Hop til indhold

Blandingen...


Amocca
 Share

Recommended Posts

Efter at have læst Any's meget ærlige indlæg om sin border/samojede blanding oppe i tråden om krydsavl, kunne jeg godt tænke mig at høre fra jer med blandingshunde...

 

Tænkte I over hvad der var blandet i jeres hund før I købte den? Og er der ting der har overrasket jer? Hvilken side i blandingen er jeres hund faldet ud til og var dette hvad I havde ønsket / håbet på?

 

Jeg skal selvfølgelig nok selv starte ;-)

 

Karla er en blanding af d/s gårdhund, labrador og cocker spaniel. Hun er en nøje udvalgt kompromis. Min mand ville have en lab, jeg ville have en d/s. Det blev til Karla.

 

Hun er i sind, størrelse og egenskaber faldet ud til d/s siden... (så jeg fik hvad jeg ville have alligevel :lol: ) Hun har en hel del vagt i sig (gør en del), hun har enormt meget energi, er modig som en løve, hun laver "musehop" i sand og jord og hun er meget samarbejdsvillig og lærenem....

 

Har en kollega, som avler d/s'ere og havde Karla udseendemæssigt levet op til dsg'ens standard ville jeg have haft forsøgt at få hende registreret... men det gør hun jo ikke... Hun er sort og for langbenet.

 

Udover farven er det eneste lab vi kan se i hende, hendes ønske om at bære ting. Desværre får hun af og til bære-instinktet mixet op med "denne rotte skal ruskes ihjel"-instinket, det kan gå hårdt ud over posten af og til :lol::lol:

 

Hun er enormt intelligent, kan fx selv åbne døre, er problemløsende i en uhyggelig grad og kommer nemt til at kede sig, hvis man træner det samme igen og igen...

Jeg ønskede mig en energisk lille hund, og er villig til at lægge det arbejde i hende der kræves - aktiveringsmæssigt - men hvis man havde købt hende for at få en mini-labrador ville man have fået sig en overraskelse....

 

Hvad med din blanding?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tænkte I over hvad der var blandet i jeres hund før I købte den? Og er der ting der har overrasket jer? Hvilken side i blandingen er jeres hund faldet ud til og var dette hvad I havde ønsket / håbet på?

 

Jeg vil nævne to af de blandingshunde jeg har haft.

Først Bo. Han havde en Labrador mor og en Broholmer/Hvid Schæfer far.

Vi var sgutte så kloge dengang, så han blev købt fordi vi gerne ville have en stor hund :lol:

 

Han blev også pænt stor - 72 cm i skulderhøjde, men han var jo nok noget mere aktiv end vi lige havde regnet med. Derfor begyndte jeg at gå til træning med ham, og fandt ud af at han var noget af et hundegeni. Han skulle jo ellers bare have gået og hygget sig hjemme på husmandsstedet :lol::lol:

Han var som sagt ret kvik - sikkert efter Lab/Schæfer generne, og så havde han Broholmerens dejlige temperament. Kombination af Hvid Schæfer og Broholmer gjorde ham desuden til en meget snakkesagelig hund, med et enormt "ordforråd" - han havde stort set en kommentar til alt :lol::lol::lol:

 

Valde var en blanding af Golden Retriever far og Sort Spids mor. Ham skulle jeg aldrig have haft! Jeg havde slet ikke gjort mig klart hvad spidshunde var for noget, men det ved jeg nu, og jeg holder mig langt væk fra dem herefterdags :shock:

 

foruden at være uden for pædagogisk rækkevidde, havde Valde også den særlige egenskab at han kunne æde sig ihjel hvis han fik lov, og han holdt sig ikke udelukkende til at spise ting, der normalt regnes for mad. F.eks. flamingoplade, plasticemballage, og en enkelt gang et batteri :shock: røg gennem systemet på ham.

 

Det er helt klart, at når jeg igen skal have en blandingshund, så vil jeg vide hvad der er i den, og jeg vil nøje sætte mig ind i hvad de pågældende racer har af egenskaber!

 

Lige som et PS kan jeg nævne, at jeg også har haft Chili, som var en blanding af Labrador og en eller anden type muskelhund, muligvis Bullmastiff.

