Skal jeg have en grå schæfer?

[AnneMangetal]

Jeg har jo Bella på knap 5 år, blanding af grå og hvid schæfer. Skøn pige, dejligt temperament, men ikke ligefrem en arbejdsmaskine. Trods det går det jo ret godt med hendes træning, og jeg synes vi er nået ok langt med de forudsætninger vi havde, da vi startede. Vi går DcH program, og jeg er ret glad for programmet. Hun er den første hund jeg har trænet.

 

Og så er der Dorit, corgi, på knap 2 år. Hun fylder ikke så meget træningsmæssigt lige pt.

 

Bella træner jeg på hold mindst 1 gang om ugen, og så har jeg som regel en koncentreret træningssæssion 1 gang om ugen ud over det. Vi træner lidt forskelligt hver dag, ca. 10-15 minutter, når vi går tur. Det kan være lidt fvf, position, sit/dæk/stå, fremadsendelse m.m.

 

Dorit træner jeg på hold en gang om ugen, og vi træner på gåture når hun gider:mrgreen: Vi træner også lidt hjemme i stuen af og til. Planen er måske at gå lidt rallykonkurrencer med hende næste år, men hvor langt hun kommer, er svært at sige. Hun har kun gået til rally i en måneds tid, men hun virker ret skrap til det:-)

 

Jeg går med planer om hund nr. 3, som bliver en schæfertæve. Inden for grå schæfer er der jo flere "gear". Jeg har kig på en kennel som laver hunde der driftsmæssigt ligger moderat. De laver ikke tjenestehunde, og deres hunde vinder næppe VM i IPO eller lign. Men de ligger dog noget højere i drift end hende jeg har nu. Men jeg har også kig på en kennel der laver højdriftige hunde, altså både tjenestehunde, VM deltagere osv.

 

Planen for nr. 3 er, at hun skal flytte ind om 2-3 år, altså når Bella er omkring 7-8 år. Meningen med at få nr. 3 mens jeg stadig har Bella, er primært at jeg gerne vil have Bellas hjælp til at opdrage den nye, og håber at hendes væsen vil smitte af, som det har gjort med Dorit. Og så selvfølgelig for at jeg ikke får en alt for lang pause fra lydigheden. Jeg er indstillet på at holde en pause på et par år fra lydighedskonkurrencer.

 

Jeg tænker at nr. 3 skal bruges til DcH programmet og evt. til PH (med mindre jeg når at skifte mening om det igen). Og skulle hun egne sig, vil jeg gerne have en eftersøgningshund, både til den almindelige eftersøgning og den humanitære.

 

Hvis vi nu forestiller os at PH ikke bliver til noget, men at det bliver en "ren" DcH hund, vil den så kunne holdes glad og tilfreds med et DcH program? Og vil jeg kunne håndtere en højpotent schæfer? Eller skal jeg holde mig til den knap så driftige udgave?

 

Jeg nægter (!!!!) at træne andet en positivt. Jeg vil gerne irettesætte, men jeg bliver aldrig en der bruger pighalsbånd, sparker i røven, giver ryk i linen eller noget i den dur. At fjerne en hund fra øvelsen, bruge forbudsord osv. er så langt jeg går.

 

Og ja, så har jeg den ekstra lille twist, at jeg gerne vil have en hund som udseendemæssigt tænder mig. Altså ikke en "standard" grå schæfer, men enten en med lidt ekstra længde i pelsen (uden at være langstockhåret) eller en sort/meget mørk. Dem der har set billeder af Bella kan nok selv regne resten ud:-) Og når der er den lille krølle, er der ikke verdens største udbud af opdrættere herhjemme, så derfor har jeg brug for at være ude i rigtig god tid!

 

Hvad tænker I? Kan jeg have en højpotent hund? Og kan den være tilfreds med et liv som DcH-hund med de forudsætninger jeg har?

[Lenschow]

Min umiddelbare tanke er, at når man som dig overvejer det inden anskaffelsen, og så flot realistisk og gennemtænkt - ja så kan du have en.

