Ulla H

Jeg ser det sådan, at nogle af disse hovsa-hvalpekøberer kunne være blevet gode hundeejere, hvis de havde rådført sig med nogle, der kendte branchen. Desværre er det jo mest 1 stegangkøbere og især yngre mennesker, der ikke har kendskab til netop hundehandel, der oplever dette.. Og min undren går da også på, om de køber hus, bil osv på samme måde, uden rådgivning. Jeg ser også modne folk, der falder i, de har intet undersøgt mht hundehandel og har aldrig læst diverse artikler om importhvalpe, der aflives ved grænserne på grund af ulovlig indførsel. Eller om hvalpefabrikker. Og selvfølgelig bliver de chokkerede efterfølgende og kede af det. Når det går op for dem, at de har støttet noget ikke dyrevenlig avl. De har jo bare ønsket om en hvalp, en kammerat, de har drømt om. Tænker på vore lange tråd med lille Thor. Og hans broder. Og selvfølgelig er min sympati hos avlsdyrene og deres velvære..

Du skal tænke på hvalpeudvikling. De fleste er 5 uger før de får rimelig styr på benene og kan bevæge sig i en vis fart. Altså har din hvalp kunne komme rundt i 5 uger. Hvis den boede med andre hunde og især søskende ville de bruge al vågen tid på at kropstræne bevægelser, opbygge muskler og det foregår med en form for kampsport. Angreb, fangeleg og forsvar. Hvalpe er genetisk kodede til at bruge deres krop og desværre er det ofte ikke på en måde, som ejeren synes om. Din hvalp har kun jer mennesker at bruge til dette. Hvis der er andre hunde i hjemmet, der gider lege dette, så foretrækker de det. Din hvalp er slet ikke gammel nok til at indse, at du ikke der dens træningspartner, og voldsom fysisk og pzykisk afvisning er roden til, at den gearer mere op. Køb noget den kan sloges med og kan kastes . Og ikke noget den kan æde sig syg i. Altså splitte ad og æde. Din hvalp er helt normal og hvis du kan finde en jævnaldrende i samme størrelse, så vil de kunne lege disse lege sammen. I øvrigt er det helt normalt, at hvalpe ved aftenstid lige skal lege vilddyr i et kvarters tid, inden de falder ned..

Til Hopsa. det er da trist for denne nye hundeejer at skulle opleve dette. Og dyre lærepenge. Men selvfølgelig intet imod , hvad hvalpene og produktionshundene må gennemgå. Hele min barndom og ungdom og til vel 15 år siden , havde vi på Amager, vist Dragør en kennel, hundehandler, der frejdigt kunne fremtrylle alle racer og mixhunde i alle aldre. Han/hun var ofte omtalt i medierne på grund af salg af syge dyr, men alligevel overlevede de i vel 50 år som storleverandør til storkøbenhavnsområdet. Under forskelligt ejerskab, men vist altid inden for samme familie. Og nogle nybegyndere i hunde synes nok at et sted med 5 + xx racer da må være rigtig professionelle , på den gode måde.

Men jeg synes det må være trist, når denne leonberger nu er så tilpas tilbagelænet og bare gerne vil snakke, at alle hundeejere ikke kan komme hurtig nok forbi. Vi havde for år tilbage også en leonbergertæve her i området, en herlig stabil stor vovse, og den gav aldrig anledning til problemer. Det må være trist at have en sød hund, alle viger væk fra. Ejeren sagde den havde én hundekammerat, der boede på samme vej. Jeg har det samme med de meget små racer, der flaner helt ud, når de skal forbi mine. Og så har jeg temmelige negative oplevelser med masser af schæferhunde.

