Hop til indhold

Behandling af tvangsadfærd


thewhiteefox
 Share

Recommended Posts

Er der nogen, som har en hund som viser ccd (Compulsive Canine Disorder), eller nærmere tvangsadfærd? Det kan være biden i halen, slikken på poten, fange fnug i luften, eller som i min hunds tilfælde – Hive hår af halen.

 

Min hund: Indra, boede i Bosnien indtil hun var 3-4 måneder, hvor hun ikke havde det godt – Ingen socialisering, dårlige erfaringer med mennesker (muligvis blevet slået), manglende kost. Hun har højst sandsynligt sat i bur meget af tiden, hvor det eneste hun havde, som var ”i live”, var hendes hale. Deraf har hun fået en tvangshandling, hvor hun tager fat nederst af halen (Hun er en spids hund, så haler er puffet og hviler over ryggen), og så hiver hun, så der ryger mange hår af.

 

Jeg har sammen med egen dyrlæge prøvet at give Indra beroligende (Zylkene), og har også prøvet med baldrian og Adaptil. Det havde ingen virkning. Grunden til vi prøvede disse midler, var fordi at der tit skal noget mere til at ændre en tvangsadfærd, og fordi der tit er forbundet noget angst/stress med det.

 

Nu fx de sidste 2 dage, der har jeg været meget syg, og hun har ”kun” fået 2 korte gåture, vi har leget lidt, trænet kort. Det gør så, at Indra keder sig – og når Indra keder sig, så går det ud over halen. Men det kan også ske på de dage, hvor vi har været meget aktive. Så selvom hunden er rigeligt stimuleret, både fysisk og psykisk, så bare det at hun har lige 30 sekunder, hvor hun er i sin egen verden, så kan det gå ud over halen. Det er meget frustrerende, især nu hvor man er så syg. Jeg ved, at jeg aldrig bare kan gå ind i sengen og ligge mig lidt – fordi så kan hun ligge inde i stuen og rive massere af pels af halen. Det gør, at det er meget anstrengende for mig, og meget meget frustrerende. Jeg ser andre, som fortæller mig, at når de har dage, hvor de fx er syge, så kan hunden godt passe sig selv den dag. Joo, det kunne Indra sikkert også godt – Men så går det ud over halen :(

 

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det er lykkedes for nogen at “kurere” jeres hunds tvangshandling? Og hvordan?

Og hvordan bærer i jer af, som er igang med at vende hunden af med handlingen?

 

Og lige for at nævne det igen: Hunden får NOK stimulering. Jeg ved, at mange tænker at det er det første, man skal kigge på, men det er der helt styr på. Jeg er faktisk ved at lære hende, at vi godt kan få mere ro på, og der er dage, hvor det hele ikke bare går i lyntempo.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er noget træls noget

 

Hvor gammel er din hund nu?

 

Kan hun aktiveres med et godt ben på sådan en dag hvor du er syg

 

Ellers tænker jeg faktisk om du har prøvet at giver hende noget på der dækker halen, så hun ikke kan komme til den.

 

Altså et dækken eller bukser.

 

Jeg kender en hund der har noget lignende. Bare med poterne. Når han går amok, så får han simpelthen skærm på. Og så slapper han af, for så kan han jo ikke stresse sig selv.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er rigtig synd for hende :( Og frustrerende for både hende og mig.

 

Hun er 1 år og 4 måneder i dag.

 

Et godt ben kan godt aktivere - bare ikke en hel dag. Jeg har gået to korte ture med hende, men åhh det er hårdt, når man er så syg, at man knapt nok kan gå.

 

Jeg har faktisk overvejet at give hende noget på - men jeg ved ikke hvad? Fordi det skal være noget, som dækker halen jo. Men bukser kunne måake være en ide. Jeg har prøvet med forbinding - det gik ikke. Vi prøvede bitterspray (dyrlægens råd), men hun gjorde det alligevel.

 

Ifølge dyrlægen, så kunne man håbe, at hvis hun ikke havde muligheden for at komme til halen i en længere periode, at så ville hun stoppe.

 

Men hvad kan man lige give hende på?

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja, halen er som på en japansk spids. Hun ligner en lille jp.

