Hop til indhold

Husker jeres hund...?


Aslan
 Share

Recommended Posts

Vi har lige haft Aslans opdrætter påbesøg.

Både kone og mand.

 

 

Første gang Aslan skulle have besøg af opdrætter kone var da vi boede i lejligheden, ca 1 mdr efter at vi fik Aslan hjem. Han hørte hendes stemme mens opdrætter konen var nede på parkeringspladsen, han logrede med halen og løb ud på svale gangen og hen til døren og ventede på hende. Da han så hende blev han så glad at han tissede ud over det hele.

Og imens hun var der HAAAAAAAAAAAAANG han på hende og slikkede på hende og han var bare så glad, heldigvis måtte hun gerne gå igen uden at Aslan begyndte at pibe og hyle.

 

Da Aslan var 6-7mdr tog vi over og besøgte dem. De har stadig hans mor og hans bror. Og hundene legede og vi så ikke særlig meget til dem.

 

 

Nu kom de så i dag, og hvor var det morsomt at se Aslan være gæste glad på en helt anden måde end npr andre kommer.

 

Han var riiiiiiiiiiiigtiiiiiiiiiiiiig glad, men ikke sådan hyper overglad. Måske det er deres væremåde.

Han var meget mere rolig, men opdrættemand var helt vildt interessant, og ham skulle man lege med.

Opdrætterkone var helt vildt sød, og hende skulle man møzze med, og han var bare såååååååååååååå forsigtig ved hende.

Når hun grinte, uuuuuuuuuuuuuh så skulle han lige hen og møzze hende, og når opdrætter mand grinte, uuuuuuuuuh så skulle man lige hen til ham også.

Da vi fik kaffe og kage, uuuuuuuuuuuh der skulle han ligge udner bordet og over på deres tær :lun:

 

Han havde præcis de samme glade øre som han har over for os. Det har han ikke over for andre gæster, det gjorde mig faktisk glad, for jeg ser det som at han husker dem med glæde og som helt specielle mennesker (nej jeg vil ikke hører noget om at hunde slet ikke kan føle det!).

 

Jeg tror han kan huske både opdrætter kone og opdrætter mand.

Helt vildt lækkert at hører hvormeget Aslan minder om sin bror, og hvor pæn han er (man kan aldrig få for mange komplimenter om sit lille hundebarn).

 

 

Husker jeres hunde også opdrætter eller mennesker som de ikke har set i laaaaaaaaaaaang tid?

Link til indlæg
Del på andre sites

Simba kunne ikke huske sin opdrætter da han mødte hende da han var 9 mdr. Han hilste pænt, men det var tydeligt, at han ikke forbandt noget med hende.

 

Til gengæld kan han altid genkende sine kuldsøskende, selvom han ikke har set dem siden han var 8 uger.

 

Andre mennesker kan han sagtens genkende selvom der går lang tid mellem han ser dem. Han har jo sin egen lille hot or not liste i hovedet som alle får en plads på ved første møde og det glemmer han ikke...

Link til indlæg
Del på andre sites

Simba kunne ikke huske sin opdrætter da han mødte hende da han var 9 mdr. Han hilste pænt, men det var tydeligt, at han ikke forbandt noget med hende.

 

Til gengæld kan han altid genkende sine kuldsøskende, selvom han ikke har set dem siden han var 8 uger.

 

Andre mennesker kan han sagtens genkende selvom der går lang tid mellem han ser dem. Han har jo sin egen lille hot or not liste i hovedet som alle får en plads på ved første møde og det glemmer han ikke...

 

 

Altså når jeg fik kalkun hage møzzer forventer jeg virkelig at være på hot listen :mrgreen:

 

Hvad med sin mor, har han mødt hende?

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså når jeg fik kalkun hage møzzer forventer jeg virkelig at være på hot listen :mrgreen:

 

Hvad med sin mor, har han mødt hende?

 

 

Okke dog. Du og familien (to som firbenede) er på super hot listen. Det er helt sikkert. Han har ikke mødt sin vovse-mor, så om han kunne genkende hende ved jeg ikke, men jeg tvivler. Hans bror, Laurits, var deroppe i sommer og han kunne ikke kende sin hunde-mor...

