Sp. til jer som bruger bur i hverdagen

[Ninjamor]

Vi har ofte diskuteret brugen af bur og mange har fortalt, at deres hunde glad og gerne går i buret af egen drift.

 

Penny har også bur og har sovet der fra dag et uden problemer. Hun var vant til hvalpegård hjemmefra, i starten sammen med Søster, men nu er Penny enehvalp i huset, hvilket ikke har påvirket hende negativt på nogen måde.

 

Penny går fint ind i buret og sover, når jeg guider hende derind (godbid) eller jeg bare lægger hende derind. Hun falder straks til ro og sover. Når hun vågner er hun ikke ked eller ulykkelig.

 

MEN hun vil altså hellere sove alle andre steder end i buret.

 

Buret er det største tremmebur som kan købes, der er så hun kan ligge varmt, køligt, blødt eller hårdt. Der er bomuld i bunden, vetbed samt en blød pude som hun selv "reder op" med, hvis min opredning ikke passer hende

Der er hulestemning, da buret er overdækket med tæpper, men det har også været utildækket i en lang periode, da her var meget varmt.

 

Hvad har I gjort, sådan helt konkret, for at skabe det næsten kærlige forhold til burene, som jeg syntes der ofte beskrives?

[AnneMangetal]

Hvorfor skal hun sove i buret, hvis hun hellere vil være andre steder?

[Beaglepack]

Mine beagler har sådan en bomulds sommer dyne liggende i bunden af deres bur - samt div tæpper som de selv slæber frem og tilbage. Det er kun Oscars bur der er overdækket med tæppe - da beaglerne også ligger ovenpå hans bur (det har udsigt til haven)

Mine får mad derinde og derfor tror jeg buret har lidt mere betydning for dem. De går ofte til hinandens bure og ligger sig når de skal sove. Så Oscar kan godt sove i Charlies og Charlie i Darwins f.eks.

Lågen står altid åben så de bestemmer selv hvor de vil være.

Mine har også kurve stående. Vi har en "nedsænket" stue afd. hvor min PC står og her står kurvene.

Jeg/vi gør ikke noget særligt for at de skal bruge buret - det vælger de helt selv og i varme perioder foretrækker de at ligge mere kølige steder.

[Hailey]

Vi har ofte diskuteret brugen af bur og mange har fortalt, at deres hunde glad og gerne går i buret af egen drift.

 

Penny har også bur og har sovet der fra dag et uden problemer. Hun var vant til hvalpegård hjemmefra, i starten sammen med Søster, men nu er Penny enehvalp i huset, hvilket ikke har påvirket hende negativt på nogen måde.

 

Penny går fint ind i buret og sover, når jeg guider hende derind (godbid) eller jeg bare lægger hende derind. Hun falder straks til ro og sover. Når hun vågner er hun ikke ked eller ulykkelig.

 

MEN hun vil altså hellere sove alle andre steder end i buret.

 

Buret er det største tremmebur som kan købes, der er så hun kan ligge varmt, køligt, blødt eller hårdt. Der er bomuld i bunden, vetbed samt en blød pude som hun selv "reder op" med, hvis min opredning ikke passer hende

Der er hulestemning, da buret er overdækket med tæpper, men det har også været utildækket i en lang periode, da her var meget varmt.

 

Hvad har I gjort, sådan helt konkret, for at skabe det næsten kærlige forhold til burene, som jeg syntes der ofte beskrives?

 

Mine hunde bruger sjældent deres bure i løbet af dagen, med mindre de får fedtede ben indendørs. Så får de dem i burene. For det meste ligger de i deres sofaer.

[Shii]

Vores vælger altid det mindste bur....

 

Vi har alle vores bure stående rundt omkring, så de har hygge sovesteder... Men de vælger altid at sove i det som på alle måder er alt for lille (Vi brugte det til Rika da hun var bitte baby)...

[Miss_M]

Man burde virkelig skrive ned, hvad man egentlig gør, når man har hvalp - For nu, 3 år senere, så kan jeg næsten ikke huske det

 

Yoda er ret glad for sit bur og det kan være vældig svært, at få ham til at forstå, at han altså skal vente på jeg åbner det, før han kan komme ind i det, når vi er til konkurrrencer.

Han slapper totalt af i det - Som i snorkbobler, når han er træt og ligger bare og feder den, når han ikke er.

 

Men herhjemme vil han til enhver tid vælge at ligge der hvor vi er.