 

Jeg tror meget lidt ville kunne overraske dig, og hvis det gjorde, ville du finde en løsning på det med den indstilling, du giver indtryk af

[Siri]

Den helt store forskel, tror jeg er:

Hvis du vil have en potent (lidt eller meget...) schæfer, så skal du kunne to ting: Strukturere din træning rigtig godt, træne tilpas meget (mindst 20-30 minutter 4-5 gange om ugen) og du skal være top konsekvent. Fint at du ikke vil andet end at fejlmelde, men så kræver det af dig, at du er fuldstændig 200% skarp på dine kriterier, og din struktur. For får man først udviklet bare en lille smule dårlige vaner eller uhensigtsmæssig adfærd, så er en fejlmelding ofte ikke helt nok med en sådan type hund. Hvis man til gengæld er totalt klar i mælet fra dag 1, og har både struktur og konsekvens, så tror jeg det vil fungere fint!

[Siri]

Den helt store forskel, tror jeg er:

Hvis du vil have en potent (lidt eller meget...) schæfer, så skal du kunne to ting: Strukturere din træning rigtig godt, træne tilpas meget (mindst 20-20 minutter 4-5 gange om ugen) og du skal være top konsekvent. Fint at du ikke vil andet end at fejlmelde, men så kræver det af dig, at du er fuldstændig 200% skarp på dine kriterier, og din struktur. For får man først udviklet bare en lille smule dårlige vaner eller uhensigtsmæssig adfærd, så er en fejlmelding ofte ikke helt nok med en sådan type hund. Hvis man til gengæld er totalt klar i mælet fra dag 1, og har både struktur og konsekvens, så tror jeg det vil fungere fint!

 

Træningstiden her, tænker jeg er uden den helt almindelige hverdagstræning (altså gå pænt på turen, ikke hoppe op, læg dig på tæppet osv).

[AnneMangetal]

Jeg er helt med på at den skal have en ekstra skalle, særligt de første par år. På den front tror jeg ikke at forskellen til Bella er så stor.

 

Min bekymring går egentlig mere på om en højdriftig hund kan være tilfreds med livet hos mig, altså dels med to ældre hunde, dels med et liv med DcH program som førstevalg.

 

Og mine tvivl kommer egentlig fordi, ja, fordi jeg tvivler.

 

Der er jo et par år til det for alvor er aktuelt, men jeg vil ikke stkke i en retning hvis jeg ikke er overbevist om at jeg kan klare opgaven.

[Siri]

Jeg er helt med på at den skal have en ekstra skalle, særligt de første par år. På den front tror jeg ikke at forskellen til Bella er så stor.

 

Min bekymring går egentlig mere på om en højdriftig hund kan være tilfreds med livet hos mig, altså dels med to ældre hunde, dels med et liv med DcH program som førstevalg.

 

Og mine tvivl kommer egentlig fordi, ja, fordi jeg tvivler.

 

Der er jo et par år til det for alvor er aktuelt, men jeg vil ikke stkke i en retning hvis jeg ikke er overbevist om at jeg kan klare opgaven.

 

Hvilket program tror jeg nu er underordnet, men det er et spørgsmål om at være tilpas struktureret og motiveret i sin træning. Og have 4-5 gode og strukturerede træningspas ugentligt. Mindst.

[AnneMangetal]

Hvilket program tror jeg nu er underordnet, men det er et spørgsmål om at være tilpas struktureret og motiveret i sin træning. Og have 4-5 gode og strukturerede træningspas ugentligt. Mindst.

 

Jeg er uenig i at programmet er underordnet med sådan en hund. Fx ser jeg en schæfer som kun bruges til rally og LP, og den er helt gak i låget (spørg LL om detaljer, hvis det er nødvendigt). Sådan en hund skal have noget selvstændigt arbejde. Og det er der jo heldigvis også i DcH.

 

Træningsmæssigt er det ikke mere end jeg forventer. Jeg er så heldig at have en lille bane 100 meter herfra, hvor der kan trænes de ting der ikke kan trænes hjemme. Og så kan meget af min træning lægges på gåture, uden at fidusen ryger. Et feltsøg er fx temmelig nemt at sætte op. Rundering på død. Et lille spor med genstande. Apport. Og selvfølgelig alt u stuedressuren.

[Siri]

Jeg er uenig i at programmet er underordnet med sådan en hund. Fx ser jeg en schæfer som kun bruges til rally og LP, og den er helt gak i låget (spørg LL om detaljer, hvis det er nødvendigt). Sådan en hund skal have noget selvstændigt arbejde. Og det er der jo heldigvis også i DcH.