Link til indlæg
Del på andre sites

Dumle overraskede mig lidt igår til cocker træf. Jeg havde regnet med de andre cockere var lidt som Dumle, men ingen af dem gad lege tumlelege eller løbe rundt, de ville hellere snuse og finde pinde...

Da vi kom ind i indhegningen i hundeskoven var Kenzo der. En meget langbenet (lige så høj som Dumle) D/S gårdhund som vi gik på hvalpehold med og gik til træning med for et år siden. Dengang var Dumle og Kenzo bare super venner, men jeg troede ikke Dumle ville kunne huske ham efter 1år.

Men men da vi kom ind i indhegningen stormede Dumle lige hen til Kenzo og over myssede ham og så gik den vilde jagt ellers og så var der en der gad tumle :lol: Hehe se det kalder jeg gensyns glæde :lol:

 

Men jeg havde jo også engang en lille D/S tæve. Hun kom ud til min veninde og bo da hun var 2år. Jeg besøgte hende ofte derefter og hun kunne nemt genkende mig, men da der var gået to år imellem kunne hun ikke længere genkende mig og kom forsigtig hen til mig som hun altid har gjort ved andre mennesker, men da hun så var kommet hen og havde snust og jeg havde snakket til hende kravlede hun alligevel op til mig og kunne vist huske jeg var noget særligt.

Så jeg tror på en måde hunde må kunne huske mennesker de har mødt før i livet, men lige hvor meget de kan huske når det er rigtig lang tid siden er jeg ikke helt sikker på :-)

 

Jeg tror bestemt også det er et godt tegn at Aslan er så glad for opdrætteren, min gamle D/S var bestemt ikke glad da hun så hendes gamle opdrætter igen og det viste sig så også at der var en grund til det.

Link til indlæg
Del på andre sites

De af mine hvalpe, som jeg ser jævnligt husker i hvert fald mig :lun:

Og især Pippi husker Simon, når han kommer på besøg hos sine nye ejere ;o)

 

Kimmi har kun været på besøg hos hendes opdrætter en gang og da var hun 6 mdr. og så kun mig i hele verden, så ingen gensynsglæde der... heldigvis har hun opdaget, at der findes andre spændende ting siden - hun var lidt belastende!

 

-Trine

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Aussies for ever

De fleste af mine hvalpe husker mig - men det afhænger lidt af hvor tit de har set mig og hvor mange hvalpe der var i kuldet: jo flere hvalpe der var i kuldet, jo mindre reaktion når de ser mig. Nogle bliver helt hvalpefjantet, andre udviser mere dæmpet genkendelse og nogle ser mig næsten som en fremmet.

 

Min et år gamle "hvalp" viser ikke rigtig nogen reaktion over for sin opdrætter - kan ikke svare for min ældste tæve, hun har aldrig set sin opdrætter efter hun flyttede hjemmefra - det bliver simpelthen alt for dyrt bare for et besøg :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Altså sheila husker i hvertfald hunde hun har kendt godt, rigtig rigtig godt. Og hun genkender dem på stor afstand, nogle navne kan hun også huske..

 

engang huskede hun også mennsker godt, men det ved jeg ikke rigtigt om hun gør længere..

 

Mysla besøgte sin opdrætter da hun var 4 mdr og der kunne både hunog hendes far og mor huske hinanden, men det var jo heller ikke så længe siden.. Hun blev lige vendt om af mor og vasket på undersiden:lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Bo gav min søster den helt store familie-velkomst, efter ikke at have set hende i to år, så jeg tror bestemt han huskede hende

 

Vinnie havde en god schæferveninde på sit unghundehold. Et år efter vi var holdt op med at gå til træning, var vi tilfældigvis på besøg på pladsen, og en af trænerne beklagede sig over at netop denne schæfer var blevet rigtigt strid overfor andre tæver.