Der trumfer det sociale til enhver tid, roen i buret og det tænker jeg egentlig er meget normalt og har egentlig aldrig tænkt, at jeg gerne ville han selv fandt buret og lagde sig derinde når vi er hjemme.

Det gjorde han dog engang imellem da han var hvalp og buret stod fremme, de gange hvor han virkelig var bombet og havde brug for ikke at blive forstyrret i sin søvn.

Men nu kan han fint selv styre det uden bur og lægger sig bare et sted hvor der er ro.

 

Vi har dog brugt det, til at hjælpe ham med at få sovet igennem.

Med to andre hunde, så var det lidt for nemt at blive forstyrret og ville være med i alt, så der kom buret ind i billedet, men er egentlig kun blevet brugt til det.

 

Som jeg husker det, så startede vi med masser af mad i buret - Meget konventionelt affodring i bur

Men det var kun når han egentlig var rimelig frisk og vi i starten ville lære ham at buret var et godt sted.

 

Da vi kom dertil, hvor det handlede om at blive i buret og sove deri, så var vi langt mindre pædagogiske som jeg husker det.

Vi valgte tidspunkter hvor han var ved at vælte af træthed og lagde ham i buret, gav måske en enkelt lille godbid og så lukkede vi - Og hvalpen gik omkuld og snorksov indenfor 30 sekunder.

Tror egentlig det har bygget en forventning i ham om, at buret er stedet man sover! Og der går lidt pavlov i den - Bur = træt... Zzzzz!

 

Han har så vidt jeg husker, ikke rigtig været i bur før han var rigtig ovnklar (ud over i opstartsfasen hvor han lige skulle lære man ikke døde inde i buret) før forholdsvist sent (med undtagelse af bilen).

Tror egentlig også kun det er sket på stævnepladser, hvor han jo ikke er træt fra starten og der var han nok 10-11 mdr første gang.

 

Vi har aldrig brugt at give mad og aktivitet i buret da han først var ok med det.

For det øgede aktiviteten og for os har buret været et helligt "ro" sted, hvor det ligesom vores soveværelse, udelukkende handlede om at sove.

 

Men igen - På stævnepladser elsker, elsker, elsker han hans bur og søger det så snart han fornemmer at der ikke vanker mere aktivitet.

Derhjemme opholder han sig helst i nærheden af os, med få undtagelser hvor han er virkelig kvæstet og indtager Kaias bur.

[Alfen]

Mne hunde får altid deres ben i buret, de har dyner og især Vipse slæber alt muligt ind i sit bur;)

for at lave den rigtige hulestemning tror jeg det er vigtigt at buret ikke er for stort;) mine hunde har masser af puder m.m i stue og køkken, men foretrækker ofte burene, de løber glad ind i deres bure så snart jeg siger, gå i kassen;)

 

her har jeg lukket lågen til Vipses bur så hun ikke kan komme ind i det, det er hun meget utilfreds med

[Ninjamor]

Hvorfor skal hun sove i buret, hvis hun hellere vil være andre steder?

 

Det skal hun heller ikke ubetinget, men det var såmænd ikke brug af eller ikke brug af bur, jeg ville diskutere (i denne tråd ) det er det indtryk jeg har fået af diverse brugeres indlæg om netop bur, når vi f.eks. har diskuteret bur ifm. separation. Der fremstår det gerne, som at hundene selv vælger bur til, når jeg har argumenteret imod rutinemæssig brug af bur i alenesituationen. Folk skriver f.eks. at buret giver deres hund tryghed og indikerer derved, at det gør separationssituationen nemmere for hunden.

Derfor spørger jeg til, hvad man har haft gjort for at gøre buret så attraktivt, at hundene selv vælger det til fremfor at vælge andre områder i boligen.

 

Penny har haft fået mad, godbidder, tyggeting samt knogler i buret = positiv indstilling til at komme derind, men det er åbenbart ikke positivt nok til at hun selv vælger det til, når hun skal sove. Lige nu ligger hun på min seng og snuer

 

Det meste af tiden sover Penny ikke i bur, men jeg ser det som god opdragelse at hvalpe er tilvænnet bur, så de ikke bliver forskrækket, hvis de en dag bare skal f.eks. hos dyrlægen eller under transport med Falck.

