Må voksne hunde godt knurre, snerre, bide af en hvalp?

[FrkSmilla]

Jeg troede simpelthen ikke at voksne hunde ville ''fare på en hvalp''. Nu har jeg et par gange oplevet hunde knurre og sneere af Smilla når de hilser (selv om hun selv er meget tilbageholdende) og et par stykker har endda forsøgt at angribe hende.

 

(Den første gang var det en gravhund, som hun umiddelbart så ud til at have det godt med. Så blev hun lidt kæk (begyndte at hoppe omkring ham og så angreb han hende sgu. Den anden var en sibirian husky udenfor en café, som damen bare gav løs snor over til Smilla og sagde den var helt okay (for jeg spørger altid først). Bagefter sagde hun den bare var usikker...Sikkert rigtigt nok, men så burde hun ikke lade den komme over til os.

 

Jeg er så bange for hun skal få en uheldig oplevelse med en anden hund fordi hun i forvejen er lidt bange for dem.

 

Hvor går grænsen? Når nogen knurrer af hende skynder jeg mig at gå, men nogle ejere siger ''den bare viser hende hvem der bestemmer/ opdrage hende''. Men det vil jeg altså ikke lægge hund til, så vi går. (Knurren er vel en advarsel før den springer på hende??)

 

Grunden til jeg spørger er også fordi mine forældres hanhund var en værre slagsbror overfor andre hanhunde. Men han ''rørte'' aldrig en tæve eller en hvalp. Er det ikke det ''normale''?

[Zaz-zaz]

Jeg troede simpelthen ikke at voksne hunde ville ''fare på en hvalp''. Nu har jeg et par gange oplevet hunde knurre og sneere af Smilla når de hilser (selv om hun selv er meget tilbageholdende) og et par stykker har endda forsøgt at angribe hende.

 

(Den første gang var det en gravhund, som hun umiddelbart så ud til at have det godt med. Så blev hun lidt kæk (begyndte at hoppe omkring ham og så angreb han hende sgu. Den anden var en sibirian husky udenfor en café, som damen bare gav løs snor over til Smilla og sagde den var helt okay (for jeg spørger altid først). Bagefter sagde hun den bare var usikker...Sikkert rigtigt nok, men så burde hun ikke lade den komme over til os.

 

Jeg er så bange for hun skal få en uheldig oplevelse med en anden hund fordi hun i forvejen er lidt bange for dem.

 

Hvor går grænsen? Når nogen knurrer af hende skynder jeg mig at gå, men nogle ejere siger ''den bare viser hende hvem der bestemmer/ opdrage hende''. Men det vil jeg altså ikke lægge hund til, så vi går. (Knurren er vel en advarsel før den springer på hende??)

 

Grunden til jeg spørger er også fordi mine forældres hanhund var en værre slagsbror overfor andre hanhunde. Men han ''rørte'' aldrig en tæve eller en hvalp. Er det ikke det ''normale''?

 

Der er vist ikke noget normalt udi i de stueplanter af nogle hunde vi omgiver os med i dag. Men en episode som den du fortælle om fik os til at droppe hundeskovene, allerede da Bassen var helt lille. Vi ønsker nemlig heller ikke at lægge hund til den slags.

[Gæst Krusty]

Min voksne hund, sætter da også lige en hvalp på plads hvis han synes den er for kæphøj. Det gør han med et grynt eller stille knurren, eller en makering i luften. Dette betyder langt fra at han kunne finde på at angribe en hvalp. Men min hund er i forvejen en enspænder, og det kan godt virke meget voldsomt og grænseoverskridende også på en voksen hund, med en hvalp der er alle vegne, og måske springer op og vil lege.

 

Jeg kan godt forstå at du er OBS på at din hvalp ikke får dårlige oplevelser med andre hunde, men jeg tror ikke at du skal være så bange for at lære din hvalp om natuens rangorden. Lige meget om en hund er venligtsindet, eller irriteret overfor din hvalp, lærer hun jo hundenes sprog at kende hver gang hun integrerer med en anden hund, og det er rigtig sundt for hende.

 

Hvis du vender om og går den anden vej hver gang, eller selv reagerer som om det er en "big deal" at en voksen hund snapper ud efter din hvalp, så vil du automatisk smitte hvalpen med disse følelser, og kan ende med en hvalp der kan blive bange for andre hunde.

