Hop til indhold

Autoimmun sygdom (langt indlæg)


Therese
 Share

Recommended Posts

For lidt mere end 14 dage siden lavede jeg et indlæg i alt & intet om at Bobo havde nældefeber. Som overskriften nok afslører, så viste det sig at være noget autoimmunt i stedet for. 

Jeg har valgt at skrive forløbet ned her. Både så jeg selv kan gå tilbage på et senere tidspunkt og se hvad der skete, men også for at andre kan læse om det, hvis deres hund er så uheldig at blive ramt af det samme. 

Det hele startede torsdag d. 8 med at han havde fået lidt knopper på næsen, som kløede og så var han en smule hævet omkring snuden. I løbet af dagen kradsede han fuldstændig hul på snuden, så det begyndte at væske og det gjorde garanteret skide ondt. I løbet af dagen/aftenen begyndte han også at få flere af de her knopper/hævelser rundt omkring på kroppen og blev en smule utilpas i løbet af aftenen. Fredag fik jeg en tid ved dyrlægen, som selvfølgelig troede, at det var nældefeber. Hun gav os binyrebarkhormon og antibiotika med hjem til weekenden. Det virkede overhovedet ikke, så mandag havde jeg kontakt med en anden dyrlæge fra samme klinik, som mente, at hvis han ikke blev bedre i løbet af dagen, skulle vi komme til et tjek igen. 

Mandag og tirsdag begyndte det at gå en smule bedre. Han begyndte at vise interesse for at gå tur igen og appetitten virkede en smule bedre. Så jeg tænkte, at medicinen var begyndt at virke. Tirsdag aften begyndte han dog at blive dårligere igen. Han fik kvalme, ville ikke rigtig lægge sig ned, halsede meget og virkede generelt rigtig skidt tilpas. Så onsdag fik jeg en tid igen. 

Onsdag tog de en blodprøve og en prøve af nogle af de sår/hævelser, han havde rundt omkring på kroppen og fandt ud af, at han havde betændelse i dem - så det forklarer, at han ikke ville ligge på maven. Hele hans mave/brystkasse var nærmest en stor knude og hvis der har været betændelse i dem, har det garanteret gjort mega ondt at ligge på det. Her gav dyrlægen ham en injektion med antibiotika.

Vi fik en tid igen til torsdag, hvor han skulle have taget nogle flere prøver af sårene og generelt tjekkes hele vejen rundt. Han fik tjekket infektionstal, som var oppe omkring 70. Hans blodprocent var på 23 - den må helst ikke komme under 40, så den var alarmerende lav - og der var protein i hans urin, fordi nyrerne var så påvirkede af det, at de ikke tilbageholdt proteinet, som de ellers skal. Vi fik en recept på noget kraftigere binyrebarkhormon, som han begyndte på lørdag d. 17. Derudover gav dyrlægen ham et ordentlig skud binyrebarkhormon, da vi var der om torsdagen. Og det begyndte heldigvis at virke ret hurtigt. 

Allerede i løbet af torsdagen begyndte han at blive frisk til gåtur og fredag var han næsten helt sig selv. Han begyndte at spise igen og ville gerne gå lidt tur - selvom han selvfølgelig ikke kan holde til det helt vilde grundet den lave blodprocent. 

I går og i dag, henholdsvis 10 og 11 dage siden de første symptomer, er han helt sig selv igen. I dag var han ved dyrlægen igen for at få taget endnu en blodprøve og hans infektionstal er faldet til 16 og hans blodprocent er på 32. Hævelserne er også begyndt at falde og sårene er begyndt at hele op. Det er en virkelig positiv fremgang! Lige nu, mens jeg sidder og skriver det her, er han ved dyrlægen for at blive skannet og få taget røntgen for at se om de kan finde noget, der får immunforsvaret til at gå sådan amok. Så selvom det går meget bedre, så er han jo slet ikke frikendt endnu. Værdierne er jo heller ikke helt, hvor de skal være. Men jeg håber, at det retter sig i løbet af det næste stykke tid. 

Men det har godt nok været et vildt forløb, der startede med 3-4 knopper på næsen til at han i løbet af tre dage havde de her knuder stort set over hele kroppen. Han har været så hårdt ramt og jeg har været hele følelsesregistreret igennem. I den første weekend (d. 10 og 11) gik jeg rundt og var vildt bekymret over at medicinen ikke virkede. Mandagen og tirsdagen efter begyndte jeg at ånde lettet op, da han virkede til at have det bedre. Tirsdag aften og onsdag var jeg vildt bekymret igen, fordi han fik det så dårligt og onsdag og torsdag var jeg sikker på, at jeg ville være nødt til at aflive ham, hvis det ikke snart blev bedre. Så jeg blev så lettet, da han i løbet af weekenden (efter at være startet på høj dosis binyrebarkhormon) begyndte at opføre sig som sig selv igen. Så nu skal testene i dag bare være positive og ikke være en knude, som sidder et eller andet sted, hvor den ikke kan fjernes :x: 

Og beklager til dem, jeg ikke fik svaret i alt & intet - har simpelthen ikke lige fået kigget. 

Link til indlæg
Del på andre sites

3 minutter siden, Blueberry skrev:

God bedring med ham!

Har de mistanke om hvad det har været i stedet for nældefeber?

Nej, ikke helt. De tjekker ham for en knude i dag eller om der ellers er noget "indvendigt," der kan have forårsaget det. 