[Ninjamor]

Mne hunde får altid deres ben i buret, de har dyner og især Vipse slæber alt muligt ind i sit bur;)

for at lave den rigtige hulestemning tror jeg det er vigtigt at buret ikke er for stort;) mine hunde har masser af puder m.m i stue og køkken, men foretrækker ofte burene, de løber glad ind i deres bure så snart jeg siger, gå i kassen;)

 

her har jeg lukket lågen til Vipses bur så hun ikke kan komme ind i det, det er hun meget utilfreds med

 

"Lukkelågen" taktikken er vældig god, jeg har selv haft brugt den til hunde, som skulle lære at være i bur

[Beaglepack]

Buret her bruges også sådan her

Et styk, beagle ovenpå buret - og sådan her i forbindelse med operation og han skal have ro

 

[Alfen]

Lågerne til mine hundes bure er aldrig lukket når de er alene;) de er kun lukket inde når de er under opsyn, fx hvis vi får gæster, når der er pensionshunde som skal ind og præsenteres, når de er mudret til og så videre, Vipse sover i sit bur med lågen lukket, hun er ikke 110 procent renlig og skal af og til ud om natten, hun vækker os ikke men søger hen i et hjørne af soveværelset derfor er hun i bur om natten, så vågner vi når hun skal ud;) Alfen og Pjevs sover oftest i deres bure, men lågen er ikke lukket om natten;)

[Ninjamor]

Man burde virkelig skrive ned, hvad man egentlig gør, når man har hvalp - For nu, 3 år senere, så kan jeg næsten ikke huske det

 

Yoda er ret glad for sit bur og det kan være vældig svært, at få ham til at forstå, at han altså skal vente på jeg åbner det, før han kan komme ind i det, når vi er til konkurrrencer.

Han slapper totalt af i det - Som i snorkbobler, når han er træt og ligger bare og feder den, når han ikke er.

 

Men herhjemme vil han til enhver tid vælge at ligge der hvor vi er.

Der trumfer det sociale til enhver tid, roen i buret og det tænker jeg egentlig er meget normalt og har egentlig aldrig tænkt, at jeg gerne ville han selv fandt buret og lagde sig derinde når vi er hjemme.

Det gjorde han dog engang imellem da han var hvalp og buret stod fremme, de gange hvor han virkelig var bombet og havde brug for ikke at blive forstyrret i sin søvn.

Men nu kan han fint selv styre det uden bur og lægger sig bare et sted hvor der er ro.

 

Vi har dog brugt det, til at hjælpe ham med at få sovet igennem.

Med to andre hunde, så var det lidt for nemt at blive forstyrret og ville være med i alt, så der kom buret ind i billedet, men er egentlig kun blevet brugt til det.

 

Som jeg husker det, så startede vi med masser af mad i buret - Meget konventionelt affodring i bur

Men det var kun når han egentlig var rimelig frisk og vi i starten ville lære ham at buret var et godt sted.

 

Da vi kom dertil, hvor det handlede om at blive i buret og sove deri, så var vi langt mindre pædagogiske som jeg husker det.

Vi valgte tidspunkter hvor han var ved at vælte af træthed og lagde ham i buret, gav måske en enkelt lille godbid og så lukkede vi - Og hvalpen gik omkuld og snorksov indenfor 30 sekunder.

Tror egentlig det har bygget en forventning i ham om, at buret er stedet man sover! Og der går lidt pavlov i den - Bur = træt... Zzzzz!

 

Han har så vidt jeg husker, ikke rigtig været i bur før han var rigtig ovnklar (ud over i opstartsfasen hvor han lige skulle lære man ikke døde inde i buret) før forholdsvist sent (med undtagelse af bilen).

Tror egentlig også kun det er sket på stævnepladser, hvor han jo ikke er træt fra starten og der var han nok 10-11 mdr første gang.

 

Vi har aldrig brugt at give mad og aktivitet i buret da han først var ok med det.

For det øgede aktiviteten og for os har buret været et helligt "ro" sted, hvor det ligesom vores soveværelse, udelukkende handlede om at sove.

 

Men igen - På stævnepladser elsker, elsker, elsker han hans bur og søger det så snart han fornemmer at der ikke vanker mere aktivitet.

Derhjemme opholder han sig helst i nærheden af os, med få undtagelser hvor han er virkelig kvæstet og indtager Kaias bur.

 

Tak for beskrivelsen

Hvor fedt at Yoda selv har opdaget roen i buret.

 

Det sociale, ja...

 

Pennys bur står helt op til sofaen og jeg har lavet en indhegning fra buret, rundt om sofabordet og om til den anden ende af hjørnesofaen.