Da hun en dag fik lyst til at forlade haven uden mig, gik hun da bare tværs igennem lamelhegnet :shock:

Det har jeg så ikke lige oplevet før, men nu er jeg forberedt til når Leroy bliver lidt større :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

mig :mrgreen:

 

Akita er blanding af en akita mor med schæfer/samojede far. Hun har meget akitaens sind. Er en enmandshund, vælger sine venner med omhu (mennesker og hunde), er meget intelligent og utrolig nem at lære ting, men også meget selvstændig, og har ikke brug for selskab eller bekræftigelse hele tiden.

Hun kan sagtens underholde sig selv på en gåtur, og er lige glad med om jeg er indenfor synsvidde... og stadig fuldstændig klar over hvor jeg er.

Hun glemmer aldrig! Hun er vagtsom, men ikke larmende, giver et par vuf for at fortælle at der er nogen/ noget... men hvis de andre to går g¢-amok, kan hun dog godt halse med. Inden jeg fik Indy h¢rte jeg hende stort set aldrig g¢ rigtigt.

Hun er alt det jeg nogensinde kunne ¢nske mig i en hund, og mere til :hjerte:

 

 

hmmm kommer sikkert i tanke om mere senere hen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Slet ingen andre der vil dele erfaringer vedr. blandingshunde?

tjaa, vi tænkte ikke så meget :mrgreen: vi faldt bare pladask for cujo, vi vidste godt hvad han var og hvad han kunne blive/er blevet til.

 

Han er som en ambul skal være, utrolig kærlig og hengiven overfor mennesker.

Er kun beskyttende når det er mørkt i haven :roll: er bange for gående juletræer :lol:

Super lærenem, men har lidt tunge forældre at danse med :roll:

Er dog også en terrorist af og til.

Madglad, værre end sin farejer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har jo Rollo som er en blanding af

mor: flat coutet retriver/beagel (tror opdretter nok) og så far:F1 labrador.

Faren var valgt meget bevist ud fra sind og egenskaber til at matcje moren, så det var ikke noget ups kuld. (bare vi havde vist mere om lægetjek dengang)

Rollo og hans søskende er alle faldet mest ud efter faderen af udsendene alle mindre end moren og kort håret, nogle af dem har dog lidt halehår(vifte) men ikke meget. Der var 2 gule i kuldet resten er sorte. Rollo har dog 3 hvide hår i panden der afslører at han ikke er ægte. Ellers er der 3 der har runde former og og 3 der er spinkle og ikke rigtigt larador formet. (2 har vi desværre ikke kontakt med)

Af personlighedder er de spinkle så meget mor typer: hurtige og elsker at løbe og det der bære noget det gør man kun når det er noget der er forbudt, mad det skal altså være rigtigt godt, før man gider spise det (lab pleger vist nok at være MEGET mad glad) Rollo kan godt lade være med at spise 1 døgn, hvis vi ikke laver noget vildt ekstra.(træning laaang travl gåtur) Mens de andre følger mere kroppen Sofus elsker at bære og maden den skal han da endelig ikke lade gå til spilde det samme gælder mollie og bailye.

Vand det er sjovt, men der er meget forskæl på dem alle, Rollo syntes altså det er sjovest, hvis der er andre med, mens Bailye eeeeelsker, når "far" tager hende med til vesterhavet. Stella og Mona gør det mest i hundeskoven men de var da med ude at svømme i sommer uhh det var sjovt...

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har haft to Gravhund/pudel blandinger, de var ikke i famile. det var begge to rigtig gode hunde, meget venlige og superlækre.

Vi har også haft en gravhund/ Foxterrier blanding, hun var også lækker, men hendes temp. var ikke så blidt som ved de to andre.

Vi købte grundet der var gravhund i dem.