Jeg tror ikke, at hun gør det, når hun er alene hjemme. Jeg har aldrig fundet totter af hår eller noget, og halen bliver ikke mindre, selvom jeg er væk flere gange om ugen (Jeg går hjemme)

 

I dag har jeg været ude og købe en baby dragt uden ben og ærmer. Så tænker jeg, at halen kunne blive gemt der i noget tid, og hun så forhåbentligt kommer ud af den adfærd :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmm, nu har hun haft baby dragten på et par gange, og jeg kan ikke helt finde ud af, om hun.. Altså, hun ligger bare, når hun får den på. Leger ikke, går helst ikke. Og jeg tror, at det er fordi, at hun hader at have den på - Men hun virker på en måde også meget beroliget? Afslappet. Ligger og hviler meget mere.

 

Hvad tænker i om denne adfærd?

Hun havde ikke dragten på tidligere, og der legede hun en del med sit legetøj. Så kunne jeg se, at det var lige ved at gå over halen, så jeg gav hende dragten på, og nu ligger hun bare i sofaen og kigger.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror ikke, at hun gør det, når hun er alene hjemme. Jeg har aldrig fundet totter af hår eller noget, og halen bliver ikke mindre, selvom jeg er væk flere gange om ugen (Jeg går hjemme)

Hvis hun ikke gør det når hun er alene hjemme, så skal du overveje hvad der så udløser adfærden. Afledning hjælper jo ikke hvis hunden laver en kobling mellem at vise adfærden og at du finder på noget sjovt.

Du har ikke overvejet at klippe pelsen på halen helt kort?. Det gror jo ud igen. :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis hun ikke gør det når hun er alene, så gør hun det formentlig mest for at få opmærksomhed fra dig.

 

Det er sådan set positivt for så er det ikke ægte ocd.

 

 

Det lyder fint med dragten. Hvis hun godt kan bevæge sig og ikke virker utryg ved den, så er det fint at hun slapper af. Nogle hunde reagere på samme måde med en Thunder shirt.

 

Kunne også være en idé at barbere halen korthåret som der foreslås. Grimt, men ikke til gene for hunden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hmmm.. Jeg tænker, at det er selv-aktivering. Da hun højst sandsynligt har set i et bur i Bosnien, og/eller på ingen måde er blevet aktiveret, så brugte hun nok halen som legetøj, hvilket hun stadig gør i dag. Fx i dag var hun ved at lege med alt sit legetøj, og lige pludselig får halen også en tur.

 

Hvad tænker du, at jeg skal gøre?

Lige nu har jeg jo øjnene på hende 24-7, hvilket jeg har haft i over et halvt år, og det kan godt være drænende, især i de her dage hvor jeg er i meeega mange smerter :(

 

Hmm, nej det har jeg ærlig talt ikke. Tænker det vil se tosset ud - og er bange for, om det gror lige så pænt tilbage igen? :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

Åh, jeg havde slet ikke set din besked luckyluna.

 

Jeg tror mere, at det er selv aktivering, som jeg lige nåede at skrive. Hun ser halen som et legetøj, som noget sjovt.

Men med hensyn til dragten, så stivner hun også i den, vil ikke bevæge sig og virker ikke glad. Men samtidig så går hun ned og ligger sig i sin kurv? Jeg er forvirret, haha.

Men ved at barbere halen, hvordan tænker i, at det kunne hjælpe?

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad tænker du, at jeg skal gøre?

Lige nu har jeg jo øjnene på hende 24-7, hvilket jeg har haft i over et halvt år, og det kan godt være drænende, især i de her dage hvor jeg er i meeega mange smerter :(

Det første jeg tænker er at du bliver nødt til at ændre på noget, så du ikke begynder at se hende som en byrde. Det lyder anstrengende det du beskriver.

 

Hvordan aktiverer du hende?. Hvordan ser en typisk dag ud?. Jeg ved godt at det er lidt træls at skulle beskrive i detaljer, men der kan ligge nogle ledetråde i hvordan aktiveringen er sammensat. Jeg vil helst ikke komme med et bud på hvad du skal gøre, før jeg får lidt mere information.