 

Hvis du derimod er rolig og fattet, og lader Smilla opleve alle mulige forskellige hundes reaktionsmønstre vil hun være bedre rustet overfor andre hunde tror jeg, og automatisk selv lære at vælge dem fra som ikke er interesserede.

 

Som hvalpeejer, er man SÅ bange for at der skal ske ens hvalp noget, men de fleste ting i hundenes verden ser altså lidt volsommere ud end det egentlig er, og det er lige så slemt at overbeskytte sin hvalp, som at lade den hilse på hunde der kan gøre den fortræd:)

 

På med vanten, Smilla skal nok klare ærterne!

[Lonny]

Baldur sætter da bestemt også Luna på plads, dette sker ved at han enten snerrer, og hvis hun ikke fatter dette så napper han hende enten i ørerne eller i nakken.

 

Baldur elsker Luna, men nogen gange syntes han altså også hun er en pestilens, især når det er 30. gang hun hopper op og bider ham i kinden (eller andre steder).

 

Og alle hunde har bestemt ikke den samme tålmodighed overfor hvalpe, hvalpe har jo endnu ikke lært at kommunikere ordentlig og kan derfor være utroligt uhøflige og irriterende.

 

Jeg tror at den overbærenhed (hvalpelicens) man taler om hovedsaglig er inden for flokken, hvorfor skulle en vildt fremmed hund finde sig i en møgirriterende hvalp?

Som sagt så får Luna virkelig lang line før Baldur fortæller hende, at NU gider han altså ikke mere, men det er da ikke sikkert at en fremmed hvalp får lige så lang snor...

[Jane]

Jeg troede simpelthen ikke at voksne hunde ville ''fare på en hvalp''. Nu har jeg et par gange oplevet hunde knurre og sneere af Smilla når de hilser (selv om hun selv er meget tilbageholdende) og et par stykker har endda forsøgt at angribe hende.

 

(Den første gang var det en gravhund, som hun umiddelbart så ud til at have det godt med. Så blev hun lidt kæk (begyndte at hoppe omkring ham og så angreb han hende sgu. Den anden var en sibirian husky udenfor en café, som damen bare gav løs snor over til Smilla og sagde den var helt okay (for jeg spørger altid først). Bagefter sagde hun den bare var usikker...Sikkert rigtigt nok, men så burde hun ikke lade den komme over til os.

 

Jeg er så bange for hun skal få en uheldig oplevelse med en anden hund fordi hun i forvejen er lidt bange for dem.

 

Hvor går grænsen? Når nogen knurrer af hende skynder jeg mig at gå, men nogle ejere siger ''den bare viser hende hvem der bestemmer/ opdrage hende''. Men det vil jeg altså ikke lægge hund til, så vi går. (Knurren er vel en advarsel før den springer på hende??)

 

Grunden til jeg spørger er også fordi mine forældres hanhund var en værre slagsbror overfor andre hanhunde. Men han ''rørte'' aldrig en tæve eller en hvalp. Er det ikke det ''normale''?

 

En voksen hund angriber ikke en hvalp og hvis den gør det, så er det fordi den har nogle problemer af enten fysiske eller adfærdsmæssige årsager.

 

En voksen hund må gerne sætte grænser overfor en hvalp. Det er kun med til at hvalpen lærer at begå sig i hundeverden. Hvalpen skal jo lære og det gør den ved at møde andre velsocialiserede hunde, så den lære at få et godt hundesprog. Den vil have glæde af det resten af dens hundeliv.

[Gæst milder batmusen]

der er altså voksne hunde som ikke bryder sig om hvalpe oftest er det tæver som kan være ikke så søde

 

hvis man kigger i ulveflokken så ville en ulveflok aldrig acceptere en anden flok og da slet ikke deres hvalpe det kunnenemt ske at de blev bidt ihjel ligesom man ser hos mange dyrearter både løver,og bestemte fugle og mange andre dyr så det er noget menneskeskabt at de skal kunne lide hvalpe

 

jeg forstår så bare ikke hvorfor ejeren af de voksne hunde ikke holder deres hud væk man må vel for pokker vide om ens hund ikke kan lide hvalpe og vil skade dem