Nu har vi en Pudel, og det bliver det nok/måske igen. Men vil ikke være bange for at købe en Gravhund/Pudel bl. igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Jørgen Larsen

Laika er en Blanding af

Mor: Schæfer Far: Labradore

 

Jeg havde fra starten af ønsket denne blanding på grund af mine tidligere hunde af samme blanding

de har altid været gode hunde som har været lette at opdrage og børnevenlige, sociale og kærlige hunde

 

Laika er så den første der er faldet ud til schæfer typpen, men kan godt se lab evnerne med hensyn til det sociale

Laika har i form og figur schæfertrækkene og det gælder ogsår det vagtsomme når hun ser fremmede hun ikke kender

Laika er utrolig tillidsfuld over for de opgaver hun bliver stillet over for og tager gerne en udfordring op

Nysgerigheden og nærkontakten er nok også noget hun har arvet efter schæferen,

 

Laben i hende er så det sociale, godheden, tålmodighed, hengivenheden, og selvfølgelig lige det med maden også

Hun er en utrolig god sporfinder, og elsker at slæbe rundt på ting, en avis, aportpind eller bare noget andet hun kan holde i munden

hun er ikke god til at være aktiv i længere tid, eller løbe lange turer som er kendetegn for labben der gerne vil have en lille pause ind i mellem

Link til indlæg
Del på andre sites

Vores Ceres var et kryds mellem en flatcoatede retriever og en golden retriever.

 

Han blev købt ud fra devisen: 18-årig pige var flyttet hjemmefra og ville have den hund, hun ikke måtte få mens hun boede hjemme. Det var motivet. Intet andet.

 

Jeg havde ingen forventninger den gang og absolut ingen viden og der hvor vi boede var begrebet træning ikke opfundet, så det var på gør det selv niveauet. Altså blev bøger om de to racer indkøbt og bøger om træning og så var det igang.

 

Kræet var - tak Gud - en særdeles venlig hund med et roligt temperament og villig til at lære de ting, jeg efterhånden fandt ud af, at han skulle lære, så han endte med at blive drømmehunden.

 

Nu gik det projekt godt, fordi han var et overbærende væsen, men hold op, hvor kan den slags gå galt. Man siger, at børn ikke skal få børn. De skal heller ikke få hund efter min mening og da slet ikke, når alt de ved er, at en hund er en tingest med fire ben, en hale og en snude.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst The dogfather

Man kan vel på sin vis godt sige at Pablo var en upser...hehe...

 

Jeg købte ham i den tro at han var ren amstaff, men senere fandt jeg så ud af at han er amstaff/cane corso...

 

Men det gør mig nu absolut intet...

 

Pablo er utroligt smuk og harmonisk afstemt synes jeg...

 

Han har terrierens stædige sind og kæmpe ego, kombineret med lysten til at arbejde...han er samtidig en helt fantastisk vagthund...

 

For mig er han den perfekte hund...meget alsidig og lærenem...

 

Han dyrker WP og er helt vild med dette...han er stærk og samtig kan man tydeligt se at han nyder det...

Vi har for sjovt leget lidt med optagelsesprøverne til redningshund...vi prøvede 6 ud af de 10 der er, og han scorede topscoren i alle 6...:-)

 

Og så er han selvfølgelig også en helt fantistisk venlig og glad hund...alle der har mødt ham synes han er skøn...han nyder at være med ude og besøge min mor, for så ved han at der skal guffes godbidder og soves i sofaen...;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Herr Flick er en halv Foxterrier og en halv Blachmann i hundeklæder :blink::mrgreen:

 

Nej pjat, han er dog Foxterrier - og andet ved jeg ikke*, han er så rigtigt meget Terrier, hvilket jeg synes er super charmerende :lol: Jeg fik ham jo oprindeligt fordi jeg ville formidle ham videre, men fandt ud af at vi bare havde det så godt sammen også blev han boende :blink:

 

Men når jeg engang om mange år skal have hund nummer 2 så bliver det nok en Terrier af en slags igen :lun:

 

 

*gætterier er velkomne :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst nightangel dk

jeg har to blandingshunde og har da tænkt over hvilke racer de var en blanding af men det var ikke det vigtige for mig da jeg absolut ikke har nogen problemer med de forskellige racer. ved så at når jeg beskriver min hund ricko's blanding for folk (rottweiler, dobberman goldenretriever) så er folk lidt utrygge ved at møde ham, har også flere gange oplevet at folk ikke rigtigt tør komme for tæt på ham fordi han ligner en tynd udgave af en rottweiler, men for mig er han bare jordens dejligste og kærligste hund

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har Zoya som er en blanding af labrador og Boerboel.

 

Hun er af egen avl fra et kuld af absolut "Ups". Vi opdagede først at moderen var drægtig da hun var ca halvvejs henne - der var derfor ikke noget planlagt i blandingen.

