Bernhardiner Skrevet Maj 17, 2016 Rapporter Share Skrevet Maj 17, 2016 Ja, lidt svært at finde en passende overskrift But here it goes. Emnet udspringer af et par diskussioner, jeg har haft, som har efterladt mig med nogle tanker. Det er sgu svært for sådan en som mig, bare at læsse personlige tanker og følelser af på internettet, men jeg må sande at jeg har brug for at få lidt luft, og høre andres tanker omkring emnet. Så hvor lidt jeg end ønsker at delagtiggøre jer i min situation, så erkender jeg også, at jeg faktisk har brug for bare at få luft. Mit indtryk af dette forum er en samling hundeelskende mennesker der, udover at kunne supplere med en masse forskellig viden, også er i stand til at se objektivt, sagligt og med empati på folks problemstillinger. Det bliver langt det her. Så er i advaret. I skrivende stund er jeg endda i tvivl om jeg overhovedet vælger at poste det her, for jeg planlægger at være hudløst ærlig og sige nogen af de ting som man normalt bare ikke må sige. Der er vist ingen tvivl om at Oliver er en hund, der simpelthen ikke er rigtig oven i hovedet. Jeg er ikke rigtig gået i detaljer herinde, andet end at han er noget af en håndfuld. Men ærlig talt er jeg igang med en kamp uden lige, der rent faktisk fylder 90 % af min hverdag, og hvor jeg egentlig ikke kan udtale mig om, hvordan det hele ser ud om bare en måned. Hvis jeg ikke sørger for at læse Oliver konstant og tilbyde en hverdag som han kan rumme og hvor det meste af dagen er indrettet efter ham, falder korthuset sammen. Han har nogle stabile perioder, hvor det er muligt at presse ham lidt mere og skrue på nogle knapper. Disse bliver afløst af de dårlige perioder, hvor jeg virkelig skal holde tungen lige i munden. Her dukker typisk "gamle dæmoner" og/eller nye op, som jeg ellers havde fået trænet og arbejdet ham ud af. Det er så svært at forklare, at jeg altså ikke bare står med en lidt frisk unghund på knap 2 år. For når den almindelige friske unghund dukker op, så jubler jeg faktisk og nyder det i fulde drag og jeg ved at hans stress og hverdagen er så stabil, at han kan rumme bare at være en normal sjov bandit. Nogle af hans issues er bare unghund, så dem arbejder jeg sideløbende på, men det fylder ikke særlig meget og er jo til at tage at føle på. Han kræver MEGET faste rammer, og bare en øgning i trafikken her i byen kan give en reaktion. Han reagerer ikke som "normale" hunde på mange ting, hvilket gør det SÅ hamrende svært for det er ikke "bare" at træne sig ud af problemet. Han er også vanvittig følsom overfor mit humør. Han læser mig enormt hurtigt, så jeg skal virkelig have kontrol over mig selv. Heldigvis har jeg fået oparbejdet en stabil alene hjemme på op til en 3- 4 timer, så der kan jeg køre væk hvis jeg har en dårlig dag og hvor jeg så kan være lige så sur og tvær eller ked af det som jeg vil. Jeg har nogen at spare med og jeg har fået/får hjælp udefra af adfærdsbehandlere, blandt andet en der virkelig er dygtig til hunde med stress. Jeg forsøger med forskellige tilskud, træningsmetoder, forskellige rytmer, lidt ændringer i hverdagen hist og pist osv. Det er en langsommelig affære, men håber jeg finder en kombination der gør de stabile perioder længere og længere. Oven i det venter jeg også på, at han rent faktisk bliver voksen, for at se om hans grænser bliver bare lidt bredere. Han bliver også jævnligt tjekket for smerter ved kiropraktoren og jeg holder godt øje med ham. Der er ingen tvivl om at det vigtigste i det her er Olivers trivsel og at han har et godt liv. Jeg synes ikke at jeg er færdig med at afprøve ting endnu, som forhåbentlig kan hjælpe ham og hvor at de dårlige perioder bliver langt langt mindre intense. Den ene adfærdsbehandler, Karen, siger at jeg skal være forberedt på at det vil blive et kontinuerligt arbejde med ham og at han vil svinge i perioder, det er meget normalt alt det her for de problematikker Oliver har. Derudover at jeg nok skal forberede mig på at han ikke bliver gammel. Efter hendes erfaring vil der være en udløbsdato for hvor lang tid han kan trives ved at være på det niveau og svinge på den måde han gør, og så at der kan blive fysiske følgesygdomme til en ustabil psyke. Når det er genetisk betinget, som det er med Oliver, så ligger det så dybt. Han er jo naturligvis blevet socialiseret og alt hvad der hører til fra han var 8 uger gammel. Problemerne er tiltaget og intensiveret med i takt med at han blev ældre. Men her kommer vi så til hovedårsagen til de forskellige diskussioner jeg har haft. Der er 4 forskellige reaktioner jeg får. 1. Han er da bare en normal unghund, så det er dig der har gjort noget galt og det skal bare trænes. 2. Dét der havde jeg bare ikke tolereret. Den hund var blevet lagt til at sove, for så meget skal en hund bare ikke fylde/bestemme i mit liv. 3. Dem der forstår problematikken, og mener at så må man jo bare gøre alt hvad der er muligt for at hjælpe ham, ingen grænser overhovedet. Man skal aldrig give op, der er altid et eller andet man kan prøve. Man har selv valgt sin hund og så er det en pligt at blive ved. 4. Dem der forstår og som kan lytte, trøste, komme med gode råd, give konstruktiv kritik, indgyde håb, men som samtidig også formår at være realistisk. Kalde en spade for en spade. Disse vægter Olivers velbefindende højt, det skal være et værdigt hundeliv. De er så også godt klar over det pres jeg står med personligt, og beder mig prøve at huske mig selv også. Fakta er, at jeg har en hund som jeg ikke kan gøre mange ting med, som jeg altid har gjort med andre hunde og som jeg har elsket hvert sekund af. Det er meget begrænset, hvilke steder og oplevelser jeg kan tilbyde ham, uden at gå over hans grænser. Her skal der tages højde for hans humør, mit humør, andre mennesker, for mange indtryk, er der andre hunde, er det et sted med meget larm/forskellige lyde, hvornår det er på dagen, temperaturen