvet ved siden af ham og blidt holde ham så han ikke kom til skade ved de voldsomme kramper.

Jeg har haft den gamle dreng i 1½ år, og i den tid har han haft to store anfald, og to små. De opstår altid kun i forbindelse med en mislykket opvågning fra dyb søvn, og på grund af anfaldenes relative sjældenhed er han ikke i behandling.

Dagen efter anfaldet var han meget træt og vakkelvorn. Han er i forvejen et sølle vakkelvornt skrog, men nyder dog livet.

På andendagen efter anfaldet var han sådan set som før anfaldet.

I de efterfølgende dage har han været meget mere ivrig og glad, og vil med på de længere ture som han normalt ikke kommer med på. Jeg har ladet ham prøve, og han kan klare det. Desuden har han på sin sædvanlige blide facon "gået" min hidtidige alfahan. Det er som om han har fået ny energi og er blevet yngre efter det anfald, og sådan er det stadig.

 

Hvad kan der være sket?

 

Jeg kan ikke få mig selv til at kontakte en dyrlæge fordi jeg synes min hund ikke fejler det han burde.

[Ulla H]

Jeg ville i dit sted kontakte en dyrlæge for at få taget blodprøver. Visse ændringer i blod og mangelsygdomme kan forårsage kramper. Synes de er noget lange, de kramper. Ved det, man normalt oplever, tager krampetiden ofte kun nogle minutter.

Min nu afdøde hanhund fik epilepsi anfald i 6 års alderen, efter et hundeoverfald. De varede i 2-3 år og gik helt væk efter kastration. Anfald ca. hver anden måned. Hans kom primært om natten i søvn. Husker kun han havde et om dagen.

[KimC]

Blistay har en fortid som vandrepokal, og har levet 6 år hos en barsk, for ikke at sige hysterisk hundehandler. Han har haft brækket det ene forben under mystiske omstændigheder, og det er vokset sammen igen under ligeså mystiske omstændigheder. Han har overlevet med forstanden i behold, men helbredet har taget skade. I den første tid var han meget svag og havde mange helbredsproblemer. Dyrlægen har så temmelig styr på det med blodprøver, men der er ikke taget nogen prøver siden Januar i år fordi han har været rimeligt godt kørende på det sidste, og nu er det så blevet endnu bedre.

Epilepsianfaldene kommer udelukkende i forbindelse med en mislykket opvågning fra dyb søvn. Natten efter det vodsomme anfald var han betænkelig ved at lægge sig på sin yndlingssofa. Han er sansynligvis faldet ned fra sofaen i søvne og er vågnet på den måde, hvilket har udløst et anfald.

Blistay blev kastreret kort efter jeg fik ham for 1½ år siden, på grund af fremskreden testikelkræft. Han fik et mindre epilepsianfald under opvågning fra narkosen (igen en unormal opvågning). Men det er kun efter det sidste anfald at jeg har kunnet iagttage adfærdsændringer.

 

Jeg har det bare så idiotisk med at kontakte dyrlægen fordi min hund fejler for lidt.

[Umulia]

Det er ikke sikkert at det er selve anfaldet, der har gjort forskellen. Det kan være noget, du har gjort i forbindelse med din omsorg for ham.

Genbrugshundes tillid vokser ofte rykvis, navnlig dem, der har meget skidt med i bagagen. I hans forståelse kan det være, at han har fået en så kraftig bekræftelse af dig i situationen, at hans selvtillid og humør er steget flere grader.

[Gæst DorteDK]

jeg tror på det Umulia skriver :hjerte:

[Birgitta]

Enig med umulia...

 

Mon ikke han vågnede op og forventede en slags "straf" for sin helt ubevidste adfærd.. .og er bare blevet endnu mere glad og tryg ved at vide at det kommer ikke på tale hos dig...

stakkels, stakkels hund... Hvad har han dog ikke været udsat for.......

[KimC]

Det er ikke sikkert at det er selve anfaldet, der har gjort forskellen. Det kan være noget, du har gjort i forbindelse med din omsorg for ham.

Genbrugshundes tillid vokser ofte rykvis, navnlig dem, der har meget skidt med i bagagen. I hans forståelse kan det være, at han har fået en så kraftig bekræftelse af dig i situationen, at hans selvtillid og humør er steget flere grader.

 

På tidspunktet for det anfald havde jeg havt ham i 1½ år, og han fald overraskende hurtigt til. Under anfaldet holdt jeg om ham, for at forhindre følgeskader på grund af de voldsomme bevægelser. Til tide rmåtte jeg holde godt fast. Det gav mig nogen blå mærker, og jeg kan bestemt ikke forestille mig at det har været behageligt for ham eller haft karakter af noget godt i situationen.

 

En del af min omsorg for ham består af ubehagelige ting som at klippe kløer på det skæve ben fordi de ikke slides normalt. Det hader han. Han har dårlige tænder som skal renses jævnligt, det er heller ikke sjovt.

 

Men jeg glæder mig da over at den gamle dreng har det godt. Nu er skolerne begyndt igen, så gamle Blissy skal med en tur forbi SFO'en senere i dag.

[AnneMangetal]

Min gamle dreng fik også epilepsi på sine gamle dage, dog kun små anfald. Dog oplevede jeg, uafhængigt af anfaldene, at han blev en lalleglad, gammel fyr:hjerte: Han begyndte at opføre sig mere og mere hvalpet, samtidig med at han blev rigtig magelig omkring os. Jeg elsker gamle hunde, fordi de får så meget personlighed. Det er som om de vedtager med sig selv, at de nu har taget de kampe de skulle i deres liv, og at det nu er på tide at læne sig tilbage og nyde den sidste tid.

 

Og mon så ikke anfaldet har vist ham én gang for alle, at han 100% kan stole på dig, så han derfor med ro i sindet kan læne sig tilbage og nyde tilværelsen?

[Siri]

Enig med umulia! Det er ikke noget der er sket under anfalder, for hunden er bevidstløs.

Med så lange anfald bør du få lidt stesolid til at have derhjemme. Det kan din dyrlæge skaffe.