I går på vej hjemad med hundene ser jeg een komme med meget stor hund mod mig. Kan ikke genkende den og råber mine egne ind i snor. Troede egentlig, først det var vor lokale hofawart, men ser så den har sort maske. Vovsen er i snor. Vi mødes og taler sammen .Hun spørger, om den må hilse og jeg siger helst ikke ,for hvis én af mine bliver bange(de gamle), eller bare ikke vil den (min Nana hader fremmede tæver, hvis de kommer tæt på), så er de svære at holde for mig. Hunden var en leonberger på netop 2 år og yderst rolig. Ejer sagde at alle hun mødte bare trak deres hunde forbi i en stor fart. Ok, jeg har personligt også dårlige erfaringer med hunde af visse racer, men denne ejer følte virkelig, at hendes rolige kæmpe var et monster. Desværre turde jeg ikke slippe Snoopy ,for han var nok galoperet ind over bondens mark, og det er ulovligt der. Og hvis denne kæmpe var så afslappet, at den synes den skulle hilse på Nana, var hun nok gået i selvforsvar, hvis hun følte sig tirret..

Jeg har hentet 3 dyr derude gennem årene. 2 katte og en amazongøje. Gøjen lever endnu . Han er fra 1970 og var 38 år ,da jeg overtog ham. Min nu gamle veninde er frivillig derude og dine meninger om, at de skulle være så medieliderlige stemmer ikke med hendes opfattelse af dagligdagen derude. Hun er pensionist, har en stor uddannelse, men plejer katte selvom økonomi er hendes speciale. Hendes fornemmelse er da , at de benytter de muligheder for dyrehjælp, som lovning giver dem.

Jeg kunne desværre ikke finde den kanal 3 ,så så ikke udsendelsen. Men har jævnlig gennem mange år lige besøgt Dyreværnet. Jeg er meget positiv overrasket over de nu gode staldforhold derude. Det mest kritisable gennem årene har nok været , at der har været meget uro i ledelsen og for ofte skift af denne,. Sikkert alle med gode ambitioner. Nuværende leder er jo også ret ny, og skal både lede arbejdet og skaffe penge og finde sine ben i dette.. Men at kritiserer deres arbejde og intentioner om dyreredning, synes jeg er lidt groft. Føler også det er en nedvurdering af de frivillige, der kommer og gør kattebakker , bure, skåle og så videre rene. Det er da ikke noget luxusjob, og helt uden løn.

Når man lige falder for en hund!!!! Da jeg adopterede min græske Nana, var det egentlig hendes mor ,jeg faldt for, altså hendes skæbne. Og beskrivelsen af hende, da hun kom til en ung norsk kvinde på Chios. Jeg synes rigtig godt om vizla/pointertypen og læste om denne jagthund ,der pga trafikskade og nu handicappet var smidt drægtig på gaden. Og der havde et nyfødt kuld i dec. måned. Jeg har beskrevet Tøsens liv i en tråd ,med skæbner eller hvad den hedder.??? Tøsen havde mit hjerte, men hendes handicap passede ikke med mine i forvejen hunde, der var unge og krævede meget motion. Og GH fortalte, at hvis hendes plejemor kom til at hænge på hende, så havde hun et kærligt trygt hjem til sine dages ende. Så jeg tænkte, at så kan jeg tage en af hvalpene. Jo hurtigere adoption jo hurtigere ville Tøsen komme under behandling. ingen vidste hvad hun fejlede ,foruden sin spængte skuldermuskel, de græske dyrlæger opdagede det ikke, men et par måneder efter ankomst havde hun en voldsom livmoderinfektion, der nok stammede fra fødslen. Så blev hun reddet for 2 den gang, og 3 de gang var så cancer. Hun blev GH en meget dyr hund. Tøsen blev aflivet sidste novenber,nok 12-13-14 år gammel og ejer siger stadig. Jeg får aldrig sådan en hund igen. Så Tøsen var født under en lykkestjerne og jeg tænker tit på hende, når jeg ser på Nana.

For mig er spaniel nogle af de værste at lære at gå pænt i snor. Jeg træner meget gå pænt med unghundene , for når alle 6 hunde er med, så glemmer de ofte det lærte. Også de gamle.- Hvis een verbalt korrrigeres pga træk, sker det , hvis den gentager det, jeg smider snoren og så er den hurtigt 3 meter foran , for jeg er stoppet. Hvilket giver en skideballe og en på plads, så jeg kan få snoren samlet op..

Jeg stemmer i. Du skal tage den lejlighed, du mener, at du bedst kan indrette, så den passer dig. Hunden er ligeglad, bare du kan holde dig glad .Hunden ønsker nok kun nærhed og det er vist??? kun ældre /gamle hunde, der kan finde på at sove i et andet rum, end hvor ejer opholder sig. Sådan opfatter jeg det med alle mine.