Når vi er i indhegningen (TV tid eller bare ro) lægger hun sig som regel tæt på buret, men aldrig inde i det. Forskellen ville være centimeter og udsynet til mig det samme, hvis hun var i buret. Der er kun tremmerne til forskel.

[Ninjamor]

Buret her bruges også sådan her

Et styk, beagle ovenpå buret - og sådan her i forbindelse med operation og han skal have ro

 

[ATTACH=CONFIG]128725[/ATTACH]

 

Herlig udnyttelse af pladsen

[Miss_M]

Tak for beskrivelsen

Hvor fedt at Yoda selv har opdaget roen i buret.

 

Det sociale, ja...

 

Pennys bur står helt op til sofaen og jeg har lavet en indhegning fra buret, rundt om sofabordet og om til den anden ende af hjørnesofaen.

Når vi er i indhegningen (TV tid eller bare ro) lægger hun sig som regel tæt på buret, men aldrig inde i det. Forskellen ville være centimeter og udsynet til mig det samme, hvis hun var i buret. Der er kun tremmerne til forskel.

 

Ja, det er lidt sjovt, som de kan lave de der koblinger :blink:

 

Jeg har jo lige haft en bur-hund i omkring 6 uger og hun var på ingen måde glad for buret.

Det var aldrig rigtig godt indlært og har aldrig været et sted hvor der var ro og afslapning - Og det er altså ikke særlig sjovt.

Slet ikke for en selskabshund, hvor nærhed indebære fysisk kontakt.

 

Der hjalp det meget, at jeg simpelthen havde en hånd inde hos hende i laaaaang, lang tid.

 

Hun affandt sig da også med det til sidst og det er gået fint, men det vil ALDRIG blive noget hun selv vælger fremfor os.

Så mener ligesom dig, at det er vigtigt med indlæring af ophold i bur - Man ved sgu' aldrig hvornår man får brug for det (og i hvor lang tid).

 

Men helt ærligt - Jeg tror ikke jeg nogensinde får en hund, der vil tilvælge et bur fremfor at være så tæt på os som muligt herhjemme.

 

Når de skal spise ben, så lægger de sig også gerne i bur, men det er for mig en helt anden situation, end at vælge socialt samvær fra, til fordel for at hygge selv i et bur.

Hvis de ikke er i hundegården når de er alene, så er det også vores soveværelse de helt vil være i, ikke deres bur (tænker måske igen, lidt associationer af tryghed og ro?)

 

Så jeg er også vildt nysgerrig på, hvordan andre gør det.

[Lenschow]

Enig - man ved aldrig hvornår man får brug for det. Aslan tog det utrolig flot da han var indlagt også. Dyrlægen viste mig film derfra, og jeg kan se, at det også er vores træning, der hjalp ham der. Desuden er intet normalt herhjemme pt. Han er med alle steder pga medicinen så jeg er virkelig glad for, at jeg har lært ham dette da han ankom. Jeg får også mange spørgsmål om, hvorfor han er lukket bag netdør osv hjemme nogle gange - men det har jo netop vist sig nu med sygdom, at det var virkelig godt, at jeg gjorde det. Hunden elsker at være bag den dør og i hans bur.

 

 

Jeg bruger bur i bilen - det har jeg indlært ved at køre og give mad der imens, samt efterlade der med mad - først kort tid, så længere osv. Som du kan se i en anden tråd kan han nu efterlades i hele bagrummet med sæderne nede og her falder han også til ro. Så jeg har bare udvidet pladsen.

 

Inde har jeg jo et stort bur, der hedder stuen Der er en netdør for, og jeg har lært ham at når døren lukkes, så er det lig med ro. Der er han, når han er alene, og der er ingen tvivl om, at det er Aslans rum. Han sover der selvom jeg går på 1. sal. Det vælger han selv. Det er der han opholder sig det meste af dagen også når jeg er hjemme.

 

 

Det er præcis samme princip som et bur bare mere plads.

 

Jeg har indlært det ved to punkter:

 

1) Stået ved netdøren og trænet selvkontrol. Hver gang han viste ro, gik døren op. Stille og roligt tilbød han at lægge sig, og så blev det det, der fik døren til at gå op. belønningen var at gå ud. Du kan se det i den lille video herover.

 

2)lukket døren og adskilt ham der, mens jeg var hjemme. Først kort tid, så lidt længere osv. Hver gang fik han noget mad bag netdøren. Og i dag fodres han bag den stadig, da han selv foretrækker det.