 

Træningsmæssigt er det ikke mere end jeg forventer. Jeg er så heldig at have en lille bane 100 meter herfra, hvor der kan trænes de ting der ikke kan trænes hjemme. Og så kan meget af min træning lægges på gåture, uden at fidusen ryger. Et feltsøg er fx temmelig nemt at sætte op. Rundering på død. Et lille spor med genstande. Apport. Og selvfølgelig alt u stuedressuren.

 

Men det er vel førerens fejl, at hunden ikke kan klare kun at træne LP og rally? Hvis man forstår at træne rigtig med sin hund, så vil jeg vove at påstå, at programmet er underordnet! Så kan nogle typer hunde have brug for mere - eksempelvis mere motion, mere hjerneaktivering osv. Men hvad man træner, tror jeg altså ikke er afgørende - medmindre du vælger en hollænder eller en malle af brugslinjer!

[Niels M]

Jeg har jo Bella på knap 5 år, blanding af grå og hvid schæfer. Skøn pige, dejligt temperament, men ikke ligefrem en arbejdsmaskine. Trods det går det jo ret godt med hendes træning, og jeg synes vi er nået ok langt med de forudsætninger vi havde, da vi startede. Vi går DcH program, og jeg er ret glad for programmet. Hun er den første hund jeg har trænet.

 

Og så er der Dorit, corgi, på knap 2 år. Hun fylder ikke så meget træningsmæssigt lige pt.

 

Bella træner jeg på hold mindst 1 gang om ugen, og så har jeg som regel en koncentreret træningssæssion 1 gang om ugen ud over det. Vi træner lidt forskelligt hver dag, ca. 10-15 minutter, når vi går tur. Det kan være lidt fvf, position, sit/dæk/stå, fremadsendelse m.m.

 

Dorit træner jeg på hold en gang om ugen, og vi træner på gåture når hun gider:mrgreen: Vi træner også lidt hjemme i stuen af og til. Planen er måske at gå lidt rallykonkurrencer med hende næste år, men hvor langt hun kommer, er svært at sige. Hun har kun gået til rally i en måneds tid, men hun virker ret skrap til det:-)

 

Jeg går med planer om hund nr. 3, som bliver en schæfertæve. Inden for grå schæfer er der jo flere "gear". Jeg har kig på en kennel som laver hunde der driftsmæssigt ligger moderat. De laver ikke tjenestehunde, og deres hunde vinder næppe VM i IPO eller lign. Men de ligger dog noget højere i drift end hende jeg har nu. Men jeg har også kig på en kennel der laver højdriftige hunde, altså både tjenestehunde, VM deltagere osv.

 

Planen for nr. 3 er, at hun skal flytte ind om 2-3 år, altså når Bella er omkring 7-8 år. Meningen med at få nr. 3 mens jeg stadig har Bella, er primært at jeg gerne vil have Bellas hjælp til at opdrage den nye, og håber at hendes væsen vil smitte af, som det har gjort med Dorit. Og så selvfølgelig for at jeg ikke får en alt for lang pause fra lydigheden. Jeg er indstillet på at holde en pause på et par år fra lydighedskonkurrencer.

 

Jeg tænker at nr. 3 skal bruges til DcH programmet og evt. til PH (med mindre jeg når at skifte mening om det igen). Og skulle hun egne sig, vil jeg gerne have en eftersøgningshund, både til den almindelige eftersøgning og den humanitære.

 

Hvis vi nu forestiller os at PH ikke bliver til noget, men at det bliver en "ren" DcH hund, vil den så kunne holdes glad og tilfreds med et DcH program? Og vil jeg kunne håndtere en højpotent schæfer? Eller skal jeg holde mig til den knap så driftige udgave?

 

Jeg nægter (!!!!) at træne andet en positivt. Jeg vil gerne irettesætte, men jeg bliver aldrig en der bruger pighalsbånd, sparker i røven, giver ryk i linen eller noget i den dur. At fjerne en hund fra øvelsen, bruge forbudsord osv. er så langt jeg går.

 

Og ja, så har jeg den ekstra lille twist, at jeg gerne vil have en hund som udseendemæssigt tænder mig. Altså ikke en "standard" grå schæfer, men enten en med lidt ekstra længde i pelsen (uden at være langstockhåret) eller en sort/meget mørk. Dem der har set billeder af Bella kan nok selv regne resten ud:-) Og når der er den lille krølle, er der ikke verdens største udbud af opdrættere herhjemme, så derfor har jeg brug for at være ude i rigtig god tid!