Jeg lukkede Vinnie - der heller ikke kunne med ret mange andre hunde - ind til hende, og de legede som et par hvalpe. Så mon ikke de også kunne huske hinanden :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst ThomasTBO

Åh ja, jeg skal lige love for at hunde husker - og det er en af grundene til jeg elsker at være på internatet. Det er bare så super skønt og rørende at få besøg af en pensions- (eller formidlings-) hund som man ikke har set i lang tid og så bare opleve den helt store gensynsglæde.

 

Der er nogle gæster vi kun ser en gang om året, f.eks. i sommerferien, og som endda af og til springer et år over, men man bliver skam stadig husket - og elsket - af dem :oops: Det er så også gengældt, skal jeg skynde mig at sige: der er nogle hunde jeg kan gå i flere uger og glæde mig til at gense, efter jeg har konstateret at de snart kommer 'på besøg'.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har besøgt Stasias opdrætter én gang, siden jeg fik hende. Der var hun vel et år eller noget i den retning, og hun kunne tydeligt huske opdrætteren. Derimod så jeg slet ikke tegn på, at hun kunne huske sin mor.

Link til indlæg
Del på andre sites

Karla har ikke set sin "opdrætter" siden hun flyttede, så om hun vil kunne huske hende ved jeg ikke...

 

Men hun kan huske hunde fra hvalpeholdet og mennesker hun ikke har set længe... nu er længe jo et relativt begreb når hun kun er 7 mdr gammel ;-)

 

Men hun husker, det er helt sikkert. Da vi kom hjem fra juleferie havde hun ikke set sin legekammerat Luka i 14 dage, da hun fik øje på hende i parken på afstand gav hun sig til at pibe af glæde :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

nu er opdrætter jo også min mor :-D så vi kommer tit hjem og Rollo er ikke i tvivl om hvor vi er ca ½ km før så sætter han sig op og bliver mere urolig og ivrig. Om han genkender sin mor og bror eller om det er min mor han genkender ved jeg ikke men glad det er han. Men kan også se den når mine forældre og mig og Rollo mødes til stavgang så kan han genkende deres bil...

Link til indlæg
Del på andre sites

Samson husker helt sikkert - det er tydeligt at se på ham når han ser bekendte på gaden - så bliver han ivrig og vil hen og hilse. Bl.a. nogle af butiksejerne her i området, dem skal han altid lige snakke med.

 

Både min og min kærestes familie er han helt exet med, de får altid den store tur når han ser dem - selvom det ikke er specielt tit.

 

Et par af vores venner har en 4 1/2 gammel hund som Samson helt sikkert betragter som storebror. Hundens ejere er Samson helt balstyrisk med og han kan kende hunden på lang afstand de gange vi er stødt på dem i Bernsdorffparken. Bare vi nævner hundens navn, så er der straks opmærksomhed og han begynder at lede efter storebror.

 

Det samme gælder hvis vi skal på besøg hos legekammerat Ludvig. Hvis jeg nævner hans navn herhjemme inden snoren kommer på, så har jeg en trækkende hund fra jeg har åbnet hoveddøren og de måske 500 meter der er til Ludvigs lejlighed.

 

Han husker selvfølgelig også genboens sure schæfer - han har aldrig hilst på hunden (da den ikke kan med andre hunde), men den har knurret nok gange af Samson til, at han nu også puster sig lidt op når han ser den. Dens ejer har vi mødt flere gange, ham er Samson til gengæld rigtig glad for.

 

Vi har ikke mødt nogle af hans søskende/mor efter vi har fået ham, så jeg ved ikke om han ville kunne kende dem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nu er Bubber jo familie opdrattet og kom /kommer tit op på fødegården, som jeg kalder det.

Når vi står af bussen 3 km fra gården kan det ikke gå for hurtigt, til at komme derned. Bubber går og piber af bare iver, mens vi går og havde jeg sluppet ham vil han løbe direkte derned.

Han skal gerne op på skødet af de to benede og give dem et møs.

Hans mor er desværre blevet aflivet, men den gang hun levede. Strøg Bubber over til hende og slikkede hende i mundvigene, hver gang vi kom på besøg.

 

Så jeg vil sige at Bubber kan/kunne huske sine opdrættere.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...