og hvor lang tid er det siden han har haft et afbræk i rutinerne (det må endelig ikke ske for ofte). Hele dagen er indrettet efter hvor jeg kan opnå den mest stabile hverdag, uden at han kammer over. Fx for lidt tid siden blev jeg tvunget til at rykke formiddagens tur 1,5 time. Der havde jeg en rastløs, storhalsende, pivende hund, der ikke en gang kunne koncentrere sig om den frosne kong jeg prøvede at tilbyde ham, ej heller lidt søgning i haven. Her kan jeg ikke bare bede ham gå hen at lægge sig eller lukke ham af. Han evner ikke det at tage beslutningen om bare at lægge sig ned, derimod kører ham højere og højere op. Det betød så også tynd tynd stressmave resten af dagen. Jeg har "pause" mellem ca kl 12-15/16 tiden, hvor han kan være alene hjemme. Her er så lidt fremskridt at spore, for har jeg glemt en liter mælk og kun er væk i kort tid, kan jeg køre først på aftenen også. Gåturene er lagt på tidspunkter, hvor der er mest stille i byen, så dem kan jeg heller ikke rode for meget med, hvilket bliver et helt andet problem når vi taler om at vejret bliver varmere og turistsæsonen starter. Jeg kan proppe ham i bilen og kører ud et sted hvor der er fred og ro, men at skulle gøre det hver eneste gang han skal ud at gå, hver eneste dag i juni og juli er ikke bare lige sådan at gøre. Jeg bor et sted hvor jeg, for at jeg kan få bilen ud, skal bakke ud hvor der kan være en tæt kø i op til en kilometer lang. Alt i mens Oliver stresser op over de mennesker han kan se i bilerne samt dem der går forbi, og hvis de så også har hunde med. Åhh ja, det er ikke bare lige til. Så kan jeg tage afsted kl 7 om morgenen, men så fucker jeg hele hans dagsrutine op, og så har vi problemer igen. Er jeg syg kan jeg hoppe over nr 2 gåtur og tilbyde leg, træning eller sådan noget i stedet. Også en ting der endelig er kommet. Og faktisk virker han til at nyde lige at få en pause fra verdenen en gang i mellem. Besøg herhjemme skal også være på hans gode dage. Ham selv kan jeg ikke tage med ud på besøg. Skal jeg gøre rent eller ordne andre ting, har jeg det tidsrum mellem 12- 15/16 tiden igen til at gøre det. Ja der er sikkert flere ting jeg indretter efter ham, men det er så indgroet i mig at jeg ikke kan komme på det. I hans gode perioder, hvor alt bare klapper og jeg kan holde udefrakommende forstyrrelser på et minimum, går dagene bare derudad, og jeg har en veltilpas glad glad dreng der tager i mod hvad end vi er igang med at træne og hvor vi bare hygger os. Der er alle de hensyn jeg tager; planlægning, timing, begrænsninger i min hverdag, for at opnå disse gode perioder, det hele værd i mine øjne. Disse perioder kræver enormt meget for at vedligeholde og jeg ved at det kan slutte når som helst, men hvor har jeg en glad og absolut fantastisk hund og jeg nyder hvert sekund. Her er jeg komplet ligeglad med hvor meget han fylder i hverdagen, for han er glad og jeg er glad. Så er der de dårlige perioder. Som vi fx har været inde i siden Kristi Himmelfart, hvor varmen og turisterne kom til og derfor "triggede"(tricked, trikkede????) ham. Hver eneste dag har været en kamp for at prøve at gøre ham tilpas og få noget ro ind i ham. Han er rastløs, kan ikke finde ro, halser, vandrer rundt, det er en kamp for at få ham til at putte sig ned og slappe af, han kan ikke være ude i haven og slappe af, slikker og napper i sig selv, på gåturene kan jeg næsten ikke få kontakt. Er lidt mere følsom overfor andre mennesker (som jeg er meget obs på). Glemmer vores træning. Denne gang er har han også været lidt lydforskrækket (reageret på smækkende bildøre, en trailer der kører over et bump osv), som jeg egentlig har trænet ud af ham nogle gange efterhånden. Kan ikke koncentrere sig om at lege. Ja, nogle hårde dage simpelthen. Her de sidste dage, har han dog rykket sig, så jeg håber virkelig at vi er på vej ud ind i en bedre periode for nu. Men disse dårlige perioder tager hårdt på mig og der dukker tanker op, som bliver glemt når vi er inde i de gode perioder (for så slemt er det jo ikke, i ved). Og nu kommer nogle af de ting som man jo ikke må tænke, og slet ikke sige højt, så jeg er forberedt på at blive slagtet. En gang i mellem bliver det for hårdt for mig og så knækker filmen. Her kører jeg væk hjemmefra og sætter mig sammen med nogen af dem der forstår eller kører alene ud i skoven og tillader mig at "tabe småkagerne". Jeg bliver vred og frustreret over at uanset hvad jeg gør, så virker det bare ikke. Intet jeg gør er godt nok. Uhh jeg må endelig ikke gøre dit og dat for så knækker filmen for ham. Mange af de ting jeg elsker at lave med en hund kan jeg ikke gøre. Pisse uretfærdigt. Jeg fanger mig selv i at tænke at hvis han da for hulan bare havde fejlede et eller andet fysisk i stedet, så var det nemmere at håndtere. Jeg bliver sur på alle de mennesker der bare går rundt og hygger med deres normale hunde og laver alle mulige sjove ting, øv hvor er jeg misundelig og er de overhovedet klar over hvor heldige de er. Hvad fanden skal jeg gøre når højsæsonen kommer og varmen kommer. Her vælter så den dårlige samvittighed ned over mig og jeg får det SÅ dårligt over mine tanker. Hvor vover jeg at tænke sådan. Det er jo Oliver jeg tænker sådan om. Min elskede Oliver. Og her kommer så de afsluttende tanker, der handler om hvor absolut værdiløs jeg er. For pokker hvor er jeg verdens dårligste hundeejer, tænk sig at jeg tidligere faktisk har følt at jeg egentlig var lidt dygtig til de hunde der. Jeg kan jo ingenting, og det må jo være fordi jeg slet ikke kan finde ud af at have hund. Jeg må hellere skåne diverse små hvalpe fra mig i fremtiden og bare skaffe mig et marsvin, hvis jeg overhovedet kan finde ud af det. Herefter plejer jeg så at tage mig sammen, siger til mig selv at jeg jo for pokker bare er et menneske og det er tilladt at jeg lige lader frustrationerne komme ud. Oliver kan jo ikke gøre for