 

Hvad tænker I? Kan jeg have en højpotent hund? Og kan den være tilfreds med et liv som DcH-hund med de forudsætninger jeg har?

 

Jeg vil lige starte med, at skrive hvad andre har skrevet tidligere. Nemlig, at du gør dig tanker og har tvivl. Det er starten på en positiv oplevelse. Den motivation du lægger for dagen, samt, at du jo absolut ikke er uerfaren, gør at jeg tror du sagtens kan klare en potent tæve. Du kan jo vælge en knap så hyperaktiv model ved hvalpe/mentalitets test. Hvis du har tiden til det kan du jo skrue op og ned efter hundens behov. Prøv, at kontakte amatra i Holeby. Amatra.dk. De har nogen super hunde som de træner pH med, og har haft schæfer i en herrens masse år. Er sikker på de ved hvem og hvor du kan finde netop "din" hund. Held og lykke.

[Hofferne]

Jeg ser rigtig mange schæfere træne (i Schæferhundeklubben) og jeg ville gå efter PH, hvis det er en højaktiv grå. (Træner med en grå, og Puhhh, blir helt svedig ved synet, og tænker "godt det ikke er min") Men med en lidt mere moderat kan du altså sagtens træne DcH programmet.

Eneste minus ved PH og IPO er, at man ikke altid tager de positive metoder alvorligt - Dem jeg ser bruger kvæl, ryk i halsbåndet osv.

[AnneMangetal]

Men det er vel førerens fejl, at hunden ikke kan klare kun at træne LP og rally? Hvis man forstår at træne rigtig med sin hund, så vil jeg vove at påstå, at programmet er underordnet! Så kan nogle typer hunde have brug for mere - eksempelvis mere motion, mere hjerneaktivering osv. Men hvad man træner, tror jeg altså ikke er afgørende - medmindre du vælger en hollænder eller en malle af brugslinjer!

 

Nej, det er underordnet hvad man konkurrerer i, ikke hvad man træner. En brugshund skal imo bruges til noget selvstændigt arbejde, gruppe C, spor, frit søg mm. Noget der kræver at de bruger alt i sig. Men det er heldigvis en anden diskussion:-)

[Siri]

Sådan helt generelt - i livet - så plejer jeg at sige: "hvis jeg er i tvivl, så er jeg ikke i tvivl".

[AnneMangetal]

Sådan helt generelt - i livet - så plejer jeg at sige: "hvis jeg er i tvivl, så er jeg ikke i tvivl".

 

Tja, hvis det var sådan jeg levede, ville jeg ikke gave uddannet mig til jurist - eller i det hele taget være hvor jeg er. Jeg er nu heller ikke helt sikker på at du selv er så skråsikker på dine egne valg:blink: Nogle gange handler det om at springe ud i det - bare man er villig til at satse.

[Dorte]

Vi har flere grå schæfere i klubben, som klarer sig rigtig godt - bl.a. årets danmarksmester i B.

Når hunden er født B-hund, tror jeg, at DCH-programmet er nok.

 

Men prøv at tage fat i @Alfen

Hendes søster havde en grå schæfer - og den konkurrerede vist "kun" i DCH og nordisk

[Alfen]

Vi har flere grå schæfere i klubben, som klarer sig rigtig godt - bl.a. årets danmarksmester i B.

Når hunden er født B-hund, tror jeg, at DCH-programmet er nok.

 

Men prøv at tage fat i @Alfen

Hendes søster havde en grå schæfer - og den konkurrerede vist "kun" i DCH og nordisk

jep Frida gik DcH elite og nordisk rundering, hun var utrolig nem at arbejde med, meget klar når der var træning men også dejlig nem og afslappet når det bare var hverdag, hun var nem at have i pensionen i 3 uger uden særlig træning, rolig og sød, bare lidt madsøg og så gik det fint;)

frida blev trænet ret meget til daglig, nok 2-3 timer, men mindre ville med garanti også have kunnet gøre det, Bente er bare en trænings freak jo du kan sagtens have en "grå" Anne det er fint med DcH's program og får man lyst er nordisk perfekt at tage med;)

[Gæst]

Sikke mange skriverier om et så simpelt spørgsmål Selvfølgelig skal du have en grå schæfer:cool:

[AnneMangetal]

Sikke mange skriverier om et så simpelt spørgsmål Selvfølgelig skal du have en grå schæfer:cool:

 

:klap:

[PBC]

Sikke mange skriverier om et så simpelt spørgsmål Selvfølgelig skal du have en grå schæfer:cool:

 

Det er jeg 100% enig i og jeg er sikker på du vil blive overrasket over hvor let det er at håndtere sådan en. Arbejder man med dem, bliver de bare fantastiske hygge og familiehunde også.

