Hvordan griber jeg min hunds adfærd bedst an

[Isaac]

Hej

 

Jeg har været igennem et par tråde herinde og kan se jeg ikke er alene med en ung hund (3år) der giver udfordringer i hverdagen.

 

Først lidt baggrunds info.

 

Vi har haft hunden fra hvalp, den er købt som cocker spaniel (uden stamtavle) men der er noget andet i ham også da han er højere og slankere end han bør være.

 

Jeg har gået til hvalpe og senere hundetræning med ham i 1,5år hvor han klarede sig rigtig godt og har været lærenem mod en ihærdig indsat.

 

I starten peb han rigtig meget hvis han ikke fik opmærksomhed men det fik jeg trænet fra ham og har haft en lang god periode.

 

Hans jagt instinkt er meget stærkt, ser han en fugl er han af sted, går vi tur og han ser et dyr / krydser et spor er han væk og jeg kan kalde så meget som jeg har lyst til men ser ham ikke igen før han giver op, løbe han frit og hygger sig kan jeg kalde ham til mig.

 

Dette er dog en ulempe når vi går tur i snor da han trækker voldsomt, jeg har købt en sele til ham med karabin punkt foran på brystkassen så han bliver drejet rundt når han trækker. I starten var det rigtig godt men han har efterhånden fundet ud af at kompensere og kan nu trække 75% af hvad han tidligere kunne.

 

Ufattelig madglad, han æder så hurtigt vi har købt en skål med forhindringer da han ellers hoster maden op igen bagefter og spiser igen (hans normalvægt ifølge dyrlæge ~14kg). Hans vægt svinger en del og vi supplere med lakseolie for at holde vægten oppe.

 

 

Da han var ca. 2 år fik vi vores datter som selvfølgelig tager et større indhug i tiden til ham. Han har heldigvis taget godt imod hende og de tumler gladelig

 

Til hverdag en glad / ilter / nysgerrig hund

 

 

Men nu til det egentlige problem...

 

Han piber, piber, piber og piber så lidt mere, det går mig virkelig på og er et stort irritationsmoment i hverdagen.

 

Som tidligere nævnt er han madglad, når vi spiser bliver han lagt af på sit tæppe hvor han også bliver 90% af tiden, han kan på en eller anden måde kravle uden at rejse sig og roligt komme frem over gulvet uden at blive opdaget før han nærmer sig spisebordet. Han ligger i samme rum hvor vi spiser hvor han kan se os.

 

Jeg går nu ud fra han har vænnet sig til han får "nedfaldende rester" at han ikke kan vente, han piber fra vi ligger ham af til han får fri når vi har spist.

Da det begyndte var jeg over ham når der kom en piv og det holdte det nede for en tid, men det er blevet værre og værre. Jeg har forsøgt at ignore, sende ham i gangen (kun med resultat af en pibe / hyle / gø koncert uden lige) jeg lukker ham aldrig ud før han er stille igen, en aften stod det på lidt over 2 timer (stakkels hund...) så snart han var stille blev han lukket ind, stak ind til stolen hvor der ikke var nogle rester, gik så hen og lagde sig på sit tæppe. For ind i H........... hund....

 

Vi sørger nu for at gøre helt rent omkring stolen før han bliver gevet fri så der ikke er nogle rester at få. Håber dette kan hjælpe. Hvad tænker i om denne tilgang eller skal der andre metoder til? (bare for ikke at trække dette i langdrag)

 

 

Yderligere er han begyndt at hoppe op og snuppe ting på bordet, så det er en kamp der også skal vindes igen...

 

 

Sig endelig til hvis i har brug for flere oplysninger.

[Therese]

Hej

 

Jeg har været igennem et par tråde herinde og kan se jeg ikke er alene med en ung hund (3år) der giver udfordringer i hverdagen.

 

Først lidt baggrunds info.

 

Vi har haft hunden fra hvalp, den er købt som cocker spaniel (uden stamtavle) men der er noget andet i ham også da han er højere og slankere end han bør være.

 

Jeg har gået til hvalpe og senere hundetræning med ham i 1,5år hvor han klarede sig rigtig godt og har været lærenem mod en ihærdig indsat.

