Børn og hunde

[Gæst milder batmusen]

Jaa. Hunde er alvet til at varetage forskellige opgaver, men det ændrer ikke synderligt på sprog og adfærd.

 

Hvordan vurderer du at hunde har mere dominans og selvsikkerhed end ulve? Det afhænger vel af hundens personlighed - miljø og arv spiller som bekendt en stor rolle ift. hvordan hunden (eller ulven) ender med at være.

 

Foder vil jeg ikke komme ind på her, men du har nok lidt ret

 

hvis du tager en ulv ind i et menneske samfund som vores ville den ikke have det godt den ville ikke kunne bruges til de forskellige opgaver som vi bruger vores hunde til idag pga skyhed det er en naturlig ting som samtidig beskytter den imod farer og ikke sætter sig op imod noget den ved den nåske ikke kan klare eller vil komme til skade det gør vores hunde ikke idag eller ville de ikke kunnes bruges som feks politihunde eller lign da det jo er hundens liv som er på spil og for hvad en bold eller lign det ville en ulv aldrig sætte sit liv på spil for

 

den jager men samtidig vurdere den situationen og er der stor chance for at blive skadet eller lign opgiver de fleste rovdyr hellere og vælger et nemmere bytte forskellen er klart forskellig fra hunden som er avlet til at udføre sit arbejde uanset ricici og selvfølgelig trænes hundene op fra små af

[Gæst milder batmusen]

Ja. Det er fordi der er mere fokus på hundens velfærd end der før har været. Når hunden knurrer, når den bliver børstet eller når den har mad, så er det jo et tegn på at der er noget galt. Og det må man jo arbejde med - ikke ved at skælde ud, men ved at gøre hunden tryg ved disse ting.

 

Hvis hunden straffes når den knurrer, forhindrer den ikke hunden i at synes det er træls. Det forhindrer den bare i at reagere. Og det synes jeg personligt er synd. Jeg ville selv føle det undertrykkende, hvis jeg ikke kunne sige fra og jeg kan kun forestille mig at hunden på en eller anden måde synes det samme.

 

ja det har du ret at det er grunden

 

jeg synes det er gået over gevind i mine øjne at ejerene ikke engang kan tage mad eller feks børste hunden uden den reagere

 

jeg synes generelt dette blødsødenhed er gået overgevind men det er der vidst ingen som er i tvivl om

[Therese]

hvis du tager en ulv ind i et menneske samfund som vores ville den ikke have det godt den ville ikke kunne bruges til de forskellige opgaver som vi bruger vores hunde til idag pga skyhed det er en naturlig ting som samtidig beskytter den imod farer og ikke sætter sig op imod noget den ved den nåske ikke kan klare eller vil komme til skade det gør vores hunde ikke idag eller ville de ikke kunnes bruges som feks politihunde eller lign da det jo er hundens liv som er på spil og for hvad en bold eller lign det ville en ulv aldrig sætte sit liv på spil for

 

den jager men samtidig vurdere den situationen og er der stor chance for at blive skadet eller lign opgiver de fleste rovdyr hellere og vælger et nemmere bytte forskellen er klart forskellig fra hunden som er avlet til at udføre sit arbejde uanset ricici og selvfølgelig trænes hundene op fra små af

Klart. Hunde er jo domesticerede gennem mange år. I mine øjne har det intet med dominans at gøre. Redigeret September 27, 2009 af Therese
En meget underlig fejl

[Therese]

ja det har du ret at det er grunden

 

jeg synes det er gået over gevind i mine øjne at ejerene ikke engang kan tage mad eller feks børste hunden uden den reagere

 

jeg synes generelt dette blødsødenhed er gået overgevind men det er der vidst ingen som er i tvivl om

Nej

 

Jeg betragter det ikke som blødsødenhed, jeg betragter det som hensynstagen til hundens grænser. For mig er det ikke en ubetydelig bagatel at hunden er utryg ved nogle af de ting jeg udsætter den for.