 

min egen tæve for aldrig lov og hilse på mindre hvalpe da jeg ved hun ikke er sød så er den ikke længere kommer der hvalpe er det kun min skønne store dreng som hilser ellers ikke dette er en langt bedre løsning end at lade ens hund risikere og skade en hvalp

[PinPoynter]

min egen tæve for aldrig lov og hilse på mindre hvalpe da jeg ved hun ikke er sød så er den ikke længere kommer der hvalpe er det kun min skønne store dreng som hilser ellers ikke dette er en langt bedre løsning end at lade ens hund risikere og skade en hvalp

Samme her, med Akita. Hun gider ikke hvalpe, så med midnre det er hunde hun skal omgåes ofte, lader jeg hende ikke hilse. Hvis det er en hund som kommer til at være i hendes liv, lader jeg dem "få det overstået"... Dvs hun siger til hvalpen, pis af gr¢nært, den bliver usikker/bange og går væk, Akita accpeterer at hvalpen er der og den ikke genere hende, og efter et par gange er hun venlig, og vil endda ofte lege. Hvalpen lærer respekt uden at blive permanent skadet.

Med en tilfældig hvalp på gaden vil vi jo ikke nå til det stadie, så hun får bare ikke lov at sige hej, hvilket passer hende fint. Hun ligger gerne dækket af mens jeg kramser hvalpe :5up:

[Gæst The dogfather]

Der er nok nogen der ikke kan nøjes med lige at irettesætte hvalpene...f.eks. blev Pablo som hvalp flere gange bidt af en border...dens ejer "ja hun markerer jo bare", da han så blev større og sagde fra sagde ejeren "hvad er der galt med din?"...tænkte "nu er det sgu da bare min der er den store, så griner du ik længere", men svarede "nå ja, ik noget, han markerer bare"...

 

Min pointe er at det er fair nok at en voksen irettesætter en hvalp, men det skal helt klart være dig der bestemmer hvem der har lov til det og hvor voldsomt det må være...netop for at den ikke udvikler en intolerans overfor alle med den mindste dominerende adfærd, eller får en dårlig oplevelse...

 

Jeg har endda en kammerat der har en schæfer...og jeg synes virkelig den har en belastende adfærd overfor Pablo...ligesiden han var lille har den jagtet ham rundt og gøet ham ind i hovedet...og det var uanset om han legede med en bold eller legede med en anden hund i dens nærhed...altså...konstant ind og markere "jeg bestemmer, jeg bestemmer, jeg bestemmer"...min kammerat morede sig og sagde "ja sådan er schæfere", og jeg sagde "du synes ik det er lidt overdrevet? Han bliver jo ik ved at finde sig i det" ham: "nej nej, det er sådan de er"...nu er Pablo voksen, og første gang Pablo sagde fra "hvad er der galt med Pablo? Det er da trist at HAN ikke kan slappe af..."...og mit svar "det var det jeg sagde, en dag er han voksen og finder sig ikke i det pjat mere...forestil dig at blive gøet ind i hovedet konstant"...

 

Jeg kan mærke at han synes der er noget galt med Pablos adfærd...mens jeg mener det er ganske normalt...de leger selvsagt ikke sammen mere...

[luckyluna]

Nu er knurren ikke tegn på angreb...Det er et afstandsøgende signal, der siger,"hold afstand/gå væk".

 

Jeg er lidt usikker på havd du mener med Angreb, når du skriver det? At lave et haps ud i luften er ikke angreb feks:-)

 

Nu er min store super til hvalpe, som regel i hvertfald. Men hun knurrer tit alligevel. Uden at vise tænder, bare brum,brum, når de bidder for meget, hopper og slikker over det hele og hvad hvalpe ellers gør.

Men manskal lige huske aten hvalp over 5 mdr i andre hundes øjne ikke længere altid er hvalp! Den er ovre "hvalpelicensen" ogkan derfor godt ricikere at blive opdraget på

 

Jeg synes duskal passe meget på med at skynde dig at gå fra hunde, der knurrer ovs. Du signalere til smilla, at det er vældig farligt.