[Missing]

Det er jo helt op til dig. Er det en Bella med mere drift, der stadig har det milde væsen, som jeg synes, du beskriver hende med eller mere en arbejder? Jeg må indrømme, at jeg har endnu til gode at møde en grå, der ikke var ved at æde mig eller min hund, hvis vi trådte på den samme fodboldbane som dens ressource var på (bold, ejer) så jeg har ikke opfattelsen af at de kan "lege pænt" med fremmede. Men hvis det ikke er vigtigt for dig, så er det jo ligegyldigt.

[Alfen]

Det er jo helt op til dig. Er det en Bella med mere drift, der stadig har det milde væsen, som jeg synes, du beskriver hende med eller mere en arbejder? Jeg må indrømme, at jeg har endnu til gode at møde en grå, der ikke var ved at æde mig eller min hund, hvis vi trådte på den samme fodboldbane som dens ressource var på (bold, ejer) så jeg har ikke opfattelsen af at de kan "lege pænt" med fremmede. Men hvis det ikke er vigtigt for dig, så er det jo ligegyldigt.

Det tror jeg du har helt ret i, schæfere i det hele taget har ofte nok i sig selv og er meget ofte nogle utrolige skabehoveder, larmer og råber meget højt når andre hunde kommer tæt på, jeg har faktisk kun en enkelt schæfer i pensionen som kan nogenlunde med andre, flertallet har nok i sig selv;) de fleste vil kunne lære at holde mund, men det er de færreste som du vil kunne slippe løs i en hundeskov fx;)

[Biene]

Det er jo helt op til dig. Er det en Bella med mere drift, der stadig har det milde væsen, som jeg synes, du beskriver hende med eller mere en arbejder? Jeg må indrømme, at jeg har endnu til gode at møde en grå, der ikke var ved at æde mig eller min hund, hvis vi trådte på den samme fodboldbane som dens ressource var på (bold, ejer) så jeg har ikke opfattelsen af at de kan "lege pænt" med fremmede. Men hvis det ikke er vigtigt for dig, så er det jo ligegyldigt.

Jeg giver dig ret, jeg har selv en grå tæve, og min mand har en han, hans er dog sort, men det er de samme linier.

De kan ikke fordrage andre hunde, men da de begge er godt trænede, æder de ikke nogen, men de ville sikkert gerne, og min tæve er den værste. Vi lever med det, og de er begge kun løse under træning.

Vi havde to dværgpinschertæver, da vi fik dem, men i de sidste år de levede, måtte vi holde dem adskilt fra schæfertæven.

Fremmede mennesker æder de ikke, men forholder sig neutrale. Til gengæld er de meget glade for folk, de kender.

Begge er socialiserede efter alle kunstens regler, men det hjalp ikke, da de blev rigtigt voksne.

Ikke alle grå er sådan, nogle leger fint med andre hunde, men mange gør ikke.

Men jeg vil lige tilføje, at vi fungerer fint med dem, vi er pensionister og bruger al vores tid på vores hunde, og bedre hunde for os findes ikke.

[Missing]

Jeg giver dig ret, jeg har selv en grå tæve, og min mand har en han, hans er dog sort, men det er de samme linier.

De kan ikke fordrage andre hunde, men da de begge er godt trænede, æder de ikke nogen, men de ville sikkert gerne, og min tæve er den værste. Vi lever med det, og de er begge kun løse under træning.

Vi havde to dværgpinschertæver, da vi fik dem, men i de sidste år de levede, måtte vi holde dem adskilt fra schæfertæven.

Fremmede mennesker æder de ikke, men forholder sig neutrale. Til gengæld er de meget glade for folk, de kender.

Begge er socialiserede efter alle kunstens regler, men det hjalp ikke, da de blev rigtigt voksne.

Ikke alle grå er sådan, nogle leger fint med andre hunde, men mange gør ikke.

Men jeg vil lige tilføje, at vi fungerer fint med dem, vi er pensionister og bruger al vores tid på vores hunde, og bedre hunde for os findes ikke.