[Gæst ThomasTBO]

I langt, langt, langt de fleste tilfælde, vil hundene altså også tillade ufatteligt meget, hvis man vel at mærke gør sig fortjent til det og/eller 'spørger pænt'. Der hvor der opstår problemer er, når man prøver at 'kræve sin ret' eller vil insistere på at man 'står over hunden og derfor bestemmer, basta!' - det kan godt være det er logisk mennesketænkning, men hundene ved altså ikke at vi ejer dem, har betalt for deres papirer eller hvad vi ellers går med af argumenter. De ved kun, at vi skider højt og flot på deres grænser.

[PinPoynter]

Klart. Hunde er jo domesticerede gennem millioner af år.

Det synes jeg er flot gjort, siden der har ikke engang levet moderne mennesker i millioner af år

[Therese]

Det synes jeg er flot gjort, siden der har ikke engang levet moderne mennesker i millioner af år

Ja.. Måske skal jeg lade være med at diskutere, når jeg er træt - for det var da noget vrøvl

[Gæst milder batmusen]

Nej

 

Jeg betragter det ikke som blødsødenhed, jeg betragter det som hensynstagen til hundens grænser. For mig er det ikke en ubetydelig bagatel at hunden er utryg ved nogle af de ting jeg udsætter den for.

 

 

lad os blive enige om og være uenige

[Therese]

lad os blive enige om og være uenige

Ja lad os det Indtil næste gang :blink:

[Gryn]

det er ikke det jeg siger at der kommer en tredje part og blander sig men igen nu er vores hunde ikke ulve og vores hunde må tilpasse sig mennesket og ikke omvendt

 

igen der er forskel på ulve og hunde og deres reaktioner hos mig viser at en hund der knurrer er der ofte ikke langt igen før den kan finde på og markere efterfølgende og det er forskelligt fra hund til hund hvis mine skulle finde på og knurre ville de aldrig gå det skridt videre og nappe medmindre det var en form for ekstrem situation

 

Hvorfor skal hunden kun tilpasse sig mennesket? Det bør vel gå begge veje.

Når man anskaffer sig en hund, anskaffer man sig et vildt dyr der er tæmmet. At hunden er tæmmet er ikke ensbetydende med at dens urinstinker er fjernet, samt dens kropssprog.

Man siger hunden er menneskets bedste ven, og venner er vel nogen man behandler med respekt, eller...

Jeg prøver så vidt muligt ikke at overskeride groas grænser, ønsker hun skal have tillid til mig. Jeg har valgt hende, hun har ikke valgt mig.

Det kan ske jeg må overskride hendes grænser, det kan f.eks være hos dyrlægen, eller hun har fat i noget der er farligt for hende.

[Gæst Pia J]

I langt, langt, langt de fleste tilfælde, vil hundene altså også tillade ufatteligt meget, hvis man vel at mærke gør sig fortjent til det og/eller 'spørger pænt'. Der hvor der opstår problemer er, når man prøver at 'kræve sin ret' eller vil insistere på at man 'står over hunden og derfor bestemmer, basta!' - det kan godt være det er logisk mennesketænkning, men hundene ved altså ikke at vi ejer dem, har betalt for deres papirer eller hvad vi ellers går med af argumenter. De ved kun, at vi skider højt og flot på deres grænser.

Kunne ikke have skrevet det bedre, for som jeg ser det kommer man ingen vejne med at man skal vise "jeg har magt" indstillingen, jeg mener bestemt man skal vælge sine kampe så medmindre det er død nødvendig at et barn skal kunne ligge sig ved siden af en sovende hund " så lær dog barnet at lade hunden ligge" og ellers så må det være at øve med hunden at den skal flytte sin grænse og ikke være magt syg og bare lære hunden at knurre er forkert, for det er det IKKE det er en advarsel som vi mennesker SKAL acceptere for så vil hunden jo ikke behøve at gå til næste skridt at markere eller bide!!! Jeg bliver bare så sur når jeg møder folk som mener at de skal kue hunden og jo mere den kryber jo bedre " for så har de styr på deres hund "

[Birgitta]

Jeg vil altså aldrig nogensinde acceptere, at min hund knurrer af f.eks. mine børnebørn!!!

