Hop til indhold

indberettet til DKK (langt)...


Gæst fairlady
 Share

Recommended Posts

Gæst fairlady

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/5530-stresset-yorkie-pige.html

 

I denne tråd jeg har linket til kan i læse om min dejlige tæve som jeg har fået af min mormor. Det er ikke det bedste liv hun har haft der...

Nu har min tæve så også været omkring dyrlægen hvor der var lidt forskellige ting at komme efter. Hendes mund var bla. så rådden og fyldt med paradontose og store tandbylder at der var gået kraftig infektion i så hendes lymfer på halsen var så store som bordtennisbolde.

Hun fik renset sine tænder og fik trukket en masse ud, så hun kom hjem med 8 tænder i overmunden og 7 tænder i undermunden. Hun var også blevet syet inde i munde fordi nogel af de steder hvor der var trukket tænder ud var der rigtig store huller. Hun blev der efter sat på smertestillende. Hun er også sat på dobbelt antibiotika fordi infektion var gået helt ind i knoglerne i kæben og derved kunne hun udvikle knogleskørhed. Dyrlægen sagde at munden var så slem at det var anmeldelsespligtig vanrøgt, og nogle burde tilse min mormors øvrige hunde..

Da jeg så taler med gamle mormor fortælle hun at efter jeg har fået min tæve, har mormor bare fået en ny hund, så hun igen var oppe på 7 hunde. Ydermere var hendes snart 8 årige tæve gået i løbetid og den ville hun da få parret. Jeg har længe prøvet at tale fornuftigt med min mormor omkring pasning af hunde og om hun ikke snart burde holde igen med alle de hunde og opdræt for det stiger hende overhovedet og hun kan ikke passe det ordentligt... Men jeg skal jo i følge mormor ikke komme at fortælle hende noget for nu har hun jo altså opdrættet i mange år og er derfor meget klog. Så da hun ikke ville høre på mig, kontaktede jeg DKK og spurtge om de ville tage en snak med hende omkring hendes hundehold og om det var en særlig god idé at blive ved at få hvalpe...

DKK havde så taget ud på et kennelbesøg hos min mormor hvor det var endt med at de nærmest havde "splittet det hele ad". De krævede for det første at lågerne i bokse og hundebure blev taget af så hundene selv kunne gå ud og ind. Burene er meget små hvor hunden kun kan ligge og stå/sidde, men ikke gå rundt. De bure sidder de i fra kl. ca. 16 til kl. ca. 08.00. De har også krævet at hundene skal begynde at komme ud at gå tur så de ikke kun render i løbegården altid, de har krævet hundene merer plads at gå på indedøre i dagstimerne fordi alle 7 hunde kun er i køkkenet som er ca. 7 kvm gulvplads. De kiggede alle hunde igennem og de så fine nok ud i pelsen, men havde desværre negle der var så lange at de gik om i trædepuderne, de negle er blevet krævet klippet og en enkelt hund skal aflives fordi den er gammel/træt og syg.

DKK vil så komme tilbage igen om 14 dage på et kontrolbesøg hvor de også vil tale med mormor om mulighederne for at bringe hundeholdet ned på ca. en 3 stykker.

Min mormor havde ifølge DKK været meget svær at tale med, hun var hidsig fra da de kom ind ad døren og ville ikke godvilligt vise dem rundt og fortælle om hundenes daglige rutiner.

Min mormor er nu 3 dage efter stadig bundulykke og græder stadigvæk over at de har været der...

De var nu ikke min mening at DKK skulle gå så hårdt til værks, men de tog derud og har så åbenbart selv mødt nogle ting som de ikke var tilfredse med.

Jeg personligt har sindssyg dårlig samvittighed, men samtidig tænker jeg også, jamen er det så slemt.. For hvis mormor viste med sig selv at der ikke var noget at komme efter så havde hun vel heller ikke været så modvillig til at vise frem?? Men hvorfor græder hun så meget over det???

Min mor ved det var mig der havde kontaktet DKK og hun er meget gal på mig, hun siger min mormor og morfar aldrig må finde ud af at det var mig for så vil de blive så gale på mig at de beder mig om at holde mig væk fra dem... Men ja min samvittighed overfor min mormor er rigtig dårlig og jeg er ikke sikker på om jeg kan se hende i øjnene.