 

Zoya har en krop som labben, hendes kæbe er lidt bredere og hendes farver (hun er brindlet) er absolut ikke lab.

 

Af sind er hun dog ren lab.

Hun er glad, aktiv - kan nærmest løbe på loftet- og meget social. Hun er glad for alle mennesker og andre hunde.

Hun har ikke noget af boerboelens lidt reserverede sind.

Zoya vil gerne arbejde, er lærenem men har dog tendens til at stresse op når vi er til træning.

 

Mange der ser hende første gang tror hun er en amstaff blanding - nok pga. hendes farver og hendes hoved facon med den lidt bredere kæbe.

Når jeg så fortæller at hun faktisk er en lab blanding ser de fleste meget vantro ud :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Anton er en blanding af dansk/svensk gårdhund, japansk spids og islandsk hyrdehund.

 

Da vi begyndte at kigge efter hund fandt vi billeder af ham på internettet og vi faldt for ham med det samme.

 

Vi havde i forvejen snakket om en dansk/svensk gårdhund, men de andre racer kendte jeg ikke så meget til, så jeg gik i gang med at finde oplysninger. Alle 3 racer virkede som noget for os, så vi tog ud og kiggede på ham, hans søskende og hans forældre. Vi blev helt forelskede i ham, så vi aftalte at hente ham en uge senere, da jeg så havde fået sommerferie.

 

Det har vi ikke fortrudt, for han er bare den perfekte hund til os :lun:

 

Han er sød over for alle, både mennesker og hunde. Han er livlig og legesyg, men kan også slappe af på sofaen. Han er lærenem og utrolig madglad.

 

Til sommer, hvor han har den alder han skal have, vil Anton og mig begynde at træne agility :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Liva er en blanding af golden (3/4) og labrador (1/4).

 

Jeg kan vist godt (uden at fornærme hverken golden-folket eller labrador-folket) sige, at det er to racer, som ligger meget tæt på hinanden, og derfor en blanding som ikke indeholder de store overraskelser, både med henblik på udsendende og sind.

 

Liva er 100% retriever - det er der ingen tvivl om :mrgreen: Et af vores søndagsritualer er blevet en tur til bageren, hvor Liva selv får lov til at bære posen med sit eget rundstykke hjem.

 

Rent udseendemæssigt har hun faconen fra golden-siden med den korthårede lab-pels. Hun er så "fler"farvet - helt hvid under maven og næsten ræverød på ørene, hen over ryggen og bag på bagbenene.

 

[ATTACH]6012[/ATTACH]

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg har to blandingshunde og har da tænkt over hvilke racer de var en blanding af men det var ikke det vigtige for mig da jeg absolut ikke har nogen problemer med de forskellige racer. ved så at når jeg beskriver min hund ricko's blanding for folk (rottweiler, dobberman goldenretriever) så er folk lidt utrygge ved at møde ham, har også flere gange oplevet at folk ikke rigtigt tør komme for tæt på ham fordi han ligner en tynd udgave af en rottweiler, men for mig er han bare jordens dejligste og kærligste hund

 

Hvilken af racerne er han så faldet ud efter? Ikke kun udseendesmæssigt men også i sind? Har du fornemmelse af det?

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 year later...

Lige pt ligger der to skønne vappere og mæsker sig i solens varme stråler mens jeg skriver :-D

 

Den ene er Balder på 2 år, der var ud af et upskuld her på hjemmefronten hvor vi havde både mor og far. Begge forældre var dejlige hunde og blandinger af Grand Danois, Skt. Bernhard og Dobermann, hvilket Balder jo så også er :lol:

Faren sagde vi farvel til da han var ca to et halvt år pga. en kastration der fik ham til at vende på en tallerken og blive aggressiv! Moren kom til en ny familie da vi flyttede i lejlighed og hun ikke kunne falde til ro dér.

Valget stod mellem Balder og hans ene søster Laika, og det var et meget svært valg, men nu her 2 år efter føles beslutningen nu stadig rigtig godt :-D

Balder er en "lille" kastreret (han)hund på 73 cm og 55 kg. Vagtsom, men ikke overdrevet. Totalt hyggehund og har det bedst når han kan ligge i sofaen eller i sengen. Ser sjældent hvor han går og banker derfor hovedet ind i alt!!! (Han er ikke blind, bare ekstremt klodset :lol:).