Min nu afdøde machohanhund kunne stå og brumme vredt ved lugten fra urin/afføring fra en af de hanhund , han virkelig ikke kunne lide.

Jeg synes, der er en ide i, at folk bør have lidt penge til hundehold .Da jeg netop kom på HF, skrev en yngre kvinde en tråd vedr. sine forventninger til den lille hvalp, hun ventede. Den ankom og under 14 dage efter, havde hun tabt den eller den var sprunget ud af hendes arme, med et brækket ben til følge. Dyrlægevurdering, omkring 10.000 kr., så hvalpen måtte aflives. Det gjorde da et indtryk på mig, jeg havde netop græske små plejehvalpe herhjemme. Samtidig skete der et uheld med en 3 mdr´s hvalp, jeg havde solgt og også benbrud her. Hvalpen blev behandlet. Jeg betaler ikke for akuthunde jeg har overtaget, da de ofte har vist sig på tidspunkter, hvor jeg egentlig ikke har haft behov for ny hund. Heller ikke, hvis der er stambog, for hvad gavn har jeg af den , hvis hunden i mine øjne er uegnet til avl. Hvad de fleste genbrugshunde nok er. Og det ved man jo først efter en del tid. Som Umulia skriver, er de fleste akuthunde belastede med ting, der gør genopretning til et stort tidskrævende program. De mangler pels, tandpleje og som regel vaccinationer. Hvis jeg finder en god ejer til en sådan hund, tager jeg intet for den. Men de gange, jeg har fundet en græsk , jeg gerne ville hjælpe, så betaler jeg selvfølgelig, hvad det koster at få den til DK. En af mine bekendte har en genbrugshund, hun fik gennem den blå avis, en Jack russeltæve, der var over 9 år og skulle væk gratis. Hun ringede på annoncen for at forklare hvor farligt dette var for hundens fremtid. Ejerne kendte intet til hundehandlere og synes bare hunden var for rask til aflivning, Hun har hunden endnu. For mig er det meget svært at sætte en pris på dyr . Og mht stambog eller ej, det koster det samme at holde dem i form både økonomisk og tidsmæssig.,

Jeg synes det beskrevne passer på masser af racer. Machohanner findes vel i alle racer og mixhunde.

Jeg har også været plejemor for hvalpe fra DFAS.`(Danish Friend of Animal). Det køres af en dyrlæge, Kristina fra Frederikssund.

Kunne I ikke forespørge, om græske hunde har nogle ledige plejefamilier. Men de mangler jo ofte også godkendte familier.????

Jeg kommer søndag med Freddy, cockerspaniel.

Jeg tror, det kan være pga, at han ved flere uheld er blevet trådt eller sparket på. Med mange små hunde kan det nok ikke undgås, at dem der er ved ens ben, kan risikere at få et ben på sig. Min datter overtog engang 2 katte fra internat. Jeg tror de bevidst var blevet sparket, da de af stress havde renlighedsproblemer. Og især min datters kæreste var de ræd for. Så især her i start var opmærksom på ikke at rejse dig for hurtigt, giv ligesom et tegn han kan lære, evt et ord. Når du kalder ham til dig skal du have noget lækkert (evt små kogte kyllingestykker) parat til belønning, når han kommer. Hvis han f.eks i haven bare glor på dig, når du kalder, så start med at kaste det forsigtigt mod ham. Lær ham stille og roligt , at kontakt og at komme giver bonus i form af ros og godbid. En 2års hund falder ikke helt til på få uger, det tager tid.

Hej Ninjamor. Tak, for mig lyd det meget hundeagtigt. Og hunde har jo utroligt mange lyde, alt efter situationen. Alle mine gøer forskelligt, både hvis de hilser på en elsket person og ophidses af glæde, og når en fremmed hund kommer gennem vejen og bare skal fise af. Selv nabokonen kan hører forskel. Og så er der raceforskelle, nok efter størrelse og bygning af hovedet.