Selvfølgelig skal du gå hvis den anden er rigtig sur, men hvis den ellers virker positivt interesseret i smilla, så bare lad hende søge beskyttelse hos digog vent med at gå til hun igen synes den anden hun er ok. Man kan evtfølges lidt i snor, det er meget lettere for hunde, end korte møder:-D

[KimC]

Der er ikke noget unormalt i at en voksen hund irettesætter en hvalp. Hvalpen skal lære at respektere andre hunde, og det lyde rnogengange lidt voldsomt, men det er for så vidt naturligt, indtil den grænse hvor den voksne hund reelt gør skade på hvalpen. Sker det, er der noget galt et eller andet sted.

 

Jeg tror mange overfortolker lidt vrissen og advarsler. For et par måneder siden kom jeg til at se min yngste hund få en lektion af min førerhund. Der Führer havde et legetøj liggende mellem forbenene (han er ellers slet ikke til den slags) og hvalpen ville gerne have det. Ved at iagttage de to opdagede jeg at hvalpen faktisk fik undervisning i hundesprog. Fik at vide hvornår den skulle holde sig væk, og at nu må du godt tage det legetøj - men nu vil jeg have det igen. Ved første øjekast lignede det noget vrisseri, menjeg tror det er vigtigt at lade hundene klare den slags selv så længe det foregår uden at der er tilløb til at nogen kmmer til skade.

 

Hilsen Kim

[Gæst mk101]

Hvis du vender om og går den anden vej hver gang, eller selv reagerer som om det er en "big deal" at en voksen hund snapper ud efter din hvalp, så vil du automatisk smitte hvalpen med disse følelser, og kan ende med en hvalp der kan blive bange for andre hunde.

 

Hvis du derimod er rolig og fattet, og lader Smilla opleve alle mulige forskellige hundes reaktionsmønstre vil hun være bedre rustet overfor andre hunde tror jeg, og automatisk selv lære at vælge dem fra som ikke er interesserede.

 

Deri er jeg ikke enig. Jeg mener det er vigtigt at vise hvalpen vejen, og det kan meget vel være at gå, for dermed at vise, at når den anden hund siger den ikke er interesseret i samvær, så går vi videre. Alt andet hører for mig til i samme kategori som "man skal selv lade hundene finde ud af det".

 

Herhjemme har jeg en unghund, der ikke kan forstå, at hun ikke er storelsket af alle i hele verdenen. Så hun tager sjældent et nej fra et nej. "For de kan da næppe mene, at de ikke vil lege. Måske hvis jeg prøver lidt mere...." Hvilket et par gange har givet hende et par over snuden, som hun så oven i købet har "svært ved at acceptere", fordi hun straks bliver grebet af angst og adrenalin og forsøger at forsvare sig.

 

Derfor har jeg set det som mit job, at lære hende at når nogen siger fra, så skal det accepteres. Det vil for mig være at overskride både den gamle og den unge hunds grænser (de to jeg har herhjemme), hvis det hver gang skal ende i et skænderi de to i mellem. Jeg er fører (er det et meget forbudt ord, nu jeg praktiserer positiv indlæring etc?), og jeg vil ikke have de uvenskaber når de kan undgås.

 

Derfor syntes jeg også, at det er helt fint at fortrække med sin hvalp, når den anden hund siger I skal fise af. Der er ingen grund til at gøre det til en stor ting, tage hunden op og alt det der. Men det har jeg heller ikke fornemmelsen af er hvad der sker. Hvis I bare tøffer videre uden det store palaver, mener jeg netop du indprenter hundesprog hos hvalpen, og fortæller, at hvis nogen knurrer, betyder det man skal trække sig væk.

 

Og i forhold til de udfald du har været ude for, syntes jeg det lyder lidt mærkeligt. Men der er mange voksne hunde, der aldrig er blevet socialiseret, trænet og opdraget optimalt og derfor ikke kan kommunikere korrekt. Det bedste er naturligvis at lære hvalpen det rigtige sprog, ved møder med en meget signalstærk og rolig hund. der er mange, mange hunde rundt omkring, der kan lære ens hvalp nogle unoder. For mig er det heller ikke "normalt" at der er udfald mod en hvalp så ung. Jeg syntes ofte jeg ser, at når hvalpen når de ca. 5 måneder, udløber hvalpevisum. Det der giver lov til at være helt tosset, og overhøre små signaler som stift kropssprog og løften på læben og eventuelt også knurren.