Han er ikke noget decideret energi bundt, men han tager da sine ture op i møddingen (jævnt ulækkert) og rundt i gården som om han blev jagtet af et eller andet og står bagefter med tungen helt nede på jorden og kigger på én som om han siger "så I mig? så I mig? gjorde I? hva hva hva?" :lol:

 

Han er valgt (lissom sine forældre) ud fra at jeg bedst kan lide store hunde og så er han jo bare det skønneste i hele verden ;-) Allerede som helt lille bitte hvalp kom han i fokus bla. ved at være den eneste der kravlede op og lagde sig på låret når man sad nede på gulvet og fik lov som den eneste af hvalpene at komme op i sengen og putte (mon det er derfor han ikke er til at hive ned derfra den dag i dag :vedikke:).

Han har størrelsen efter en (lille) Grand Danois, bredden efter Skt. Bernharden og farven efter Doberen.

 

Gabby er her på sin første uge, og hun reagerer (regerer :lol:) som om hun altid har været her. Hun er en 6 år gammel Labrador/Schæfer blanding, og har et rigtig skønt sind selvom dette er det 3 sted hun har boet i sit liv (4 hvis man tæller opdrætter med).

Var egentlig på udkig efter en stor hund lissom Balder, men billedet jeg så af hende fangede mig bare og MÅTTE ud og se hende! Sørme om ikke hun kom med hjem :lol: Hun er alt hvad jeg har ledt efter! Sød, kærlig, vagtsom, glad for børn, kan med katte, hyggehund i stor stil, lydig (selvom sidste ejer sagde andet). Hun passer bare ind og gjorde det fra første dag. Og så gør det ikke så meget at hun ikke er så stor *gg*

Man kan både se Labben og Schæferen i hende både i sind og udseende. Hun elsker at bære rundt på sin bold og elsker at lege med vand.

Link til indlæg
Del på andre sites

Lige pt ligger der to skønne vappere og mæsker sig i solens varme stråler mens jeg skriver :-D

 

Den ene er Balder på 2 år, der var ud af et upskuld her på hjemmefronten hvor vi havde både mor og far. Begge forældre var dejlige hunde og blandinger af Grand Danois, Skt. Bernhard og Dobermann, hvilket Balder jo så også er :lol:

Faren sagde vi farvel til da han var ca to et halvt år pga. en kastration der fik ham til at vende på en tallerken og blive aggressiv! Moren kom til en ny familie da vi flyttede i lejlighed og hun ikke kunne falde til ro dér.

Valget stod mellem Balder og hans ene søster Laika, og det var et meget svært valg, men nu her 2 år efter føles beslutningen nu stadig rigtig godt :-D

Balder er en "lille" kastreret (han)hund på 73 cm og 55 kg. Vagtsom, men ikke overdrevet. Totalt hyggehund og har det bedst når han kan ligge i sofaen eller i sengen. Ser sjældent hvor han går og banker derfor hovedet ind i alt!!! (Han er ikke blind, bare ekstremt klodset :lol:).

Han er ikke noget decideret energi bundt, men han tager da sine ture op i møddingen (jævnt ulækkert) og rundt i gården som om han blev jagtet af et eller andet og står bagefter med tungen helt nede på jorden og kigger på én som om han siger "så I mig? så I mig? gjorde I? hva hva hva?" :lol:

 

Han er valgt (lissom sine forældre) ud fra at jeg bedst kan lide store hunde og så er han jo bare det skønneste i hele verden ;-) Allerede som helt lille bitte hvalp kom han i fokus bla. ved at være den eneste der kravlede op og lagde sig på låret når man sad nede på gulvet og fik lov som den eneste af hvalpene at komme op i sengen og putte (mon det er derfor han ikke er til at hive ned derfra den dag i dag :vedikke:).

Han har størrelsen efter en (lille) Grand Danois, bredden efter Skt. Bernharden og farven efter Doberen.

 

Gabby er her på sin første uge, og hun reagerer (regerer :lol:) som om hun altid har været her. Hun er en 6 år gammel Labrador/Schæfer blanding, og har et rigtig skønt sind selvom dette er det 3 sted hun har boet i sit liv (4 hvis man tæller opdrætter med).