 

I starten peb han rigtig meget hvis han ikke fik opmærksomhed men det fik jeg trænet fra ham og har haft en lang god periode.

 

Hans jagt instinkt er meget stærkt, ser han en fugl er han af sted, går vi tur og han ser et dyr / krydser et spor er han væk og jeg kan kalde så meget som jeg har lyst til men ser ham ikke igen før han giver op, løbe han frit og hygger sig kan jeg kalde ham til mig.

 

Dette er dog en ulempe når vi går tur i snor da han trækker voldsomt, jeg har købt en sele til ham med karabin punkt foran på brystkassen så han bliver drejet rundt når han trækker. I starten var det rigtig godt men han har efterhånden fundet ud af at kompensere og kan nu trække 75% af hvad han tidligere kunne.

 

Ufattelig madglad, han æder så hurtigt vi har købt en skål med forhindringer da han ellers hoster maden op igen bagefter og spiser igen (hans normalvægt ifølge dyrlæge ~14kg). Hans vægt svinger en del og vi supplere med lakseolie for at holde vægten oppe.

 

 

Da han var ca. 2 år fik vi vores datter som selvfølgelig tager et større indhug i tiden til ham. Han har heldigvis taget godt imod hende og de tumler gladelig

 

Til hverdag en glad / ilter / nysgerrig hund

 

 

Men nu til det egentlige problem...

 

Han piber, piber, piber og piber så lidt mere, det går mig virkelig på og er et stort irritationsmoment i hverdagen.

 

Som tidligere nævnt er han madglad, når vi spiser bliver han lagt af på sit tæppe hvor han også bliver 90% af tiden, han kan på en eller anden måde kravle uden at rejse sig og roligt komme frem over gulvet uden at blive opdaget før han nærmer sig spisebordet. Han ligger i samme rum hvor vi spiser hvor han kan se os.

 

Jeg går nu ud fra han har vænnet sig til han får "nedfaldende rester" at han ikke kan vente, han piber fra vi ligger ham af til han får fri når vi har spist.

Da det begyndte var jeg over ham når der kom en piv og det holdte det nede for en tid, men det er blevet værre og værre. Jeg har forsøgt at ignore, sende ham i gangen (kun med resultat af en pibe / hyle / gø koncert uden lige) jeg lukker ham aldrig ud før han er stille igen, en aften stod det på lidt over 2 timer (stakkels hund...) så snart han var stille blev han lukket ind, stak ind til stolen hvor der ikke var nogle rester, gik så hen og lagde sig på sit tæppe. For ind i H........... hund....

 

Vi sørger nu for at gøre helt rent omkring stolen før han bliver gevet fri så der ikke er nogle rester at få. Håber dette kan hjælpe. Hvad tænker i om denne tilgang eller skal der andre metoder til? (bare for ikke at trække dette i langdrag)

 

 

Yderligere er han begyndt at hoppe op og snuppe ting på bordet, så det er en kamp der også skal vindes igen...

 

 

Sig endelig til hvis i har brug for flere oplysninger.

Jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide, hvad problemet var ift. at lære ham noget til hundetræning, hvordan han generelt opfører sig i hverdagen (piver han meget, har han svært ved at finde ro eller er det kun i forbindelse med mad problemet opstår?) hvad får han at spise og hvor meget?

[luckyluna]

Får han mad før eller efter jer?

 

Har han adgang til gode tygge ben og kødben?

[Isaac]

Hej Therese

 

Der var ikke problemer til hundetræning, her var der god motivation fra hans side, med en ihærdig indsat mente jeg blot at det jo ikke kommer af sig selv. Han var motiveret og opmærksom.

 

 

Generelt i hverdagen er han glad, iagtsom, nysgerrig og ilter.

 

Han lunter rundt i hjemmet som han altid har gjort, dog sover han noget mere end før vi fik vores datter, han er blevet meget vagtsom, og giver et par bjæf når der kommer en bil eller nogen går forbi ude på vejen, så går ud fra dette trætter ham. (PT med fyrværkeri har han desværre rigeligt at se til, hver gang der fyres noget af render han rundt som om vi får gæster og nogen har banket på døren, så heldigvis skræmmer det ham da ikke...)

