Birgitta

nej, jeg synes BESTEMT ikke det er ubehageligt at være uenig! Det er jeg vist heller ikke kendt for? Og jeg ER uenig med dig i, at der findes en slags facit. Det gør der ikke. Hverken i forhold til hundens sundhed eller nogetsomhelst andet, der vedrører levende væsener. Hvordan ville du få svar på, hvad der rent faktisk fremmer hundenes mentale og fysiske sundhed? Tage 100 hunde og teste på? Ikke nok. Tage 100 hunde af hver race og prøve parringer med eller uden hjælp? Heller ikke nok. Tage 100 hunde af hver race fra hvert land? Heller ikke engang nok. Sådan kan man blive ved med at indføre parametre for de grupper, man vil teste, til man til sidst er nødt til at teste hver enkelt hund.. Og ikke engang det er nok fordi der kan være udefrakommende unikke hændelser, der forstyrrer testresultatet. I nogle situationer kan DIN tilgang til parring være den rigtigste. I andre situationer kan en anden tilgang være bedre. Ved at være åbne overfor andres erfaringer, har vi en reel mulighed for at lære noget, der kan komme os til gavn. Om du kommer til at lære noget ved senere at høre om de samme brugeres ulykkelige eller lykkelige erfaringer med tvang under parring, eller om du lærer noget via dine egne ulykkelige eller lykkelige erfaringer, det kan tiden vise.. Måske lærer du ingenting, men holder fast i, at det kun kan være dig, der har ret. Det er også ok. Det gør det bare ikke mere rigtigt for alle andre. Hvis jeg skulle have min tæve parret, så ville jeg gøre det store arbejde med at undersøge hvilken hanhund, der var egnet med hensyn til sundhed, type, om jeg syntes om hannen, udseende og også bosted. Hvis jeg havde fundet den helt rigtige han til min hund og alt var på plads, så ville jeg altså ikke sådan lige opgive, fordi hannen fumlede for meget eller min hund var for urolig. Som andre også er inde på, så kan hundene ikke få erfaring uden..... erfaring. Og i erfaringsprocessen kan alle have brug for tålmodighed, hjælp og en chance til. Men jeg er jo heller ikke rutineret opdrætter. Det kan da godt være, at jeg efter de første 4-5 kuld lader hundene finde ud af at gøre deres egne erfaringer.. Det sjove er jo bare, at forskellige opdrættere gør sig også forskellige erfaringer. Og "forskellige erfaringer" betyder IKKE "rigtige" og "forkerte" erfaringer.

Mon ikke det er som så meget andet omkring hunde og dedikerede ejere.. Vi har forskellige hunde, holdninger, erfaringer og vi er forskellige mennesker.. Behøver det at være sådan, at der kun er EN endegyldig sandhed? Hvorfor kan vi ikke bare udveksle meninger og erfaringer uden krampagtigt at klamre os til at lige netop vores egen mening er meningeN! Den eneste sande i verden. Og at alle andre meninger er opfundet af mere eller mindre debile tosser, der bare ikke har set "lyset". Hvem lærer noget af det?

Jeg ved ikke rigtig, hvor meget naturen skal efterstræbes i forbindelse med parring? Hvis hanner og tæver skulle omgås frit i forbindelse med løbetid, så ville tæven jo være umådelig efterstræbt i hele løbetiden, hvorefter hun på et tidspunkt samarbejder. Og hannerne forsøger gentagne gange, og bliver afvist til hun er klar.. I vores kunstige verden holdes hanner og tæver jo adskilt når tæven er i løbetid, undtagen lige når de skal parre.. Så det er vel naturligt under de omstændigheder, at både han og tæve kan have svært ved at klare parringen selv. Især hvis een eller begge er urefarne.. Så kan jeg altså ikke se noget galt i at holde og berolige begge hundene og hjælpe lidt til. Både for at undgå at de kommer til skade, men da også fordi en parring er jo planlagt med henblik på at opdrætte et kuld hvalpe. Og tæven kommer til tider langvejs fra, for at blive parret med en bestemt han. Lykkes parringen ikke, så kommer der jo ingen hvalpe før mange måneder senere.. Det er nok de færreste, der har tid og råd til at bringe han og tæve sammen fra løbetidens start og til hundene efter flere parringer mister interessen for hinanden.. Men hvis hundene slet ikke vil, tjah, så skal de da heller ikke... Måske skal de så slet ikke have hvalpe med hinanden. Heller ikke ved inseminering. Der kan jo være en skjult grund til at lige netop DEN kombination ikke virker.

