Birgitta

Jeg læser det som at man skal sætte god tid af til hvalpen. Ligesom når man får barn: lad alt andet sejle. Og brug al til til at tune ind på barnet/hunden. Det er godtnok mange år siden at jeg har haft hvalp. Men jeg håber at når tiden kommer, så vil jeg igen bruge al min tid på min hvalp. Jeg vil IkKE holde hende hjemme i de første uger. Vi kommer ud i nærområdet fra dag 1. Nye venner fra dag 1. Nye sjove oplevelser ude i verden fra dag1. Nye sjove lege. Jeg glæder mig til at vise min nye hvalp hele den spændende verden engang.. I hvalpens tempo! Silke havde forbavsende meget mod på at undersøge alt ude i den store verden.. En ny hvalp vil måske hellere gøre holdt ved den nærmeste bænk hver gang vi går ud.. For der skal ikke ske noget hele tiden, -- hvis hvalpen sover eller hviler, så gør jeg det samme. Hvis hun er vågen og kontakter mig, så er jeg der for hende. Der er ikke noget, jeg hellere vil. Om vi hviler på en bænk på engen eller hjemme i sofaen, det betyder ikke så meget. Vi tager vand, mad og måske lidt legetøj og et tæppe med. Så kan vi klare os i mange timer hvis vi får lyst til det. Eller vi går hjem efter 10 minutter, hvis DET virker rarest. Det vigtigste er, at vi har hinanden. Og at vi lærer hinanden at kende. For en hvalp, der lige er blevet fjernet fra sin mor og sine søskende, er det da ligegyldigt om dens nye liv begynder inde i en ny bolig med en ny have med nye ting, dufte, lyde... Eller om det nye liv begynder ude på en grøn eng, med nye ting, dufte og lyde.. Det er lige voldsomt. Mor er væk. Kuldsøskende er væk. Opdrætter er væk. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Men jeg KAN erstatte det tabte med noget, der er bedre: Masser af kærlighed for resten af livet. Og nogen at følges med i det nye liv. Jo... Jeg glæder mig... Selv om jeg jo ved, at det vil være en verden uden Silke... Glæden vil udspringe af mit livs største sorg... Men hver tanke om livet og glæden med min nye hvalp engang, gør tanken om at miste Silke mindre ubærlig... ---faktisk vil et smertefuldt tab jo være noget både hvalpen og jeg lige har oplevet når hun kommer hertil... Det kan give en god start for et langt venskab..

Jeg føler mig ikke personligt ramt. Slet ikke. Jeg tager meget mere hensyn end jeg bliver tillagt. Men jeg ser også hvem der er problemer med. Uden at fare op af den grund. Det er et begrænset område, jeg færdes i. Og tager så de forholdsregler, som alle må tage, hvis de ønsker at færdes i en verden, hvor de fleste mennesker bryder love og regler. På et eller andet område. Sådan ER verden nu engang. Man opnår ikke noget ved helligt at stille sig op og kræve at alle mennesker SKAL følge nogle bestemte regler. Det gør kun konflikterne værre. Man kunne f.eks lave kampagner on hvad man skal gøre, hvis man kommer i situationer, hvor andre IKKE viser hensyn. Konflikter fører ikke til noget. Panikken opstår tit fordi folk ikke ved, hvad de skal gøre.

Nok ikke mod "enhver målgruppe" . Men mod en eller flere målgrupper. At lave små selvretfærdige billeder - og sikkert videoer- med frelste enige skuespillere er ikke måden at nå dem, der ikke viser hensyn. Der skal laves kampagner MED de hundeejere, man ønsker at nå. Ikke imod! Det fører ikke til noget. Jeg har kun set billederne, ikke videoerne... Det i sig selv siger noget om, hvad kampagnen signalerer.

Hvad mener du? Har du kik på en kampagne med alkoholikere og rollatorfolk eller småbørnsmødre som hovedpersoner? :hmm:

Kender I noget til, hvor tæven kommer fra? Hvilket liv? Hendes adfærd lyder jo som om hun behandler din hvalp som sin egen hvalp.. Ved I, hvornår tæven har været i løbetid sidst? Eller om hun har haft hvalpe på et tidspunkt? --- hun vil sikkert kunne hjælpe dig med at undervise din hvalp i renlighed: sørg for at de kommer ud i haven sammen hver gang I er på besøg, så hvalpen oplever, hvor voksne hunde går på toilettet.. Tæver kan også være voldomme, irritable og næsten aggressive overfor hvalpe.. Det er jo meningen at hvalpe skal hjemmefra på et tidspunkt. Så den der "forelskelse" som I har oplevet med jeres fars tæve kan godt skyldes hormoner hvis tæven har været i løbetid en måneds tid inden hun kom til din far.. Så er hun måske falsk gravid.