 

Hmm, nej det har jeg ærlig talt ikke. Tænker det vil se tosset ud - og er bange for, om det gror lige så pænt tilbage igen? :vedikke:

Hvorfor skulle det ikke gro pænt ud igen?. Hvis en enkelt barbering er nok til at ødelægge pelsen permanent, så ville man jo se en masse hunde rende rundt med områder med mærkelig pels efter operationer.

 

Jeg forstår det sådan, at Indra ikke tager fat i selve halen, men i hårene. Og er de der ikke, kan det være nok til at vanen brydes. Du behøver måske ikke barbere hele halen men kan starte fra spidsen, med at barbere nogle centimeter ad gangen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ascha -

Det er det også, og jeg prøver virkelig ikke at gå og tænke for meget over det, så det også går hen og påvirker hunden.

 

Jeg kan prøve at beskrive en af de mere normale dage. Der er også dage, hvor vi går til stranden eller i skoven, hvor hun bare kan rende løs. Nogle dage går vi ture med andre med hund, og enkelte gange har vi ”lege-dates”, med hund(e), som hun kan lege med. Hver dag er selvfølgelig ikke ens, men dette er sådan at nogle af dagene kan se ud:

 

Kl. cirka 8-9: Vi vågner, hygge i sengen. Står op og Indra kommer ud i haven i 5 min (hun gider ikke gå ude i haven, så hun får bare tisset osv, og så vil hun ind), kommer ind, følger mig lidt, leger en masse med sit legetøj. Får så senere morgenmad, enten via en kong eller også i skålen. Hun er ikke glad for sit tørfoder (Uanset mærke, om jeg blander noget i det osv), så lige nu er jeg bare glad for, når hun spiser det. Jeg ville gerne ønske, at jeg kunne smide det ude i haven, så hun skulle søge, men damen gider ikke – medmindre det er opblandet med dåsemad – og så er det tit bare det, der bliver slikket af..

 

Cirka ved siden tiden går vi en tur. Er jeg har travlt den dag/er meget syg (Fysiske sygdomme her :???:), så får hun lov til at rende løs i 5-10 min, og så går vi 15-20 min mere. Hvis jeg har god tid, så går vi 35-45 min. Da vejret var lidt lunere, var vi oppe på en time.

 

Efter morgenturen tager vi hjem og hygger lidt. Hun hviler sig gerne også.

Ved 12-13 tiden får hun et godt ben at ligge med, og så træner vi gerne i 5-10 min om eftermiddagen også. Ved 16 tiden går vi så en tur igen, 20-30 min.

Kommer hjem, vi/hun leger måske lidt, og så laver jeg mad. Hun får sin aftensmad ved 18 tiden, og så træner vi måske igen i 5 min. Resten af aftenen bruges med nussen, hun leger meget selv (kæmpe legebarn!), sofa hygge, evt lidt gnasken i et ben og så hviler hun. Sengetid ved 22-23 tiden, hvor vi slutter af med nussen snakken i sengen, evt 5-10 min leg inden vi ligger os.

 

Jeg har måtte justere MEGET på aktivitets niveauet. Førhen gik vi cirka 2 timer om dagen, vi trænede meget, vi legede meget, meget mental stimulering, og Indra slappede ALDRIG af. Indra er sådan en hund, som kan blive ved - for evigt. Kroppen siger ikke fra, men det gør hendes psyke. Overalt ville folk fortælle mig "Stimulering stimulering stimulering!! Mental stimulering!" - så jeg lavede opgaver for hende, vi gik laaange ture, jeg trænede meget, osv osv. Jeg fik en stresset, overstimuleret hund, som aldrig slappede af.

 

Nu føler jeg endelig, at vi har fundet det rette aktivitets niveau, hvor hun er aktiveret - men stadig har ro på. Nogle gange kunne jeg dog godt ønske mig mere ro – Men det hænger nok sammen med, at jeg godt kunne tænke mig, at de dage hvor jeg er meget syg, såsom jeg lige har været, at hun bare kunne ”være”, men i stedet er hun efter halen, hvis hun lige mangler noget at lege med (Skønt huset er fuld af legetøj).

 

 

Og det er korrekt, at hun tager fat i hårene og hiver dem af.

Hun griber nærmest nederst ved haleroden, og så hiver hun opad, så hårene ryger af – giver det mening? Jeg har faktisk en video af det, en dog meget mørk video, man der kan man se lidt af adfærden. Jeg ved dog ikke, om man kan poste videoer her?