 

Han piber når han er dækket af på sit tæppe og vi spiser

 

Han piber hvis han gerne vil have opmærksomhed, han gå hen og ligger hovedet på mit skød. Piber han når han lægger hovedet ignorere jeg ham, piber han ikke bliver han kløet bag øret. Hvis han piber giver han her op i løbet af 1-2 min, går en lille runde og kommer så igen ude at pibe.

 

Piber nu når han er udenfor og vil ind, tidligere gav han et bjæf og ventede på vi åbnede, hu piber / hyler han som efterladt, når han er stille åbner vi, tørre poter og så fare han ud til madskål eller barnestol for at se om der er dukket mad op i mellemtiden.

 

Piber når vi går tur hvis han mener vi går for langsomt eller hvis vi stopper op for at ordne noget / snakke med nogen, han stopper først når vi sætter i bevægelse igen.

 

Kommer vi hjem fra en gå tur og han er så våd han lige skal ligge i kurve og tørre, har vi ikke ro før han har været en tur forbi barnestolen og se om det ligger lidt, også her når han har kigget ligger han sig til ro og er stille.

 

Han får ~240g om dagen af olivers, når han går ned i vægt spæder vi op med 3skud lakseolie om dagen hvorefter han tager på.

Redigeret December 28, 2015 af Isaac

[Isaac]

Hej luckyluna

 

Han får mad ca 30min før os mens vi laver mad.

 

Han har ikke tyggeben til at ligge frit han kan gnave i, har får mindre tyggeben et par gange i løbet af ugen, enten de billige små pinde fra rema eller større fra dyreforretninger (han stopper ikke med at spise før de er væk, ved de større kan han være i gang over et par timer).

 

Han har et par kødben han gnaver i en gang i mellem, de indgår i rotationen af legetøj.

[luckyluna]

Hej luckyluna

 

Han får mad ca 30min før os mens vi laver mad.

 

Han har ikke tyggeben til at ligge frit han kan gnave i, har får mindre tyggeben et par gange i løbet af ugen, enten de billige små pinde fra rema eller større fra dyreforretninger (han stopper ikke med at spise før de er væk, ved de større kan han være i gang over et par timer).

 

Han har et par kødben han gnaver i en gang i mellem, de indgår i rotationen af legetøj.

 

Tak. Det er rigtig fint han får mad før jer.

Har i overvejet at bløde hans mad op og stoppe det i en kong eller et tomt marv ben og så i fryseren inden servering? Så kan han bruge lang tid på at spise og vil blive aktiveret samtidig

 

Jeg tror i skaber meget stor frustration og forventning ved at dække ham af når i spiser.

Prøv i stedet at give ham noget at tygge i i mens. Enten som ovenstående hans mad eller et ben.

 

Og med så sulten en hund, så brug hans mad til aktivering. Lede efter det på græs plænen, gå pænt i snor for det og så videre

 

Og skift gerne foder type til et med lavt kalorie indhold, så han kan få lidt mere at spise uden at blive tyk.

[Lenschow]

Giv ham noget at ligge og tygge på mens I spiser. Og måske i et andet rum. Indlær ham at være de gradvis og også, nå I ikke spiser. Jeg ville starte med et børnegitter

 

Alternativt kan han søge spor i haven i mens eller ligge derude med et råt ben

 

Og så ville jeg finde årsagen til al den piben og behandle den en gang for alle.

[Gæst DorteDK]

Det er nok ikke det samme men nu fortæller jeg lige min lille historie med min brune lab Walther. (han piber dog ikke mere aldrig faktisk)

 

Han peb ikke konstant - men hver aften når vi havde sat os i sofaen da han var unghund peb han, jeg rejste mig selvfølgelig for at se hvad der var galt, men i det her tilfælde var det bare mangel på opmærksomhed og måske for lidt aktivering (det var vores første hund vi anede intet om at have en lab).

 

Vi begyndte så at sprede hans foder på græsset (aftensmaden) - lavede lidt aktivering med ham inden vi satte os i sofaen - og begyndte han så at pibe så ignorerede vi det... det hjalp og han fandt hurtigt ud af at det ikke hjalp. Siden har han faktisk ikke pibet.

 

Det er ikke sikkert det er der Jeres "opgave" ligger? men vær afslappet om det for jo mere i stresser op om hans piberi jo mere tror jeg han piber..... også find årsagen til det.