---Rafiq blev heldigvis fundet igen i mandags.. Hans passer fra Grækenland, Tania, var kommet til Danmark med Rafiqs kuldbror. Og da der kom et frisk tip om, hvor Rafiq var set, så tog de ud og kaldte på ham... Og så kom han, selvgølgelig! Et par skønne hunde.. Men det har været nogle nervepirrende dage at følge med i.. Som happy ending har ejerne besluttet at beholde Rafiqs bror også. Så de to tætte brødre skal ikke skilles mere.

Det ved jeg ikke, Umulia?? Det var dig selv, der opsatte det scenarie, at det var et VALG for dig om du ville ringe eller ej.. Og da du åbenbart ikke kender til andet end prisen og ikke er interesseret i at købe, hvad er der så ellers at snakke om? Du mener at det er useriøst af dig IKKE at ringe? or What:hmm:?? som jeg skriver, så forstår jeg nok slet ikke, hvad du mener.. Men situationerne ER da teoretiske... Uanset om det er dig, der ikke ringer --eller om du ringer for at tale om at du ikke ønsker en hvalp??

...næ... jeg forstår ikke hvad du mener, Umulia... Hvis en hund eller nogle hvalpe annonceres til salg, så ER det da nødvendigt med en pris i annoncen, ikke? Opdrætter sætter barren efter sit personlige skøn. Om opdrætter af en cockapoo til 16000 er seriøs eller ej, det kan du ikke se ud fra en annonce hvis annoncen ikke oplyser andet end prisen. Om du er seriøs eller ej, når du ikke kontakter sælger, det kommer jo an på, om du overhovedet er interesseret i en af hvalpene fra det kuld. Til den pris. Det er da meget seriøst IKKE at kontakte opdrætter af copooerne, hvis du slet ikke ønsker dig sådan en hvalp.. Og hamrende useriøst at kontakte opdrætter bare for at mokke vedkommende med hensyn til prisen. Uden overhovedet af være interesseret i en hvalp af kuldet..

De må tage debatten før de overhovedet kontakter ejer. Vil de have hunden eller ej? Hvis de vil have den, så må det blive til den pris, som ejer har sat. Sådan er det. Det kan så være, at ejer måske ikke kan få solgt hunden til den pris. Og så bliver prisen måske sat ned.. Det må de bare vente på, hvis prisen er for høj. Det kan også være, at hvis de er indstillet på at betale 2500 og kontakter ejerne og mødes med dem, så vil ejer måske selv sætte prisen ned, hvis de lærer hinanden lidt bedre at kende. Men det er EJER, der sætter prisen.. hvis køber vil sætte prisen ned, så svarer det til at sige til ejer: "Den hund er noet lort, men jeg skal da nok fjerne den for dig og du kan få en tusse for alt de gamle ragelse, der følger med..":evil: ---Eller din søster kan selv købe hunden og blande manden uden om handelen. De ønsker jo begge hunden. Det er kun prisen, de er uenige om. Søster kan give manden den som en tidlig julegave...

I praksis foregår det nok omvendt... Det er opdrætter, der prutter, hvis der kan/skal pruttes.. Altså, der er fra start en pris på hunden. Sikkert sat højt for at udelukke nogle af de mest useriøse købere. og opdrætter kender jo ikke køber. Hvis opdrætter kender køber, -familie fx -så er det nok meget normalt, at prisen er en anden end der annonceres med. Og hvis opdrætter spotter en attraktiv hvalpekøber, så kan prisen også ryge ned.. Der kan være mange forskellige ting, der gør køber attraktiv.. Især for blandingshvalpe drejer det sig mest om at give hvalpene et godt liv. For ambitiøse opdrættere drejer det sig selvfølgelig også om at give hvalpene et godt liv.. Men det drejer sig også om at følge sit afkoms udvikling. Købere, der vil udstille, træne, teste for sygdomme osv, er mere attraktive end købere, der bare ønsker en bedårende hundehvalp og en flink familiehund.. Ved salg af en genbrugshund kan det samme ske: ved salg til fremmede gælder een pris. Og hvis en onkel eller søster melder sig som ny ejer, så falder prisen væk. Eller hvis man synes virkelig godt om en evt. ny ejer og man mener at det vil være det helt rigtige hjem for hunden, så kan prisen også ryge drastisk nedad.. Men det vil altid være opdrætter eller nuværende ejer, der sætter prisen. Begynder man som køber at prutte, så kan det kun tolkes som at man ikke har øje for, hvor vidunderlig hvalpen/hunden er. Og så er man jo naturligvis slet ikke den rigtige køber. Jeg vile aldrig, aldrig turde prutte om prisen. Og heller ikke forvente nedslag i prisen. Ikke engang hvis opdrætter var familie eller en nabo. Men jeg har da fået tilbudt hunde gratis eller til nedsat pris når jeg har "manglet" en hund.. Det er faktisk en af grundene til at det haster for mig at finde en ny hvalp, når jeg en dag mister min Silke..... Jeg kan ikke bære at sige nej til folk, der kommer med deres ganske vidunderlige, elskede hund som de bare ikke kan beholde mere, af en eller anden grund... Eller stå med hullet i hjertet og opdage at en bekendt i nabolaget har fået 10 smukke hvalpe... Alting er meget lettere at sige nej til, når jeg kan fortælle, at min nye hvalp allerede er bestilt, med afhentningsdato.. Pris er så uendeligt ligegyldig for mig når det drejer sig om køb af en hundehvalp.. Også selv om jeg er fattig folkepensionist!