[Gæst milder batmusen]

Samme her, med Akita. Hun gider ikke hvalpe, så med midnre det er hunde hun skal omgåes ofte, lader jeg hende ikke hilse. Hvis det er en hund som kommer til at være i hendes liv, lader jeg dem "få det overstået"... Dvs hun siger til hvalpen, pis af gr¢nært, den bliver usikker/bange og går væk, Akita accpeterer at hvalpen er der og den ikke genere hende, og efter et par gange er hun venlig, og vil endda ofte lege. Hvalpen lærer respekt uden at blive permanent skadet.

Med en tilfældig hvalp på gaden vil vi jo ikke nå til det stadie, så hun får bare ikke lov at sige hej, hvilket passer hende fint. Hun ligger gerne dækket af mens jeg kramser hvalpe :5up:

 

sammen her min tæve skal ikke i nærheden af hvalpe overhovedet så det kommer hun ikke til kællingen :blink::blink:

 

Der er nok nogen der ikke kan nøjes med lige at irettesætte hvalpene...f.eks. blev Pablo som hvalp flere gange bidt af en border...dens ejer "ja hun markerer jo bare", da han så blev større og sagde fra sagde ejeren "hvad er der galt med din?"...tænkte "nu er det sgu da bare min der er den store, så griner du ik længere", men svarede "nå ja, ik noget, han markerer bare"...

 

Min pointe er at det er fair nok at en voksen irettesætter en hvalp, men det skal helt klart være dig der bestemmer hvem der har lov til det og hvor voldsomt det må være...netop for at den ikke udvikler en intolerans overfor alle med den mindste dominerende adfærd, eller får en dårlig oplevelse...

 

Jeg har endda en kammerat der har en schæfer...og jeg synes virkelig den har en belastende adfærd overfor Pablo...ligesiden han var lille har den jagtet ham rundt og gøet ham ind i hovedet...og det var uanset om han legede med en bold eller legede med en anden hund i dens nærhed...altså...konstant ind og markere "jeg bestemmer, jeg bestemmer, jeg bestemmer"...min kammerat morede sig og sagde "ja sådan er schæfere", og jeg sagde "du synes ik det er lidt overdrevet? Han bliver jo ik ved at finde sig i det" ham: "nej nej, det er sådan de er"...nu er Pablo voksen, og første gang Pablo sagde fra "hvad er der galt med Pablo? Det er da trist at HAN ikke kan slappe af..."...og mit svar "det var det jeg sagde, en dag er han voksen og finder sig ikke i det pjat mere...forestil dig at blive gøet ind i hovedet konstant"...

 

Jeg kan mærke at han synes der er noget galt med Pablos adfærd...mens jeg mener det er ganske normalt...de leger selvsagt ikke sammen mere...

 

 

jeg vil nu ikke mene det har noget med bestemme og gøre men mere at de snakker og gerne vil være med :5up:

[Gæst The dogfather]

 

 

jeg vil nu ikke mene det har noget med bestemme og gøre men mere at de snakker og gerne vil være med :5up:

 

Ik den her...den jagtede ham altid nærmest væk og stod og gøede til han lagde sig ned på ryggen...

 

Hans tæve den gøer også og tonser samtidig rundt og leger, og de kan sagtens sammen...så det er ik fordi jeg vil gøre mig til dommer over schæfere overhovedet......ved nemlig godt de snakker rigtig meget...hehe...

[Gæst milder batmusen]

Ik den her...den jagtede ham altid nærmest væk og stod og gøede til han lagde sig ned på ryggen...

 

Hans tæve den gøer også og tonser samtidig rundt og leger, og de kan sagtens sammen...så det er ik fordi jeg vil gøre mig til dommer over schæfere overhovedet......ved nemlig godt de snakker rigtig meget...hehe...

 

 

min den ene gør det samme men det er ikke for at bestemme men mere fordi han både gerne vil lege med og alligevel ikke forsi han vil have bolden selv:roll::blink:

[Gæst The dogfather]

min den ene gør det samme men det er ikke for at bestemme men mere fordi han både gerne vil lege med og alligevel ikke forsi han vil have bolden selv:roll::blink:

 

 

hehe...det kan være jeg har læst den forkert og blev børnefornærmet efter i flere uger at have måttet høre på ævl og kævl om kamphunde fra hans side...men blev sgu sur da jeg skulle høre på "Træls at Pablo ikke kan slappe af"...hehe...men jeg synes ikke deres måde at lege på passer helt sammen, og Pablo gider det heller ikke...så det er nok meget godt vi holder dem adskilt...