Jeg ar haft sådan en stor tilståelsestrang, så jeg måtte lave denne tråd og få lettet hjertet og åbnet op for min slemme gerning...

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er ikke nogen slem gerning du har gjort - overhovedet.. Det er faktisk lige det modsatte..

At man faktisk tør se dyrenes velfærd som værende vigtigere end at holde tand for tunge for sin familie - er da noget af det største man kan gøre i mine øjne..

 

At din mormor græder kan være så mange ting, nogle gange vil man bare ikke indse at det man har gang i har eskaleret sig til så stor et problem som det tydeligvis har nu..

 

Hatten af for dig - du behøver jo heller ikke fortælle din mormor at det var dig, men støt hende i at få styr på problemerne.. Og så fortælle din mor at hun ærlig talt burde lukke arret hvis hun ikke kan se det var for det bedste..

DKK kennelbesøg laver ikke en "scene" hvis der ikke er noget at komme efter..

Link til indlæg
Del på andre sites

HVOR er det bare stærkt af dig - jeg synes du kan være stolt.

 

Ja din mormor er ked af det, men tænk, hvad du har gjort for de hunde gennem DKK.

 

Du er simpelthen så sej:ae:

 

DKK så jo de samme ting som dig og hvis hundebestanden ryger ned og de samtidig får mere plads, ingen lukkede bure, mere almen pleje etc, så er det jo helt fantastisk.

 

RESPEKT:5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Det eneste der desværre kommer ud af det i længden er at min mormor melder sig ud af DKK, for så kan de ikke længere "røre" hende:cry:

 

ja, det tænkte jeg også. Det krydser vi så fingre for, at hun ikke gør:ae:

 

Håber hun indser, hvad der er bedst for dejlige hunde:cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Enig med Tweesa og de andre... det er flot, at du satte hundenes interesse over et misforstået hensyn til familien.

 

Din mor er jo tydeligvis følelsesmæssigt involveret, for hvis hun tænkte rationelt over det, kunne hun forhåbentlig se, at det er for det bedste, at der kommer mere styr på hundeholdet. Så er det jo lige meget, om det var dig eller en anden, der kontaktede DKK: Faktum er, at de fandt en masse problemer! Og dem skal der tages hånd om!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst tanita

mener ikke du skal have dårlig samvittighed, men være stolt over at du havde modet til at gøre noget for hundene. Jeg tror også at det har været en øjenåbner for din mormor, og det er nok det der gør hende ked. Vær der for hende og hjælp hende med at få styr på det hele, og få et overblik igen.

Jeg er sikker på at hun elsker hundene selv om hun ikke formår at gøre det som skulle gøres.

 

OG så lige et :ae: for at du kan få det lidt bedre. Mener ikke du skal sige at det var dig der meldte hende og mener også at din mor skal slappe af og se på de entelige forhold og hjælpe jer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Også respekt fra mig!

Du gjorde det eneste rigtige, og resultatet viser jo også med al tydelighed, at der var noget at komme efter.

 

Jeg kan forestille mig at din mormor græder fordi hun inderst inde godt vidste at der var noget galt, men alligevel er det så ydmygende når andre også finder ud af det. Det er forståeligt, men man kan ikke lade den slags hensyn gå forud for dyrevelfærd (eller menneskers for den sags skyld, for samme reaktion ser man hos forældre der vanrøgter deres børn).

 

Bare der var flere som dig, der ved at man ikke gør sine kære en tjeneste ved at lade dem begå alvorlige fejl!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst fairlady

Inden jeg bekendte kulør overfor min mor, fortalte hun at hende, mormor og resten af familien havde talt om hvem mon der havde gjort det...

De var alle enige om at det måtte være en meget ondsindet person der var ude på at ramme min mormor:???:

Hvorfor kunne det ikke lige så godt være et tilfældigt kennelbesøg, som det kan ske for alle opdrættere når DKK pludselig kan komme på uanmeldt besøg bare for at se at tingene er iorden:confused:

Hvorfor tænker de ikke længere end til at de må være en ondsindet, hævngerrig person der har gjort det..