Så længe den slags kampagner bliver lavet for (og af) de mennesker, der allerede følger reglerne, så vil de ingen virkning have. De mennesker siger jo, "jammen det gør vi allerede..". Vi andre, der skønner, at der er forskel på hunde, og på mennesker, og på omgivelser, vi siger stadig at det kommer an på omstændighederne om hunden skal gå fri. Og så er der den 3. gruppe, der er den egentlige pestilens, -der giver fanden i andre mennesker og andre hunde... Hvem tror egentlig på, at denne kampagne vil virke på dem..? Billeder af trendy unge kvinder med racehunde som ville kunne vinde pokaler både til eksteriør og lydighed? Hvorfor i alverden laver man en kampagne til den gruppe mennesker? Det giver kun yderligere konflikt. Den kampagne kan kun bruges af "de trendy" til at slå alle andre oven i hovedet med. -Og af pestilenserne til at sige "fuck up" endnu en gang. Lav en kampagne målrettet de hunde og de ejere, der er problemer med.

Det er vel især nye hundeejere, der kan have glæde af den kampagne... Gamle hundeejere vil enten allerede følge reglere, eller de vil blive pissesure eller ligeglade fordi reglerne ikke gælder for dem. Men familien/de unge mennesker, der overvejer deres første hund, de vil nok lære noget ved de regler.. MÅske. Men det er også især dem, kampagnen henvender sig til, underligt nok.. De optrædende er allesammen yngre, slanke menesker der mest ligner typiske moderne hundetrænere.. Kampagnen ville nå længere, hvis man lavede billeder og videoer med rockertyper, alkoholikere, gamle mennesker og flerbørnsmødre med barnevogn.. Hvis en kampagne skal vinde genklang, så skal materialet afspejle de mennesker, den er tiltænkt..

Helkropsmassage og podicure kan heldigvis gives døgnet rundt. Når man gør det selv. Der skal ikke bestilles tid eller beregnes transporttid.. Jeg har selv brug for at bruge tid fornuftigt sammen med Silke, nu da vi ikke kan gå meget lange ture. Og heller ikke kan træne ret meget.. Når nogle aktiviteter bliver for meget, så er det kun et savn, hvis man ikke kan erstatte de gamle aktiviteter med nye...

Louise, du må prøve på at være hans klippe, når han skal til dyrlæge og bedøves igen. Fortæl ham, (og dig selv) at det er nødvendigt. At det bare skal overstås. Han har i hvert fald ikke brug for at mærke, hvor meget du hader det! Han stoler på dig. Så vær rolig og beslutsom. Så hjælper du ham bedst muligt. Og ros ham (selvfølgelig) hele tiden.. Netop fordi du elsker ham så højt, så kan du sætte dine egne følelser til side for ham.. Massage er SÅ godt og beroligende.. For jer begge to.

Silke er lige fyldt 13. Og hun har haft gigt i nogle år. Og lidt grå stær det sidste år. Og så er der lige det med ørerne, der heller ikke virker så godt mere... Gigten er sådan set det eneste, jeg kan gøre noget ved.. Hun får helkropsmassage og podicure hver morgen. Jeg har indtryk af at det hjælper hende. Hun får løsnet de muskler, hun spænder , fordi der er gigt i forbenene.. Man aflaster jo med hele resten af kroppen, hvis noget gør ondt.. Podicuren foregår i sofaen, med alle fire ben i vejret.. Og så får hver pote massage med en stor klat kopatsalve. Hver negl bliver masseret, og hvis noget stritter eller en negl er for lang, så bliver den klippet og måske slebet efter behov.. Lidt "manipulation" af den stive albue kan jeg også få lov til.. Jeg satser på, at Silke bliver 16 år, så hendes skrog skulle meget gerne fungere lidt endnu..

Hvordan går det, Louisen? Har du fået snakket med dyrlægen?

Jeg synes at det er meget, der har været forsøgt på et halvt år.. Både chipkastration, ny træningsform, 2 grundige dyrlægeundersøgelser.. Og du skriver selv som mulighed, at han ingen tillid har til dig... Var det min hund, ville jeg starte der. Tillid er væsentlig, uanset om problemet er fysisk eller psykisk. Ny træning sammen med andre hunde er nok ikke sagen lige nu. Heller ikke konfrontation med de ting, han reagerer så voldsomt på. det er JERES forhold, der skal rettes op på. Først med tryghed og ro. Gode rutiner og hyggelige ting, som han kan lide at lave sammen med dig, hvor du ved at der ikke opstår problemer. Hvad lavede I to sammen, inden det hele gik amok? Tillid gælder begge veje.. Han skal have opbygget tilliden til dig. Og omvendt..