[Alfen]

Jeg må indrømme at jeg undrer mig lidt, du skriver at hunden har svært ved at holde vægten og at den samtidig er sulten konstant;) derfor tilsætter du olie til maden, hvorfor ikke bare give den noget mere at spise? Jeg har jo selv cocker og en af de ting jeg har opdaget er at deres sprog er piberi;) altså det ligger lidt til racen at pibe, det betyder ikke at man bare skal læne sig tilbage og affinde sig med det, men det betyder at man skal være meget konsekvent og ikke få "belønnet" piberi.

en af de ting jeg også tænker er kedsomhed, hvad laver i reelt med hunden, det er en jagthund som jo kræver en hel del for at være glad og tilfreds, en af de ting vores Pjevs virkelig nyder er de daglige ture i eng og krat hvor hun kan snuse rundt og finde gode dufte, for at have en afslappet og glad hund inde skal jeg bruge minimum 1/2 times frit løb i et godt duftende område, gerne et vandhul eller en bæk og lidt træning af sjove ting som fx rally øvelser;)

[Ulla H]

Jeg har også spaniel og undre mig over det med vægten. Mine er i den store ende af racen, og mine hanhunde vil i god motionsform så veje omkring 16 kg. Og mine tæver 13-14 kg. En spaniel skal ikke ligne en setter i huld. Jeg har set de magre dømt ned på udstilling. Du beskriver jo din som stor.Mine hanhunde vil som unge skulle have Olivers Max energi??? for at holde vægten og sulten fra døren.

Og mange spaniel er som Alfen skriver meget verbale. Tror ikke de selv lægger mærke til det.

Hvis du bor et sted, hvor der er lidt natur vil jeg forslå at du begynder at sportræne ham. Du har sikkert lært lidt om spor på jeres kursus???Hvis det falder i hans smag er det så herlig en måde at lære koncentration på , giver en skøn afslappet hund på kort tid. Det kræver jo i start kun en lang snor, en sele, der sidder godt og et par pinde med lidt farver på, så man selv kan finde sporet. Sporet kan lægges med lidt leverpåsteg oprystet i varmt vand og dryppet ud. De første skal være lette uden for store sving. Der findes ind i mellem også kurser i dette.

[Ascha]

Umiddelbart synes jeg det virker som om du kunne have en hund der er desperat for at få fat i mere mad. Hvis jeg var dig ville jeg øge mængden af tørfoder, koge nogle grøntsager og blande i, og hvis det bliver nødvendigt, regulere hans vægt med mere motion.

[Lenschow]

Enig - han kan simpelthen være sulten....

[PBC]

Jeg ville nok øge fodermængden og måske endda lade hunden tage et enkelt eller to kg på. Evt. bruge et foder med relativt lavt indhold af protein og fedt. Under 25/15 evt. Senior foder og så give lidt mere.

 

Ofte bliver spaniels en smule mere rolige hvis de virkelig får lov at bestilde noget i korte perioder - altså apportering eller søg i hårdt terræn - vand, siv, krat, ufremkommeligt, bakket osv. Bare 15 minutter gør underværker og du vil sandsynligvis blive overrasket over hvad den kan forcere.

 

Måske skulle du forsøge burtræning mens i spiser og laver mad, så der ALDRIG er gevindst ved den får mad der uheldigvis falder på gulvet.

 

fodersøg er også oplagt, til en madglad hund og som flere nævner sporarbejde

[Isaac]

[font= ]Hej Alle

 

Efter ca 2,5 uges fokus på dette er der mærkbar positiv fremgang, tak for deforskellige forslag! Jeg er allerede nu gladere for vores hund end da jeg førstskrev herinde

 

Vi har øget fodder mængde både morgen og aften samt givet ham en tygge pind iny og næ så han var underholdt mens vi spiser hvis han har virket ilter.

Han ligger nu oftest stille på sit tæppe og kigger / sover mens vi spiser. Hanspringer op med et sæt uden at forlade tæppet når vi er færdige med at spise oger stadig klar til at snuppe rester, det er dog nu sjældent der er lyd på.