[Gæst milder batmusen]

hehe...det kan være jeg har læst den forkert og blev børnefornærmet efter i flere uger at have måttet høre på ævl og kævl om kamphunde fra hans side...men blev sgu sur da jeg skulle høre på "Træls at Pablo ikke kan slappe af"...hehe...men jeg synes ikke deres måde at lege på passer helt sammen, og Pablo gider det heller ikke...så det er nok meget godt vi holder dem adskilt...

 

 

sjovt nok så leger forskellige racer meget forskelligt nogen mere underligt end andre :5up:

 

min venindes aussie leger utroligt underligt brager ind i de ande på fuld skrue jeg vil ikke have det hvis min lille tæve skulle brække noget men underlig måde og lege på:roll:

[Zaz-zaz]

sjovt nok så leger forskellige racer meget forskelligt nogen mere underligt end andre :5up:

 

min venindes aussie leger utroligt underligt brager ind i de ande på fuld skrue jeg vil ikke have det hvis min lille tæve skulle brække noget men underlig måde og lege på:roll:

 

...og vi har en race, der ynder at stå på bagben og baske "modstanderen" i synet med sine store poter. Det er mærkeligt nok heller ikke altid ultra populært hos andre racer !

[Gæst milder batmusen]

...og vi har en race, der ynder at stå på bagben og baske "modstanderen" i synet med sine store poter. Det er mærkeligt nok heller ikke altid ultra populært hos andre racer !

 

 

er ret sikker på de fleste ville synes det er irriterende :mrgreen:

[Zaz-zaz]

er ret sikker på de fleste ville synes det er irriterende :mrgreen:

 

Jeps, der falder i hvert fald en bemærkning i ny og næ, hvis han kommer for godt igang, men hvem vil også ha´ en størrelse 45 lige i bøtten ?

[Gæst The dogfather]

sjovt nok så leger forskellige racer meget forskelligt nogen mere underligt end andre :5up:

 

min venindes aussie leger utroligt underligt brager ind i de ande på fuld skrue jeg vil ikke have det hvis min lille tæve skulle brække noget men underlig måde og lege på:roll:

 

 

hehe...enig...synes generelt terrier er noget med masser af "biden" og tumlen...selvfølgelig uden at skambide...mens det med andre måske kan skræmme dem eller blive misforstået...er da sikker på at mine sikkert også kan blive betragtet som ubehagelige set gennem øjnene på en der ikke ved det...

[Gæst milder batmusen]

hehe...enig...synes generelt terrier er noget med masser af "biden" og tumlen...selvfølgelig uden at skambide...mens det med andre måske kan skræmme dem eller blive misforstået...er da sikker på at mine sikkert også kan blive betragtet som ubehagelige set gennem øjnene på en der ikke ved det...

 

 

ja terrier er bla en race som elsker kamplege og bidelege :5up:

[Amocca]

Jeg har jo en ung dame som absolut ikke gider hvalpe... jo bevares, når de er under 5-6 mdr så snuser hun til dem og ignorerer dem dernæst efter alle kunstens regler... over 5-6 mdr. får de et "smut kammerat" med på vejen... og det må både jeg og hvalpeejer desværre acceptere...

[guanomo]

...og vi har en race, der ynder at stå på bagben og baske "modstanderen" i synet med sine store poter. Det er mærkeligt nok heller ikke altid ultra populært hos andre racer !

:hmm: det var da utroligt, stort set alt "adfærd" hos jeres monster er meget ens cujo's...

 

Tror sku i har en kamphund :hmm:

 

Ellers har vi en korthåret berner

[Gæst Ninjamor]

Som udgangspunkt har hvalpe "hvalpelicens" og røres derfor ikke af voksne hunde.

 

Det er bare ikke alle voksne hunde som "har læst bogen" eller er vant til at omgås hvalpe.