 

Det er det, jeg tænker. At hvis det ikke betyder så meget, så er det ikke en faktor. Jeg tænker bare, at Bella ofte har været "terapihund" for hunde, der har haft dårlige oplevelser med schæfere. Og det tænker jeg ikke, at en grå vil trives med - eller de andre vil have gavn af

[Siri]

Jeg giver dig ret, jeg har selv en grå tæve, og min mand har en han, hans er dog sort, men det er de samme linier.

De kan ikke fordrage andre hunde, men da de begge er godt trænede, æder de ikke nogen, men de ville sikkert gerne, og min tæve er den værste. Vi lever med det, og de er begge kun løse under træning.

Vi havde to dværgpinschertæver, da vi fik dem, men i de sidste år de levede, måtte vi holde dem adskilt fra schæfertæven.

Fremmede mennesker æder de ikke, men forholder sig neutrale. Til gengæld er de meget glade for folk, de kender.

Begge er socialiserede efter alle kunstens regler, men det hjalp ikke, da de blev rigtigt voksne.

Ikke alle grå er sådan, nogle leger fint med andre hunde, men mange gør ikke.

Men jeg vil lige tilføje, at vi fungerer fint med dem, vi er pensionister og bruger al vores tid på vores hunde, og bedre hunde for os findes ikke.

 

Dejligt med ærlighed fra en schæferejer! En given race kan nemlig sagtens være lige det vi hundeførere drømmer om, men stadig have nogle store udfordringer!

Lige af ren nysgerrighed: hvordan undgår I at de æder nogen? Ren lydighed, undgår situationerne eller skal I forklare dem reglerne indimellem?

[Biene]

Dejligt med ærlighed fra en schæferejer! En given race kan nemlig sagtens være lige det vi hundeførere drømmer om, men stadig have nogle store udfordringer!

Lige af ren nysgerrighed: hvordan undgår I at de æder nogen? Ren lydighed, undgår situationerne eller skal I forklare dem reglerne indimellem?

De er aldrig løse mellem andre hunde, og det skal siges, at de aldrig har ædt nogen. Min tæve Tanja har slået et par stykke ned, da hun var ung, men hun bed dem ikke. Men vi passer godt på dem. Vi bor et sted, hvor der ikke er mange hunde uden for turistsæsonen, og hvis en løs hund er på vej, råber jeg højt, det har da kunnet stoppe dem indtil nu.

De er begge A-hunde i DcH, og under træning er der kun en hund på banen ad gangen. Vi træner dem mindst tre gange om ugen, det er en livstil for os.

[AnneMangetal]

Det er det, jeg tænker. At hvis det ikke betyder så meget, så er det ikke en faktor. Jeg tænker bare, at Bella ofte har været "terapihund" for hunde, der har haft dårlige oplevelser med schæfere. Og det tænker jeg ikke, at en grå vil trives med - eller de andre vil have gavn af

 

Jeg gør mig ingen forhåbninger om nogensinde at få en Bella igen - hvis jeg kunne, så ville jeg!! Det er ikke primært for mig at den kommende hund kan med alle. Vi har mange faste hundevenner, og mine hunde får så rigeligt dækket deres sociale behov gennem kendte hunde.

 

Og når så det er sagt, så er Bella jo ikke en engel. Jeg kan sagtens sætte møder op så de bliver positive, men så styrer jeg også den mindste detalje. På træningsbanen ryger hun og en anden tæve jævnligt i hovederne på hinanden. De klaprer bare tænder og larmer en masse, men for begges vedkommende gælder, at de ikke tolererer at andre kommer for tæt på i en træningssituation.

 

Dog synes jeg det er meget 50/50 med de grå jeg møder ude i verden. Bevares, mange har en pokkers masse lyd og pels der stritter, men når alt kommer til alt, vil de ikke så meget. Jeg tror endnu jeg har til gode at møde en hund der rent faktisk har fået lavet hul af en schæfer....

 

Det adfærdsmæssige er jeg 100% indstillet på at håndtere. Jeg vil påstå at jeg har prøvet det der er værre. Men det der giver mig mine tvivl, er om jeg kan håndtere sådan en hund i træningen. Nogle ting er jeg jo sluppet nemt om ved med Bella fordi hun er så lidt driftig. Omvendt ville jeg jo gerne have mere power i arbejdet!