 

Derfor ville jeg heller aldrig tillade, at børnebørnene afprøvede Silkes grænser.

 

Det betyder, at de ikke er alene med hende, og at deres samvær med hende er kontrolleret af mig. Ikke kontrolleret med forbud, men med forslag til lege. Og med regler, nødvendigvis som skal overholdes.

 

På den måde lærer både hund og børn at omgås på en sjov og god måde.

 

Det er hverken hunds eller børns ansvar, hvis der bliver knurret eller bidt. Det er 100% ejerens ansvar.

 

Jeg HAR magten. Og Silke VED det. Så hvis børnene er "for meget", er for urolige f.eks. så kommer Silke hen til MIG. Og så reder jeg trådene ud stille og roligt.

Min hund skal aldrig, aldrig nogensinde selv reagere på en uønsket situation.

 

 

Jeg har ikke magten på grund af trusler eller fysisk styrke. Jeg har magten fordi Silke igen og igen oplever, at jeg er god til at løse problemer og jeg er spændende og sjov at være sammen med.

 

Jeg synes ærlig talt, at det er tegn på tillidsbrud hvis hunden tyer til knurren frem for at lade ejeren løse problemet.

[Therese]

 

Jeg synes ærlig talt, at det er tegn på tillidsbrud hvis hunden tyer til knurren frem for at lade ejeren løse problemet.

Eller et tegn på en ganske velfungerende hund :blink:

[Birgitta]

Eller et tegn på en ganske velfungerende hund :blink:

 

 

Ja... hvis du mener, at en hund, der ikke har tillid til at ejeren kan løse problemet, er velfungerende, så har du da ret:mrgreen:.

[Therese]

Ja... hvis du mener, at en hund, der ikke har tillid til at ejeren kan løse problemet, er velfungerende, så har du da ret:mrgreen:.

Det var ikke det jeg sagde Hunden skal selvfølgelig have tillid til at den kan komme til ejeren, hvis der er en situation, den ikke selv magter, men det KAN altså også være sundt for hunden, at den lærer at sige fra selv.

[Gæst ThomasTBO]

Jeg vil give ret i, at en knurren ofte indikerer, at der er et eller andet der ikke fungerer optimalt, for som sagt: hunden bør ikke komme i en situation hvor knurren er aktuelt.

 

Tillidsbrud? Joh, det kan det også godt ses som, nogle gange. Jeg tror typisk det kan være noget med, at 'mor'/'far' er uopmærksom (taler i mobil/ sludrer med venner/ser tv/laver mad) mens junior kravler/vralter rundt på gulvet nede ved hunden, der prøver at give udtryk for sin utilpashed, men overses/ignoreres af 'mor'/'far' og ikke forstås af junior. Her er vi jo igen ved den med barn/hund kun under opsyn, men i en travl hverdag er ordet 'opsyn' måske ofte mere af navn end af gavn, netop fordi man måske nok er i samme lokale som barnet og hunden, men ikke er opmærksom på, hvad der egentlig sker.

 

Under ideelle forhold ville 'mor'/'far' kunne gribe ind, længe inden hunden føler sig presset til at knurre, men svigter man denne opgave (= tillid) for ofte, begynder hunden måske at føle, den er nødt til at klare sig selv. Så betegnelsen tillidsbrud er vel egentlig ikke helt ved siden af i denne situation.

[Therese]

Jeg vil give ret i, at en knurren ofte indikerer, at der er et eller andet der ikke fungerer optimalt, for som sagt: hunden bør ikke komme i en situation hvor knurren er aktuelt.