Var egentlig på udkig efter en stor hund lissom Balder, men billedet jeg så af hende fangede mig bare og MÅTTE ud og se hende! Sørme om ikke hun kom med hjem :lol: Hun er alt hvad jeg har ledt efter! Sød, kærlig, vagtsom, glad for børn, kan med katte, hyggehund i stor stil, lydig (selvom sidste ejer sagde andet). Hun passer bare ind og gjorde det fra første dag. Og så gør det ikke så meget at hun ikke er så stor *gg*

Man kan både se Labben og Schæferen i hende både i sind og udseende. Hun elsker at bære rundt på sin bold og elsker at lege med vand.

 

Må vi ikke se billeder af dine to blandinger? :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Miss_menelli

Har også to rundkørsler.

 

Bamse på 4½, som er en blanding af en spidshund og bordercollie - Hvor meget og hvordan og hvorledes, den specifikke blanding er, aner vi ikke.

I er velkommen til at give et bud ;-)

 

picture.php?albumid=1590&pictureid=12915

 

Men han er border når det kommer til træning og aktivering - Der er han virkelig på og knivskarp, når der skal læres noget nyt.

Af natur kan det være meget border, og meget spids, alt efter hvilken spidsrace han er blandet af - Meget vagtsom og tager bestemt ikke imod fremmede, med åbne arme - De skal ses noget an, før de bliver accepterede.

 

Vi vidste godt hvad vi gik ind til, da vi fik ham - Troede vi. For vi vidste ikke der var border i ham, så det var en overraskelse, at vi pludselig stod med en meget intelligent hund, der krævede mental aktivering, i en grad vi ikke have prøvet før.

Men ikke et sekund har vi fortrudt det.

 

Kaia er 6 måneder gammel, og hendes far er en cavalier king charles og hendes mor er en boxer blanding.... Synes dog hun er noget lille, af sådan en blanding at være, men det kan jo snyde.

DSC00974_crop_crop-1.jpg?t=1270491779

 

Hun er jo hvalp, så det er svært at vurdere hvordan hun ender. Men hun er meget aktiv og samarbejdsvillig. Hun vil meget gerne træne og lære enormt hurtig. Dog er der stadig laaaang vej til den fokus på føren, som Bamse udviser :mrgreen:

Om det er hvalp, eller race - Aner jeg ikke, men hun er super sjov at arbejde med.

Hun er også lidt vagtsom overfor fremmede, men er meget, meget hurtigere til at acceptere dem end Bamse.

 

Her var vi helt klar over hvad vi gik ind til. Kender både boxerens og cavalierens sind godt, og uanset om hun får det værste fra begge (hvilket hun allerede har bevist hun ikke gør) så er det såmænd ikke så slemt endda.

 

Elsker blandinger, og nyder at man aldrig helt ved hvad man får - Og så tilrettelægger vi hverdagen og vores egne behov ud fra de hunde vi har.

Indtil videre virker det - Men om det er held eller forstand skal jeg slet ikke gøre mig klog på :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Efter at have læst Any's meget ærlige indlæg om sin border/samojede blanding oppe i tråden om krydsavl, kunne jeg godt tænke mig at høre fra jer med blandingshunde...

 

Tænkte I over hvad der var blandet i jeres hund før I købte den? Og er der ting der har overrasket jer? Hvilken side i blandingen er jeres hund faldet ud til og var dette hvad I havde ønsket / håbet på?

 

 

Hvad med din blanding?

Jeg har Misja der er blandet af Siberian Huske/Samojede på mors side og Labrador retriver på fars side og ja, det var et nøje gennemtænkt valg fra min side.

 

Min første hund var en Labrador retriver og gennem ham lærte jeg en masse labber at kende og hvordan jeg kunne arbejde med dem (markarbejde især), da han døde var jeg først ude efter en ny lab men ikke en hvalp, så jeg var ude hos 1 opdrætter der stod med en han på 8 mdr. og en på 1½ år. Den sidste kom med hjem for den anden mindede for meget om den hund jeg lige havde mistet.

 

Nå, men den lab og jeg var af mange årsager ikke et match, så han røg retur til opdrætter.

 

Så hørte jeg om dette her kuld af denne her blanding, labben kendte jeg, samojeden kendte jeg og huskyen kendte jeg til og jeg gik derfor straks i gang med at undersøge om der var noget meget uforeneligt mellem de to typer (jagt og slædehunden) hunderacer mht. mentalitet, brugsegenskaber og sundhed.