Det var derfor jeg bekendte kulrø overfor min mor og sagde det var mig, for jeg er absolut ikke ondsindet eller vil ramme nogen..

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror også, din mormor godt ved, hvad der er galt. Men det er aldrig sjovt at se i øjnene, at man er blevet ældre og ikke mere kan klare, hvad man har kunnet.

 

Når man har haft hunde og opdræt i mange år, er det svært at slippe det. Det kan jeg selv snakke med om, men jeg er dog stoppet med opdræt for en del år siden.

 

Prøv om du kan hjælpe din mormor med at få styr på tingene, så bliver hun glad igen:-D.

Link til indlæg
Del på andre sites

Pyyyha, den er ikke nem :ae: :ae:

 

På den ene side kan jeg godt forstå din samvittigheden gnaver :ae:det er trods alt din mormor :( Synes du skal følge din mors råd og ikke sige noget videre til din mormor, det har hverken du eller hende gavn af :ae:

 

På den anden side synes jeg det er fantastisk modigt af dig at kontakte DKK om situationen :5up: De færreste ville - desværre - have mod til noget lignende selv ved en fremmed opdrætter :???: Og det var jo ikke fordi, der ikke var noget at komme efter, tværtom :shock::megaked: Så tænk på alle de vapser du har forbedret tilværelsen for, og på alle de potentielle hvalpekøbere du har været med til at give en sundere hvalp :5up: Vær stolt af den forskel du der har gjort :5up:

 

Men det er grimt lige nu :ae: :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Også respekt fra mig!

Du gjorde det eneste rigtige, og resultatet viser jo også med al tydelighed, at der var noget at komme efter.

 

Jeg kan forestille mig at din mormor græder fordi hun inderst inde godt vidste at der var noget galt, men alligevel er det så ydmygende når andre også finder ud af det. Det er forståeligt, men man kan ikke lade den slags hensyn gå forud for dyrevelfærd (eller menneskers for den sags skyld, for samme reaktion ser man hos forældre der vanrøgter deres børn).

 

Bare der var flere som dig, der ved at man ikke gør sine kære en tjeneste ved at lade dem begå alvorlige fejl!

 

Jeg er med Umulia på denne her.

 

Respekt til dig, og så tænk på at det muligt at din mormor er ked af det fordi hun jo godt vidste at det ikke var iorden, men er ked af -men måske inderst inde også lettet? - over at katten nu er ude af sækken.

 

Det ER ydmygende, men du skal også tænke på at dette her ikke handler om hvordan din mormor har det (hun er gal/ked af det, men fejler jo ikke noget), men om hvordan de hunde havde/har det. De kunne jo ikke sige fra, og det er SÅ FLOT at du gjorde det for dem. :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Tanten
Inden jeg bekendte kulør overfor min mor, fortalte hun at hende, mormor og resten af familien havde talt om hvem mon der havde gjort det...

De var alle enige om at det måtte være en meget ondsindet person der var ude på at ramme min mormor:???:

Hvorfor kunne det ikke lige så godt være et tilfældigt kennelbesøg, som det kan ske for alle opdrættere når DKK pludselig kan komme på uanmeldt besøg bare for at se at tingene er iorden:confused:

Hvorfor tænker de ikke længere end til at de må være en ondsindet, hævngerrig person der har gjort det..

Det var derfor jeg bekendte kulrø overfor min mor og sagde det var mig, for jeg er absolut ikke ondsindet eller vil ramme nogen..

 

Jeg kan godt forstå hvis du har dårlig samvittighed - det ville jeg også have hvis det var mig. Men det betyder ikke det er forkert det du har gjort.

 

Du har jo gentagende gange forsøgt at snakke med din mormor om det, men hun reagerede jo ikke som "forventet" og dog, hvis hun har gjort som hun gør i rigtig mange år (og ikke kommer ud og ser meget andet) så er det svært at ændre på folk.

 

Jeg syntes ikke du skal fortælle din mormor at det er dig der har meldt hende. Det eneste du opnår ved det er at måske for du lettet din dårlige samvittighed, men du mister garanteret også din mormor i hverdagen - og så vil hun nok også blive endnu mere ked af hele situationen hvis hun finder ud af at det er hendes egen familie der har meldt hende.