 

Tillidsbrud? Joh, det kan det også godt ses som, nogle gange. Jeg tror typisk det kan være noget med, at 'mor'/'far' er uopmærksom (taler i mobil/ sludrer med venner/ser tv/laver mad) mens junior kravler/vralter rundt på gulvet nede ved hunden, der prøver at give udtryk for sin utilpashed, men overses/ignoreres af 'mor'/'far' og ikke forstås af junior. Her er vi jo igen ved den med barn/hund kun under opsyn, men i en travl hverdag er ordet 'opsyn' måske ofte mere af navn end af gavn, netop fordi man måske nok er i samme lokale som barnet og hunden, men ikke er opmærksom på, hvad der egentlig sker.

 

Under ideelle forhold ville 'mor'/'far' kunne gribe ind, længe inden hunden føler sig presset til at knurre, men svigter man denne opgave (= tillid) for ofte, begynder hunden måske at føle, den er nødt til at klare sig selv. Så betegnelsen tillidsbrud er vel egentlig ikke helt ved siden af i denne situation.

Men jeg tror nu ikke tillidsbruddet er mellem hund og ejer - men mere mellem hund og barn.

[Gæst Leo_the_hood]

Det ser for mig ud til at dette emne i bund og grund er drejet over i en debat om nye og gamle opfattelser af lederskab og dominans, end at det egentligt drejer sig om at knurre af børn.

Bare en observation set fra min side.

[DKWiechert]

Det ser for mig ud til at dette emne i bund og grund er drejet over i en debat om nye og gamle opfattelser af lederskab og dominans, end at det egentligt drejer sig om at knurre af børn.

Bare en observation set fra min side.

 

EFtersom der er en sammenhæng mellem de 2 ting, så er det vel kun en naturlig udvikling.

[Gæst Leo_the_hood]

EFtersom der er en sammenhæng mellem de 2 ting, så er det vel kun en naturlig udvikling.

 

Jeg er usikker på hvordan jeg skal svare på det, for det er jo essenssen af det jeg mente, der er ny og gammel måde at opfatte dominans og lederskab på, jeg ved ikke om du kan se det, men din bemærkning understøtter min påstand.

 

For at interagere på den måde som det påstås, forudsætter det at den flok du ønsker at avancere i består af din egen art, det giver jo ikke mening at avancere i en flok der på bundlinjen ingen fremtid er i. for hunden (og Ulven) er der 4 nøglebegreber.

1. overlevelse

2. føde

3. reproduktion

4. Territorie

Nogle af disse ting er ikke kompatible i en flok bestående af flere arter, som en typisk familie med hund jo er. I flerartgrupper er det tit ejerskabszoner der er kimen til mange konflikter, mange forveksler dominans/lederskab med ejerskabszoner. Jeg vil ikke gå ind i en længere forklaring, men istedet henvise til Freddy Worm, han forklarer det fint i bogen "Hundes og Ulves adfærd"

[Birgitta]

Jeg vil give ret i, at en knurren ofte indikerer, at der er et eller andet der ikke fungerer optimalt, for som sagt: hunden bør ikke komme i en situation hvor knurren er aktuelt.

 

Tillidsbrud? Joh, det kan det også godt ses som, nogle gange. Jeg tror typisk det kan være noget med, at 'mor'/'far' er uopmærksom (taler i mobil/ sludrer med venner/ser tv/laver mad) mens junior kravler/vralter rundt på gulvet nede ved hunden, der prøver at give udtryk for sin utilpashed, men overses/ignoreres af 'mor'/'far' og ikke forstås af junior. Her er vi jo igen ved den med barn/hund kun under opsyn, men i en travl hverdag er ordet 'opsyn' måske ofte mere af navn end af gavn, netop fordi man måske nok er i samme lokale som barnet og hunden, men ikke er opmærksom på, hvad der egentlig sker.