 

Jeg fandt at der ikke var noget ved nogen af racerne, jeg ikke kunne lide/leve med og at de intet havde tilfæles genetisk og derfor ikke kunne påvirke hinanden mht. avelige sygdomme.

 

Misja er blevet primært sort som hendes labrador far, men med lidt længere og lidt blødere dækhår en den generalle labrador. Hun har fået svømmehuden fra hendes far, men harepoterne fra hendes slædehunde mor + de spinkle benstammer og den bedre vinkling på bagben - men tilgengæld også en smule stejler for til end den normale labrador. Så har hun fået hendes labrador fars tøndeformet korpus og masser og masser af løs ekstra hud, igen som en labrador.

 

Hun har større og tynder øre end de to slædehunde racer, men de står op som hos dem. Hun har også lidt mere krave og lidt tykkere hale, end den alm. labrador men kryds og ryglinie er labbens.

 

Når hun traver, traver hun som en typisk husky skal gøre det og da alle racer har masser af jagt i sig, er hun blevet en vældig god mussejager.

 

Hun har lært at svømme, men hun svømmer KUN hvis noget bliver kastet ud som hun kan hente og hun var meget svær at overbevise om, at hun med hendes svømmehud godt kunne svømme. Til forskel fra min labrador retv. før hende, der kunne det helt af ham selv :blink:

 

Men hvor slædehundene starter og slutter og Labrador retriveren tager over, er mega svært at sige præcist. Hun ELSKER mennesker, som unghund elskede hun også alle hunde - som udgangs punkt - men som voksen er hun selektiv og kræsen med hvem hun gider det ene eller det andet med når det kommer til hunde.

 

Som ung blev hun let ukoncentreret og hun gad ikke gentagelser, hun har dog altid været slædehund på et punkt, og det var/er når noget ikke passer hende/hun er blevet bange/går hjem af pga angst - så kunne og kan hun ikke bestikkes, overhovedet - hun kan overtales til at blive men ikke mere end det!

 

Hun gav heller ikke "ved dørene" som hvalp og unghund, jeg skulle igen og igen bevise at jeg var hendes tillid værdig og forstod hendes signaler (hvilket jeg var længe om at fatte) - hvor i mod de retriver over en kam jeg har kendt, som udgangs punkt især i deres unge år, gerne giver den (tilliden) til ejer og nærmeste af sig selv og er mere "tykhudede" overfor signaler der ikke helt bliver forstået (generalt set) - men ikke Misja!

 

Jeg har sådan set fået den bedste hund jeg kunne have ønsket mig, jeg har fået så meget mere end jeg havde drømt om - det eneste jeg ikke fik, var en langpelset hund som hendes mor. Hendes mor ligner fuldkommen en samojede og hertroede jeg, at jeg også skulle have sådan en pels-bombe :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Så skal vores pige da også med..

Hun er en blanding mellem grand danois og sankt bernard. Mor ½ grand danois og ½ sankt bernard og faderen ½ grand danois 1 sankt bernard - og nej de var ikke søskende.

Jeg var ret fast besluttet på at jeg ville have en racehund DKK, selvom det ikke betød det store for min kæreste.

Hun er valgt udfra et kompromis mellem mig og min kæreste. Jeg ville gerne have en grand danois pga. størrelsen og sindet som jeg er faldet pladask for af en eller anden grund, men min kæreste synes at grand danoisen er en anelse for spinkel, og da vi havde kigget rundt på de forskellige "hundesalgs sider" og da hund nr. to jo egentlig skulle være min kærestes/begges hund, faldt vi over Daisys kuld, og vi var overhovedet ikke i tvivl. Vi tog inden for tre dage til sverige og så på vores dengang to/tre ugers hvalp, der var kun tre hvalpe tilbage ud af et kuld på dengang 13 hvalpe da jeg ringede, og til alt held havde de holdt Daisy til os som var hende vi havde spurgt ind til uvidende om at der kun var tre tilbage:blink: Vi var ikke i tvivl om at vi skulle have hende, ikke så meget pga. af hende, for man kan ikke se så meget på en hvalp, men de kæmpe enormt rolige kærlige forældre kunne man ikke andet end falde for.:oops: Og så var den sidste hvalp i kuldet solgt.