Link til indlæg
Del på andre sites

Dorte - Jeg læste lige svarene igennem dertil, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvad hunden på dit hold gjorde? Jeg vil lige undersøge CBD nærmere :)

 

Han løb - og løb og løb og løb.

Men det er vist kommet styr på det. Han er lige så stille blevet trappet ud af medicinen og skal starte til træning igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Åhh, syntes det ville være synd med en skærm i så lang tid :/

 

Jeg har haft kontakt til adfærdsbehandlere. De siger alle, at jeg skal aflede hunden - hvilket jeg gør. Ellers ved de ikke ret meget om tvangsadfærd.

Når du siger sådan, så tænker jeg at det har været telefonisk kontakt. Jeg kan ikke forstå at man kan rådgive om noget så kompliceret, over telefonen, så det er nok rigtigt at de ikke ved så meget om det. Der vil være folk der har lidt mere at byde på.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis et dyr bruger mindre end 50 % af sin vågne tid på tvangsadfærden, så kan 10 % helbredes helt, viser studier, så det er en svær ting at nå i mål med. Jeg har haft en hund, der var reddet ud af et kødmarked i udlandet. han snappede efter fluer, der ikke var der... Jeg gik ind med massiv stress reducerende træning og medicin, og da jeg trappede ham ud, gravede han i stedet huller til han besvimede, og så han skulle ligge ned og grave. Adfærden var ikke stoppet - den var flyttet. At grave var dog nemmere at styre for mig, og jeg endte med at leve med at lære ham at grave på signal, og så give ham lov nu og da, men uden at det var i timevis. På en eller anden måde lykkedes det os at holde det der.

 

Nogle gange har man givet denne type hunde samme medicin, som man giver til ADHD børn. Det kan du tage en snak med Karen Ulrich ved HUnd & Træning om. Jeg har arbejdet med nogle hunde og katte med OCD lignende adfærd, og er også lykkes med nogle af dem, men jeg synes området er umuligt for mig at rådgive optimalt om uden at se dyret og udrede det. Karen kan muligvis bedre - hun har større erfaring end mig og hun har en meget meget bred viden. Eller også kan hun sikkert henvise dig videre.

 

Til slut: Ros til dig for at knokle sådan for din hunds trivlsen. Det er skisme hårdt nu og da, men det hele værd og jeg håber, at du får styr på denne ting også, for det fortjener I virkelig med den store indsats, som jeg ved, at du gør

Link til indlæg
Del på andre sites

Når du siger sådan, så tænker jeg at det har været telefonisk kontakt. Jeg kan ikke forstå at man kan rådgive om noget så kompliceret, over telefonen, så det er nok rigtigt at de ikke ved så meget om det. Der vil være folk der har lidt mere at byde på.

 

 

Jo, det har været to der har været ude og se hunden, snakke med mig :o Fe så dog ikke tvangsadfærden, da Indra var så optaget af dem (Hun er bange for fremmede).

Link til indlæg
Del på andre sites

Wauw...Man kan sige, at Indra bruger heldigvis mindre end 50% af sin vågne tid på tvangsadfærden. Men..Massiv stress reducerende træning og medicin - Kan du fortælle mere om det? I øje likket er jeg villig til næsten alt, fordi jeg syntes virkelig, at det er synd for hende, men det frustrerer også mig, og jeg er bange for, om det tilsidst vil gå ud over hunden. At hun vil kunne mærke min frustration. Og allerede nu sætter det sig nogle begrænsninger for mig. Ork, det her var jo ikke, hvad jeg regnede med, da jeg købte denne søde klump. Jeg regnede lidt med, at det ville være meget det samme som vores tidligere pomeranian. Hmmm..

 

Men det var da godt nok noget af en kamp, du kom igennem med den vovse. Sejt gjort! Man kan nogle gange godt have lyst til at opgive lidt. Men tusind tusind tak for rådene. Og rosen!! :D Det betyder meget. Jeg vil jo kun hende det bedste. Jeg vil prøve at tage kontakt til Karen Ulrich.