Men det kan også godt være noget, der bare opstår uden man nogensinde finder ud af hvorfor og så aldrig kommer igen. 

Link til indlæg
Del på andre sites

5 timer siden, Blueberry skrev:

Ok, jeg kunne ikke helt regne ud om de havde mistanke om en bestemt autoimmun sygdom

Autoimmun sygdom er måske også et forkert ordvalg :) Det er jo ikke som sådan en sygdom. Det er mere bare immunforsvaret, der går lidt agurk og nedbryder sig selv - så altså ikke en sygdom, men en autoimmun reaktion. 

Link til indlæg
Del på andre sites

1 time siden, Therese skrev:

Lige en update: Dyrlægen kunne ikke finde en knude eller andet, som skulle kunne give sådan en reaktion. Så indtil videre fortsætter Bobo med binyrebarkhormon i en måned og så begynder vi at trappe ham ud og håber på, at det ikke kommer igen :x:

Sikke en omgang, godt der ikke ligger en knude bag! Håber Bobo kan "nøjes" med denne omgang :x: :ae:   

  • Thanks 1
Link til indlæg
Del på andre sites

På 19/2/2018 den 20:06 , Therese skrev:

Lige en update: Dyrlægen kunne ikke finde en knude eller andet, som skulle kunne give sådan en reaktion. Så indtil videre fortsætter Bobo med binyrebarkhormon i en måned og så begynder vi at trappe ham ud og håber på, at det ikke kommer igen

Puha, godt der ikke er nogen knude men det ville godt nok være rart at vide hvad pokker der havde startet det.

God bedring med ham

 

Link til indlæg
Del på andre sites

Update igen: Bobo var til dyrlæge igen i fredags for at få taget en blodprøve og alle værdier ser heldigvis fine ud :banan: Alle sårene er også begyndt at hele. Faktisk er alle sårene på snuden stort set helet - nu mangler der bare at gro noget pels på den igen :lol: 

Til gengæld er han begyndt at tisse indenfor om natten, når han sover. Ikke bevidst, jeg tror faktisk ikke engang, han er klar over, at det sker. Men han drikker helt vildt meget og jeg tror simpelthen bare blæren bliver for fuld og så siver det ligeså stille ud med urin. Han gør det i hvert fald ikke om dagen, når han kommer ud at tisse jævnligt. Så i nat tror jeg, at jeg prøver at stå op et par gange og få ham ud at tisse for at se, om det ikke kan minimere det. 

Men det er trods alt bedre end alternativet - hellere tis indenfor end en hamrende syg hund :-D

 

  • Like 3
Link til indlæg
Del på andre sites

19 timer siden, nr 49 skrev:

Var det ikke kun for en måned så i kan se en ende på det?

hjælper det?

Ja, det hjælper helt vildt. De fleste af sårene er næsten væk og han er næsten helt sig selv igen. Han er stadig lidt mere afdæmpet end han plejer, men det tror jeg lige så meget skyldes, at han har ondt i skulderen pga. gigten - han må nemlig ikke få smertestillende, mens han får binyrebarkhormon. Så det kan godt mærkes. Men igen, så er alternativet bare værre :)

Og jo, det er kun en måned, så det er til at leve med. 

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

22 timer siden, Missing skrev:

Det er der en del hunde, der får som bivirkning. Det der med at have svært ved at holde tæt.

Rigtig god bedring til ham, og jeg håber, at han ikke får sådan  en omgang igen :ae:

Ja, det har heller aldrig været et problem før, så jeg mistænkte også lidt, at det var derfor. Og det er heldigvis løst ved at han kommer ud en gang eller to mere om natten. 

Og tak :bighug:

Link til indlæg
Del på andre sites

14 minutter siden, pivpiv skrev:

Dejligt at en natlig luftning eller to kan løse problemet.

Det er godt at medicinen virker selvom det er noget krads stads. Du har ikke noget BoT du kan smide på ham for at lindre gigten i skuldren?

God bedring med ham

Desværre. Han må nøjes med glucosamin og lidt ekstra ro. 

Link til indlæg
Del på andre sites

48 minutter siden, pivpiv skrev:

Når han har fødselsdag så må han ønske sig et BoT dækken til skulderen. Det gjorde i hvert fald glæde ved gamle Sassy og jeg sætter pris på mit BoT tæppe hver nat.

Jeg er ikke i tvivl om, at det kan være en god investering, men de er til gengæld også ret dyre. Men nu må vi se :-D Det er jo sådan set også kun lige nu, at der er et problem. 

Link til indlæg
Del på andre sites

3 timer siden, Therese skrev:

Og en god tanke. Jeg har jo selv overvejet det. Men igen, så er de bare virkelig dyre og jeg ved ikke engang om jeg kan få ham til at gå med det. Hvis vi skal have noget, skal det nok være et tæppe 

De er pisse dyre, men igen de holder nærmest evigt.
Sassy var ikke vant til dækken men fik hun det på (det tynde) så puttede hun sig veltilpas og lignede en sammenrullet sommerfuglelarve. Fik hun det tykke på så nød hun stadig gåturen og lignede en der nød at være lidt i læ.
Nogle gange er der nogle der sælger nogle brugt, både tæpper og dækkener. Vi købte et hundetæppe til at ligge på, det er ikke det store hit ved nogle af dem.

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...