Jeg er i god tid. For jeg VED jo, at jeg skal af med Silke en dag.. Allergihund med gigt og 13 år gammel... Jeg kan ikke forvente en uendelig række år mere sammen med hende... Det bliver det allerhårdeste... Både at miste lige hende. Og at mangle en hund.. Jeg har forsøgt at finde en anden race... Men jeg har for mange "krav" der alligevet snerper hen imod en golden af jagtlinier igen... Ingen andre racer kan erstatte min Silke... Så må der altså nok en pause til... Hvis jeg kan holde det ud.. Jeg ved, at når jeg ingen hund har mere, så bliver jeg tit kontaktet af nogen der har brug for hjælp til pasning eller overtagelse af deres hund... Jeg hjælper gerne med pasning, men leder videre efter min egen nye hundehvalp... Har du overvejet at tage en "passetid"? Der er jo altid nogen, der har brug for omsorgsfuld pasning i en ferie eller under sygdom.. I længere eller kortere tid.. Fordelen er, at den dag du finder/falder over din nye hjerteven, så kan du bare stoppe pasningen og komme videre med dit eget hundeliv.. Det er jo slet ikke til at holde ud, tanken om ikke at få sådan en hund igen... Og man kan jo aldrig vide, måske bliver noget af vores kære firbenede sjælevenner faktisk genfødt for at komme tilbage til os, så må vi være klar.. Sjælen er en underlig størrelse... Den kan genfindes i bidder i nye venner..

http://www.happypaws.dk/Shop/hundelegetoej/plys-og-stof/pels-food-bag-hundelegetoej-tug-e-nuff.aspx

Ramses var godt 4 mdr.. Jeg tror at det også har noget med både balance og selvsikkerhed at gøre.. Han var lige startet med at gå til svømning. Og det er vist godt for begge dele.. Men jeg blev vildt overrasket, for min første bernerhan var da tæt på et år, før han lavede noget, der lignede et forsøg på at lette ben..

Silke har været uden led-tilskud i nogle år på grund af hendes allergi. Der er ikke led-ting i hendes allergifoder. Så hun har fået smertestillende piller og masser af massage og ture i rette længde.... Men nu har jeg fundet et tilskud som hun ser ud til at kunne tåle. Det er chondroitin fra HIKE, som så tilfældigvis er lavet på svinebrusk, som Silke kan tåle hvis der ikke er brusk fra andre dyr i. Hun har kun fået det i få dage, men det ser indtil videre godt ud. Hun går længere ture oftere.. hun bestemmer selv. Og hun har endnu ikke fået knopper eller kløende ører.. Om et par uger vil jeg nok prøve at sætte mængden af smertestillende ned. Jeg siger også: et godt basisfoder, der passer til Aslans andre behov. Og så tilskud ved siden af.. Han er jo en stor hund.. Og måske er der ikke nok led-tilskud i et almindeligt tørfoder, til det er optimalt.. For han skal jo heller ikke spise sig fed, for at få ledtilskud nok..

(Mødt i maveskind et = øm i maveskindet?) Dyrlægen har nok taget fejl. Det sker jo.. Små cyster på æggestokkene gør ikke ondt.. Blev hun ikke ultralydsskannet? Hvordan blev hun egentlig undersøgt? Jeg synes at det er ganske forkasteligt at operere for livmoderbetændelse uden at have helt tydelige tegn på, at det er, hvad der er galt! Nu skal din stakkels hund jo muligvis gennem yderligere undersøgelser og måske operationer... Det er meget, lige efter den første omgang.. Hvor gammel er Celina?