 

Ps. Indra var alene fra 12-17 i dag. Vi kom så hjem til mine forældre, hvor vi skal sove. Indra havde været ude og tisse, var blevet snakket med, havde leget, spist - Og så sad vi alle i sofaen, og pludselig går hun igang med halen, foran os alle.. Selv aktivering. Det er det, hun gør - ser halen som legetøj. Øv :( Nu sover hun heldigvis på mig.

 

Hvis et dyr bruger mindre end 50 % af sin vågne tid på tvangsadfærden, så kan 10 % helbredes helt, viser studier, så det er en svær ting at nå i mål med. Jeg har haft en hund, der var reddet ud af et kødmarked i udlandet. han snappede efter fluer, der ikke var der... Jeg gik ind med massiv stress reducerende træning og medicin, og da jeg trappede ham ud, gravede han i stedet huller til han besvimede, og så han skulle ligge ned og grave. Adfærden var ikke stoppet - den var flyttet. At grave var dog nemmere at styre for mig, og jeg endte med at leve med at lære ham at grave på signal, og så give ham lov nu og da, men uden at det var i timevis. På en eller anden måde lykkedes det os at holde det der.

 

Nogle gange har man givet denne type hunde samme medicin, som man giver til ADHD børn. Det kan du tage en snak med Karen Ulrich ved HUnd & Træning om. Jeg har arbejdet med nogle hunde og katte med OCD lignende adfærd, og er også lykkes med nogle af dem, men jeg synes området er umuligt for mig at rådgive optimalt om uden at se dyret og udrede det. Karen kan muligvis bedre - hun har større erfaring end mig og hun har en meget meget bred viden. Eller også kan hun sikkert henvise dig videre.

 

Til slut: Ros til dig for at knokle sådan for din hunds trivlsen. Det er skisme hårdt nu og da, men det hele værd og jeg håber, at du får styr på denne ting også, for det fortjener I virkelig med den store indsats, som jeg ved, at du gør

 

Es

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja naturligvis - her er de tiltag, som jeg brugte ved min hund. Måske du kan finde lidt inspiration der. Det er skrevet til en ejer i sin tid, så det er i du-form, men du plukker bare i det, som du synes du eventuelt kan bruge :) Det er virkelig godt nyt, at din hund ikke bruger mere end 50 % af de vågne timer på adfærden. Det tegner lyst for en varig bedring. Hils Karen mange gange :)

 

Stress – generelle tiltag

 

Her følger de tiltag, som virkede på min hund – du kan lade dig inspirere, men husk, at ikke to hunde er ens. Metoderne skal derfor tilpasses netop dig og din hund. Hvis du ikke oplever en bedring inden for en måned, vil jeg anbefale dig at få en uddannet rådgiver ud og se dig og din hund og forsyne dig med brugbare redskaber særligt tilpasset jeres situation.

 

Husk at stress kan skyldes smerter eller sygdom. Få din hund undersøgt ved en dygtig dyrlæge, hvis disse tiltag ikke virker. I så fald kan årsagen være fysisk, og så er det en dyrlæge, der skal hjælpe dig, før du kan anvende tiltagene.

 

Stress er noget skidt for dyr – det ødelægger indlæringsevnen, og et stresset dyr vil over tid blive mere og mere stresset. Adfærden vil derfor forværres med mindre du gør noget aktivt. Stress rammer også immunforsvaret, og det kan derfor gøre en hund syg at være stresset. Der er derfor god grund til aktivt at gå ind og træne stressniveauet ned.

 

Jeg gjorde følgende:

 

 

  • lærte Hugo at det var rart at være bag et børnegitter (denne del skal du træne før du anvender gitteret – hvis du er i tvivl om hvordan så spørg mig)
  • Når han kørte op, hvis jeg fx sad ved min pc, kunne jeg derefter rejse mig uden at sige noget og stille og roligt lukke ham bag gitteret.
  • Da han havde lært at være i ro der, faldt han ned, og når han havde været i ro der i et minuts tid, lukkede jeg det op uden at sige noget og lod ham selv bestemme om han ville være der eller hos mig.
  • Denne øvelse går ud på at lære Hugo, at der findes social adfærd – piben, skubben til mig, opmærksomhedskrævende adfærd, vaden rundt – som jeg ikke tolerere. Når han viste adfærden, så mistede han adgangen til mit selskab.
  • Når han var i ro, så var belønningen at komme ind i mit selskab igen.
  • Jeg var 110 % konsekvent med denne træning. Han fik noget rart med at gnave i bag gitteret, så det ikke var straffende at komme derud og han kunne hele tiden se mig.