det her, så jeg må bare op på hesten igen, ryste det af mig, køre hjem og fortsætte med en positiv attitude. Så det gør jeg Der er små fremskridt at spore, hans dårlige perioder virker ikke til at vare så længe som de har gjort, desværre er de mere intensive og alt det jeg træner på går langsomt fremad, dog med tilbagefald en gang i mellem. Der skal tages livslang hensyn til ham, og jeg skal være klar til at tage nogle hårde beslutninger hvis det kræves. Jeg ved at jeg skal være hård i forbindelse med at vurdere om han har et godt liv og virkelig tage mig selv i nakken og forsøge at se objektivt på ham og ikke lade min kærlighed til ham overskygge tingene. Men ja, jeg har en hund der fylder vanvittigt meget i hverdagen. Jeg plejer at forestille mig den her gamle vægt. Den står hele tiden og vipper. I den ene skål ligger der alle hans dårlige sider og alle de negative påvirkninger der kan komme udefra. I den anden ligger der de dejlige og gode sider af ham som gør ham til min elskede hund. Og jeg står så der og hopper og presser og kæmper og gør alt hvad der står i min magt for at den gode skål vejer langt mere end den anden. Men det fylder som sagt det meste af hverdagen. Og den mentale side af sagen, jeg tænker, overvejer, analyserer og planlægger. Jeg skal være positiv og tage fiaskoer med gåpåmod og kunne slippe det igen. Men hvad er jeres tanker om hvor meget det er okay for en hund at fylde i ens hverdag? Og et tillægsspørgsmål; kan en hund fylde for meget og i hvilke situationer ville i kridte jeres grænse op? Jeg vil evt også gerne høre fra folk der har erfaring i at have en speciel hund der kræver specielle hensyn, og jeres tanker i forbindelse med dem. Jeg er jo heldigvis i den situation at mit liv er "egnet" til at have sådan en som Oliver. Jeg er alene, har ingen børn, går hjemme, og kan tage de hensyn han kræver. Og så er vi så kommet dertil, hvor jeg skal beslutte om jeg skal poste det her meget personlige, men absolut hunderelateret emne.... Årh altså. 3 Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Det er tydeligt at du elsker din hund, og vil den det bedste For mit vedkommende fylder hunde alt; OG det synes jeg er helt okay hvis det fungere for ejeren. Hvis du synes at dit liv fungere og din hunds liv fungere, så synes jeg ikke at det kan fylde for meget. Jeg synes dog helt ærligt at dit indlæg lyder til at du godt selv er klar over at din situation ikke er optimal, og at din hunds behov er ved at tage overhånd. Jeg kender ikke helt forhistorien, men hvorfor kræver din hund så meget specielt og ekstra? Vi har selv haft Dexter, som havde problemer med hofterne og albuerne (dårlig opdræt), og efter 3-4 års kamp valgte vi at stoppe, da hans liv ikke var et godt hundeliv. Hvad er et godt hundeliv? For mit vedkommende betyder det at mine hunde kan have glæde i deres liv dagligt, gøre hvad de elsker det være sig rende efter bolde, lege med naboens hund osv. altså have en hverdag hvor de ikke er begrænset af deres frygt, smerter, aggressioner eller lignende. Havde det været vores bette Ellie der havde haft samme problemer som Dexter, var der gået meget længere før hun var blevet aflivet; Hun elsker skam at gå turer, men hun elsker allermest at nusse i sofaen, og sidde på skødet af gæster; Dexter elskede at løbe, lege, hoppe og springe. Selvfølgelig kan hunden have en begrænset periode, hvor der er nedsat livskvalitet hvis man ved at det vil ændre sig, f.eks. efter operation, træning, afvænning osv. Vi har også omplaceret en unghund, fordi den simpelthen ikke passede ind, det var et kæmpe nederlag, men i dag kan jeg se det var 100% den bedste løsning på det tidspunkt. Men hun krævede så meget mere end jeg kunne give hende, for at give hende et godt liv. Derfor synes jeg at svaret på dit spørgsmål er meget individuelt. Hvor meget må en hund fylde i ens hverdag? Lige så meget eller lidt man ønsker. Jeg ved godt mange ikke bryder sig om det, men en ting jeg altid mener er: Jeg har hunde fordi jeg er egoistisk. Fordi de bidrager med overordnet positive ting og glæder i mit liv. Hvis det nogensinde viser sig at jeg føler at MIN livskvalitet nedsættes pga. en eller alle hundene, så skal jeg ikke have den eller de hunde mere. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Du starter lige med at få et tak og så skal jeg finde computer frem for at kunne beskrive mine tanker om livet med en hund der skulle tages mange hensyn til. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Miss_M Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Puha, sikke da en omgang - Men tusind tak for dit ærlige indlæg, er sikker på der findes flere end du lige regner med, der kan relatere til alt du skriver. Og INTET af det du skriver, er noget jeg på nogen måde kan se noget som helst forkert i! Alt sammen helt naturlige reaktioner og tanker om en rigtig svær situation. :ae: Har desværre ikke så fandens meget at byde ind med. Hvis den Karen du har inde over, er den jeg tror det er, så er du allerede i de aller, aller bedste hænder. Men jeg har også selv haft (har) en hund med særlige udfordringer. Dog ikke i nærheden af dem du har med Oliver, men alligevel nok til jeg kan sætte mig ind i en stor del af det du skriver. Endte faktisk med, at Bamse var en del af grunden til vi flyttede på landet..... Men i min verden må en hund fylde lige præcis det man selv har det godt med - Så længe man tænker på vægtskålen, som du jo tydeligvis gør. Ingen andre kan bestemme hvor meget du må indrette din hverdag efter din hund. Det er kun dig der kan mærke efter om det er det rigtige for dig - For du må sørme heller ikke glemme dig selv i alt det her. Du gør alt du kan og lidt mere til, fornemmer jeg. Så husk dig selv også, det er IKKE forkert at tage dine time-outs og skulle ud med frustrationerne, tværtimod, så er det nødvendigt. Og bliver det for meget på et tidspunkt, så er det ok at træffe en hård beslutning. Kan du holde til det, er ok med det og har Oliver fleste gode dage, så er det OGSÅ ok, at blive ved med at indrette dit liv efter ham. Det er kun dig der kan mærke efter i dig selv og dig der kender Oliver bedst. Både godt og skidt, for det læsser igen en frygtelig masse ansvar over på dig, selvom du i forvejen har påtaget dig et kæmpe stykke arbejde som jeg læser du virkelig løser til UG - Men samtidig er der heller ikke nogen der kan eller har ret til at bestemme over eller dømme dig på dine valg. Det er deres hovedpinde - Ikke din!! Åh, det var rodet.... Beklager. Men føler virkelig med dig!! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Umulia Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Jeg kan genkende meget af det, du skriver. Jeg har jo haft Vinnie, genbrugs-GD, som havde meget let til stress, ikke kunne tåle synet af andre hunde (og ting som hun på afstand troede var hunde - heste, tasker, barnevogne mm.), og som man i det hele taget ikke kunne have med nogle steder hen. Ture til dyrlægen var nærmest som polarekspeditioner med ugers forberedelse og masser af nerver på. Det blev selvfølgelig yderligere kompliceret af at jeg, i en periode på 5 år, ikke havde bil. Og så er det altså svært at komme ud af huset med en dårligt socialiseret kæmpehund... I 9 år indrettede jeg mit liv næsten 100% efter hende. Der var frustrationer i starten, navnlig over alle de ting, jeg ikke kunne gøre, men efterhånden blev det bare vane. Til gengæld var det ekstra hårdt da hun ikke var her mere, for ikke alene savnede jeg hende, jeg skulle også til at lægge mit liv helt om. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til al den frihed, jeg har fået For mig er liv helligt, og jeg er personligt af den holdning, at når jeg har påtaget mig et ansvar, så lever jeg op til det. Derfor har jeg aldrig så meget som overvejet at aflive eller omplacere Vinnie. Det er måske et krav, man ikke kan tillade sig at stille til alle andre. Det er vigtigt at du lytter til dig selv. Det er ok engang imellem at tage en tudetur over sin hund. Det tror jeg mange af os har gjort, når kræet har bragt os i en dårlig situation, på den ene eller anden måde. Men man skal ikke være konstant depri eller have dårlige nerver. For mit og Vinnies vedkommende måtte vi begge gå på kompromis. Jeg kunne ikke promenere ned ad strøget med min lækre GD, tage på ferie eller have gæster - bortset fra de meget tolerante. Hun fik til gengæld ikke altid så meget motion og aktivering som hun burde have haft. Men tilsyneladende havde hun det ok alligevel. Jeg tænker, når jeg læser din historie, at måske prøver du for hårdt. Måske skal Oliver bare have noget ro, og ikke så meget træning, aktivering og "behandling". Hvad mon der sker hvis du prøver at skrue ned for aktivitetsniveauet? Lad være med at sætte dig selv under et forventningspres. I skal begge være der. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Gæst DorteDK Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 For det første vil jeg sige - hvor du dog elsker den hund og hvor er du sej og modig at poste sådan et indlæg! Jeg føler med dig, men som Shii skriver så bestemmer man jo selv hvor meget man vil bruge på sin hund, og det er enten om man har en hund der kræver meget, eller man bruger al sin tid på en hundesport. Jeg købte Zeus for at komme ud på jagt træning igen, Walther gider ikke mere, at Zeus så for 1,5 år siden blev overfaldet og det gjorde at han derefter laver udfald mod alle hunde, så vi har trænet lidt mindre jagt end planen var. Vi har trænet og trænet det at passere hunde og nu er der en håndfuld hunde han bare ikke kan med, det er fint med mig, de andre har han accepteret og kan endda lige hilse på. MEN det betyder så at jeg har måttet lade mit jagttræning stå lidt stand by vi kan jo ikke komme til hold træning med sådan en hund der laver udfald og ikke kan rende løs - dog tror jeg - men ved ikke om han virkelig vil gøre dem noget, jeg tror bare han er usikker / bange på nogle hunde og derfor laver udfald indtil han finder ud af de ok. Men vil ikke tage nogen chancer, så det lige pludselig går udover en anden hund. Jeg er gal nok over det denne hund gjorde mod Zeus. Det er slet ikke på niveau med dit "problem/opgave" det ved jeg. Men jeg har af mange jagt folk fået at vide at Zeus burde aflives pga jeg ikke kan bruge ham til det jeg købte ham til, nemlig jagt. Altså på trænings niveau jeg går ikke på jagt Men nej Zeus er blot usikker og vi har virkelig trænet dette og jeg har brugt al min fritid de sidste 1,5 år på at træne det og det er blevet meget meget bedre. Så godt at vi skal prøve til træning her i næste måned og bare gå og kigge på de andre hunde og se hvad han siger Men selvfølgelig gør sådan en besked mig ked af det, men de ser ikke Zeus hjemme han er så kærlig når man kender ham. Jeg er faktisk ikke ret social, jeg bruger faktisk al min fritid (har et 37 timers job) på mine hunde og ja nogen synes jeg er komplet skør, jeg har dog nogle hundevenner men det er jo så hundene vi dyrker. Stod det til mig så brugte jeg al den tid jeg havde udover mit job på mine hunde, men der er nogle familiekomsammen mv. der bare skal overståes men ellers står alt i hundenes tegn og jeg elsker det. Så hvor meget en hund må fylde i hverdagen tja det synes jeg er op til folk selv at bedømme, og bestemme - dog skal man jo kan holde til det i dit tilfælde hvor Oliver kræver lidt mere end andre, så det er svært at svare på, men det skal du gøre op, hvad du kan holde til for du er da virkelig en der gør noget for din hund ! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Shit hvor er i dejlige alle sammen Bliver helt rørt. Jeg tager jer en ad gangen, det er vist det nemmeste. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Det er tydeligt at du elsker din hund, og vil den det bedste For mit vedkommende fylder hunde alt; OG det synes jeg er helt okay hvis det fungere for ejeren. Hvis du synes at dit liv fungere og din hunds liv fungere, så synes jeg ikke at det kan fylde for meget. Jeg synes dog helt ærligt at dit indlæg lyder til at du godt selv er klar over at din situation ikke er optimal, og at din hunds behov er ved at tage overhånd. Jeg vil sige at der hvor jeg har det største fokus, er på Oliver og hans trivsel og at skabe det mest optimale liv for HAM. Men det hænger sammen. Hans dårlige perioder er ikke optimale for ham, og ærligt det påvirker mig meget. Jeg kan blive nervøs for fremtiden, for hvis jeg ikke får skabt bedre stabilitet for ham.... Ja. Det vil jeg sgu ikke være med til, først og fremmest for hans skyld. Jeg kender ikke helt forhistorien, men hvorfor kræver din hund så meget specielt og ekstra? Det er ganske enkelt fortalt genetisk nedarvet dårligt sind og de første 8 uger har ikke gjort det bedre. Hende Karen forklarede det med langt bedre termer og fagudtryk, men der er en fejl i hæklekysen. Der er en masse ting jeg ville ønske var blevet fortalt og var kommet frem i lyset dengang, men sket er sket. Vi har selv haft Dexter, som havde problemer med hofterne og albuerne (dårlig opdræt), og efter 3-4 års kamp valgte vi at stoppe, da hans liv ikke var et godt hundeliv. Hvad er et godt hundeliv? For mit vedkommende betyder det at mine hunde kan have glæde i deres liv dagligt, gøre hvad de elsker det være sig rende efter bolde, lege med naboens hund osv. altså have en hverdag hvor de ikke er begrænset af deres frygt, smerter, aggressioner eller lignende. Havde det været vores bette Ellie der havde haft samme problemer som Dexter, var der gået meget længere før hun var blevet aflivet; Hun elsker skam at gå turer, men hun elsker allermest at nusse i sofaen, og sidde på skødet af gæster; Dexter elskede at løbe, lege, hoppe og springe. Selvfølgelig kan hunden have en begrænset periode, hvor der er nedsat livskvalitet hvis man ved at det vil ændre sig, f.eks. efter operation, træning, afvænning osv. Vi har også omplaceret en unghund, fordi den simpelthen ikke passede ind, det var et kæmpe nederlag, men i dag kan jeg se det var 100% den bedste løsning på det tidspunkt. Men hun krævede så meget mere end jeg kunne give hende, for at give hende et godt liv. Puha, heller ikke en sjov situation at stå i. Har selv stået der, både med sygdomme og med en hvor kemien simpelthen bare ikke var der. Det er ikke nemt. Derfor synes jeg at svaret på dit spørgsmål er meget individuelt. Hvor meget må en hund fylde i ens hverdag? Lige så meget eller lidt man ønsker. Jeg ved godt mange ikke bryder sig om det, men en ting jeg altid mener er: Jeg har hunde fordi jeg er egoistisk. Fordi de bidrager med overordnet positive ting og glæder i mit liv. Hvis det nogensinde viser sig at jeg føler at MIN livskvalitet nedsættes pga. en eller alle hundene, så skal jeg ikke have den eller de hunde mere. Jeg synes det sidste her er en stærk og ærlig kommentar. Hatten af for dig. Livskvalitet ER vigtigt! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Shii Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Jeg synes det sidste her er en stærk og ærlig kommentar. Hatten af for dig. Livskvalitet ER vigtigt! Plus, at man kan give hunden et langt bedre liv, hvis man ikke ser den som en negativ indvirkning i ens hverdag. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Puha, sikke da en omgang - Men tusind tak for dit ærlige indlæg, er sikker på der findes flere end du lige regner med, der kan relatere til alt du skriver. Og INTET af det du skriver, er noget jeg på nogen måde kan se noget som helst forkert i! Alt sammen helt naturlige reaktioner og tanker om en rigtig svær situation. :ae: Tusind tusind tak:bighug: Har desværre ikke så fandens meget at byde ind med. Hvis den Karen du har inde over, er den jeg tror det er, så er du allerede i de aller, aller bedste hænder. Ja hun er skide dygtig, og er dejlig ligetil i hendes måde at tale til en på. Jeg er så evig taknemmelig over at hun gider hjælpe. Men jeg har også selv haft (har) en hund med særlige udfordringer. Dog ikke i nærheden af dem du har med Oliver, men alligevel nok til jeg kan sætte mig ind i en stor del af det du skriver. Endte faktisk med, at Bamse var en del af grunden til vi flyttede på landet..... Men i min verden må en hund fylde lige præcis det man selv har det godt med - Så længe man tænker på vægtskålen, som du jo tydeligvis gør. Ingen andre kan bestemme hvor meget du må indrette din hverdag efter din hund. Det er kun dig der kan mærke efter om det er det rigtige for dig - For du må sørme heller ikke glemme dig selv i alt det her. Du gør alt du kan og lidt mere til, fornemmer jeg. Så husk dig selv også, det er IKKE forkert at tage dine time-outs og skulle ud med frustrationerne, tværtimod, så er det nødvendigt. Og bliver det for meget på et tidspunkt, så er det ok at træffe en hård beslutning. Kan du holde til det, er ok med det og har Oliver fleste gode dage, så er det OGSÅ ok, at blive ved med at indrette dit liv efter ham. Jeg vil sige at jeg kan og vil gå meeeeget langt her. Men det hele kommer til at afhænge af Oliver. Som det er nu er det ikke okay. De perioder er for skrappe, og de skal simpelthen minimeres. Men igen det hænger sammen, jeg HAR også en grænse her. Den er langt væk, men den er der. Jeg tror at hvis den dag kommer, hvor den dumme ende af vægtskålen vinder, så er der hvor jeg ikke kan mere, fordi Oliver ikke længere har et godt hundeliv. Jeg SKAL have i tankerne, hvilken type hund jeg har med at gøre og hvad de også har rygte for at udvikle sig til. Heldigvis er der masser af historier som Olivers på udenlandske sites hvor jeg også kan hente inspiration. Herhjemme kan man ikke rigtig finde noget ,andet end at opdrætterne siger at det er en saga blot, at der er voldsomme temperamentsproblemer med racen. Det er kun dig der kan mærke efter i dig selv og dig der kender Oliver bedst. Både godt og skidt, for det læsser igen en frygtelig masse ansvar over på dig, selvom du i forvejen har påtaget dig et kæmpe stykke arbejde som jeg læser du virkelig løser til UG - Men samtidig er der heller ikke nogen der kan eller har ret til at bestemme over eller dømme dig på dine valg. Det er deres hovedpinde - Ikke din!! Åh, det var rodet.... Beklager. Men føler virkelig med dig!! Og det var bestemt ikke rodet;-) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