Vi gør dog helt rent omkring bordet så der intet er at komme efter før han fårfri. Resterne bliver nu heller ikke givet lige efter maden, men får lov at ståmens vi gør rent og han får dem så senere så de ikke forbindes med afslutningpå vores måltid.[/font]

[font= ] [/font]

Lidt kommentarer til de mange svar der ikke er dækketi ovenstående

 

@luckyluna vi har tidligere blødt hans mad op da han slugte det så hurtigt hankastede det op igen, da vi købte ny madskål med forhindringer tager det hamnoget tid at komme igennem. Han får maden i plænen en gang i mellem. Enesteulempe er han så vil ud 10 gange i løbet af aftenen for at se om der liggermere.

@Lenschow han får et tyggeben hvis han virker for ilter inden vi skal spise, såkommer der hurtig ro på og han ligger sig når han er færdig

@DorteDK ja min stressen over piveriet har sikkert kun gjort det værre, har nuet mere afslappet forhold til det og det har hunde tydeligvis også. Nu kommerhan og prikker til en når han vil snakke uden piben

 

@Alfen har valgt olie tilskud da jeg syntes det er en meget stor portion mad iforhold til hans størrelse samt i lyset af han tidligere har kastet maden op.Det fungere med lakseolie tilskud.

Der har været ekstra fokus på det sidste på ikke at reagere på piveri,tidligere har jeg sagt "nej" men det tæller jo også som opmærksomhed.

Han bliver luftet ca. 10min om morgen før jeg tager på arbejde og så en tur på20-45min om eftermiddagen. Om eftermiddagen er det blandet gå tur fra luftningi kvarteret, tur langs mark veje eller fri løb på stort grønt areal omringet etskovbælte.

@Ulla H 16kg for en han? Ja så er vores en sølle skov i forhold til.

Det kan godt ske det bare er en hund med meget "baggrundsstøj" harundret mig nogle gange over når han ligger og ligner en der sover kommer deralligevel en langt træt piv hver gang han ånder ud, samt mange andre små lyde.

Har gået spor med ham da jeg gik til hunde træning og et halvt år efter, detgik desværre i stå da vi fik vores datter. Måske jeg skal i gang igen, detkørte ham godt træt med et spor på 100m gennem blandet føre.

Han virker dog ikke som han mangler stimulering, han sover som sagt en delefter vi har fået vores datter som også leger med ham.

 

@Ascha foddermængden er øget og har blandet andet hjulpet på piveriet

@PBC fodder mængden er øget som anbefalet. Han bliver luftet i blandet terræn,og ja hvis det er en fugl kan han kommer over/under/gennem alt i jagten

[Ascha]

Dejligt at høre at det går bedre, og især at du lytter til de råd du får. :5up: Nu fremgår det ikke om du aktiverer ham indenfor eller i haven, men jeg synes du skal kigge på om du kan finde lidt mere tid til at gå tur med din hund. Imo er en ½ time til 3 kvarter dagligt ikke ret meget for en spaniel og du kan med fordel øge kvaliteten af turene ved at købe en flexline (for hunde svarer dét at gå tur med et menneske i almindelig line, til at vi læser avis med en ordblind).

[Ulla H]

Det er ikke dr dyr der skal vurderer din hunds fedtlag/kg kropsvægt.. De kører ofte efter en racestandardskala, bestemt at racens oprindelsesland, som ønsket vægt for avlsgodkendelse. Da jeg flyttede hertil boede i nærheden en meget stor/høj rød cockerhan, ikke stambogsført. Jeg synes han var for smal , for mager, men han vejede da 22 kg. En godt bygget hund, der dog så aldrig ville blive en udstillingsmodel. Han var da død af sult, hvis han skulle ned på 13-14kg.

Brug aldrig overdrevent olietilskud, det kan genere bugspøtkirtlens funktion. Øg kun fodermængde og husk at ved god motion vil musklerne vokse, og de vejer også, så vægten øges.

Kig og mærk på din hund, og hvis du synes han tager for hurtigt på, skær lidt ned på fodermængden, eller skift til foder med mindre fedtindhold.

Mine hanhunde har været kraftigt bygget, store benstammer og derfor har de den vægt på omkring 16 kg. Og hvis din er højere og måske lidt spinklere bygget, har han nok en ideelvægt på omkring de 16 kg..