Jeg har jo også en tyndhåret vovse i den størrelse. Jeg bruger en såkaldt massagebørste, der er med bløde gummidutter, som Beaglepack beskriver. Den er fantastisk og kan slet ikke gøre ondt på hunden. Og så kostede den vist under 100 kr.

Jeg læser også, at rådet til TS er, at netop en breton skal lære at kende sin plads. Måske går rådet på, at denne race måske har større tilbøjelighed for at gå på jagt på egen pote. Hvis den ikke lære fra lille af , at det er forbudt.Racen kan have tilbøjelighed for at befinde sig langt væk fra ejeren, hvis den ikke får en vis lydighed.

Jeg synes, der ofte står i ulvelitteratur, at de ikke kan gø. Jeg så for nylig en udseendelse med den sjældne etiopiske ulv. Desværre ikke fra start af. Man fulgte en hunulv, der strejfede alene rundt, efter en ny flok at blive optaget i.Hun mødte flere fremmede flokke, op til 20 dyr i disse og til sidst mødte hun så en hanulv, der bragte hende ind i sin flok. Flere steder i filmen var der ophidset gøen/bjæffen. Måske lød det lidt anderledes end vor tamhund, men det var i hvertfald ikke hylen. Jeg kunne ikke vurderer om gøen kom fra ungdyrene, altså fjollede hvalpe.

Ikke alle ungtæver får ægløsning i de 1 ste løbetider. Men da brystvævet nu er udviklet, har hun dog nok haft det. Jeg mener at brystvævets slutudvikling er hormonbestemt. Tæver kan godt få lidt hængepatter, selvom de aldrig har været drægtige. Nana er jo helt korthåret og flere hundeejerer troede hun havde haft kuld pga de så tydelige brystvorter. Hun har så været falsk drægtig. Nana som ung med Debbie som hvalp.

Jeg har jo en nu gammel hund over 13 år. Og må indrømme, at jeg ikke kan gå en tur uden at studerer hende mht gangarter, bevægelseshastighed, alt. Hun er ikke altid kontaktbar på stemmen mere. Molly har fået 4 kuld og er nok lidt brugt, men hun kommer fra en linie, hvor hundene ofte først bliver syge, når alt bryder sammen. Hendes mormor fik en cancerknude på halen, der så måtte amputeres, men da var hun vist 9 år og levede fint videre. Molly har kun én gang været syg, som 11 årig med livmoderinfektion. Hun er stadig med på alle vore ture og klarer stadig over en time, men med mindre renden rundt end de yngre. Hendes ældste hvalpe er nu 11 år og jeg har ikke fundet nogen endnu der er aflivet pga sygdom. Hendes datter her, Debbie, på 7 år, har heller aldrig været syg og barnebarnet Freddy (3 1/2 år)heller ikke.

Jeg ved ikke, hvem der siger at et stærkt lederskab er nødvendigt for at få en god hund-.Lån en masse bøger på biblo om hunde og drop alt det med stærkt lederskab. Det er forældet og går ofte på , at vovsen ikke må være i møbler, senge, højere oppe end dig og skal sidst ud af døre osv. Og det total latterlige i mine øjne, at man ikke må bemærke en glad og overlykkelig ophidset hund, når man kommer hjem. Altså ikke de første 5 minutter vise den, at man også er glad for at se den. En breton er jo en samarbejdende jagthund og har ikke brug for negativ opmærksomhed eller at blive ignoreret. Så gør din hvalp tryg og glad , så kommer lydighed hen af vejen. Det er positiv samarbejde og daglig træning uden for store krav, der giver gevinst.

Til Ascha. Det du beskriver er netop det jeg har med mine cockere. At give så tilpas løs snor, altså frihed, så de føler at de selv kan bestemme, til en vis grad , når vi skal have en på opleveren. Og netop mit dilemma med de 2 græske, som har helt andre og voldsommere behov for udfoldelse. Hvis jeg slipper de 2 sammen nær en mark, så går den vilde jagt efter harer, fasaner og agerhøns og katte. Og de kommer først, når de er udmattede. Enkeltsluppet er de mere kontaktbare. At have hunde, der kan få frihed til egne gøremål må da som du nok mener give harmoni i sindet for dem. Og mindre stress.