pivpiv Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Du ved hvor jeg er hvis du trænger til at læsse af og du ved hvad nummer jeg er på listen Jeg har stor respekt for det du gør med den dejlige dreng, det håber jeg du ved og du ER sgu dygtig.... de fleste ville ikke have klaret det som dig. Om det er hunde, børn, ægtefælder eller hvad, så er det ok at man har brug for luft i ny og næ - man kan ikke være perfekt hele tiden. Nogle gange skal man råbe i skoven og afreagere for at have overskud til de daglige kampe, det er om man har en oliver, en øgle eller hvad man har Så bliv du ved med det. KÆMPE krammer herfra Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Jeg kan genkende meget af det, du skriver. Jeg har jo haft Vinnie, genbrugs-GD, som havde meget let til stress, ikke kunne tåle synet af andre hunde (og ting som hun på afstand troede var hunde - heste, tasker, barnevogne mm.), og som man i det hele taget ikke kunne have med nogle steder hen. Ture til dyrlægen var nærmest som polarekspeditioner med ugers forberedelse og masser af nerver på.Det blev selvfølgelig yderligere kompliceret af at jeg, i en periode på 5 år, ikke havde bil. Og så er det altså svært at komme ud af huset med en dårligt socialiseret kæmpehund... Åhh, ja du har dælme også haft din sag for så. Hvor er det godt hun kom hjem til dig og levede lykkeligt til hendes dages ende I 9 år indrettede jeg mit liv næsten 100% efter hende. Der var frustrationer i starten, navnlig over alle de ting, jeg ikke kunne gøre, men efterhånden blev det bare vane. Til gengæld var det ekstra hårdt da hun ikke var her mere, for ikke alene savnede jeg hende, jeg skulle også til at lægge mit liv helt om. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til al den frihed, jeg har fået For mig er liv helligt, og jeg er personligt af den holdning, at når jeg har påtaget mig et ansvar, så lever jeg op til det. Derfor har jeg aldrig så meget som overvejet at aflive eller omplacere Vinnie. Det er måske et krav, man ikke kan tillade sig at stille til alle andre. Det er vigtigt at du lytter til dig selv. Det er ok engang imellem at tage en tudetur over sin hund. Det tror jeg mange af os har gjort, når kræet har bragt os i en dårlig situation, på den ene eller anden måde. Men man skal ikke være konstant depri eller have dårlige nerver. Helt enig, jeg er heldigvis en meget positiv person der altid prøver at finde det gode i ting. Men som sagt, taber jeg bestemt småkagerne også. Mht at alt liv er helligt, er jeg jo også helt helt enig i. Men det indebærer også, synes jeg, et ansvar for at kunne sige stop på sin hunds vegne, når den dag kommer og at kunne se om sin hund har et værdigt og godt hundeliv. Det er en af de vigtigste opgave som hundeejer, at man også er stand til at kunne træffe de svære beslutninger. Som skrevet er jeg ikke der endnu med Oliver, jeg har stadig en masse ting det skal prøves af, men det skal ikke fortsætte uendeligt det her. For mit og Vinnies vedkommende måtte vi begge gå på kompromis. Jeg kunne ikke promenere ned ad strøget med min lækre GD, tage på ferie eller have gæster - bortset fra de meget tolerante. Hun fik til gengæld ikke altid så meget motion og aktivering som hun burde have haft. Men tilsyneladende havde hun det ok alligevel. Ha ha ha om jeg så havde verdens mest sociale hund, ville introverte mig aldrig promenere ned ad noget strøg Jeg vil, som sagt, med den største glæde, blive ved med at have alle de begrænsninger i hverdagen i de næste 100 år, bare jeg ved at Oliver har det godt og er glad:lun: Jeg tænker, når jeg læser din historie, at måske prøver du for hårdt. Måske skal Oliver bare have noget ro, og ikke så meget træning, aktivering og "behandling". Hvad mon der sker hvis du prøver at skrue ned for aktivitetsniveauet? Lad være med at sætte dig selv under et forventningspres. I skal begge være der. Det kan jeg godt forstå at du skriver, set ud fra mit indlæg. Jeg blev selv helt forpustet da jeg læste det igennem:mrgreen: Når det kommer ned på skrift kan det virke overvældende fordi man nemlig remser ting op. Men hverdagen er ikke fyldt med aktivering og træning fra morgen til aften. Ro og afslapning er jo det jeg kæmper med at få ind i ham. Omvendt er han en ung vaps, der også skal have lov til, samt har brug for at blive brugt. Så dagen ER timet og planlagt efter, hvad der end giver den optimale ro i ham og hvor jeg kan holde ham stabil. Det er den balance der skal findes, men som bliver påvirket af så mange forskellige ting, og trigger ham ind i de dårlige perioder. Det er langt mere komplekst end "bare" at give ham lidt ro. Mine forventninger til mig selv, er et kontinuerligt arbejde, som jeg naturligvis kan blive bedre til;-) Og en påmindelse om det er tiltrængt en gang i mellem;-) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 For det første vil jeg sige - hvor du dog elsker den hund og hvor er du sej og modig at poste sådan et indlæg! Jeg føler med dig, men som Shii skriver så bestemmer man jo selv hvor meget man vil bruge på sin hund, og det er enten om man har en hund der kræver meget, eller man bruger al sin tid på en hundesport. Det kan du dælme tro jeg gør. Han er mit et og alt Jeg købte Zeus for at komme ud på jagt træning igen, Walther gider ikke