Godt at påsken er ved at være slut. Det er lidt af et mareridt at stå med en syg hund uden at kunne få fat i dyrlægen, også sådan bare lige for en snak... En dyrlægevagt duer ikke rigtig i det tilfælde.. Ja. Der findes jo anden medicin. Han har nok fået den med mest garanti for hurtig virkning. Så du ikke skulle stå i en uoverskuelig situation i påskedagene.. Det kan være at han skal over på den medicin, som Siri har nævnt. Dyrlægen har nok erfaringer, der gør at han har valgt anderledes fra start. Surt! At du ikke kan gå nogen steder.... Men det er ikke anderledes end at have sygt barn.. Man overlever. Og kommer videre.. :ae: Du skal bare lige klare dig til i morgen..

--- Når jeg læser din beskrivelse, Kim Andersen, -så kommer jeg til at tænke på, hvor godt du kender din hund? Du fortæller hvad hun gør, som du synes er uacceptabelt, men ikke hvorfor hun gør det? Har du slet ingen ide om det? En hundepsykolog er jo ikke sådan en psykolog, der kommer og reparerer hunden. Det er mere en rådgivning i, hvordan du lærer din hund at kende, så du forstår hendes opførsel. OG først når du forstår hvorfor hunden gør som hun gør, kan du overveje om der er noget du kan gøre for at hun skal få det bedre. Mit bud ville enten være, at hun har smerter. Dyrlæge. Eller at hun er blevet forsømt efter den episode med søsterens hund. At hun er småtrist og savner opmærksomhed og ros og samhørighed.. Prøv at sætte noget tid af til hende hver dag, hvor I går tur sammen og laver alle de ting, hun kan lide.. Hvad kan hun lide at lave sammen med dig, når I går tur? Hvis hun har tillid til dig, så vil hun også rette sig efter hvad du ønsker af hende. Men tilliden skal være gensidig. Og det bliver den kun, hvis I laver ting sammen, hvor I lærer at stole på hinanden. Jeg har det ikke så godt med, at man anskaffer en hvalp, som har en sjov og skøn --og charmerende-- hvalpeadfærd, men når hvalpen bliver voksen og får besværlige problemer der ikke er særlig charmerende, så afliver man den, frem for at hjælpe den med at leve som en voksen hund i familien.

Der er jo sket en rivende udvikling indenfor hundetræning de sidste 10-20 år... Jeg synes at du skulle sætte dig ind i hvordan f.eks klikkertræningen fungerer, så du kan bruge den og vejlede dine elever hvis de ønsker at lære det. Måske lærer du andre nye ting, mens du udforsker klikkerens muligheder. Mange års erfaring er godt, men slet ikke nok indenfor hundetræning. Fornyelse er nødvendig. Du kan ikke LÆRE dine elever erfaring.. Men du kan lære dem om de nye teknikker og baggrunden for at de virker. Hvis du får en yngre hjælper, der har lyst og erfaring med hundetræning, så kan det næsten ikke undgås, at I vil have forskellige syn på træningen... Det kan være godt, hvis DU har lyst til at udvikle dig, og ikke kun søger en hjælper, som du kan forme efter dine erfaringer.. Det er muligt, at jeg tager helt fejl. Og at du med stor interesse har fulgt med i alle de spændende ting, der er sket i hundeverdenen.... Og også bruger dem... Jeg har bare oplevet med erfarne trænere, der er helt stivnede i deres erfaring.

Det er også min oplevelse med Silke. Det generer hende ikke. Og hvis jeg laver en høj nok lys lyd, så reagerer hun straks ved at vende sig mod mig. Og så forstår hun kombinationen af nedsat lyd og tegn. Heller ikke hendes svækkede syn ser ud til at bekymre hende. Hun er lidt mat i øjnene nu, og dyrlægen sagde for snart 2 år siden at hun havde begyndende grå stær.. Jeg har først selv kunnet se det, det sidste halve år. Men jeg ved, at når jeg kaster bold til hende, så skal hun stå med front direkte mod mig. Og jeg skal stå ud for hendes venstre side. Så kan jeg kaste bolden roligt hen mod hende, og så griber hun den næsten altid.. Og er Megastolt! Hun kan sagtens finde bolden, hvis den ryger ud i højt græs eller i et hul.. Vi skal altså lige huske på, at hverken synet eller hørelsen -eller følesansen- er den vigtigste sans for en hund. Det er lugtesansen.. Den er både ekstremt nyttig, og kilde til alverdens fryd og fornøjelser for hunden. DEN vil være svær at undvære. Jeg har heller aldrig hørt om hunde, der har mistet den på grund af alder. Jeg tror at det bedste vi kan gøre for vores gamle hunde med svækket syn og/eller hørelse, det er at forstærke brugen af lugtesansen...