 

 

 

  • Lærte Hugo selvkontrol.
  • Selvkontrol er at undlade at handle på sin første impuls.
  • At yde før man kan nyde.
  • Jeg lagde selvkontrolsøvelserne ind i dagligdagen.
  • Når han skulle ud af en dør, bad jeg ham sidde først, og så åbnede jeg ikke døren, før han var rolig. Belønningen var at få lov at gå ud.
  • På samme måde før jeg slap ham løs, lod ham gå ud/ind af bilen osv
  • Formålet med disse øvelser var at lære Hugo, at han ved at være rolig kunne opnå en masse goder.

 

 


 

  • Gav ham stressdæmpende naturmedicin
  • Jeg anvendte Bach Rescue Remedy, som forhandles i Mates og Helsam
  • Det blandede jeg 1:10 cirka i rent vand og gav ham en hel pipette tre gange dagligt i en uge, herefter fik han cirka en halv pipette tre gange dagligt i to måneder.
  • Bach er ikke dopende, og du kan ikke overdosere det. Hvis din hund reagerer på det, kan du se det straks, og det er billigt at bruge samt drøj i brug, da du skal blande det med vand.
  • Andre midler er DAP-halsbånd eller måske Kalm, som du køber hos dyrlægen.
  • Disse midler er også uskadelige og naturlige midler.
  • Stress hæmmer læringen – når stressniveauet daler, vil din hund have lettere ved at lære de nye ting

 

  • Sjov og leg og løb og frihed samt samvær med andre hunde uden snor.
  • Hugo er en aktiv hund – uanset om jeg trænede ro og ro og ro i årevis, har han også brug for afløb for sin energi – sørg for, at din hund OGSÅ får det. Der skal være balance i tingene. For meget af det ene er aldrig godt. Skab en balance, så opnår du en tilfreds hund.

 

 


 

  • Jeg var yderst opmærksom på aldrig at belønne stress i dagligdagen eller under træning.
  • Stressede Hugo op, så gik jeg min vej eller lukkede ham væk, eller forlod det sted/de ting der stressede ham op.
  • Var det synet af en anden hund, så gik jeg ned af en vej og væk
  • Så snart han faldt ned, gav jeg ham godbidder for at være i ro
  • Måske bad jeg ham sitte eller dække eller udføre andre velkendte øvelser, så han fik andet at tænke på.
  • Som ejer kan jeg vedligeholde stress og uro ved at belønne det med skæld ud, trøst, aen, holden på hunden osv – undlad dette – se din egen adfærd igennem i sømmene – det gør din hund kan du være sikker på. Er der områder, hvor du giver stressen opmærksomhed på den ene eller anden måde, så vil stressen fortsætte.
  • Forklar dine omgivelse dette, så de heller ikke belønner stress.

 

  • Mentale udfordringer
  • På ture kastede jeg godbidder ud, som han søgte i græsset.
  • Jeg gav ham aktivitetslegetøj, som han fik sin mad i.
  • Jeg skiftede til råfodring og dette er en super aktiering med ben osv. Hvis du ikke BARFER kan du stadig godt give din hund rå ben med mellemrum. Det trætter dem.

 

 


 

 

 

 

  • I bilen kom han i et bur, så han ikke kunne følge med i alle de ting, vi kørte forbi. Jeg smed endda et tæppe over det.

 

 

 


 

  • Jeg skabte forudsigelighed i hans dagligdag.
  • Har jeg et forbud, så gælder det altid og ikke kun nogle gange, og har jeg ting jeg giver ham lov til, så må han altid det, og ikke kun nogle gange.

 

  • Vi klikkertræner – og dermed øger vi hans selvværd generelt plus trætter ham mentalt.
  • Bortset fra at være en eminent metode at træne dyr på, så mindsker klikkertræning stress, hvis den anvende korrekt. Du kan finde øvelser og forslag til trick i bøger om klikkertræning eller spørge en uddannet klikkertræner.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...