Jeg er stadig den dag idag imponeret over at alle 13 hvalpe overlevede ud af blandingshunde, og alle klarede sundhedstjek som hvalpe uden en eneste anmærkning.:engel:

Om hun lever op til vores forventninger:hmm:

Både og, hun er en krudtugle og ind imellem lidt meget unghunde agtig, selvom vi naturligvis havde forventet noget.:vuf:

Om vi har fortrudt;-)

Ikke en eneste gang har vi så meget som overvejet at de små problemer vi har med hende skulle føre til andet end at hun skulle være havnet hos os. Vi kan idag slet ikke forestille os at vi havde taget en anden beslutning dengang, og hvis jeg på nogen som helst måde tror på skæbnen, så var det da vi fandt Daisy.

Daisy er trods sine små øjenproblemer en utrolig vellykket "ballademager" i vores øjne:mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Kiki min fantastiske tæve er en blanding af border collie og Berner sennen....

 

Kiki er min første hund købt for mine egne penge uden mine forældres indblanden som sådan. Jeg havde gået længe med drømmen om en border collie men vidste dog at den var meget aktiv og var bange for jeg ikke magtede dette så en blanding med en border var målet at finde.....

 

Jeg fortryder ikke mit valg på nogle måder i dag men skal også siges at jeg ALDRIG ville turde at købe samme blanding igen.....

 

Jeg har været utrolig heldig med Kiki har fået mig sådan en dejlig hund og træningspartner, hun har iveren og en del af borderens temp. og alligevel en rolig gemyt fra berneren.....

 

Jeg tænker aldrig at jeg er flov over mit valg dengang jeg var uvidende og var bare meget forelsket i kiki som jeg foriøvrigt fandt i gul og gratis :oops:

 

Hun var 4 måneder da jeg hentede hende hos en dame så boede på førstesal og havde fortrudt købet af hunden :shock:

 

Nu heller jeg til Aussien som er den type hund som passer mig bedst på alle punkter... Kiki er en ener og får aldrig samme hund igen som hende har været utrolig heldig med udfaldet af både str. og temp og det priser jeg mig lykkelig for...

 

men tænker nogle gange tanken at hvis kiki havde fået den helt rigtige berner sennen str. og den samme iver og temperment :shock: puha så havde det nok ikke været helt en så god kombination så aktiv og flyvsk som kiki på snart 7 er :oops:

Link til indlæg
Del på andre sites

Nellie fik jeg jo ved et tilfælde, så der var ikke megen raceovervejelse bag. Det eneste jeg vidste var at hun var en "labradorblanding".

 

Nu har jeg efterhånden haft hende i over en måned, og faktisk er jeg helt glad for at hun ikke er ren labrador. :engel: Alle mener, der er dsg i hende udover lab, og jeg må sige, at havde jeg set en annonce med den blanding havde jeg aldrig henvendt mig. :oops: Har altid ment, at den rigtige hund for mig er en labrador, også størrelsesmæssigt.

 

Nellie og Sascha har ikke meget til fælles, udover at være søde. Nellie er tusinde gange mere lydhør og "på", og mens Sascha er meget "blød" overfor andre hunde og ligeledes ikke særlig krævende en hund, så er Nellie anderledes "skarp" i det og kræver mere af mig rent psykisk.

 

Sascha har aldrig været specielt interesseret i træning udover at det involverer mad - ellers er hun glad bare hun får lov til at ligge og nussepusse sammen mig, søge noget foder og rende lidt rundt.

 

Nellie synes det er rigtig sjovt at lære nye ting, og hun er helt fokuseret på mig. Desuden er jeg rigtig glad for hendes udseende/bygning - for jeg kunne godt tænke mig at prøve noget agility, og dels har Sascha jo HD og dels er den gængse labrador vist ikke den mest egnede til den slags. Men Nellie er en smart lille model, og havde jeg boet i byen uden have ville jeg nok have syntes hun var super irriterende! :mrgreen: Meeeen heldigvis har jeg en dejlig indhegnet have, så det er helt perfekt.

 

Og hun er bare så entusiastisk og frisk og træningsglad at det næsten er en hel drøm... :-D

 

Men hun kan også godt være rolig og ligge og putte... se selv. :hjerte:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...