 

Under ideelle forhold ville 'mor'/'far' kunne gribe ind, længe inden hunden føler sig presset til at knurre, men svigter man denne opgave (= tillid) for ofte, begynder hunden måske at føle, den er nødt til at klare sig selv. Så betegnelsen tillidsbrud er vel egentlig ikke helt ved siden af i denne situation.

 

Ja. Selvfølgelig er der masser af situationer, hvor mor og far kan være uopmærksomme. Det er bare ikke nok til at en hund skal begynde at knurre af børnene.

 

Jeg har tre børnebørn. Nu er de 6, 8 og 10 år. Men der var jo engang hvor de var 2, 4 og 6 år. Og af forskellige årsager kom de først ind i vores hjem i DEN alder. DE var ikke vant til hunde, og Silke var heller ikke særlig vant til børn. Selvfølgelig var jeg på dupperne hele tiden og forklarede og forklarede hvad børnene måtte og ikke måtte. Og der var selvfølgelig heller ingen problemer.

Men efterhånden slapper vi mere af, og jeg kan tænke på andre ting, -snakke med min datter og svigersøn osv. Og børn og hund er, -om ikke alene, så dog i højere grad overladt til selv at underholde hinanden.

 

Ikke én eneste gang har Silke knurret af børnene. HVIS de bliver for vilde, -eller hvis ét af børnene kravler hen for at nusse, når Silke tager en tiltrængt slapper, så tager Silke altså kontakt til MIG. Først forsøger hun at fange mit blik, og hvis jeg er optaget, så kommer hun hen til mig og beder mig om at gribe ind. Og det gør jeg selvfølgelig. Som regel er det fordi et af børnene har glemt reglen om ikke at forstyrre når Silke sover..

 

---Jeg kan rigtig godt lide, når Silke selvstændigt forsøger at løse opgaver når noget driller hende. Men lige netop i forhold til børn eller andre mennesker foretrækker jeg altså, at hun henter mig.

[Gæst Leo_the_hood]

Jeg tror ikke der er nogen der er fortaler for at hunde skal knurre af børn,, ej heller at børn skal terrorisere hunde.

Det er jo vores pligt som hundeejer at det hele foregår til alles bedste, og vi skal vel egentlig lære både børn og hunde at omgåes hinanden.

[Gæst Any]

Jeg vil altså aldrig nogensinde acceptere, at min hund knurrer af f.eks. mine børnebørn!!!

 

Derfor ville jeg heller aldrig tillade, at børnebørnene afprøvede Silkes grænser.

 

Jeg HAR magten. Og Silke VED det. Så hvis børnene er "for meget", er for urolige f.eks. så kommer Silke hen til MIG.

 

Jeg synes ærlig talt, at det er tegn på tillidsbrud hvis hunden tyer til knurren frem for at lade ejeren løse problemet.

 

Jeg er nok ikke helt enig og synes det kunne være sjovt hvis du så Jodie og jeg sammen en dag. Jodie er MEGET knyttet til mig og hun hører/mærker mit mindste vink. Hun henvender sig straks til mig hvis hun bliver bange for noget (knallerter f.eks.) eller hvis nogen banker på, for så tjeker jeg jo hvem der kommer.

Jodie er kun på mig, når vi er på træningsbanen. Andre hunde/mennesker interesserer hende ikke for hun vil kun lave ting med mig, fordi vi hygger os rigtig meget og begge synes det er sjovt.

Jodie er en meget 'talende' hund. Hvis man kæler hende, så brummer hun mere eller mindre konstant. Hun har lyde på de fleste ting.

Min dreng er som regel med på træningsbanen og Jodie og han leger ofte sammen. De leger Jodies yndlingsleg (at kaste bold). Min dreng er en meget rolig dreng og han har aldrig overskredet Jodies grænser. Han er o gange faldet hen over Jodie, som i disse situationer end ikke gad flytte sig, men valgte at slikke ham i hovedet.