mere, at Zeus så for 1,5 år siden blev overfaldet og det gjorde at han derefter laver udfald mod alle hunde, så vi har trænet lidt mindre jagt end planen var. Vi har trænet og trænet det at passere hunde og nu er der en håndfuld hunde han bare ikke kan med, det er fint med mig, de andre har han accepteret og kan endda lige hilse på. MEN det betyder så at jeg har måttet lade mit jagttræning stå lidt stand by vi kan jo ikke komme til hold træning med sådan en hund der laver udfald og ikke kan rende løs - dog tror jeg - men ved ikke om han virkelig vil gøre dem noget, jeg tror bare han er usikker / bange på nogle hunde og derfor laver udfald indtil han finder ud af de ok. Men vil ikke tage nogen chancer, så det lige pludselig går udover en anden hund. Jeg er gal nok over det denne hund gjorde mod Zeus. Det er slet ikke på niveau med dit "problem/opgave" det ved jeg. Men jeg har af mange jagt folk fået at vide at Zeus burde aflives pga jeg ikke kan bruge ham til det jeg købte ham til, nemlig jagt. Altså på trænings niveau jeg går ikke på jagt Men nej Zeus er blot usikker og vi har virkelig trænet dette og jeg har brugt al min fritid de sidste 1,5 år på at træne det og det er blevet meget meget bedre. Så godt at vi skal prøve til træning her i næste måned og bare gå og kigge på de andre hunde og se hvad han siger Men selvfølgelig gør sådan en besked mig ked af det, men de ser ikke Zeus hjemme han er så kærlig når man kender ham. Det er såmænd også et stort problem du står/har stået med. Du ved jo at det også har været et stort problem her, dog er det blevet meget bedre med intensiv træning. Så du kan tro det skal ikke undermineres at have en udreagerende hund. Jeg var også bange for, at med mit indlæg, at jeg vil få at vide at der var nogen der synes Oliver skal aflives. Det er ikke en sjov besked at få. Man kender sin hund bedst selv. Jeg havde også planer med Oliver vedr spor træning, men det kan jeg godt skyde en laaaaaaang hvid pil efter, og pyt da være med det. Jeg er faktisk ikke ret social, jeg bruger faktisk al min fritid (har et 37 timers job) på mine hunde og ja nogen synes jeg er komplet skør, jeg har dog nogle hundevenner men det er jo så hundene vi dyrker. Stod det til mig så brugte jeg al den tid jeg havde udover mit job på mine hunde, men der er nogle familiekomsammen mv. der bare skal overståes men ellers står alt i hundenes tegn og jeg elsker det. Så hvor meget en hund må fylde i hverdagen tja det synes jeg er op til folk selv at bedømme, og bestemme - dog skal man jo kan holde til det i dit tilfælde hvor Oliver kræver lidt mere end andre, så det er svært at svare på, men det skal du gøre op, hvad du kan holde til for du er da virkelig en der gør noget for din hund ! Jeg er også mest tilfreds når det bare er mig og min hund, jeg behøver slet ikke at være særlig social. Også derfor at Oliver egentlig jo er havnet det helt rigtige sted, netop fordi jeg sagtens kan indrette hverdagen efter ham. Jeg håber ikke i tager mit indlæg som et : Hvad synes i at jeg skal gøre-emne. For det er der, som i siger, kun én der kan udtale sig om, og det er mig selv Det er bare skønt at kunne få lidt luft for mine bekymringer samt høre andres historier. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Du ved hvor jeg er hvis du trænger til at læsse af og du ved hvad nummer jeg er på listen Jeg har stor respekt for det du gør med den dejlige dreng, det håber jeg du ved og du ER sgu dygtig.... de fleste ville ikke have klaret det som dig. Om det er hunde, børn, ægtefælder eller hvad, så er det ok at man har brug for luft i ny og næ - man kan ikke være perfekt hele tiden. Nogle gange skal man råbe i skoven og afreagere for at have overskud til de daglige kampe, det er om man har en oliver, en øgle eller hvad man har Så bliv du ved med det. KÆMPE krammer herfra Tusind tak Pivpiv:bighug: Trænger også snart til en kop kaffe. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
pivpiv Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Tusind tak Pivpiv:bighug: Trænger også snart til en kop kaffe. Der er altid kaffe på kanden og et øre der kan lytte Pt er Luna lidt for lækker til hundetræning, men det går snart over - indtil da så kan jeg være der for dig Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Plus, at man kan give hunden et langt bedre liv, hvis man ikke ser den som en negativ indvirkning i ens hverdag. Ja for pokker. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Har du læst bogen " bringing light to shadow" ? En fantastisk bog om en meget dygtig træners kamp om at få en border collie på rette vej. Lidt andre problemer end et har med Oliver, men hendes overvejelser og kampe kunne jeg i hvert fald nikke genkendende til og følte virkelig at her var der endelig en forfatter der rent faktisk vidste hvordan det var at eje en problem hund. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Har du læst bogen " bringing light to shadow" ? En fantastisk bog om en meget dygtig træners kamp om at få en border collie på rette vej. Lidt andre problemer end et har med Oliver, men hendes overvejelser og kampe kunne jeg i hvert fald nikke genkendende til og følte virkelig at her var der endelig en forfatter der rent faktisk vidste hvordan det var at eje en problem hund. Nej, den har jeg ikke hørt om. Er det en Pamela Dennison der har skrevet den? For den har jeg fundet på bibliotek.dk. Så vil jeg da helt sikkert bestille den hjem. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