Tak for opdateringen.. Så må vi bare krydse fingre og håbe på det bedste... Det er jo en hård omgang... Jeg håber at I får lidt fred i nat..... Og så får vi se, hvordan det går i morgen... Hvor hurtigt skulle medicinen virke? Har han haft anfald efter han startede på den? Og har han haft nogen bivirkninger? Jah... Forsikring er altså VIRKELIG en god opfindelse.. Uanset om man slås med allergi eller epilepsi. Eller andre plagsomme sygdomme..

Nårh... Det er nok aldersbetinget... Min Silke på 13 år hører efterhånden også dårligt. Til at begynde med troede jeg at det var en "selektiv hørelse" som man også finder hos ældre hunde, der ved alt hvad de må og ikke må... Men efterhånden er det tydeligt, at kalder jeg normalt, så hører hun det ikke. Men laver jeg en høj lyd, så vender hun sig øjeblikkeligt.. Og så klarer vi os med et mix af tegn og lydsprog.. Synet er heller ikke knivskarpt mere..... --Lidt grå stær.. Heldigvis er hun god til at gætte. For hun ved jo alt. Men Silke har haft en masse øreinfektioner i sit lange allergi-liv.. Det har nok været med til at slide på hørelsen... Jeg synes da, at du skal få undersøgt Gretas ører. Det kan jo være, at der bare er for meget ørevoks, eller at der er væske nede ved trommehinden eller en infektion i mellemøret eller hvad ved jeg? Der er ting nok, der kan hæmme hørelsen...

Symptomer fra f.eks græspollenallergi kan jo opstå året rundt, hvis hunden på grund af allergien også reagerer på f.eks. hvede og soya i foderet. Du må bare være forsigtig med maden... Men man bliver nemt overmodig, når det er gået godt i lang tid. Det kender jeg fra Silke..

størrelsen på hver enkelt knold kan være normal... Men så må der være færre af dem... For lort i tør form må jo nødvendigvis fylde mindre end lort i opblødt form. Fuldstændig som tørt tørfoder fylder mindre end opblødt foder. Resultatet kan blive det samme: for få hårde klumper får ikke tømt analkirtlerne tit nok.. ang. allergien, så kunne det godt tyde på atopisk allergi, altså luftbåren allergier. Og de symptomer, hun får med kløe, kan være krydsreaktioner fra det, hun spiser. Det er ikke noget, der er undersøgt så meget for hunde, men for mennesker ved man at hvis man har græspollenallergi, så kan man få krydsreaktioner hvis man spiser hvede og andre kornarter, og bælgfrugter, som f.eks soya.. Men også ærter og bønner og jordnødder kan give reaktioner. Gulerødder er ok! Der er ikke meget at finde på nettet om dyreproteiner som krydsreaktion, altså hvad der kunne være årsagen til f.eks. en reaktion, når man spiser kylling. Men hvis en hund har støv/lagermideallergi, så tror jeg at den kan få samme reaktion ved at spise proteiner, der ligner. Silke kunne tidligt i hendes allergi ikke tåle fisk. Senere var det også kylling, hun fik kløe af, og nu er det stort set alle dyreproteiner. Undtagen gris, som hun stadig tåler fint, heldigvis.. Men ligesom hos mennesker, så er krydsreaktionerne forskellige fra individ til individ. Når man kender årsagen til allergien, så kan man gætte sig til eller slå op, hvilke fødevarer, der måske kan komme reaktion på, hvis man spiser dem. En ting, der er træls ved en krydsreaktion er, at nogle gange opstår symptomerne først flere uger efter man har spist fødevaren. Så det kan være rigtig svært at finde årsagen til kløen.. --- du har nok ikke mod på den store allergiudredning, selv om det måske kunne gøre det hele nemmere.. Men du kunne "lade som om" at der er tale om græspollenallergi og støv-lagermideallergi. Undgå al korn og alle bælgfrugter. Og hold øje med, om der kommer ekstra kløe i forbindelse med årstiden for græspollen om 1-2 måneder.. Måske skal der lidt antihistamin til, til den tid.. Støvmiderne kan du nedsætte antallet af, ved at have et varmt og tørt indeklima. Og ved at lufte ud. Ekstra meget, når det er koldt ude og varmt inde, altså om aftenen. En fugtmåler kan være god at have stående. Fugtigheden skal være under 40% hele tiden.. Vi er tit nede på 20-25%. Der går lidt sport i det.. Lagermider er der heldigvis mange foderproducenter, der er opmærksomme på efterhånden. Men et rigtig allergifoder med en sammensætning, der gavner den udsatte hud uden at der er tilsat risikable ingredienser, kan også gøre meget.. Der findes rigtig meget på Nettet om krydsreaktioner forårsaget af atopiske allergier.. Der er kommet så mange nye sider siden jeg sidst kikkede, så jeg slet ikke har kikket på det hele.. Men prøv selv at google på krydsreaktion fødevarer. Der er stadig mest brugbart til mennesker. Men det kan bruges til hunde også.