 

Jeg tror simpelthen ikke på at Jodie har mistillid til mig eller min dreng for den sags skyld. Jodie har ganske enkelt aldrig oplevet noget skidt (udover et katteangreb og en tåbelig lille pige) i hele sit liv.

Jeg vil faktisk vende din argumentation om og sige: Fordi Jodie er en psykisk stærk hund, der tror at verden er fuldstændig sikker at være i, så har hun ingen grund til at bede mig udrede tråde. (Hun har kun gjort det i få situationer, hvor hanhunde er blevet for nærgående. Jodie har aldrig haft behov for min hjælp i forhold til børnene.)

 

Jeg har tænkt og jeg tror simpelthen ikke på at hun knurrer pga. mistillid, usikkerhed, nervøsitet eller børn der overskrider grænser.

 

Jeg tror hun knurrer fordi hun kommunikerer helt åbenlyst og Jodie kommunikerer så tydeligt fordi:

1. Hun er en meget 'talende' hund

2. Hun er helt sikker på at hun selv kan håndtere situationen (selvsikkerhed)

3. Hun er helt sikker på at det er i orden at sige fra (tillid til at vi respekterer hende)

4. Hun føler sig så sikker i sit hjem at hun ikke behøver hente hjælp hos mig, for hun kan bare sige fra overfor børnene og de vil forstå.

5. Alle hjemme hos os har magten. Det er forskelligt hvad vi bestemmer. Vi er fuldstændig ligeværdige.

[Birgitta]

Hvor meget må en hund egentlig knurre af husets børn?

Jodie og min yngste på 5 er jo rigtig glade for hinanden og leger tit sammen, men ofte når Jodie ligger og sover, så kan hun finde på at knurre, hvis f.eks. min dreng ligger sig ved siden af (ikke nødvendigvis røre). Jeg har selvfølgelig fortalt min dreng et utal af gange at han IKKE skal gå hen til hunden når den sover, men i hans leg kan det jo ske at han kommer for tæt på.

Jeg siger intet til Jodie, når det sker, men fortæller min søn at han altså (igen) er kommet for tæt på mens Jodie sover.

 

Nu er Jodie jo en meget talende hund. Hun har enormt megen lyd på alt hvad hun laver. Selv når hun bliver kælet har hun en brummelyd.

Måske er det bare hendes talende facon og hun har da heller aldrig snappet eller bidt ud efter nogen. (Ikke engang da min dreng forleden faldt ned fra sofaen og landede ovenpå den sovende hund). Jeg giver i øvrigt Jodie ret i at min søn er lige lidt rigeligt aktiv i øjeblikket - grrr

 

Hvordan ser det ud mellem jeres børn og hunde?

 

---Du spørger jo selv i første indlæg om hvor meget en hund må knurre af husets børn.

Og der siger jeg, at det må den slet ikke.

 

Selvfølgelig må den "tale". Silke brummer da også, hvis børnene leger ruskeleg eller lignende.

Men jeg synes der er stor forskel på at brumme og at knurre.

 

Det er knurren du spørger om. Og jeg læser det som om at Jody advarer din dreng om at han er for tæt på.

Og det er vist også det, de andre debattører svarer på.

 

---Hvis det helt utænkelige skulle ske, at Silke knurrede advarende af et af mine børnebørn, så ville jeg øjeblikkelig gribe ind og skabe større afstand mellem ALLE børnene og hende. Jeg ville overveje, om Silke var syg eller havde ondt. Og selvfølgelig ville jeg så vise hende at jeg nok skulle passe på hende.

 

Hvis du er sikker på, at Jody kun "snakker" så er der jo ingen problemer.

 

Men jeg har bare haft en hund engang, som påtog sig mere og mere ansvar med hensyn til, hvordan andre mennesker måtte opføre sig:roll:.

[Gæst Any]

Egentlig er det ret spøjst at Jodie ikke har knurret en eneste gang siden jeg skrev indlægget. Måske var der noget helt andet i vejen - At hun havde ondt eller noget...Det skete faktisk kun den ene gang.