luckyluna Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Nej, den har jeg ikke hørt om. Er det en Pamela Dennison der har skrevet den? For den har jeg fundet på bibliotek.dk. Så vil jeg da helt sikkert bestille den hjem. Jeg kan kun huske titlen men det lyder rigtig. Og jeg lånte den også på biblioteket. Vil gerne læse den igen, men nu kan du jo lige få lov først. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 17, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Jeg kan kun huske titlen men det lyder rigtig. Og jeg lånte den også på biblioteket. Vil gerne læse den igen, men nu kan du jo lige få lov først. Den er bestilt nu, oveni de andre 5 bøger jeg venter på Den glæder jeg mig til at læse kan du tro:-) Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
korvis Besvaret Maj 17, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 17, 2016 Pyyyhaaa... Du har fået masser af gode svar. Og jeg er enig med dem der siger at det er dig selv der bestemmer hvor meget det må fylde. Men for pokker, det må være svært at sige hvor den grænse går? Jeg tror ét eller andet sted at det er nemmere at afgøre hvornår en hund ikke har et godt liv mere, end hvornår en hunds problemer simpelthen fylder mere i eens liv/hverdag end hvad rimeligt er... Der vil givet være dem der siger at du allerede har gjort mere end rigeligt, lige så vel som dem der synes at du skal prøve lidt mere. Men hvad der er rigtigt - det tror jeg kun du selv ved... Jeg tror ikke der er nogen der ville være uforstående hvis du sagde at nu er grænsen nået, men der vil også være dem der ville støtte dig i at fortsætte. Virkelig ubrugeligt "svar" på dine tanker - men jeg tror vitterligt at du selv er den eneste der ved hvornår nok er nok. Hvis du selv føler at du er ved at være der, så tror jeg ikke at nogen ville sige dig imod. Men har du mod på at fortsætte, så er det helt sikkert også masser af støtte at hente. Dejligt hvis du har en god Karen at hente hjælp hos, jeg kender til to Karen'er, og er det én af dem så er du i gode hænder. Ingen tvivl om at der helt sikkert KAN gøres masser endnu, i teorien - men mærk efter hvor du selv synes at nok er nok. Det skal jo ikke være en kamp at ha' hund, det skal være dejligt og sjovt! Og det gælder jo sådan set både fra hundens og ejerens side. Stort støttekram til dig! Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Bernhardiner Besvaret Maj 18, 2016 Forfatter Rapporter Share Besvaret Maj 18, 2016 Pyyyhaaa... Du har fået masser af gode svar. Og jeg er enig med dem der siger at det er dig selv der bestemmer hvor meget det må fylde. Men for pokker, det må være svært at sige hvor den grænse går? Jeg tror ét eller andet sted at det er nemmere at afgøre hvornår en hund ikke har et godt liv mere, end hvornår en hunds problemer simpelthen fylder mere i eens liv/hverdag end hvad rimeligt er... Der vil givet være dem der siger at du allerede har gjort mere end rigeligt, lige så vel som dem der synes at du skal prøve lidt mere. Men hvad der er rigtigt - det tror jeg kun du selv ved... Jeg tror ikke der er nogen der ville være uforstående hvis du sagde at nu er grænsen nået, men der vil også være dem der ville støtte dig i at fortsætte. Virkelig ubrugeligt "svar" på dine tanker - men jeg tror vitterligt at du selv er den eneste der ved hvornår nok er nok. Hvis du selv føler at du er ved at være der, så tror jeg ikke at nogen ville sige dig imod. Men har du mod på at fortsætte, så er det helt sikkert også masser af støtte at hente. Dejligt hvis du har en god Karen at hente hjælp hos, jeg kender til to Karen'er, og er det én af dem så er du i gode hænder. Ingen tvivl om at der helt sikkert KAN gøres masser endnu, i teorien - men mærk efter hvor du selv synes at nok er nok. Det skal jo ikke være en kamp at ha' hund, det skal være dejligt og sjovt! Og det gælder jo sådan set både fra hundens og ejerens side. Stort støttekram til dig! Jeg giver dig helt ret Som jeg også har skrevet til en anden, så tror jeg at min endelige grænse hører sammen med hvor jeg vurderer at det ikke længere er hensigtsmæssigt overfor Oliver. Jeg er nemlig ikke færdig endnu med at afprøve ting, og er glad lige pt at det virker til at jeg er ved at have fået ham ud af den dårlige periode allerede efter en 1,5 uges tid. Det er sørme positivt. Og intet er ubrugeligt her!!!Det vil jeg gerne understrege Det er bare så skønt at få nogle af mine tanker ud, og uden straks at få, afliv hunden, kastet i hovedet. Jeg er hårdt spændt op og som sagt, så synes jeg også det hele bare er noget lort en gang i mellem. Jeg bliver skide bekymret over fremtiden, og jeg frygter virkelig sommeren og er nervøs på Olivers vegne. Men åhh han har også så mange gode sider, han gør jo at jeg kan fortsætte. Tusind tak for tiltrængt kram Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
pivpiv Besvaret Maj 18, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 18, 2016 Han har nemlig rigtig mange gode sider. Han er sgu en god dreng! Så blid en kæmpe og så kærlig, det er sgu din fortjeneste - uden dit store arbejde så var han ikke sådan og man kan kun komme til at elske ham. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
PBC Besvaret Maj 18, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 18, 2016 Jeg svarer så helt uden at have læst hvad andre svarer: Jeg ville personligt få hunden aflivet - uanset om jeg skulle bruge den til noget specielt eller det bare er en hygge og familie hund. Om det er for hundens skyld eller ens egen er sådan set ligegyldigt, men jeg ville slet ikke være i tvivl. Den eneste grund jeg kan se til at du skulle lade ham leve er, hvis du kan lide at have en hund der kræver den indsats han kræver. Når det er sagt må hunde fylde alt det de vil, men helst på en positiv måde. Mine fylder 75% af min fritid og det er ok. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Anettesb Besvaret Maj 18, 2016 Rapporter Share Besvaret Maj 18, 2016 En hund må fylde alt det som du har det ok med i dit liv. Det vigtige er at du og hunden har det godt. Det sagt så lyder det godt nok som om du har et lille asberger barn i Oliver, det ville jeg ikke kunne, men så længe i begge er glade. Citér Link til indlæg Del på andre sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.