I mangler vist nogle positive oplevelser sammen... Hvornår skal I starte til hvalpemotivation? Det vil hjælpe rigtig meget, hvis I lærer noget om, hvad I kan lege med jeres lille hvalp. Han er jo lige blevet taget fra sine legesyge søskende og fra sin mor, så I skal jo være både legekammerater og kærlige opdragere.. I skal finde på noget, der er sjovere end at bide... Det kan lyde svært, men det er det ikke. For han vil egentlig helst gøre hvad I ønsker. (Sammen med jer. Ikke alene.)............ Hvis han bare forstod hvad I ønskede han skulle gøre... Og det ved I jo knap nok selv... "Turene" skal mest være korte hen til en base hvor I kan slå jer ned og kikke på verden. Eller hen et sted, hvor I kan lave fodersøg eller gemme nogle ting, som han kan finde. Bruge snuden. Ikke hele kroppen. Den bliver brugt nok, når han leger med andre hunde. Har I fundet noget gode kammerater til ham?

Ja... Det er klogest at spørge sit forsikringsselskab... Helst FØR der er sket en skade... Hvis hunden er forsikret via opdrætter, så har du vel navn på forsikringsselskab og policenummer. Så kan du også spørge dem. Jeg mener, at der for nogle år siden var en sag med en hund, der viste sig ikke at være forsikret, fordi den blev feriepasset hos nogle venner... Der var fokus på det dengang, så vilkårene er måske ændret siden da.

Det var synd! I skulle jo have haft nogle gode sommerdage sammen nu... Men du undgik at tage den hårde beslutning om at aflive ham... Det er jo også svært.. Du må prøve at få det hele lidt på afstand. Det har været et langt og barsk forløb.. Tak fordi du tog dig overskud til at fortælle os hvad der er sket.. Du må bare vende tilbage, når du får mere overskud... Og når du har brug for det... Vi er her jo altid..:ae:

De kan, hvis de skal.. Men at satse på at de skal med ud på 10 kilometers løbeture som en del af deres hverdag, det er bare ikke optimalt. Men trådopretter har jo ikke rigtig fortalt hvad de overvejer med hunden... Om det er daglige ture, eller om det er ved en bestemt lejlighed eller to i løbet af året.. Jeg synes at begge dele er galt. Man kan sikkert nok træne dem op til at gå 10 kliometer daglig med de racer, men i hundens tempo. Ikke i et bestemt hurtigt tempo, der er unaturligt for hunden. Det er lige tosset, om hunden tages med på enkelte lange løbeture, som kan overanstrenge den, eller om man træner den op til at løbe så langt jævnligt.

Ork! Han har de fineste øjne på det billede! Hvis du sammenligner med billedet med sand på snuden, så kan du se, hvad jeg mener! Jeg var bange for at hans underste øjenlåg nærmest var for stramme i kanten:lol:. Det er de ikke! Tværtimod! De hænger en lille smule. Det er vist meget normalt for en stor, flot hanhund! .....hvor er han sød på det billede... Han ligner nærmest en hundehvalp.. Slet ikke en stor, voksen hund på 9 år...

Jeg ville ikke bruge en tung, kraftigt bygget hund til at løbe med... Den kan da sikkert trænes op til det.... Men det vil altså slide mere på den end på en lettere hund, der er skabt til løb. Det er svært for mig at forstå hvorfor nogle mennesker absolut vil bruge deres hunde til noget de slet ikke egner sig til. Det er lidt ligesom de der meget unge piger, der frygtelig gerne vil se deres labrador springe så højt som overhovedet muligt... Ja. En lab KAN springe. Og ja, en staff eller en bulldog KAN løbe... Men det er ikke sundt for dem.. Og det kan forkorte deres liv ganske unødvendigt..

Dorte, du må endelig fortælle, hvordan det gik hos dyrlægen...

Ascha, skal der dommerkendelse til for at der kan komme uanmeldt tilsyn i en kennel? Eller i en fødevarevirksomhed? ---måske skal hjem med hunde bare figurere under en anden lovgivning end i dag..