 

Jeg har selv haft uanmeldt kennelbesøg - ganske hyggeligt og ingen hysteriske og vilde mennesker der. Men der er nok også forskel på tilgangsmåden om det er et alm. unameldt besøg eller om det er et besøg der laves pga. anmeldelse.

Men der skal være forskel - forestil dig en hylen der ville blive hvis DKK ikke havde gjort noget :-D

 

Du kan kun forsøge at "glemme" hvad/hvem der lå til grund til besøget og så ellers komme videre (og håbe at mormor har lært noget af det).

 

At hun græder meget skyldtes nok at hun er en ældre dame som føler sig meget krænket - husk på den ældre generation ofte har andre værdier og normer end os andre.

 

Håber du kommer helskindet ud af det :ae: Og op med humøret, du har ikke gjort noget forkert :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

:5up: Hatten af for dig, synes det er super flot det du har gjort, tænk på de hunde/hvalpe du har været med til at give en bedre tilværelse.:engel:

Jeg synes heller ikke du skal sige noget til din mormor hvad gavn skulle det have, hun bliver mere ked af det og det gør du også, så som de andre også siger vær der og støt hende i stedet for.:ae:

At hun græder er der ikke noget at sige til, det er jo også muligt hun selv har kunne mærke at hun ikke har de samme kræfter til hundene længere og har haft dårlig samvittighed overfor dem, men ikke ville indse dette og nu er det kommet frem i det åbne, pludselig er hun nød til at forholde sig til det, det er jo svært at se tingene når man er midt i dem. :ae:

Jeg tænker også at 3 hunde kan vise sig som det bedste for din mormor, for det kan hun måske bedre overkomme så får både hun og hundene det meget bedre.

Jeg håber alt det bedste for både dig og din mormor, samt alle hundene.

:ae: :ae:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg mener nu også du har gjort det eneste rigtige jeg havde gjort det samme, lige så vel som jeg ville have anmeldt et familiemedlem for spritkørsel.

 

Jeg tror egentlig ikke DKK har gået så hårdt til værks. Jeg har også haft uanmeldt kennel inspektion, og til trods for vi ved gud havde det rodet den dag han kom fik vi da en fin rapport, så det har nok været slemt hos din mormor.

 

Hvis du læser Hunden (DKKs medlemsblad), julenummeret, så er der mange artikler om netop kennelinspektioner, hvor flere af de store kendte kenneler udtaler sig. Alle føler de sig stødt på manchetterne til at starte med, men kan efter noget reflektion godt se at kennelinspektøren havde ret.

 

Mon ikke også din mormor indser det samme med tiden.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes både du er stærk og modig.

 

Jeg kendte engang en kvinde, hvis veninde var langt ude ... hun røg hash og tog speed og drak - og var i det hele taget misbruger med stort M ... det i sig selv er noget skod - men da hun var alene med sin lille dreng på ca. 3 år - var det for alvor noget modbydligt skod ... kommunen var opmærksom på denne kvinde - men gjorde lissom ikke noget ... men på et tidspunkt blev hun anmeldt for vanrøgt - og vreden var ubeskrivelig stor ... især da de fandt ud af, at det var hendes egen mor der havde anmeldt hende ... min første tanke var: tjahh - hvem er da også tættere på? Jeg ved helt sikkert, at moren ikke var ude på at ramme sin datter, hendes ærinde var derimod at redde sit barnebarn ...

 

Lissom dit ærinde her ikke har været fra et ondt sted "Nu skal mormor fa'me ha-da-da" ... tvært imod har du været ulykkelig over at se hende stå i lård og hunde til halsen - og det uden, at hun kunne se, at hun ikke magtede det ... Du prøvede på forskellige måder at hjælpe - men det har ikke virket - så nu har nogle andre taget over ... ikke noget galt i dag ... Sådan ser jeg det - men jeg kan godt høre, at din mor ser det anderledes - og det vil din mormor nok også gøre, hvis hun vidste at det var dig der havde kontaket DKK ... Så hvis du kan leve med det - så ti din mund om den del ... hvis ikke - så ud med det - og lev med følgerne ...

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg stemmer i med de andre - jeg synes det var modigt gjort!