 

I min forestilling er der kæmpe forskel på at opdrage og sætte grænse for hvad man som voksen hund vil finde sig i og de situationer du beskriver.

 

En fremmed hund bør ikke føle sig truet af en hvalp på nogen måder og bør ikke have årsag til at skulle statuere eksempler på "hvem der bestemmer". Bestemmer hvad i øvrigt?

 

Når du beskriver Smilla som usikker, giver det slet ikke mening at fremmede voksne hunde skulle opdrage og sætte grænser for hende under kortvarige møder. Velfungerende og harmoniske hunde gennemskuer straks usikkerhed og vil som regel forsøge at løsne op for den eller ignorere den usikre hvalp/hund.

 

I min verden er sådanne tilfældige hundemøder noget fanden har skabt, netop fordi udfaldet er alt for tilfældigt og kan gå ud over nogen.

 

I socialiseringsøjemed er længerevarende seancer på 20 - 30 minutter langt at foretrække for her kan man opstille den ønskede situation. Eller komme ud af en uønsket situation på en god måde, hvis det nu viser sig at de to mødende hunde ikke passer sammen.

 

En "sur" hund er måske "sur" fordi den dels har sin egen dagsorden med turen, dels fordi den mere eller mindre konstant kan være under pres af sin ejer: "Gå nu pænt", "Se at få snust færdigt", "kom nu" osv osv. En masse ting hunde skal forholde sig til og muligvis bliver frustrerede over.

Kommer Smilla så til denne frustrerede hund kan alene hendes usikkerhed og underdanighed desværre invitere den til at få afløb for frustrationen og derfor viser den hende sin gnavne side i stedet for overskudssiden.

 

Dagens hund er desværre mere eller mindre stresset pga. pres fra ejer, en stresset hverdag og uopfyldte behov. Dette giver underskud af tolerance i stedet for overskud.

 

En hund som er blevet blevet behandlet for hårdt af andre hund (eller bare en enkelt hund) som hvalp og unghund kan udvikle sig til en mobber. Dette ses på at den ved møde med hunde der er svagere end den selv, mobber dem. Hunde som tydeligt viser underkastelse får et hug, mens hunde der viser tydelig selvtillid og overskud går fri og kan leges med.

 

Ligeledes vil/kan hunde med underskud pga af andre årsager, f.eks. smerter vise manglende tolerance over for andre hunde.

 

Det der er naturlig adfærd bliver gang på gang ødelagt af menneskers håndtering af hunden, andre hundes overfald/mobning, smerter og frustration.

 

Dette har jeg taget konsekvensen af og lod derfor kun Pelle og min forrige hund hilse på hunde jeg kunne se virkede rare eller hunde jeg kendte som rare.

 

Som du selv har oplevet kan et møde, som med gravhunden, starte rigtig godt, men pludselig udarte sig til noget grimt.

Derfor spørger jeg altid den anden hundeejer forud for et møde hvordan hans hund plejer at opføre sig overfor en hund som min. Omstændigt ja - men langt mere sikkert.

 

Som du beskriver det forlod Smilla stedet med et billede af gravhunde og spidshunde som noget hun bør undgå og det er næppe formålet med møderne.

[Gæst wsg]

Mollie må under ingen omstændigheder komme i nærheden af en hvalp - hun synes det er noget en vis herre har skabt og kan ikke finde ud af dem.

Mollie har adfærdsproblemer i form af stress (hun koger op, hvis andre hunde f.eks. er højlydte=gø, piveri og hyleri eller hvis andre hunde er for vimse/hurtige i det), indlært angreb er det bedste forsvar og usikkerhed. Mollies største adfærdsproblem er dog mig.

 

Rosie må gerne hilse på hvalpe og er god til det - hun kan finde på at knurre af dem, hvis de går virkelig hårdt til hende, men det er sjældent. Hvis en hvalp er hård ved hende (her snakker vi MEGET hvalpebideri i hendes hængeører, ben og hale), så vil hun hellere gå væk end at opdrage på den.

 

Jessie er unghundedum i form af manglende styr på bevægelserne, så hun hilser heller ikke på meget unge eller små hvalpe løs. Men hun er sød overfor dem, men vil naturligvis heller ikke begynde at opdrage på dem, da hun er så ung.

 

MVH

Wivian.