Når du smører med cremer på irritationen, så går jeg ud fra, at det er huden omkring øjnene, der er irriteret... Ikke selve øjnene... Du må alligevel passe på at du ikke gør problemet værre.. Creme omkring øjnene kan meget nemt ende inde i øjnene, hvor det kan genere og smerte ret voldsomt.. Jeg prøvede det på egne øjne en dag.. ... Jeg har kikket på den smukke Walters billeder på din profil.. På nogle af billederne ser det ud som om han kniber øjnene sammen, især på det billede, hvor han har sand på snuden... Og det nederste øjenlåg er bøjet ind mod øjet... Det kan godt være, at det bare lige er noget sand eller andet, der generer ham. Billedet er jo nok taget inden han fik den irriterede hud.. Men det kan altså være, at han har en øjensygdom.. Jeg tænker enten entropion, hvor vipperne vokser ind mod øjet. De irriterer. Og tåreflod og gniden kan slide pelsen i området, så han bliver lidt skoldet på huden.. Og når han så stadig gnider øjet, så bliver det endnu værre... Der er forskellige andre øjenproblemer, der kan være tale om, men det er en dyrlæge, der må finde ud af hvad der skal gøres.. Hvis jeg har ret og der bliver tale om en operation, så lad endelig en øjenspecialist foretage operationen... For der skal ikke ret meget til for at operationen bliver mindre vellykket..... Og walther mister noget af sit bedårende udtryk.... En dygtig øjenkirurg kan rette den lille fejl næsten uden at ændre Walters øjne. Men jeg håber da, at jeg tager fejl.. Uanset hvad, så synes jeg at I skal snakke med dyrlægen. Creme nær øjnene skal ikke være hvadsomhelst. Det kan give meget voldsom irritation..

Ja. Men hvad er meningen med at lave endnu et register, når det gamle endnu ikke har fungeret? En af de største mangler er jo, at det ikke bliver brugt. At hunde ikke bliver registreret. Eller at bortløbne hunde ikke bliver identificeret via registeret.. Det er menneske "fejl" . Ikke registerfejl som sådan. Men der er brug for opdatering af hunderegisteret. Det løser bare ikke problemer skabt af mennesker.. ---enhver dyrlæge burde jo også chekke hundenes chips ved hver konsultation eller mindst en gang om året? Bare for at kontrollere om chippen er hvor den skal være. Jeg ville nok selv overveje at anskaffe en chiplæser hvis min hund var chippet... Det er jo ikke elektronik til mange tusinde kroner... Øremærkning har både fordele og ulemper. Der er også den med at lave chips med GPS. Det er for ringe, at der slet ingen videreudvikling sker af de chips, som fungerer så dårligt.. Jeg ved ikke, om det ville være for risikabelt at dyrlægen også skulle indtaste data om hund og chip til hunderegisteret..... Det kunne jo helt forhindre nogen i at bruge dyrlæge, hvis deres hund er uchippet eller ulovlig.. Men alting koster penge... Er vi der hvor vi skal betale særskilt skat på hunde? Eller skaber det mon ikke bare endnu flere sorte hunde..

Tillykke med det fantastiske resultat! Og med din flinke hund, der har det bedre! I er heldige at I har hinanden! jeg håber at I får en rigtig god ferie nu!

Vi HAR jo allerede det lovpligtige, landsdækkende register, som vi allesammen skal stå i hvis vi vil have hund... Og vi HAR allerede en lov, der siger at vi skal ansvarsforsikre vores hund, så eventuelle skader, hunden laver, bliver registreret og betalt.. Selv om begge dele er landsdækkende og lovpligtige, så er der alligevel hundeejere, der ikke er med i de registre. Så længe gældende lov ikk bliver håndhævet, så duer det ikke at lave flere love, der også skal håndhæves.. Mere kontrol af om hundene er chippede, om de er registrerede og om de er forsikrede.. DET kunne hjælpe på lovlydigheden. ....men der mangler så lige, at det også bliver lovpligtigt at anmelde de skader en hund evt. laver, til forsikringen, så har man jo et ok værktøj, hvis de nuværende registre samkøres, så problemhundeejere kommer til at figurere som det, de er i begge registre.. Men hvem skal så vurdere, hvornår en ejer skal fratages retten til at have hund? Det er så stort et indgreb i en hundeejers liv, så det kun må kunne ske ved retssag og dom. Og med vurderinger fra kompetente hundespecialister..... Jeg ville nok mene, at DKK kunne varetage opgaven med at anbefale kompetente race/hundespecialister, der ville være i stand til at vurdere hund og ejer og rådgive i en retssag. At fratage nogen retten til at holde hund på forhånd, fordi folk nok ikke er egnede, det er pip! Alkoholikere og andre misbrugere kan nogle gange sagtens have hund. Går det galt, så må retten vurdere fra sag til sag. At nogen i en bestemt befolkningsgruppe ikke magter ansvaret med at have hund, må aldrig føre til at ingen af de mennesker må have hund. Det er såmænd slet ikke så meget, loven skal ændres..... Den skal bare håndhæves..