 

Og "selvfølgelig" har du det skidt over det - det vil jeg vove og påstå at alle ville have! Jeg ville i hvert fald!

 

Men det var det helt rigtige det gjorde, din mormor magtede ikke alle de hunde, de havde det jo ikke godt :( Så forhåbentligt, når du besøger din mormor om en måneds tid eller so (hvornår hun nu end er kommet ned på 3 hunde´, det kan jo tage et pænt stykke tid), så har hun måske tilgengæld 3 velsoigneret og glade hunde, som hilser dig velkommen med glade slik - og en mormor, der i sidste ende også har det meget bedre :blink:

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Super flot gjort! Bare ærgerligt, at du ikke kunne gøre det den "pæne" vej, ved at tale med mormor - men du har gjort det rigtige for både hunde og hende. Tror jeg også hun vil kunne se, når vreden og tårerne har lagt sig. Nogen gange er det bare svært at se, at man ikke længere magter det, man kunne tidligere.

 

Fremadrettet synes jeg du skal lette den dårlige samvittighed ved at støtte op om mormor og hjælpe hende med at få styr på de ting, der skal styr på - f.eks. hjælpe hende med at finde en stor skolepige, der kan tjene lidt på at komme og hjælpe med at lufte og aktivere hundene.

 

Mvh. Trine

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst fairlady

I skal have tusind tak for alle jeres indlæg.. Det har virkelig hjulpet meget, jeg har jo så mange gange tænkt på om det alligevel var det rigtige jeg gjorde..

Min mor var nede ved min mormor igår og hjalp hende med at hvalpeklippe alle hundene..

Men nogle ting er svære for mormor at lave om på, for nogle af de ting hun gør har altid været hendes måde at holde hund på. Fx. hunde kun må være i køkkenet, og sætte dem i bure fra 16-8. Og hunde må ikke komme ud at gå tur for så får det lopper. Det har altid været hendes metode. Når hun har haft hvalpe har de boet i hvalpekassen inde i hunderummet helt indtil de har været rejseklar, om aftenen har de fået lov at komme en halv time i køkkenet.

Men sidst jeg var hjemme i jylland, havde jeg ikke set hundene i ca. 3 måneder, og jeg kunne se at hundene lignede møg og min egen tæve jeg har fået var ikke den eneste med en meget ulækker mund. Det med munden kommer af at hun ikke har råd til at tage dem til dyrlæge.

Hendes hunde plejer at se pæne ud og hun plejer at holde dem fint i pelsen, men som sagt så lignede de altså noget der var løgn sidst jeg var hjemme, og så havde hun oveni købet fået en ny han, som kom fra en familie, var renlig og vandt til at komme ud at gå hver dag. Så jeg sagde til hende "det kan da være god motivation for dig at komme ud og få dig rørt lidt, hvis hunden er vandt til daglig gå tur", men hun havde 117 undskyldninger for at den ikke skulle ud at gå bla. at hun ikke vil have de får lopper. Jeg har ellers vist hende adskillige loppe forebyggende midler først frontline combo vet, men det vil hun ikke give for hun vil ikke forgifte sine hunde. Så fandt jeg noget hvidløgspiller hos den hjemmeside der også forhandler eaglepack samt noget flåtvæk hos peetfoods, men det vil hun heller ikke give for hun tror ikke på urtehalløj og det virker ikke...

Jeg gjorde også opmærksom på hundenes tænder og sagde at det da gør ondt på dem "vel gør det ej" sagde hun bare. Hvor jeg så mindede hende om hvordan hun selv har haft det når hun har haft tandbylder, men det noget helt andet med hunde i følge hende.

Men det er rigtig godt at mor har hjulpet med at klippe hundene så bliver det mere overkommeligt for mormor at holde dem i pelsen. Men hun melder sig desværre bare ud af DKK, og burene bliver og hendes hunde kommer aldrig længere ud end hundegården, for det er sådan hun har gjort i mange år og det vil hun blive ved med til hun ikke er mere.

Mormor sys ikke hun har for mange hunde, hun plejer at sige at kommer man over 7 kan man ikke længere mærke forskel på hvor mange der er, da plejer jeg at sige til hende at det må være fordi man mister kontrollen ved de 7...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...