 

Jeg har egentlig mest været obs på ikke at belønne stress og uro ved at åbne døren for ham, når han var i det humør. Og så koblet det sammen med noget rart - mad

Vores signal er Gå ind og put dig. Det har vist sig supersmart at have lært ham. Da han blev syg nu her og måtte med på job, var han lidt urolig i bilen derude. Så kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde sagt Gå ind og put dig, så give it a shot u know Jeg gik ud, tog ham ud af bilen, sendte ham ind bag i den igen, lukkede døren og sagde Gå ind og put dig.

Og så sov hunden bag i bilen.

 

Så udover de gode ting, folk har skrevet, så ville jeg lære Penny sådan et signal til ro.

 

Det er det samme jeg siger hver eneste gang jeg går - om så jeg skal gå ind på en tankstation 2 minutter, mens han venter i bilen. Altid de samme ord - gå ind og put dig

 

Jeg har trænet alt dette, når han i forvejen var smaddertræt.

[esmadsen]

Det lyder meget som Elton. Vi har vænnet ham til buret helt fra start og han har fået lækre sager derinde. Han er god til at finde ro i buret og er også helt rolig, når han er i buret, mens vi kører i bilen - men han vælger heller ikke buret frivilligt som soveplads (Eller det gør han faktisk, når han fornemmer, han bliver lukket i køkkenet for at skulle være alene, så er buret åbenbart mere attraktivt). Han gemmer dog ofte kødben inde i buret

Han har også et stofbur, som ikke længere lukkes, fordi lynlåsen er i stykker. Der sover han vist altid, når han er alene.

 

Det er ikke så vigtigt for mig, at han selv vælger buret, men mere at han accepterer det og forbinder det med ro og tryghed. Nu skal han så bare lære at der også er trygt i buret ude i verden. Som udgangspunkt ville jeg aldrig lukke ham inde i buret, når han er alene.

[Lenschow]

Det lyder meget som Elton. Vi har vænnet ham til buret helt fra start og han har fået lækre sager derinde. Han er god til at finde ro i buret og er også helt rolig, når han er i buret, mens vi kører i bilen - men han vælger heller ikke buret frivilligt som soveplads (Eller det gør han faktisk, når han fornemmer, han bliver lukket i køkkenet for at skulle være alene, så er buret åbenbart mere attraktivt). Han gemmer dog ofte kødben inde i buret

Han har også et stofbur, som ikke længere lukkes, fordi lynlåsen er i stykker. Der sover han vist altid, når han er alene.

 

Det er ikke så vigtigt for mig, at han selv vælger buret, men mere at han accepterer det og forbinder det med ro og tryghed. Nu skal han så bare lære at der også er trygt i buret ude i verden. Som udgangspunkt ville jeg aldrig lukke ham inde i buret, når han er alene.

 

Det vil jeg heller ikke, fordi jeg har set skader. Det var derfor jeg valgte det "store bur" - stuen og netdøren

[Aussiepower!]

Jeg tænker at grunden til at mine hunde forbinder bur med ro og sovetid, er fordi de fra dag 1, de kommer herhjem som hvalpe, sover i lukket bur ved siden af sengen, simpelthen for renlighedens skyld, da jeg sover som en sten, når jeg først sover, så jeg lægger ikke mærke til hvad de evt render og laver i løbet af natten, men er de i bur, så siger de til når de skal ud. Det har aldrig været noget problem, buret står lige ved siden af min side af sengen, så jeg kan tale til hvalpen og om nødvendigt stikke et par fingre ind til den.

Joya, som er den sidste hvalp vi har haft, er det så faktisk ikke lykkedes at vænne af med at sove i bur om natten, selvom hun nu er 5 et halvt år Så hun har et stofbur stående ved siden af sengen, lågen er lukket, men der er en flænge i stoffet, i lågen, som hun går ind og ud af, det ligger helt fast når det er sengetid om aftenen, så står hun først foran døren til soveværelset og venter og så snart den bliver åbnet, så går hun direkte ind i sit bur, en gang i mellem, kommer hun ud kort tid efter og skal lige op i sengen og sige godnat, men så snart vi siger "Joya, gå i seng", så hopper hun ned og daffer ind i sit bur

 