---Alting med måde... både hård afføring og mylderbæ kan give problemer med analkirtler... Afføringen skal helst være fast, som... øh... ler til at modellere af:oops:.. --De små hårde knolde fylder jo ikke så meget i tarmen. Så de kan heller ikke massere analkirtlerne godt nok..

Hvad sker der, når hun spiser f.eks. kylling? Får hun dårlig mave eller får hun kløe og knopper eller sådan noget?

Jeg har jo selv en gammel hund nu. Silke er 13 år. Men hun kan stadig gå 5-6 km daglig, trods lidt gigt. Så hun klarer sig med grundigt opblødt foder og lidt rå gulerod. Hun render egentlig også meget rundt herhjemme... Når jeg render rundt. Når jeg sidder i sofaen, så sover hun... Jeg er jo hjemme hele tiden, næsten... Motion er jo ikke KUN længden på turene.. Det er også hvor meget man rører sig hjemme. Og med alderen sover mange hunde nok mere i løbet af dagen.. Gulerødder er osse gode kogte. Det var mere allergien, jeg tænkte på. Visse pollenallergier kan gøre, at der kommer en reaktion på gulerødder. Og der er større risiko for at der optages nogle proteiner fra gulerødderne hvis de er kogt.. Men fibrene skal nok gøre deres arbejde i tarmene selv om de er kogt.. Hvad er det, hun er allergisk overfor?

...Hvis det er allergitørfoder, hun får, så kan det i hvert fald hjælpe hvis hun får det opblødt i masser af varmt vand.. Og ellers er det godt med fibre. Hvis hun kan tåle gulerødder, så er det glimrende fibre til en træg mave. De går næsten ufordøjede igennem, uanset om de er i stykker eller revne. Olie er også godt, men hold dig fra olier fra ting hun ikke kan tåle.. Hvis hun ikke tåler fisk, så er fiskeolie ikke en god ide. Selv om olie er fedtstof og det er proteinerne der giver allergier, så vil der altid være en lille smule fiskeproteiner i en fiskeolie... Har hun allergi overfor bestemte pollen, så kan der være visse vegetabilske olier, hun ikke kan tåle. Men hvis der er en bestemt olie eller et fedtstof som hun godt kan tåle, så giv lidt mere af det. Hørfrø, HUSK og lignende pulvere kan give problemer hvis hun har støvmideallergi.. Bedste middel mod forstoppelse er: Mere motion...

WinWiz, Trådopretter har levet adskilt fra kone og barn på grund af hundeallergi i 2 år ud af barnets 2.5 årige liv... Og levet sammen med sin kone i yderligere 2 år, trods allergi.. Det er ikke et spørgsmål om forelskelse eller ej. Det er et spørgsmål om at være ansvarlige forældre..... Om vi ser vores hunde igen, kommer an på hvad vi tror. Ligesom nogen tror at de ser Jesus eller Buddha eller hvem ved jeg.. så er der altså også nogen der tror at de vil se deres hunde igen.. Og nogen der tror noget andet. Jeg tror på at vi selv vælger hvad vi vil tro på. At alle kan have ret. Ingen tro er den eneste ufejlbarlige Sandhed. Heller ikke ateismen eller andet sjovt. Så jeg hælder til Bruce Moens teorier, som giver plads til at alle kan vælge deres egen tro. Og have ret.. Jeg vælger hundene på regnbuemarken..