Med Flica, som jo var voksen og ikke bur-vandt da vi fik hende, kan jeg huske at det blev indlært i forbindelse med konkurrencer, hun var ikke glad for bur i starten, men tilgengæld var hun madglad, så hun blev lukket i bur med et eller andet lækkert, og lukket ud igen 1-2 min efter hun var færdig med at spise det (og stadig i ro) det blev vist bare gentaget x antal gange så vidt jeg husker og så blev hun også så glad for bur til konkurrencer og lign. at jeg ikke kunne komme til at slå det op uden at hun blev ved med at forsøge at gå ind i det inden jeg var færdig

Vi har aldrig brugt bur til hende her hjemme, udover de sidste par nytårsaftner, efter vi var flyttet herover, hvor der er væsentligt mere fyrværkeri end hun havde været vandt til de sidste mange år, der satte vi et stort stofbur op i stuen og smed et tykt tæppe over og så kom hun derind, når hun kørte sig selv for meget op, det virkede på to måder, dels gav buret hende naturlig ro og tryghed, og dels begrænsede det hendes mulighed for at vandre rundt og på den måde holde sig selv fast i angsten for fyrværkeriet.

 

Chivas har også sovet i bur da han var hvalp og han var faktisk også i bur når han/de var alene da han var helt lille, og i mange år havde vi et stort metalbur stående åbent, som han ind i mellem sov i (af sig selv) når vi var hjemme (det gjorde Flica forøvrigt også, selvom vi aldrig brugte bur til hende, udover de par nytårsaftner, som nævnt ovenfor), og som han også altid skyndte sig ind i, når de skulle have deres "alene-hjemme-tyggepind" også længe efter at buret aldrig blev lukket mere, men til prøver og konkurrencer, vil han faktisk helst ligge for mine fødder, der kan han sagtens ligge og slappe af og sove, selvom folk og hunde render lige forbi ham, han slapper også fint af og lægger sig til at sove, hvis jeg smider ham i bur, når vi er ude til konkurrence, men der skal han lige overbevises om at han altså skal gå derind

[korvis]

Jeg bruger egentlig ikke bur herhjemme, undtaget den første tid hvor mine hvalpe altid har sovet i bur. Dér hvor jeg virkelig har brug for bur er dels i bilen, og dels til stævner/kurser og lign. Jeg har "indlært" bur på lidt forskellige måder. Men generelt har det vel foregået som flere andre beskriver - gode ting i buret, og tag de tilfælde hvor hvalpen i forvejen er træt. Det har mest været for at få dem trygge når de skal sove i buret. Iso har jeg også kørt Susan Garretts "Crate games" med, og det var virkelig genialt til hende, ikke bare mht. at være i bur, men også for generel selvkontrol.

 

Jeg har da prøvet at i perioder også ha' bur stående herhjemme, men har ikke oplevet at nogen af mine hunde har valgt buret frem for noget andet sted. Når vi er ude til stævner derimod, så har de stort set allesammen styrtet ind i sit bur når vi er kommet til stævneteltet. Der har det helt sikkert en "trygheds-/rofunktion".

 

Selv om jeg er superglad for brug af bur, så ville jeg dog ikke selv bruge bur til alene-hjemme. I kombination med en hvalpegård, ja. Men ikke bur alene, det synes jeg er til kortere ophold - med undtagelse for om natten, hvor de sover uafbrudt.

[LiseLyholm&Ronja]

Til Ronja brugte vi i starten bare buret til når hun skulle køre bil, og så stod det inde med lågen åben ellers, mindes ikke at have gjort noget specielt for at have vendet hende til det :hmm: Der hjemme stod buret lige ved siden af min fars kontor, foran hoveddøren og med udsyn til næsten hele huset, så hun kunne følge med i det hele selvom hun var derinde.

Det var også godt fyldt med forskellige tæpper så hun rigtig kunne rede seng

 

Når vi har haft det med til konkurrencer, falder hun helt til ro der, hun lægger sig bare til at sove, og lukker praktisk talt de forstyrrende omgivelser helt ude

 

Når jeg ikke var hjemme, blev hun lukket i buret om natten, og hvis jeg var hjemme men synes hun var for urolig, blev hun også lukket derind Hun sov lige godt i min seng og buret, det var bare mig der synes det var hyggeligt at have hende liggende

 

Og jaa, til daglig valgte hun oftest buret at ligge i, medmindre der også skete noget i køkkenet, så valgte hun den kurv med udsyn til køkkenet også Selv om aftenen hvor vi kunne sidde alle sammen i stuen valgte hun ofte at gå ud i buret og ligge sig, fremfor inde i sofaen hos os andre, så hun elsker virkelig sit bur, og det gjaldt både stålbur og stofbur